Odense Å udspringer kun få km fra Fåborg, og kikker man på et Fyns kort ser det besynderligt ud, at åen løber stik modsat øhavet (og de Fynske Alper) og nærmest deler Fyn over i to ostehalvdele inden udløbet i Odense Fjord.

For to generationer siden var åen offentligt tilgængelig hele året, normalt sejlbar få km fra udspringet i Arreskov Sø, men til gengæld reguleret på mange strækninger, lineal-lige og med kunstigt styrt midtvejs.
I dag er åen forandret. Fra 2003-11 er der gennemført nygravninger af åen, så den igen på en tidligere stærkt reguleret strækning over sammenlagt godt 10 km igen bevæger sig i naturlige sving mod havet. Et smukt og særdeles velkomment projekt, men med sin pris også for kano- og kajakfolk: Der kan kun sejles med småbåde fra Nørre Broby og kun fra 1. november til 1. april. Så er man da også sikker på, at den nye å, dens flotte havørreder og forøgede fugleliv ikke bliver overrendt!
I begyndelsen af januar var vi 3 fra Marstal Kajakklub, der med en meget tidlig fredagsfærge drog af øen for i to biler at nå op til Odense til kl. 8, hvor lyset så småt var tilbage og for at mødes med Erik fra Odense Havkajakklub. Gæstfrit havde klubben åbnet hus for os i to dage, og som en særlig gestus havde Erik tilbudt at køre os med kajakkerne på egen trailer til Nørre Broby. Vejret rimeligt råt med 4-5 grader, bygevejr og kraftig vind fra SV, heldigt for os bestemt ikke den dårligste vindretning. Der var så cirka 150 håndkolde meter fra parkeringspladsen at bære kajakkerne til en vindkold og åben eng, men se der: Hu-hej for en å!
De seneste ugers megen regn havde fyldt åen totalt op, og vi kunne skubbe os direkte fra engkanten ud i det strømmende vand, der med det samme krævede styre- og støttetag for at holde kajakken fri af bredderne. Sikke en fart at starte med, og snart var vi i sving på sving på vej ned gennem ådalen, mange steder med store oversvømmelser ind over græsmarkerne med flokke af især andefugle og hejrer. Spændende bare at skille eng fra å og hele tiden med strømbølger og særligt sug i indersvingene.
Et meget varieret ålandskab med småskove, skrænter og bakker og langt mellem de meget få huse. Vandet gråbrunt af al den opslæmning og helt umuligt at bedømme dybde og beplantning. Enkelte steder med svirpende, tynde grene man gjorde klogt i at beregne rigtigt, men ingen steder med væltede træer efter efterårets to storme, - dog kunne vi enkelte steder konstatere, at folk med motorsave havde været ude. Kun en enkelt markbro tvang os på land, her var kun 15-20 cm at gøre godt med, om man ville under.
Enkelte smukke og ganske store bindingsværksgårde, maleriske Borreby med kirke og kæmpehøj og så begyndende storvillaer på kanten af dalen inden Bellinge Bro. Hertil er der 14 ualmindeligt smukke km efter at åen er blevet renoveret, men man skal altså have det varme tøj på, hvis man som kajak- eller kanomand skal have del i glæderne. Vi kunne konstatere, at det virkelig var den kolde årstid værd.
Her fra Bellinge Bro til Erik Bøghs sti i Fruens Bøge er der kun sejladstilladelse fra 1. juni til 1. april (læg mærke til rækkefølgen!), men vi med 'vinterpas' fortsætter, og åen er stadig smuk og skovkranset og med vand ind over engene, stående så højt, at kommunens smukke røde gangbroer skal passeres med kroppen bagover på dækket. Vores milde vinter har allerede skudt gang i sølvglinsende gæslinger hist og pist, hasselbuskene har lysegrønne rakler, og elletræerne har fået et fint violet skær. Det er forbavsende så lidt vi ser til civilisationen, men vi deler gerne det smukke løb gennem skovdalen med cyklister og gående. Til gengæld høres motorvejen før den ses. Sikke dog en larm, - men sjovt at opleve den i frøperspektiv. Og kort efter er vi så fremme ved Dalum Papirfabrik, hvor der skal trækkes over. Af hensyn til havørrederne er gammelt stigbord erstattet af et kraftigt strømfald, og med den voldsomme vandføring skal vi holde tæt til højre og ind til en næsten vanddækket bro, hvor vi kan komme op og få kajakkerne på hver sin vogn. Der er vel en 100 m at trække, og lige efter kan vi lade bådene glide ned ad en regnglat trappe til festlig udsætning i den kraftige strøm mellem træerne.
Tæt sumpskov, flot direktørbolig, og så padler vi under jernbanebroen med voldsom toglarm skingrende i ørerne. Og så er der igen pludselig stille, og vi glider forbi Den Fynske Landsby og er pludselig midt i Odense med Fruens Bøge, græsplæner og Skovsøen, smilende damer og løbende herrer og en bred å, hvor vi i bedste Tivoli-stil "sejler nedad igen" forbi storpalæer med forhaver, broer, OB's træningsbaner og lige gennem det travle Zoo med abekatte og strudse.
Så flot og seværdig en tur, og det går næsten alt for hurtigt at nå op til Munke Mose, hvor vi pænt bliver nødt til at få kajakkerne på vogne igen. Her ved Havhesten siger triptælleren 24 km, og der er så megen fart og vand ned gennem stryget under broen, at vi formodentlig sagtens kunne være gået igennem. I stedet er det blevet til frokosttid under bøgetræerne, - kort frokosttid på denne årstid, og vi kan ikke efterpå nære os for at trække tilbage en 50 m og sætte ud i de dejligste boblende og noget våde strømbølger og således spare lidt på den i alt 350 m lange overbæring.
Strømbølgerne flader ud, mens vi passerer Eventyrhaven med de flotte plæner op mod den imponerende domkirke, de smukke gamle bygninger og eventyrfortælleren selv nede ved åen. Kikker han ikke lidt langt efter os, mens vi fortsætter under de næste brede broer?
Ret kort efter er det tydeligt, at nu er åen blevet mindre 'fin' med almindelige villaer, beboelsesblokke og lavere grundpriser, et billede man kender fra andre åforløb gennem byer. Men godt at se, hvor konsekvent kommunen har sørget for stier og grønne områder i hvert fald på den ene side.
Ved Ejby Mølle skal vi på land igen og ad cykelstien venstre om det store rensningsanlæg, og åen er blevet lidt langsommere og bredere, mens vi padler forbi Kulturbotanisk Have, og i efterhånden mere åbent terræn og i en stor bue bevæger os rundt om Vollsmose og mere nordligt og med solen tæt på horisonten kommer under Kertemindevejen og har kurs lige mod Kraftværkets enormt høje skorsten, et sikkert pejlemærke.
Der er en 2 m stejl vejskrænt at forcere for at komme over vejen til nedsætning i kanalvand. Der er sikkert en god grund til ikke at lave et gennemløb her mellem å og kanal, så vi tager overbæring nr. 5 med pænt humør trods efterhånden pænt lange arme. De sidste 5 km er i halvmørke med mange lys, industri og kold modvind, inden vi i inderhavnen drejer til højre og ind i krogen med Odense Havkajakklubs lille hus på den anden side af vejen. Erik fortalte os det i morges, men alligevel kommer det lidt bag på os, at kajakkerne skal slæbes op ad stenbesat 3 m stejl græsskråning direkte fra vandet. Det kan vist ikke være ideelt at mangle en kajakbro.
Herligt at komme i hyggeligt hus med dejlig varme og masser af bordplads. Køkken med ovn til at varme Susanne Formands gode Lasagne. Og vi synes også vi har fortjent et glas vin til maden efter hele 42 km i dag. I tæt naboskab med bord- og stoleben tørner vi så senere fortjent ind i gulvnære soveposer efter en utrolig spændende dag med fin åsejlads og smukke Odense Å på tværs gennem storbyen.
Lørdag har DMI dømt 4-5 grader, kraftig vind fra SV og regn det meste af dagen. Ikke voldsomt fristende, og vi bliver enige om at spare kanalen til i morgen og kører i stedet kajakkerne op til Klintebjerg overfor Vigelsø. Er på vandet hen ad formiddagen, - jo, sandelig om det ikke regner..
Op langs det dybe løb og nordodden af Vigelsø, på lavt vand nær Gersø Hage og så ud over det åbne vand med et konstant vindskub i ryggen. Odense Fjord i regndis og i starten er det ikke let at skelne Gabet og det lille fyrtårn, som langsomt dukker op inde mellem de mange enebærbuske. Ganske gode medbølger, og tanken om at vi også skal tilbage på et tidspunkt føder ideen om at gå bag om Enebærodde og få læ de godt 4 km ned til stilken, hvor der er smallest og så bære over. Det sidste fik vi jo øvet grundigt i går.
Gabet er spændende med dybt vand og strøm, kendt for at være en god marsvinelokalitet. De dukker dog ikke op, mens vi ligger i flåde og nyder et stykke chokolade og drikker lidt vand. Kommer så helt rundt og over i læ af skoven og padler på blankt og dybt vand tæt på stranden. Klart vand, flotte strande og en blandet fyrreskov. Så betagende smukt og kajakvenligt – også i regnvejr.. Ved den sidste klynge træer inden åben strandeng går vi ind og spiser halvstående frokost af Lasses den bedste med kippers, pølse, makrelguf og småkager til kaffen. Vejrguderne forbarmer sig og lader os spise i tørvejr.
Det bliver altid lidt klamkoldt at sidde stille, men varmen kommer hurtigt, mens vi bærer de ret lette kajakker over i et par omgange. Vi ramte rigtigt og har kun en 75 m over til modvinden, regnen og en meget lille vanddybde, og vi skal simpelthen vade bådene ud en godt 100 m, før vi kan få et par cm under kølen. Utroligt så forskelligt to kyster kan tage sig ud med bare få snese meter imellem.
Følger så det lave vand mod vinden og SV, regnen er tilbage og får fugleområderne og havørnene på højre hånd til at forsvinde inde bag den grå dis. Efterhånden får vi mere vand under os, synes nok, at vinden er flovet noget, og efter Egense Dyb bliver vandet igen lavt rundt Galtehoved, og vi skal siksakke mellem de mange sten. Resten af vejen er returtur og regndis ude i løbet skubber en slæbebåd en stor kulpram mod kanalen med energi til odensefolk.
I Klintebjerg skal kajakkerne endnu en gang på biltag, og vi finder ind til vores klubhus og får hilst på Erik og andre medlemmer, der hægter trailer på bil på vej til vandsjov i svømmehal her en lørdag aften, - ikke nogen dårlig idé at tilbringe et par timer med. Vi er ganske imponeret af, at der kun skal trækkes en forudlæsset trailer af bådskuret med 8 grønlandskajakker klar til brug. Sådan!
Efter 21 regnfulde kajakkilometer holder vi andre aftenfri, flytter en bil til Kerteminde og spadserer i landgangstøj en km over til den hyggelige italienske restaurant Da Filippo, hvor man spiser rigtig godt og med charmerende betjening. Bestemt ikke en dårlig måde at slutte en Odense Fjorddag på.
Søndag morgen er vi tidligt af poserne, og efter mørket kommer dagen med en velkommen sol, lidt lavere temperatur og atter pæn vind fra SV. Der skal grovpakkes og gøres rent, men 9.15 bakser vi de 3 kajakker ned over skrænten og kommer på vandet uden at få sok. Et flot lys med højt til loftet, og vi slår et par sving ned gennem de nye kanaler i inderhavnen, kikker ind ad vinduer og forestiller os det kommende havnebad. Og så er det ellers kanaltur op forbi rækken af villaer, industri og den næsten færdiggjorte svingbro på tværs i hvidgrønt og meget smukke linier. Den skal Odense nok blive glad for. Knapt så glade bliver de mange cyklister langs kanalen på venstre side, når de formodentlig må opgive den lille cykelfærge et pænt stykke længere ude.
Vi hopper i land og er inde og hilse på Odense Kajakklub med flotte lokaler og god udenomsplads. Jo, de er vant til gæster, - især ved sommertid. Længere ude er der stort mountainbike-stævne på Stige Ø, en tidligere losseplads men nu lege- og aktivitetscenter for alle aldre. Længere ude på højre hånd bliver kanal til lavtliggende holme, og vi møder en halv snes turkajakker og en håndfuld roere i det ganske kølige vejr. Drejer så ud over det åbne vand og går syd om Vigelsø, her mod syd vildtreservat og lidt ensformigt omkranset af stenbesatte diger. Rundt om odden øst for får vi igen vinden lige i ryggen, møder 2 havkajakker, de eneste på hele turen, og oven i købet gamle kendinge fra Marstal, og padler så om kap med en voldsom og tæt regnbyge fra vest. Vi taber, får kraftig vind og bølger og lige efter følger lillebror med mere vand og tæt pusten i nakken.
Vi kommer ned mod det store Lindø værft med kraner og tørdokke og hele 7 store skibe til eftersyn eller ophugning. Selvom vi ligger mindst 100 m ude, er der i bygevejret voldsomme refleksbølger og gevaldige gyngeture, inden de hvidspættede bølger bliver mere retningsbestemte den sidste km over til den lille havn Boels Bro, hvor vi kan komme i land via slæberampen.
Godt våde og håndkolde søger vi frokostlæ bag en gammel togvogn, springer smør og andre finesser over og er næsten mere interesseret i noget varmt at drikke end i de nødvendige kalorier. Falder ikke denne gang i hyggelig snak over måltidet, men får hanket op i kajakvognene på turens sidste overbæring. Den er til gengæld rimeligt udfordrende og ganske varmende ad asfaltvejen og en 40 m op i højden over den første 1½ km. Den ene kajakvogn er punkteret, og det gør ikke turen mindre tung. Men den smukke udsigt over hele fjorden til Gabet og Enebærodde giver gode anledninger til passende pauser. Vi dropper dog udsigtstårnets 58 m og nyder i stedet den resterende kilometer ned ad bakke i nu fint opklarende vejr med sol.
Munkebo har lille jollehavn og slæbested, og vi er snart på vandet igen, og atter skifter turen fuldstændigt karakter. Nu med stille og krystalklart vand og tilsyneladende ingen steder med mere end godt en meter vand. Stadig med vind i ryggen, men tydeligt flovende. Smuk og fredelig sejlads i søndagssol ned gennem fjorden, landligt og fugleåbent og langt mellem husene. På højre hånd passerer vi tæt på Ladbyskibets gamle vikingebegravelse, - også de forstod at værdsætte fjordens rolige vand og læ.
Og så dukker endemålet op med Kertemindes hyggelige byprofil med fiskehytter, kirke og fancy huse tæt på vandet. Ingen strøm under broen (den kan ellers nok tage pusten af en kajakroer), forbi Fjord- og Bæltcenteret, hvor marsvinene er ved at blive trænet, ud gennem havnen og rundt til marinaen, hvor vi har en bil stående. Lasse sætter passende punktum efter dagens 29 km ved at rulle et par gange.
Tidsplanen holder, og der er kun praktiske gøremål og taknemmelig aflåsning af klubhuset i inderhavnen tilbage. Tid nok til at nå færgen til Ærø efter 3 helt ualmindeligt afvekslende kajakdage midt i den danske vinter.
Slut med en selfie – 

Ib Olsen

Marstal Kajakklub