Turleder: Carsten
Deltagere: Bent, Kaj, John K., Jesper,Jess og Tonni
Jeg havde kigget på vejrudsigten inden jeg kørte hjemmefra, meget vind. Derfor var jeg meget spændt på hvad turlederen havde fundet på af sjove ting. Vi mødtes ved klubhuset allesammen og han meldte ud at med de vindforhold ville han tage en tur i Kanalen til Kildebjerg og måske rundt om Vikkelsø. Nu ville nogen måske rynke på næsen af Kanalen, men sådan er det ikke på mandagsholdet, når turlederen melder ud retter vi ind og accepterer. Vi blev klædt om i klubhuset og begyndte at bære kajakkerne over til pontonen, og kom i vandet en efter en.
Så gik det ud af kanalen, med sol og en let vind i ryggen. Man kunne ikke lade være med at tænke på hvor al den vind blev af. Det gik så strygende at vi nåede til pladsen på Stige Ø, inden der var kaffepause, vist aldrig sket før på en mandagstur, med så langt et stint inden kaffen. Vi bænkede os, men da der kom en let støvregn trak vi over hvor der var læ. Der var en del skoleelever på udflugt, men også plads til os.
Efter kaffe og lækker kage, gik det videre, nu uden regn og stadig kun let vind. Vi mødte mange kajakroere og et par baglænsroere, en af kajakkerne var Anders fra Odense Kajakklub der fortalte at ude i fjorden var der meget vind og da vi nåede enden af kanalen kunne vi godt mærke bølgerne. Det trak også op til regn så vi trak ind til Kildebjerg og nåede lige at komme i læ inden vandet væltede ned. Mens vi spiste blæste vinden op og det der havde været en let rygvind på vej ud, tegnede til en strid modvind hjemad og tanken om Vikkelsø blev droppet.
Da regnen endelig stoppede skyndte vi os i kajakkerne vejret tegnede ikke til at holde tørt hele vejen hjem. Det blev en sej hjemtur, der var kun få steder vi fik en smule læ, ellers var vinden lige på. Vi havde aftalt at holde sidste pause ved det gamle leje for Stige færgen, så var den største bid overstået. Heldigvis fandt vi læ her til at nyde kaffen, men snart måtte vi videre i stormen. Da vi rundede det sidste hjørne og kunne se sejlklubbens broer, var det som at ramme en mur, jeg tænkte nu gider jeg ikke mere, jeg står af og går. Men det var jo ikke en mulighed så det var bare at kæmpe videre. Da jeg nåede om bag broen på vej til pontonen var vandet væk, så jeg skrabede bunden flere gange, da jeg nåede pontonen stod den på bunden. Nu skulle jeg op, men havde helt udsolgt i armene så det blev ikke en særlig elegant entré, jeg tænker jeg lignede en lam gråsæl. Carsten var stået ud af kajakken og kom op og hjalp med at få minkajak op, næste problem var aluminiumsbroen den havde sluppet pontonen og var så stejl at jeg gled baglæns. Så ned på alle fire til jeg nåede træbroen, så kunne jeg gå uden at gjlde.
PS: Selvom vi droppede Vikkelsø blev det til 23 km. det halve i modvind ikke så dårligt til en mandagstur.
PPS: Måske skulle man overveje nogle trin på aluminiumsbroen, vinter og lidt frost så bliver det hurtig kontakt med pontonen.
Tonni
