9 m/s 20 grader C, 11 km kajak + lidt "landgang"
Horsens fjord er flot
Hjarnø, Alrø og Snaptun
Bølgetop og dal
Søren, Mette, Kaj, Sjak, Carsten, Yvonne, Mogens, Henrik, Erik R og Maria
Der var snak om vinden og det vidste sig da også at holde stik. Men vi begynder ved begyndelsen - jeg ankom til en noget fyldt havn og besluttede at køre bilen til langtursparkering, på vejen mod havnen blev jeg samlet op af Erik med Trailer og på havnen mødte vi Søren. Efter lidt frem og tilbage endte vi med at læsse kajakker af og Erik kørte så bil og trailer til langtidsperkering.
Kajakkerne kom i vandet og turen gik mod Hjarnø. Det forløb fredeligt og 1. pause bød på Yvonnes hjemmebragte kanelstang. Vi mødte en flok roere fra Silkeborg kajakklub, som holdt pause samme sted. Herfra gik turen rundt om Hjarnø og ud i strid modvind. Vi drøftede lidt frem og tilbage dels, hvorvidt Alrø er en rigtig ø (jeg har slået det op, det er den, men den har en dæmning), dels, hvem der skulle være forroer indtil vi lagde os bag Sjaks gulorange kajak, der virkede som ledestjerne. Efter en sej kamp på 1 lidt over 1 time nåede vi Alrø, hvor vi skiftede til det pæne tøj (og det var pænt, da jeg så de andres kjoler og skjorter skyndte jeg mig at smide min kjole over de tørre shorts inden vi gik), Klokken var ni ca 13:30 og inden vi var gået til caféen var kl 14. Det tog de pænt på Caféen, hvor de fandt kæmpetarteletter og drikkevarer. En del pudsig kunst og sjove citater i stil med, "hvornår er man gammel - når lysene koster mere, end kagen" fyldte pladsen. Efter skøn spisning nåede vi et kort ringspil, hvor jeg kom til at give et lille jubelgisp, da jeg lykkedes med at ramme. En spaniel syntes godt om både mig og Kaj og ejerne nød at andre også kælede den.
Tilbage i kajakkerne måtte vi gennem vand, da det nu var højvande, men vi nåede da kajakkerne - og kun en enkelt af dem stak af uden roer. Kort efter Alrø endte vi i mit livs hidtil største bølger og især omkring dambruget var det store naturkræfter vi arbejdede med.
Det lykkedes at få alle i land, Mette demonstrerede et smukt rul (siger de andre, jeg havde rigeligt at gøre med min egen kajak og så ikke noget) og så var alt godt. Jeg var dog blevet forskrækket og var glad for at være i hænderne på erfarne folk og så hjælper det jo på det meste med tørt tøj og en gang saftevand.
Vel hjemme står turen som en fantastisk oplevelse - om end det godt må vare lidt inden jeg rammer den slags bølger igen.
VH Maria
