Mandag d. 17-3 Thurø

 IMG 2991

Turleder: Bent

Øvrige deltagere: Mette, Tonni, John K, Mogens, Kaj, Finn og Yvonne.

Turlederen var så betænksom at lægge turen på Sydfyn, hvor jeg stødte til på p.pladsen ved Skårupøre Ishus.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var stort set ingen vind.

Vi roede med uret rundt og startede med en pause lige efter shelterpladserne. For at undgå sten på stranden roede vi forbi bord-bænkesættet og satte os inde i dyrefolden. Ingen kom i stødet, da der ikke var strøm i hegnet. Vi spiste Mettes dejlige kage.

Vi roede næsten helt ind i bunden af Thurø Bund, hvor vi fandt et fint sted at holde middag. Der var et bord, men det kunne ikke tåle at siddes på. Der var også tid til en lille morfar.

På vej tilbage roede vi forbi havnen med den nye huse, vi så rådyr på en mark og den smukkeste have fyldt med blomstrende lyng.

Der var ellers snak om en pause på det sidste stykke, men det blev der ikke noget af. Til gengæld drak vi kaffe og spiste Vietnamesisk slik, som Hong havde givet os med. Alle turde prøve, selvom vi ikke var helt sikre på hvor meget af indpakningen, der kunne spises.

Tak for en dejlig tur og for kajaktransportservice.

Yvonne