Første mandag i marts, 2025.
Jubiii….
Turleder, Bendt
Øvrige Mette. Mogens. John K .og Kaj
Bent havde planlagt turen med masser af sol og tilpas vind, pauser på de bedste spots langs kysten - og sådan blev det.
Kajakkerne blev sat i ved Holckenhavn, i strid blæst. Men vi kom hurtigt i læ af kysten mod syd. Og smilene bredte sig på alles ansigter, jeg var ikke den eneste der havde set frem til disse mandage.
Solen skinnede og de hvide skyer drev hurtigt henover blå himmel. Alt var med os - drømmekagen og fuglefløjt i pausen fik Kaj til at snakke om “morfar” på stranden.
Vi roede 7 km ud og 7 km hjem og sendet Finn nogle tanker. Han ville helt sikkert ha’ nydt turen - men det kræver at man har husket det varme og vindtætte rotøj ! Og som Mogens, sørger for rigeligt med sokker i sandalerne. Hvor mange sokker han havde under de vandtætte, ville han ikke afsløre.
MANDAGSROERNES vinterdvale er hermed slut.