Turleder. Henrik
Øvrige. Mogens. Anne Sofie. Bent. Lene G. J. Vagn. Birgitte. Tonni.
Kaj. John K. Christian. Erik R. Finn. Sjak og Mette
Efter lang tid med dejligt vejr sagde udsigten at dette blev den sidste dag med sommervejr, så den skulle nydes. det startede med tåge indtil vi nåede Tåsinge, hvor det begyndte at klare op. Vi kunne se Strynø i det fjerne og vi skulle ro venstre om den, men først blev tid til kaffe pause, hvor til Anne Sofie havde bagt en dejlig kage.
Vi roede forbi havnen, hvor vi så færgen sejle ud og vi fortsatte syd om Strynø og over til Kalven., som vi roede rundt om, den er større end jeg havde troet. Nu var vi sultne, så vi tog ind til møllen på Strynø, hvor det var snasket at komme i land, men derefter var det en dejlig plads med borde og bænke og en dejlig græsplæne til middagssøvnen.
Turen hjem gik over lavt vand og vi kunne se, at vandplanterne var sat til med fedtemøj undtaget hvor der var dybere vand og gennemstrømning.
Da vi kom tilbage til Stjrovl havn fik vi en svømmetur i det lave og mudrede vand.
Denne måske sidste sommer tur i år blev en af dem vi vil drømme om til vinter.
Kaj