image002

Turleder: Bent
Deltagere: Anette, Anne-Sofie, Per, John, Henrik, Erik R, Sjak, Tonni, Mogens, Kaj, Benny, Vagn .Maria og Mette

Der var mødt 16 håbefulde kajakroere frem ved klubhuset, så vi læssede to trailere med kajakker.
Det var køligt sommervejr med let til frisk vind fra sydvest og drivende skyer.
Bilturen gik til Vindeby Lystbådehavn, hvor der er mulighed for at sætte kajakkerne i vandet lige ved siden af havnen.
Først skulle der klædes om til kajaktøjet, og det var så overvældende en oplevelse for kunderne i den lokale frisørsalon, at frisøren kom ud og bad os om at finde et andet sted til at klæde om. Ja menneskekroppen er åbenbart stadig et chokerende syn for nogle personer
Afgang imod vest og Svendborgsundbroen i frisk modvind. Broen er et ret imponerende syn med sine høje bropiller, når man sidder nede på vandet i sin lille kajak.
Efter broen er der fin udsigt til begges sider af sundet, hvor man især bemærker de store villaer i første række med egen bade-/bådebro og eventuelt også en stor lystbåd ved broen.
Første pause blev afholdt på læsiden af en lille halvø ved Skovhuse, hvor vi nød Anettes hjemmebagte muffins.
Afsted igen videre imod vest og der skulle bruges godt med kræfter i modvinden.
Der var skøn natur at se på og en del færger i rutefart til og fra øerne i det Sydfynske Øhav.
Der var også en del sejlbåde på sundet, og de havde godt vind i sejlene.
Da det var ved at være tid til frokost, var vi fremme ved Vornæs, og da vi havde mærket vinden ude fra Lillebælt, blev det besluttet at holde pause på læsiden af næsset ved Vornæs Skov.
Ja og så skulle vi også lige have overstået dagens regnbyge, inden vi hold frokostpause.
Mens vi spiste de medbragt madpakker og Kajs agurker kom solen frem igen, og efter en velfortjent pause gik vi i gang med tilbageturen.
Nu var der medvind og bølger bagfra, så det meste af arbejdet gik ud på at styre kajakkerne som blev drevet frem af vind og bølger.
Vi roede over til Iholm, som ligger ude midt i sundet, hvor vi holdt en kort pause og spiste der sidst muffins.
Så var det ud i medvinden og bølgerne igen med kursen sat imod Vindeby.
Bølgerne fra vinden kombineret med bølger fra færgerne sørgede at holde os godt beskæftiget på turen tilbage til Vindeby, så der var vist ingen der kedede sig.
Omklædning ved havnen i Vindeby (denne gang udenfor frisørens synsfelt), og derefter gik turen retur Odense.
Tak for en skøn sommerdag på vandet i den friske luft og som sædvanlig i godt selskab.
Vh. Vagn

oldlogo

Seneste ture 2024

Søndag d. 3-11 Å turSøndag d. 3-11 Å tur

Tur ledere. Sjak og Kaj
Øvrige. Helle M. Yvonne.Torben. Lene G. J. Søren Claus B. Peter. Bent. Be [ ... ]

Flere artikler