Tureleder: Erik
Øvrige. Anne Sofie. Begitte. Benny. Christian. Kaj. Kenneth. Lene G. J. Lone. Peter. Sjak og Thomas
Turen gik til Fuglsang. Vejret var overskyet med kun let vind, temperaturen var 18 grader.
Inden vi forlod klubhuset, havde Erik oplyst os om, hvilken rækkefølge vi skulle gøre tingene i og det var faktisk meget rart. Da vi kom til Fuglsang gik det tjep tjep med af få klædt om og få kajakkerne i. Der var flere forroer og de var som små Duracell-kaniner der bare for´ fremad…!!. Og de blev hurtigt små prikker ude i det fjerene…… I mellemtiden sad jeg i mit normale mandags-tempo og nød havet uden bølger. Jeg så også en sæl. Nå, vi kom da hen til det aftalte sted alle sammen og der var tid til hygge med kiks og frugt. Christian havde glemt sin øl og fik tilbudt en øl af Erik, men da han så den var alkoholfri, var vand alligevel at fortrække… Det begyndte at støvregne. Så vi hoppede i kajakkerne og skyndte os hjem ad igen. Det gik også tjep tjep med at få læsset igen. Hjemme i klubhuset blev der grint og spist ostemadder……ligesom vi plejer.
Tak for en skøn aften i godt selskab.
Anne Sofie