Deltagere: Carsten, Mogens, Kaj, Bent, Lene G. J., Annette, Henrik, John K., Anne Sofie, Christian, Erik R., Vagn, Birgitte, Tonni, Lotte O. og Helle Hjorth.
Turleder: Bent
Min første mandagstur gik ud fra stranden ved Skåstrup.Vinden kom fra sydøst, så vores erfarne turleder Bent mente, at det var der, der var størst chance for roligt vand.
Vi fik pakket kajakkerne med forsigtighed, da der skulle transporteres lagkager. Anne Sofie havde nemlig valgt at fejre sin runde fødselsdag med os, og det var vi bestemt ikke kede af. Lagkagen, der endte i Bent kajak, kunne kun være der uden låg, og han måtte love ikke at lave grønlændervendinger før kagen var spist.
Efter en forholdsvis rolig tur, holdt vi vores første pause på en solrig strand ved Bro. Der blev serveret kage og portvin, og stranden blev hurtigt pyntet med flag og stemningen blev sat med fødselsdagssang.
Her efter roede vi videre til Båring skov, hvor de medbragte madpakker blev sat til livs.Her fik vi fornemt besøg af den tidligere tidligere formand.
Igen var stranden badet i sol og indbød til en lille lur, men det blev der ikke tid til. Vi ville få modvind hjem, så vi måtte af sted og jo, lidt modvind havde vi da.
Den sidste kop kaffe fik vi ved Varbjerg. Desværre havde ishuset lukket.
Det var en dejlig tur i fuld sol og i godt selskab. Aldrig har der været så mange med på en mandagstur.(Mon det skyldes, at der var lovet lagkage? ;-)).
Det er bestemt ikke min sidste mandagstur.
Helle Hjorth.