Turleder.Erik R.
Øvrige. Begitte. Benny. Bent. Claus B. Dorthe G. John W. Kaj. Klaus K. Lene G. J. Maria. Peter og Thomas
7 km, 12 grader
Efter et forår med en del regn er forsommeren nu kommet og det var det skønneste vejr da vi mødtes ved klubben.
Destinationen blev "Stenene" på Nordfyn.
Vi satte i på en stenet strand (måske deraf navnet) og kom kortvarigt ud i lidt vind inden vi kom i læ af tangen, hvorefter det blev helt stille. Solen skinnede og selskabet var som altid godt.
I pausen, som også bød på sten om end selve stranden var mere sandfyldt, her var der til gengæld gode siddesten lod gavmilde mennesker både kiks og nødder gå rundt.
Jeg har en særlig forkærlighed for "stenene" som rosted, da det byder på alpakkaer - og sandelig om heller ikke denne aften skuffede på det punkt - hele 3 alpakkaer stående stolt på deres høj indtil den ene "foldede" knæene ind under sig og lagde sig til rette for at nyde solnedgangen og det var et klogt træk, for den var meget smuk.
Blandt badeentutiasterne var der drøftelse af om det var vandets temperatur eller stenene der var mest udfordrende - men skønt er det nu at komme i vandet efter at have siddet ovenpå.
Vel hjemme i klubhuset sluttede aftenen med "ugens bedste ostemad".
VH Maria