image4

Turleder: Erik R, andre: Thomas, Lene GJ, Hong, Begitte og Maria

Har du sorg i sind
Tag til Lundeborg, er du
glad, kom alligevel

Svaner flot i flugt
Islandsk hest i skov på skrænt
Sol og regn på skift

Rød og hvid kajak
Madpakken blev våd af regn
Krusning op og ned

På turen ned til Lundeborg kom jeg til at nynne på en gammel traver af en sang.
I får den lige her:

"Er du trist og har du sorg i sinde
så ta' med mig ned til Lundeborg
for det er det bedste sted på jorden
her jeg tror at verdens ende går
her er skov og strand, her er havn og vand
her er fiskerpige, her er fiskermand
er du trist og har du sorg i sinde
så ta' med mig ned til Lundeborg"

For den viste sig faktisk at være tæt på sandheden. Om Lundeborg er det bedste sted på jorden er jo nok subjektivt. Fiskerpiger så vi ikke, men en 4-6 fiskermænd fik vi roet rundt om. Skov, strand, havn og vand er der og turen var god. 6 kajakker i samme rød/hvide farveskala blev læsset. Afsted gik det i blæst og lidt uro på vandet, men sandelig om ikke Erik havde sørget for kaffe og kage allerede efter 1,5 km. Enkelte byger fik vi også, den kraftigste mens vi spiste frokost, men hvad gør det, når selskabet er godt og der er svaner og selve køreturen også er smuk og endda byder på en enkelt træ-giraf? Og så gav det jo naturens belønning til folk, der er ude i regn, nemlig regnbuen, smuk var den og enden var i havet, så lykken må findes på vandet -i en kajak?

Tilbage i klubhuset havde Søren, Helle og Peter grillet pølser efter de havde været flittige med kajakpolering. Alt i alt en hyggelig dag.
Vh Maria

oldlogo

Seneste ture 2024

Onsdag d. 10-4 Kerteminde N.Onsdag d. 10-4 Kerteminde N.

  Turleder: Thomas
Gitte. Lars. Benny ClausB og Kaj Vi var 5 fyre og en enkelt fyrinde i selsk [ ... ]

Flere artikler