Turleder: Bent
Øvrige deltager: Anne Sofie, Carsten, Erik R, Finn, John K, Kaj, Mogens, Birgitte
Efter nogen diskussion om vind og vejr kørte vi til Sandager Næs, hvor vi satte i ved shelterpladsen. Årets første mandagstur kunne tage sin begyndelse. For en del af os også årets første tur. Med en pause på flere måneder trængte kajakmusklerne at blive rørt og leddene til at blive smurt. Kursen blev sat mod Assens og vi gled afsted på meget stille vand. Ved første kaffepause nød vi Kajs hjemmebragte brunsviger og kanelstang, inden vi roede videre til Assens, hvor vi satte madpakkerne til livs. På tilbageturen kunne man godt mærke den omdiskuterede blæst, uden det dog gav anledning til vippeture. Vi var så heldige, at John også havde kage med, så vi måtte havemandag d. 3-4 Sandager Næs endnu en kaffepause. Bent-bænke-spotter havde på udturen spottet to højt og i læ beliggende bænke (perfekt turledelse), hvor vi spiste blåbærmuffins og samlede kræfter til de sidste par kilometer. I alt kom vi op på knap 15 km. Traileren blev læsset under skarp havørneovervågning.
Tak til alle for en dejlig start på sæsonen og i særdeleshed tak til Bent, vores utrættelige mandagsturleder!!!
Birgitte