Vi mødtes ved 16 tiden med spændte miner og begyndte kajakpyntningen. Der var både lyskæder i flere farver, et lille juletræ og en luciakrone med 5 lys.
Vi var 6 deltagere: Søren, Kaj, Yvonne, Lene, Lone og Maria, men da vi satte kajakkerne i vandet og roede op imod Odins bro stødte vi helt efter planen på Odense Kajakklub, som vi fulgtes med. De havde omskrevet lidt på Luciasangen, så den handlede om kajakker, der bringer lyset ud, meget relevant, men lidt svært at synge med på…
Vi blev delt i 2 rækker og rode ind mod havnen, jo længere vi kom ind desto flere mennesker stod og så på. Omkring FAF bygningen begyndte sangen og så sang vi os igennem havnen. Et talrigt publikum fik gavn af både lys og sang.
Da de andre troede vi var færdige og satte tilbage mod deres klub bestemte vi os for en “æresrunde” igennem havnen, så vi kom forbi H.C. Andersen statuen. Herefter tilbage til klubben, hvor Bent stødte til og gav en hjælpende hånd. Der blev varmet gløgg og æbleskiver og hygget der også.
Vi er flere, der melder klar igen til næste år.
VH Maria