286210018 424585442891349 1796442795661463617 n

Mandagstur på en tirsdag.
Turleder : Bent
Øvrige : Henrik, John W, Kaj, Mogens, Vagn, Bjarne & Begitte.

Da jeg bestilte en feriedag til tirsdag d. 14. juni var planen, at vi skulle til Avernakø, fordi Thomas havde inviteret til frokost…..MEN vejrguderne ville noget andet, så de sendte en masse blæst ind fra vest.
Turen blev ændret, så det blev Kongshøj – Lundeborg, ca 20 km med læ langs kysten. Selvom selskabet var rigtigt godt, så var det ikke helt det, jeg havde sat næsten op efter.
Vi fik sat kajakkerne i vandet og roet ca 500 m, da Kaj kom med et udbrud, som jeg ikke vil gengive. Han havde glemt at tage svømmevesten på. Bent og Kaj roede tilbage for at rette op på fejlen. Det tog sin tid og da de var tilbage, fortalte de, at de havde set en ræveunge snuse rundt på stranden og at den slet ikke var bange for dem.
Efter 5 km var det tid til formiddagspause, som blev holdt oppe ved samme shelterplads, hvor vi også holdt pause d. 21. maj på hjemturen. Mogens’ kone havde bagt rabarber muffins – så lækkert.
I Lundeborg ventede Toni og vi fik vores frokost – de fleste købte mad og drikkelse på havnen. Det smagte godt, men var jo ikke Thomas’ mad…..
På hjemturen holdt vi pause ved Bøsøre Camping. De sidste muffins skulle spises, tænk hvis Mogens’ kone troede vi ikke kunne lide dem og så ikke ville bage igen.
Tilbage ved Kongshøj var vi 3, som gik i vandet, det er sådan en skøn måde, at slutte en næsten perfekt kajaktur på.
Tak til mandagsholdet på en tirsdag.
Kh. Begitte

 

 

oldlogo

Seneste ture 2022

Lørdag d. 6-8 LillebæltLørdag d. 6-8 Lillebælt

Turleder. Benny
Øvrige deltagere. Erik, Susanne, Ricky og Lone.
Vi var 5 deltagere til denne heldag [ ... ]

Flere artikler