IMG 20220521 0847551

Deltagere: Rhina Hvas, Ken Rasmussen, Pia Vander, Lone Friis, Ricky, Søren Lassen, Susanne Jantzen, John Weiss, Lene Andersen, Henrik Andersen, Thomas Vierø, Inge Kristiansen, Tonni Pedersen.
Turleder: Erik Reinsborg
Erik havde besluttet at vi skulle starte ud ved Gabet, så da kajakkerne var pakket, fordelte vi os i de tilgængelige biler og kørte mod Lodshuse. Det var rigtig fint vejr og stort set vindstille da vi nåede frem, så vi fik læsset af og fik skiftet til en passende påklædning. Vi gik i vandet efter at der var udpeget en forroer og en bagroer og retningen var udstukket. Vi skulle mod højre fra Lodshuse og begyndte turen om langs kysten. Jeg har aldrig sejlet i det område, men det er faktisk et ret kønt område og med en hel del sommerhuse. Strandkanten var lidt en udfordring for der var fyldt med sten af en anseelig størrelse, nogle af dem var endda placeret ude i vandet, til fare for intetanende kajakroere.
Da vi skulle til at finde en plads til pausen begyndte vi at kigge efter sandstrand, men det var der ingen af, så vi måtte nøjes med et stykke med lidt mindre sten og tang til at afbøde skrammerne. Under pausen fandt en af de nye roere pludselig en drone frem fra gemmerne og sendte den på tur. Han optog en film imens, så den får vi måske at se på et tidspunkt.
Så meldte turlederen 5 minutter til afgang, så var det med at få tisset af og gjort klar til afgang. På hjemvejen så vi både sæler og marsvin, så det var en rigtig vellykket aften. Tilbage i klubhuset var der selvfølgelig kaffe og ostemadder og en lille en til halsen.

Tonni

 

 

oldlogo

Seneste ture 2022

Lørdag d. 6-8 LillebæltLørdag d. 6-8 Lillebælt

Turleder. Benny
Øvrige deltagere. Erik, Susanne, Ricky og Lone.
Vi var 5 deltagere til denne heldag [ ... ]

Flere artikler