278967871 2845018395798525 6372080672465569534 n

Turleder: Bent
Øvrige deltagere: Lars, John, Anne Sophie, Mogens, Henrik, Kaj og Vagn

Vejrudsigten var god med vekslende skydække og svag vind, så der var stemning for at besøge Lyø.
De morgenfriske roere mødet frem ved klubhuset i god tid, hvilket betød at vi kunne køre fra klubhuset kl. 9.00.
Turen gik imod Signebjerg ved Dyreborg, hvor der er mulighed for at køre tæt på vandet med kajaktraileren.
Vi var i vandet omkring kl. 10 og satte kursen imod færgelejet på Lyø.
Der var lidt bølger på grund af den lette vind fra sydøst, men alle klarede turen i fin stil uden uheld.
Lyø færgen sejlede på tvære foran os, og det var interessant at synsbedraget gjorde, at færgen i lang tid så ud til at ligge næsten stille på vandet. Først da færgen lå i en vinkel, hvor vi kunne se Lyø som baggrund, kunne vi se færgen ville være fremme i god tid før os.
Formiddagskaffen med rigelig kage, medbragt af Henrik, blev nydt ved havnen, hvor der var bord- bænkesæt og toiletter til fri afbenyttelse.
Vi gik en tur op til Lyø By, hvor vi kom i sank med nogle lokale, som var i gang med opstille et festtelt i en have og forberede en bryllupsfest på lørdag.
Vi snakkede lidt om den lokale tradition med at markere bindingsværket med en blå streg langs tømmerstykkerne.
Da Mogens nævnte, at han var vokset op på en gård med bindingsværk, blev han straks tilbudt arbejde med at vedligeholde huse på Lyø. Det er nok fast arbejde at holde de gamle fine huse i god stand.
Vi tog en omvej tilbage til havnen og så lidt mere af øen.
Derefter roede vi imod øst til den østligste del af øen. Det var tid til frokost, så vi gik i land selvom stranden var noget stenet.
Det blæste på stranden så vi gik om bag et dige og det var godt. På den anden side af diget var der perfekt udsigt ti et naturområde med en så, samtidig med at der var læ for vinden.
Vi nød det rigtigt og efter frokosten var der tid til en lille lur inden vi satte i igen og satte kursen tilbage imod Sinebjerg igen.
Vi roede lidt mere østlig denne gang og fik et fint kik til Knolden og sommerhusområdet umiddelbart øst for Sinebjerg.
Det blev 14 km. i alt med gåturen på Lyø.
Vi konstaterede at der var god plads til at parkere kajaktrailer og biler ved stranden lidt længere fremme ad vejen ved Sinebjerg Camping. Det bliver parkeringen næst gang vi komme på de kanter, og det er også ambitionen at vi skal ro rundt om Lyø næste gang.
Vagn.

 

 

oldlogo

Seneste ture 2022

Lørdag d. 6-8 LillebæltLørdag d. 6-8 Lillebælt

Turleder. Benny
Øvrige deltagere. Erik, Susanne, Ricky og Lone.
Vi var 5 deltagere til denne heldag [ ... ]

Flere artikler