279515004 1203215330504414 5016011928593287218 n

Turleder: Bent
Øvrige deltagere: Anne Sofie, Kaj, Christian, Lars, Mogens, Erik, Henrik og John
Referent: John
Distance: rotur 16 km., vandretur 3 km.
På grund af det gode vejr valgte turlederen den pæredanske ø – Æbelø med afgang fra Nørreby Strand. Vi startede med at få en adresse – det var ”det falske sted”, så det var lige en lille omvej, inden vi nåede det rigtige sted på stranden.
Allerede inden vi nåede Æbelø, havde jeg problemer med musklerne i min højre hofte/lår, så jeg var glad for, at vi blev enige om kun at ro ud til vores sædvanlige frokoststed, og så ro tilbage samme vej.
Dagens første højdepunkt var selvfølgelig Bents fødselsdagskage, som vi indtog med en kop kaffe og en lille én, hvorefter vi entrede kajakkerne og roede ud langs østkysten. De forreste i flokken nåede at se et par havørne svæve over skrænten, og vi andre nåede at se 4 dådyr helt ude på skrænten.
Vel ankommet til frokoststedet besteg vi skrænten, lagde vores oppakning bestående af madpakker og drikkevarer. Mogens vogtede kostbarhederne, medens vi andre gik en lille tur rundt på øen. Da vi startede gåturen, fik vi øje på et enkelt dådyr oppe på sletten, og da vi kom tilbage kunne vi se, at det bare var et enkelt dyr ud af den store flok. Medens vi spiste vores mad, gav havørnene flyveopvisning for os alle.
Efter indtagelse af madpakker, chokolade, lakridspiber m.v. blev vi enige om alligevel at ro øen rundt, da vandet var mere roligt, end vi havde regnet med. På det tidspunkt skulle jeg nok have protesteret.
Turen rundt var ren hygge lige indtil, jeg til sidst begyndte at få ondt igen. Vi roede hen til det sted, hvor Broddet er smallest, så det var let at bære over.
Efter overbæringen var det tid til den sidste kaffe. Jeg forsøgte forgæves at lokke nogen med til en dukkert, så jeg måtte bade alene.
Det sidste stræk tilbage fra Æbelø til Nørreby Strand var knap 5 km., og vi var højst nået en tredjedel af strækket, da jeg havde så voldsomme smerter og krampe i højre hofte/lår, at jeg overhovedet ikke kunne ro længere.
Jeg fik så en bugserline fra Erik, så jeg nærmest kunne ligge ned i kajakken og pjaske med pagajen efter bedste evne. Erik havde som sædvanligt det fysiske overskud til at klare situationen.
Det er lidt pinligt for sådan en gammel rotte som mig at være nødt til at få en bugserline, men det mest pinlige er vel, at jeg ikke på et tidligere tidspunkt på turen satte foden ned og fastholdt den oprindelige aftale. Hvis vi havde været ude på et kryds i samme længde med uroligt vand, havde det været noget rigtigt møg.
Jeg har oplevet problemet et par gange før, men det er flere år siden, så det kom lidt bag på mig.
John

 

 

 

oldlogo

Seneste ture 2022

Lørdag d. 21-5 KongshøjLørdag d. 21-5 Kongshøj

  Turleder: Benny
Deltagere: Thomas, Begitte, Peter J. Dorthe, Erik Breum og Lene G.J. Jeg e [ ... ]

Flere artikler