Turledere: Sjak og Kaj
Øvrige friske deltagere: Alleen. Carsten H. John. Helle .Jess. Birgitte R. Yvonne. Peter. Lotte. Carsten D. Tonni. Thomas. Bent Lars. Mogens Lene G.J.og Claus B.
Å-tur 2021: Nørre Broby til Munkemose (og Christiansgade:)
For en sikkerheds skyld regnede det hele natten og morgenen inden vi skulle afsted. Der skulle jo være vand nok i åen! Men så holdt det op, solen kom frem og det blev den dejligste morgen i november!
Kaj og Sjak havde planlagt ruten, og med lidt besvær fik de også styr på logistikken med biler placeret på
strategiske steder, så vi også kunne få alle biler hjem til Odense igen. De havde så også sørget for solskin??
Vi var 19 kajakker og 19 roere og alle blev hjulpet sikkert på vandet gennem siv og krat. Og så ned ad åen med god medstrøm og masser af mulighed for at øve bløde sving og skarpe sving. Det første stykke kræver god koncentration, for man skal ikke være uopmærksom ret længe, før man er kommet for langt ud i siv, mudder eller sidder fast i en gren. At det kan få fatale følger viste det sig flere gange på turen, og den første måtte en tur i vandet allerede inden kaffepausen.
Kaffepausen blev lagt tidligt, så vi kunne nyde udsigten nedenfor en bakke og samtidig balancere lidt rundt
mellem kokasser. I år var den købte brunsviger afløst af hjemmebagt lækker snasket chokoladekage, for Tonni havde haft fødselsdag! Tak for kage.
Tilbage i kajakkerne tog vi et langt stræk til lidt før Bellinge, hvor frokosten blev indtaget på endnu en ret
mudret mark, men denne gang under træer. Vi nåede næsten at blive færdig og få tisset af inden det begyndte at regne, så alt var godt!
19 kajakker er mange, og ind imellem sørgede Bent, som var for roer for, at vi fik samlet os lidt sammen. For andet år i træk skulle vi ikke bære over ved papirfabrikken i Dalum, og i år var der noget mere vand og strøm i åen end sidste år. Det gav også anledning til en lidt træls vandgang, men heldigvis var der hurtigt hjælp fra andre af roerne, og vi kom alle videre mod Skovsøen. Et sted på vejen der syntes en tredje roer, at det var spændende at prøve kræfter med grenene, og tog en tur i vandet. Ingen kan tilsyneladende vide sig sikre, og det er godt at huske på, når man planlægger sin dagturspakning, at ekstra og varm tøj er absolut nødvendigt i november.
Inden vi nåede Munke Mose mødte vi Hanne med sin mand og søster, som ikke kunne være med, men liiige ville ned og sige hej .det var super dejligt, og vi fik lejlighed til at beundre Hannes city-outfit, som var en hel del smartere end, det hvad vi kunne præstere i kajakkerne.
Og så op i Munke Mose, læsse kajakker, hente biler, og hjem til klubben og få lækker suppe og hygge og snakke om dagen. Eller sådan går jeg ud fra at dagen sluttede for de fleste, for jeg fik lokket (min) Carsten med gennem laksetrappen og alle de sjove strømhvirvler fra havhesten til Klaregade og så videre hjem til Christiansgade Når man har en plastikkajak, så skal det også udnyttes?? Tak for en super HYGGELIG og dejlig og lang tur!.
Tak til Peder for at igen i år at køre!
Tak til Susanne for igen i år at servere lækker suppe!
Lotte
Som lovet har jeg kigget på et kort med højdekurver og fundet ud af hvor meget vi roede ned af åen :-)
I Nørre Broby er Odense Å´s vandstand ca 17 m (måske 18 m når det er højvande) I Munkemose er vandstanden ca. 6 m.
Dvs vi rodede ca 12 m ned i går
Vh Peter