IMG 0292 320 x 189

Turleder. Bent
Øvrige: Anne Sofie. Thomas. Mogens. Christian. John og Kaj
Det var en kold og stormfuld aften. – Nej sådan starter fortællingen heldigvis ikke! Det var tidlig mandag morgen og vi stod 7 morgenfriske kajakvenner klar til at komme afsted på tur, først skulle vi dog lige beslutte hvor vi skulle hen, og det var ikke så nemt… efter en del diskussion frem og tilbage om det skulle være Lyø eller Æbleø, forslog jeg, at den yngste skulle bestemme.. nå og så blev der helt stille……..
Vi fik pakket færdigt og kørte mod Nørrebystrand lidt øst for Æbleø. DMI havde vist ikke haft styr på sagerne, for der skulle kun havde været lidt vind på Nordfyn, men whiii nogle bølger der var da vi først var kommet et godt stykke der ud. Der blev ikke udvekslet mange ord, for vi sad alle med tungen lige i munden. Efter 5 km op og ned, kom vi i land på Æbleø. Thomas havde en rigtig dejlig kage med og den glade stemning vendte atter tilbage i klubben.
Vi forsatte mod uret rundt om Æbleø. Der var et marsvin som lavede fin opvisning for os, det var så hyggeligt at se. Lidt senere kom vi til klinten med de sjove foldninger i lyse og mørke lag. Vi roede videre og kom så om til fyret hvor vi atter satte i land. Turleder Bent forslog, at vi gik en tur først og det var vi heldigvis alle enige i. Det er virkelig en smuk og spændende ø at gå rundt på. Til at starte med så vi dog ikke så mange dådyr, men da vi senere gik over en stor eng, kom vi pludselig til et sted hvor der stod over 100 dådyr og mufloner – wauuuu!!! Det var som at være med i et eventyr. Alle de dyr samlet på et sted, sikke et smukt syn.
Vi forsatte turen til fyret og fik vores velfortjente madpakker. Der var store spændende bølger på vestsiden af Æbleø og nogle var vist bekymret for, om jeg turde tage med hele vejen??? men ærligtalt, en tur til Æbleø uden at komme hele vejen rundt, ville være som at spise et stykke Æblekage uden flødeskum!! Så vi forsatte rundt. Whiiiii der kom mange af den slags udbrud fra mig da jeg igen sad i kajakken, men kom da tørskoet i land da vi nåede rundt om Æbleø. Vi skyndte os ind på land og fik båret kajakkerne over det smalle tange til mere sikkert farvand. Pyhhh… Vi skulle heldigvis lige have en lille pause inden vi skulle fortsætte.
Nå, vi hoppede atter i kajakkerne og fortsatte turen mod Fyn. Turleder Bent forslog, at vi skulle følge kysten, det gjorde vi også…. ( de første 100 meter og så blev det vist glemt igen… (Det er altså ikke altid nemt, at være turleder på sådan et mandagshold)) Min arme fejlede ikke noget det sidste stykke mod Fyn, men iiiihh guder hvor var min kajak træt… Vi kom i land og kørte atter mod Odense. Det havde været en dejlig dag og selvom DMI havde lovet totalt overskyet vejer på Nordfyn, så havde vi haft masser af blå himmel mens vi var rundt om Æbleø.
Konklusion: Man kan ikke stole på DMI og man skal altid rette sig efter sin Turleder.
Tak for endnu en dejlig mandagstur.
Anne Sofie

 

 

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

oldlogo

Seneste ture 2021

Mandag d. 18-10 BogøMandag d. 18-10 Bogø

Turleder: Bent
Øvrige : Anne Sofie. Erik R. Mogens. Tonni. Christian og Kaj
Ca.. 20 km
Skyerne hang  [ ... ]

Flere artikler

Ture 2020

Onsdag d. 30-12 VigelsøOnsdag d. 30-12 Vigelsø

Turleder: Sjak
Øvrige deltagere: Mogens. Tonni. Van. Hong. Peter. Bjarne og kaj
Årets sidste kajak [ ... ]

Flere artikler