Destination ”Det Sydfynske øhav”.
Vejrudsigt: Ingen vind, tørt og let overskyet.
Turleder: Bent.
Øvrige deltagere: Kaj, Toni, Anne Sophie, John Weiss, Mogens og Christian
Vi lagde i ved Dyreborg og sejlede små tre kilometer til havnen på Bjørnø.
Vi gik en lille tur på øen inden vi indtog Lottes hjemmebagte brunsviger og Johs lakridsdrik.
Vi sejlede videre hen til Bjørnøhale hvor vi bar kajakkerne over, herefter kurs Avernakø Havn hvor madpakkerne blev indtaget.
Vi gik en tur op til mindestenen for højvandet i 1872 hvor mange mennesker omkom og afgrøder blev ødelagt, da vandstanden steg 3,5 meter over daglig vande.
Vi krydsede over til Knolden, hvor vi indtog resten af Lottes brunsvigerkage.
Kaj og mig ville op på Knolden for at nyde udsigten, vi fik flere tilråb fra trætte kajakroere, der ville spare kræfter og blive nede, vi lod som om vi ikke hørte dem, da vi nemlig havde kagen med os :)
Tak for en go’ tur
Christian