20210722 195510 600 x 270
Vejret var dejligt og vinden var stille, så der blev snakket om Romsø. Alle synes det var en dejlig ide, selv om det faktisk var 3. gang for nogen at tage til den smukke ø. Hele dagen havde det været lidt overskyet, men hen under aften kom solen igennem og den holdt sig på hele turen.
Henrik og Kenneth var vores turledere og med på turen var Ann, Lotte, Karen Elise, Lars Erik, Hong, Van og Scott.
Vi kørte til Måle strand og satte i. Små lette bølger og solskin, og vi roede mod Romsø. Næsten ved kysten lå en sæl og solede sig. Desværre kom jeg til at forstyrre den. Vi gik i land og vandrede mod nærmeste gård, hvor vi holdt pause på det store grønne område omgivet af dådyr, der ikke var ret skræmte. En fiskehejre lettede og vi forsynede os med kiks osv, som vi plejer.
Sælen havde fundet sin sten igen, eller faktisk en lidt længere ude, så den lod sig ikke forstyrre, og vi roede tilbage igen. Nogle havde set marsvin på vej over, og da vi kom tilbage i solstriben, var der to marsvin som enten legede eller måske var der en fiskestime. De blev i hvert fald på samme sted længe. Badevandet var perfekt.
Turen var på 8 km og vi roede 7km/t. Gad vide om vi blev hjulpet af strømmen.
Med varm sommerhilsen Karen Elise

 

 

 

oldlogo

Seneste ture 2021

Mandag d. 20-9 LyøMandag d. 20-9 Lyø

Turleder. Bent Øvrige: Mogens. Tonni og Kaj Så blev det mandag og som næsten altid om mandage [ ... ]

Flere artikler

Ture 2020

Onsdag d. 30-12 VigelsøOnsdag d. 30-12 Vigelsø

Turleder: Sjak
Øvrige deltagere: Mogens. Tonni. Van. Hong. Peter. Bjarne og kaj
Årets sidste kajak [ ... ]

Flere artikler