20210715 213006 600 x 337

Turleder: Thomas og Henrik
Deltagere: Ann, Anne Sofie, Lene J., Lene A., Henrik, Inge, Charlotte, Mai-Britt, Yvonne, Peter, Lars Chr., Thomas og Hong
Sol, varme og godt selskab
Torsdag aften var en tur på vandet skøn, efter en dag med 30 graders varme. Vi lagde ud fra Bøgebjerg Strand, hvor det i øvrigt myldrede med mennesker, der nød dagens sidste timer.
Turen gik mod syd, forbi Hverringe og Måle strand, og i horisonten kunne vi, igennem disen, skimte Storebæltsbroen.
Tempoet var stille og roligt, så alle kunne følge med. Der var små bølger på vandet, og vi kunne høre vandet bruse, når det skyllede op over stranden.
Efter 45 minutter lagde vi til, og holdt pause. Peter måtte dog lige en tur i baljen, inden han kunne komme helt i land.
Hvorfor? Det fandt vi vist ikke helt ud af.. Til gengæld havde han hentet lækre, saftige kirsebær ved Pluk-Selv i Mesinge, og delte godt ud af dem.
Hong har ikke brug for pause. Hun skal øve og udfordre sig selv. I dag lykkedes det hende igen at komme op og stå i kajakken, - og padle to tag, - inden hun faldt på halen og måtte en tur i vandet. Det kan dog ikke slå hende ud, så var lejligheden der jo til at gøre de indledende manøvre til en grønlændervending med god støtte og opbakning fra Henrik.
Turen tilbage gik legende let. Der var fuldstændig havblik fra Måle strand og resten at turen tilbage. Det gav mulighed for at holde samling på tropperne og øve lidt teknik, eller bare nyde den orange solnedgang.
Tilbage ved Bøgebjerg Strand blev kajakkerne hurtigt hevet på land, og nedpakning af grej blev erstattet med en frisk svømmetur.
Tak for endnu en dejlig torsdag aften på vandet.
Mai-Britt

 

 

 

oldlogo

Seneste ture 2021

Torsdag d. 29-7 ÅenTorsdag d. 29-7 Åen

  Turledere: Henrik og Sjak
Deltagere: Casper, Charlotte, Henrik, Hong, Ken, Lene, Mai, Mike,  [ ... ]

Flere artikler

Ture 2020

Onsdag d. 30-12 VigelsøOnsdag d. 30-12 Vigelsø

Turleder: Sjak
Øvrige deltagere: Mogens. Tonni. Van. Hong. Peter. Bjarne og kaj
Årets sidste kajak [ ... ]

Flere artikler