20201026 120747 600 x 450

Mandagstur d. 26/10-20
Deltagere: Yvonne, Kristian, Mogens, Tonni, Bent og Finn
Bents forslag var Klintebjerg til Vigelsø og derfra tværs over fjorden til Lindø og Boels bro - det synes
alle var en god ide. Vi roede nord om Vigelsø.og der var godt med både vand og strøm. Kristian havde
problemer med at styre udenom sømærkerne og Yvonne måtte op og ride på en sten inden vi rundede
nordspidsen. "Fjord-bumsehytten" var åben og her kunne vi nyde Mogens' hjemmebagte kage, Gammel
dansk og Havtornsnaps. Derfra tværs over fjorden på fladt vand til Lindø, hvor vi roede tæt på værftet
og kiggede på skibe i alle størrelser - 7 talte jeg, jernskrot & kompost i store bunker og den lange nye
havnekaj. Imponerende anlæg. Rundt om kajen og vindmøllerne - bagved ligger Boels bro godt
"skjult". I læ af de gamle toldbygninger fra 1700-tallet blev der varmet mad og vi kunne bænkes om
Tonnis Chili con carne og brød fra den lokale bager - rigtig, rigtig godt. I mellemtiden var der kommet
lidt mere bevægelse i vandet. Vandstanden var faldet og vi tog sejlrenden retur til Klintebjerg.
Undervejs så vi både mange fugle og flere sæler. En på alle måder god tur på 17 km./Finn

 

 

oldlogo

Seneste ture 2020

Lørdag d. 14-11 EnebæroddeLørdag d. 14-11 Enebærodde

Turberetning for 14. november Turleder: Sjak Deltagere : Kaj, Hanne, Asger, Bent, Lars Erik, Yvo [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler