Turleder: Kaj
Øvrige deltagere: Finn, Mogens, Peter, Christian, Lars, og John
Referent: John
Da det var min absolut første tur i kajakken i år, havde jeg om søndagen aftalt med Kaj, at jeg skulle skånes, så turen skulle gå til Æbelø.
Da jeg blev hentet mandag morgen var det lige pludselig ændret til Svendborgsund for at se på delfiner.
Det blev værre endnu. Da vi kom ned til klubhuset, havde de andre bestemt, at vi skulle til Skåstrup strand, men så trådte Kaj i karakter og skar igennem - - - det blev Svendborgsund !!!!!
Vi kørte til Vindebyøre Marina næsten uden at køre forkert, og så kom vi ellers i kajakkerne i en fart.
Vi startede med at ro i samlet flok hen over Svendborgsund til havnen. Der var så trafikeret, at der kun manglede midterautoværn for at det havde lignet en motorvej.
På kajen stod en masse folk med kikkerter, kameraer og telefoner, så vi spurgte, om de havde set delfinen. De kunne bekræfte, at den var set ude ved den gule bøje.
Vi kom fri af de irriterende refleksbølger i havnen og roede ud mod bøjen. Der gik vist ikke mere end et minut, inden den viste sig tydeligt, og vi nåede vist alle at se den. Jeg så den oppe tre gange.
Herefter roede vi igen over til Tåsinge og fulgte kysten om til Valdemar Slot.
Den barske turleder mente, at det var alt for tidligt til kaffepause, så vi fortsatte til Troense, hvor vi gik i land ved Troense Kajakklub og fik lidt at styrke os på. De havde lavet en smart bøjle ved deres landgangsbro, så vi gamle stivbenede kunne komme op af kajakken og i igen, selv om broen faktisk havde alt for højt fribord.
Herefter krydsede vi gennem den tætte trafik over til Thurø (tak til Peter for at kommandere med os, så vi agerede på en forudsigelig måde, som sejlerne kunne forholde sig til), hvor vi landede ved Grastenhus og fulgte kysten ind i Thurøbund, hvor vi lagde til ved en lille anløbsbro med bord- og bænkesæt.
SÅ KOM MADPAKKERNE FREM
Medens vi var ved at fordøje madpakkerne begyndte Mogens og Kaj at snakke om høns. Kaj måtte selvfølgelig genfortælle sagaen om turen til Flensborg Fjord, hvor han en sen nattetime eller tidlig morgenstund havde siddet på en pæl ude i vandet og galet som en hane. Det er efterhånden mange år siden, så der var vist enkelte detaljer, som han havde glemt - - eller fortrængt.
Til gengæld kunne han berette om, hvordan man hypnotiserer en høne. Jeg skal undlade at berette om detaljerne, men I kan selv få Kaj til at berette om det ved en julefrokost eller andet festligt lag.
Efter frokosten fulgte vi sydkysten af Thurøbund ind til søspejdercentret og returnerede langs nordkysten forbi sejlklubben og de berømte yachtværfter. Herefter fik Peterlige øje på en lille ø på vores venstre hånd og sagde, ”så har vi også sejlet rundt om en ø i dag”. Da jeg kom hjem kunne jeg se på Google Maps, at det var Kidholm, som vi ganske rigtigt havde sejlet rundt om.
Turen fortsatte over til Tåsinges kyst igen, selv om vores turleder faktisk mente, det var Fyn.
Resten af turen foregik i et MEGET adstadigt tempo. De fleste var lige ude omkring den gule bøje igen for at kigge efter delfinen – forgæves. Jeg selv var helt mør og roede bare direkte hjem og blev indhentet lige før landgangen.
Hele turen foregik i pænt opholdsvejr, overskyet men stille og lunt. Da vi pakkede sammen begyndte det at dryppe en smule, og på hjemvejen fik vi en heftig byge. Da vi nåede Ringe, så jeg ud af øjenkrogen en mægtig stor fugl, som jeg vurderede til at være en trane, men da vi nåede hjem, kunne Mogens fortælle, at han havde nået at se det ordentligt. Det var faktisk en flok på 5 storke.
Svendborgsund afviger meget fra alle de andre steder, hvor vi har roet. Der er stort set overalt bebygget ned til vandet, så der er ikke ret mange steder, hvor der er offentlig adgang til kysten, og jeg måtte undvære min traditionelle dukkert som afslutning på kajakturen.