Turledere Bent og Kaj
Referent John
Øvrige deltagere: Erik, Birgitte, Asger, Tonni, Lene, Mike, Preben, Carsten, Lotte. Jess, Mogens, Carsten og Hanne
Vi mødtes som sædvanlig ved klubhuset, og Kajs gamle kollega Peter var selvfølgelig med for at få logistikken til at gå op: 1 bil blev placeret ved Kunstudstillingsbygningen, 3 biler med kajakker på taget og Kajs bil foran traileren, så gik det op i en højere enhed, og vi ankom planmæssigt til pladsen bag Nørre Broby kirke.
Vandstanden var så høj, at vi kunne sætte os i kajakkerne oppe på land uden at få våde fødder, og Erik skubbede os i vandet. Det gik strygende ned ad åen, vi skulle stort set ikke bruge kræfter på fremdrift, men til gengæld skulle vi bruge mange kræfter på styring.
Bent havde været ude at undersøge broerne på ruten for at være sikker på, at vi kunne komme under dem. Der var en enkelt bro ved Hjelmerup, hvor vi var nødt til at gå sammen parvis, så vi kunne lægge os ned over hinandens kajak for at komme under.
Allerede efter mindre end 5 km. fandt vi et passende sted til kaffepause med brunsviger og en lille en til halsen. Vi kunne bare trække kajakkerne op på brinken takket være den høje vandstand.
Turlederne måtte selvfølgelig høre på lidt kritik af, at der ikke var nogen bord/bænkesæt, men til gengæld havde vi udsigt til Lundegård, som ifølge mine oplysninger har Fyns største bindingsværkslade.
Efter optankning af kalorier fortsatte vi i god ro og orden. Ved Borreby mødte vi en lystfisker, der havde fanget en flot ørred på 55 cm. Ved Bellinge fandt vi endelig et bord/bænkesæt, hvor vi indtog de medbragte madpakker.
Vi havde stadig ikke set nogen isfugle til Bents store ærgrelse.
Umiddelbart inden Dalum havn stødte vi på en forhindring. Det var nogle gamle telefonpæle, som var samlet med stålwirer og lagt på skrå fra den ene åbred til den anden. Erik gik ud af kajakken og skubbede pælene lidt fri fra bredden, så Bent liiiige kunne klemme sin kajak igennem og gå i land. Ved hjælp af 2 sammenbundne slæbetove kunne Bent trække forhindringen væk, så vi alle kom igennem.
Næste forhindring kom ved Dalum Papirfabrik, , hvor der lå ufattelige mængder af afskårne grene i vandet, så det var ret svært at nå frem til landgangsbroen. Alle de grene skulle vist nok have været samlet op ved telefonpælene, men højvandet for et par uger siden har nok været for voldsomt.
Vi kom alle i vandet igen uden problemer, men til gengæld stod jeg for underholdningen, da vi nåede til Skovsøen. Her var træer væltet ud over åen i det sving, hvor der ligger en ø ude i åen. Jeg forsøgte at komme gennem en lille åbning, men jeg fejlbedømte strømmen, så kajakken blev kilet ned under træet. Der var ikke andet at gøre end at stå ud af kajakken. Der var så meget tryk på, at jeg frygtede at brække kajakken, inden den kom fri. Da det endelig lykkedes, var det ikke svært at få den tømt for vand og komme videre.
Resten af turen forløb planmæssigt, jeg fik øje på to isfugle (vist nok uden at Bent så dem) Peter og Prebens hustru ventede på os ved Kunstudstillingsbygningen, så vi kunne pakke trailer, klæde om, hente biler i Nørre Broby og komme ned til klubhuset, hvor Susanne ventede med mexikansk majssuppe.
Selvom åturen er traditionel, har vi alligevel aldrig oplevet to åture, som ligner hinanden.
John