20191023 185713 600 x 337

Tur leder: Erik
Deltagere: Sjak, Steen, Jørgen C, Dorthe G, Linda og Hanne.
(Bent B kom og lavede kaffen og bidrog til aftenhyggen i klubhuset, men deltog ikke i roningen.)

Afgang fra klubhuset 18:30 – kajakkerne blev sat i fra skrænten overfor klubhuset – Erik hoppede i vandet og sørgede for at vi alle kom tørskoede i kajakkerne – han er en virkelig Gentleman med stort G!
Det var en ualmindelig flot efterårsaften – tørt og ganske vindstille og en skyfri stjerne himmel. Vandet var som et spejl og blev smukkere efterhånden som mørket hurtigt sænkede sig og lysene fra bygningerne på havnen og husene langs kanalen spejlede sig i vandet. Og der var helt tyst mens vi næsten lydløst bevægede os igennem vandet. Vi var alle blevet udstyret med et lille knæklys på redningsvestene – pandelamperne forblev slukkede – tændtes kun i forbindelse med landgang! Turen gik ud forbi Odins Bro og videre forbi værft og Fynsværket og til et kæmpe fragtskib som lå forankret og var ved at gøre klar til afgang.
På tilbageturen lykkedes det Dorthe at tage et par billeder mens vi alle lå i lysskæret af Odens Bro. Til sidst en tur rundt i Odense Havn hvor vi fik sagt god nat til HC. Andersen, som trofast vogter ved Odense Havnebad.
Vi havde rig mulighed for at iagttage hvordan der blev hygget indenfor i de talrige lejligheder i Promenade byen......
Efter et par timers roning og knap 10 km tilbagelagt gik vi atter i land – der var nu blevet noget højere vandstand, hvilket ikke forhindrede Erik i at stå i vand til midt på livet for at hjælpe os alle tørskoet i land!
Bent havde tændt stearin lysene og lavet kaffen og vi nød hinandens gode selskab og spiste rigeligt af Erik´s meget lækre drømme kage.

En uforglemmelig og magisk oplevelse – mørkeroning var første gang for de fleste af os, men vi er helt sikkert med en anden gang.
Stor tak til tur lederen.

Hanne Neumann

 

 

 

oldlogo

Seneste ture 2024

Søndag d. 3-11 Å turSøndag d. 3-11 Å tur

Tur ledere. Sjak og Kaj
Øvrige. Helle M. Yvonne.Torben. Lene G. J. Søren Claus B. Peter. Bent. Be [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2023

Vejlby Fed d. 16-12Vejlby Fed d. 16-12

Turleder: Carsten
Deltagere: Erik R., Maria, Hong, Bent, Yvonne og Lene J.

Der blev lagt op til at  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2022

Fredag d. 30-12 ÆbleskiveturFredag d. 30-12 Æbleskivetur
30 Dec 2022

  Nytårstur d. 30. december til Fuglesang
Turleder Benny
Deltagere. Kaj, Bent, Tonni, Begitte,  [ ... ]

Flere artikler