P8070671 600 x 450

Turleder Erik B og Bent, Lene, Kaj, Erik R, Vagn, Preben, Begitte og undertegnet.
Tirsdag havde jeg bestemt mig for at tage med på onsdags turen….. men det var ikke uden en klump i maven over om jeg nu kunne følge med eller om jeg ville ryge i vandet, da jeg jo havde hørt meget om hvor seje og hurtige de var, de der onsdagsroer..!!
Meget af min onsdag gik med at håbe på, at turen blev aflyst pga dårligt vejr eller om jeg mon ikke var blevet lidt syg, så jeg havde en undskyldning til at melde afbud. Det skete desværre ikke, så kl 17.15 satte jeg med tungt hjerte kurs mod klubben i Odense.
Vel ankommet blev der uddelt håndtryk og knus hele vejen rundt for sådant gør man her i klubben. Og som nyankommet medlem er det både hyggeligt og fint at blive modtaget og mødt på den måde. Super dejligt, og lidt af min nervøsitet lagde sig.
Inden vi kørte fra klubben var der lidt forvirring omkring hvor vi egentligt skulle hen. Først hed det sig at turen skulle gå til Varbjeg Havn v Båring Vig, men pga badeforbud m.m. blev turen omlagt til Enebærodden.
Ude på Enebærodden blev kajakkerne lagt i vandkanten og der blev skiftet tøj… nu blev jeg altså en anelse nervøs igen, og jeg var temmelig forsigtig med at sætte mig kajakken, så jeg i alt fald ikke allerede der ville falde i vandet ;)
Det lykkes, og pludselig var vi afsted ..ude over vandet i solskin. Vi var en lille gruppe på 9 mennesker der var lå spredt rundt omkring, og tempoet var stille og roligt. Der var tid til snak og hygge.. og jeg kunne sagtens følge med.
Kursen var sat til Enebær Odden fyr, og turen derud var meget afvekslende både med naturen og vejret. Langs Odden var der sol, blæst og lidt regn, men da vi kom i læ af skoven lagde vandet og blæsten sig, så det blev helt lunt og stille.
Ude ved fyret fik vi øl, vand, pandekager, kiks.. ..og der var skam også sunde ting, som blommer ;). Her oplevede jeg, at man her i klubben gerne deler sine medbragte kiks m.m. med hinanden. Mens vi sad og hygge med hinanden fandt jeg ud af at Begitte var ”ædru” den dag, og at Lene havde meget plads i ørene/hovedet til fluer 
Pludselig kom et meget stor containerskib snigende rundt om pynten, og vi var et par stykker der liiige gik ned for at se om kajakkerne mon nu ville blive liggende i efterdønningerne fra skibet. Ingen af kajakkerne drev til havs, vi fik hævet mødet og satte i vandet igen.
Tak til Erik for at lære mig, at det var en god ting ikke at sætte sig i kajakken med finne ind mod strandkanten, da jeg med min vægt vil trykke finnen ned i sandet, og derved kan små sten m.m. være med til at finne sætter sig fast. Og her med er tippet så givet videre til andre nyankommet kajakroer 
Turen tilbage gik i et behageligt rask tempo, og denne gang var gruppen tæt samlet. Nogle gange så tæt at vi ramte hinandens kajakker. Vinden havde lagt sig, vandet bevægede sig i nogle lange dovne dønninger, solen var på vej ned, og der blev set søpindsvin aka delfin aka marsvin. Rigtig Morten Kockagtigt det hele…
Inden kursen blev sat mod Odense skulle der lige laves lidt rul, og der skulle lige bades lidt. Også en tradition… altså i alt fald det med at bade :)
I klubben afsluttede vi med en skøn blanding af brød, kaffe, the, snaps, hjemmedyrket agurker og æbler.
Alt i alt en oplevelsesrig tur hvor jeg lærte meget, og jeg er helt klar på flere onsdagsturer .
Linda

 

 

 

oldlogo

Seneste ture 2024

Søndag d. 3-11 Å turSøndag d. 3-11 Å tur

Tur ledere. Sjak og Kaj
Øvrige. Helle M. Yvonne.Torben. Lene G. J. Søren Claus B. Peter. Bent. Be [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2023

Vejlby Fed d. 16-12Vejlby Fed d. 16-12

Turleder: Carsten
Deltagere: Erik R., Maria, Hong, Bent, Yvonne og Lene J.

Der blev lagt op til at  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2022

Fredag d. 30-12 ÆbleskiveturFredag d. 30-12 Æbleskivetur
30 Dec 2022

  Nytårstur d. 30. december til Fuglesang
Turleder Benny
Deltagere. Kaj, Bent, Tonni, Begitte,  [ ... ]

Flere artikler