Turledere : Erik R og Hanne N
Deltagere: Inge, Dorthe, Anne Sofie, Birgitte, Ann, Sten, Claus , Esben og Kenneth.
På årets første Niveau 1 tur mødte 8 glade og ivrige roere op og Kenneth stødte til i Kølstrup.
Vinden var 7m/s fra nordøst – faldende i løbet af aftenen, tørt og skyet, temperatur 17gr. C faldende til 14 gr. C.
Isætning uden problemer og af sted i roligt og behageligt tempo langs den østlige kyst. Alle klarede sig fint og fandt sig hurtigt tilrette i kajakkerne igen.
Hyggelig pause med flødeboller mm. fra Kenneth, som netop var blevet morfar til en flot dreng – leveret af Henriette, som tidligere var medlem af klubben.
Hjem turen foregik i stille vejr og med solnedgang i ryggen.
Vi nød udsigten og duftene fra mark og skov og selskabet af de utallige svaner og svømmefugle som omgav os. Sjovt at iagttage svanerne, når de lettede foran os.
Tilbage i Kølstrup klokken 21 – knap 6 km. roet.
Hjemme i klubhuset var der varme hveder til aften kaffen og der blev sludret og grinet i en hyggelig stemning som sædvanlig.
Hanne Neumann