Vinden var N-NØ og det blæste 8-10 m/sek. Turleder Henrik foreslog os at sætte i i bunden af Føns Vig, så vi kunne sejle nogenlunde i læ. Det syntes vi andre seks - Bent, Kaj, Lene, Mads, Mogens og Peter - var en god ide. Der var sol det meste af tiden, kun enkelte lette skyer. Så snart vi var kommet forbi den sidste gård i Føns by, så vi en lama. Den gik på toppen af den grønne bakke, halvøens højeste punkt, 17 m over os, der sad med en vis legemsdel i vandskorpen.
Kaffen nød vi efter 3½ km sammen med Mogens' velsmagende hjemmebagte kage. Lene var oppe i et flot hvidafbarket træ. Fotografering. Spørgsmålet er så: hvilket billede bliver bedst, det hun tog af os, eller det Kaj tog af hende.
Så sejlede vi videre langs de lave gule klinter, hvor man enkelte steder kunne se skråtstillede lerlag.
GRRRÅ - GRRRÅ lød det inde mellem nogle træer, og Mogens fortalte, at netop denne dybe lyd var ravneskrig.
På hjemvejen så vi faktisk 2 flyvende ravne på dette sted. De er tydeligt større end krager. Ved pynten drejede vi mod nord og fik snart efter vinden lige imod os, så vi besluttede at vende om og finde et sted i læ til frokost. Og det blev en frokost som så mange gange mange før: Vi sidder på række, spiser de flade madpakker, Bent eller Kaj eller en anden sørger for, at vi får lille klar til halsen (denne gang var det igen Bent), og der bliver tid til en lille morfar. Hvor var himlen dog dejlig blå!
Og på de sidste 5 km holdt vi os alle så nogenlunde nær kysten, hvor der ikke var meget vind. Fin tur på 12 km!
Mads