RIMG0277 600 x 337

Turleder:Bent
Deltagere: Finn, Tonni, Mogens, Kaj, Jørgen og Hanne

Skøn sommerdag med sol fra en skyfri himmel, 25 graders varme og en vind på 2-4 sekundmeter.
Vi kørte til Assens og satte kajakkerne i vandet udenfor havnen.
Vi startede med en havnerundfart for at besigtige sejlskibet Georg Stage som lå på værftet til reparation. Fint fotoshot!
Derefter gik turen rask afsted mod Torø – højre om – og videre mod Sønderby Klint, hvor frokosten blev indtaget på klintents top og med en fantastisk udsigt ud over vandet og ind over det smukke landskab, hvor de gule raps marker strålede og vindmøllerne stod majastætisk og drejede deres store vinger rundt.
På tilbageturen bar vi kajakkerne over i Torø Vig ved Torø Huse og fortsatte med en smule besvær, da bunden stod noget høj i vigen og vi måtte ud at gå!
Fra broen gik det atter fint med masser af vand under os og en frisk vind og små bølger imod os således vi alligevel fik brugt overarmene!
De obligatoriske to kaffepauser blev afviklet med lækker hjemmebag fra Mogens`s Inge, mens dagens dram bestod af henholdsvis paradisæble og grannåle.
Bent forsøgte sig som lystfisker men uden succes – hornfiskene sprang godt nok omkring os, men var for kloge til at bide på!
Dagen afsluttedes med en vidunderlig dukkert før køreturen tilbage til Odense City. Hjemturen var præget af de enormt flotte syrenhegn på ruten og de mange ”pot-holes” der er på vejene i Assens Kommune……….

Hanne Neumann

 

oldlogo

Seneste ture 2018

Onsdag d. 16-5 Kerteminde N.Onsdag d. 16-5 Kerteminde N.

Turleder: Sjak. Deltagere: Dorte. Henrik. Bent. Carsten. Kaj. Christian. Hanne. Begitte. Jørgen R [ ... ]

Flere artikler