RIMG0365 600 x 337

Frisk vind fra vest er næsten garanti for tur til Holckenhavn - og sådan blev det. Om det var rygtet om Jørgens kulinariske evner ud i italiensk madlavning efter endt kursus vides ikke, men vi var 9 - Bent, Kaj, Jørgen, Henrik, Hanne, Mogens, Erik, Lars og Finn.
Turen gik frisk og i fuld sol mod syd langs flot skov - som gav fin læ. Rigt fugleliv og edderfuglene lå med deres børnehaver og passede på de nyudklækkede ællinger. Vi lagde ind "det sædvanlige sted" og drak kaffe, spiste kage og kringle og roede videre. Her forsvandt skoven og vi kunne mærke vinden frisk fra vest. Da vi nåede Tårup Camping, gjorde vi kort holdt - vendte om og roede tilbage tilbage til samme sted, som vi drak kaffe. Bent fandt trangiaen frem og den italienske mad blev sat over. Mens den varmede gik hele holdet en tur i vandet og blev efterfølgende mødt af et sandt festmåltid - menuen var således:

Polpettine imbottite di mozzrella, Pesto Rouge, Patate al timo, Brød. Dertil: Organic wine fra Sisilien, Condemensa, Grapa: Nero D´Avola Syrah. Bagefter var der god mulighed for at hvile i solen inden vi roede det sidste stykke hjem - den sidste kilometer af de knap 17 i strid modvind.

 

Således oplevet af Finn

 

oldlogo

Seneste ture 2018

Rengøringsdag d. 16-6Rengøringsdag d. 16-6

Så blev det store rengøringsdag, og ca. 18 friske piger og mænd mødte op. Vi begyndte med mor [ ... ]

Flere artikler