IMGP1540 600 x 450

Turleder: Kaj. Øvrige deltagere. Hanne. Trine. Begitte. Tonni. Alex. Thomas. Mogens. Bent og Lene G. J.

Så blev det dagen for vores å tur, og i år havde vi dejligt november vejr med ti grader næste vindstille og lidt solstrejf ind imellem.

Der var masser af vand i åen og dermed en god strøm, så det krævede lidt arbejde og teknik at undgå brinkerne, men til gengæld skulle vi ikke ro så meget. Det største problem var dog at finde et sted at gå i land for at få vores kaffe.

Bent havde dagen i forvejen fundet et godt sted til vores frokost lige før Kratholm, der var rigtigt dejligt med et flot langbord. Tonni havde en flaske whisky med, så stemningen blev rigtig god.

Da vi var kommet på vandet igen var der et par stykker, der synes de ville have et bad, da de var færdige gik det videre til papirfabrikken, hvor vi skulle bære kajakkerne et stykke.

Der var stærk strøm neden for slusen, men det gik fint med at få kajakkerne i og så ellers videre forbi skovsøen og zoo til Havhesten, en meget smuk tur med de flotte efterårs farver.

Vi var tilbage klokken kvart i fem og efter at have hentet bil i Nr. Broby og fået læsset kajakker var Susanne klar med Mexicansk majssuppe, der smagte dejligt, en rigtig god slutning på en god dag.

Kaj

IMGP1477 600 x 450

Turleder: John øvrige deltagere. Bent. Jørgen R. Tonni og Kaj

Vi har været meget heldige med vejret på vores mandagsture i oktober, det var vi også i denne sidste tur, hvor vi havde sol fra en skyfri himmel.

Kajakkerne kom i vandet ved Sinebjerg og vi roede til Horne Sommerland, hvor vi fik kaffe og kage, derefter videre i lidt modvind til Sønderhjørne, hvor der er en høj skrænt med en trappe op til en lille shelter by, vi satte os på skrænten med den flotteste udsigt over øhavet.

John havde chili con carne med og til dessert fik vi pandekager med syltetøj, det kneb lidt med at få maven ned i kajakken bagefter.

Hjemturen var med vinden i ryggen, så det gik godt, vi var helt oppe på over otte km. i timen, vi havde en lille kaffepause undervejs. Tonni og John fik sig også en lille dukkert.

Det var måske årets sidste mandagstur, som vi nød i fulde drag.

Kaj

20171029 184642 600 x 450

Måneskinstur.
Deltager: Begitte, Erik B., Jesper, Erik R.

Fra Den nye Lillebæltsbro til Fredercia og retur.

På udturen udsigt til at "kikke vinduer" på de store villaerne ned til vandet. Kunne måske godt vænne sig til at bo der, såfremt man blev nødt til det.
På tilbagevejen udsigt til broen toppet med månen.

Pga. blæsten tidligere på dagen var der meget høj vandstand. Så badebroerne var ofte kun som toppe af pæle der stak op af vandet. Den stigende vandstand medførte, at vi kunne ro direkte ind på parkeringspladsen da vi kom tilbage.
2 gange over broen og 2 gange under broen på samme dag.

Billederne er desværre rystede pga. dårlig mobilkamera der ikke egnet til natfotos.
Turen får 9 point på en skala fra 1-10

Med venlig hilsen

Erik Reinsborg

 

IMGP1467 600 x 450

Turleder: Bent øvrige deltager Lars (gæst) Jørgen R. Hanne. John. Tonni og Kaj

Vi mødtes ved klubben ved ni tiden og læssede kajakkerne.

Så kørte vi mod Dyreborg. Efter at vi havde været i Bøjden og vende fandt vi Dyreborg. Jeg havde glemt min redningsvest og en havde glemt sin våddragt. Bendt havde heldigvis en ekstra redningsvest.

Vi sejlede stille og roligt ud mod Bjørnø. Ude på Bjørnø gik vi en tur rundt på øen .

Så fik vi kaffe og brød. Og et par små skarpe til halsen.

Efter en halv times tid sejlede vi over mod Avernakø. Vi havde lidt sidevind men ikke noget særligt.

På Avernakø havn fik vi igen noget at spise. Hanne havde lavet en rigtig lækker gryderet. Den smagte lidt som Thailandsk madlækkert.

Hun havde også medbragt to flasker rødvin. Alt i alt en rigtig hyggelig middag.

Så sejlede vi ud fra Avernakø og lagde kursen over mod Knollen. Der var lidt bølger på vej hjem .og rygvind .men ikke mere ind vi kunne klare. Det er første gang jeg har sejlet i det fynske øhav .Men det er bestemt ikke den sidste. Det var en meget flot tur og flot natur .Og hyggeligt selskab.

Da vi kom Hjem var John og Tonni ude og bade. På vej hjem holdt John foredrag om forskellen på øst og vestgrønlandske kajakker. Det var rigtig spændende at høre om. Tak for turen.

venlig hilsen Lars

20171016 132505 600 x 450

Deltagere: Hanne, Kaj, Jørgen R., Bent og Finn

Turlængde: 15,4 km

Udsigten til pænt vejr og kun let vind fra sydvest gav lidt snak om destinationen, men vi holdt fast i Bents forslag om en tur fra Nyhave Skov ved Varbjerg og vestpå så langt vi nu syntes.

Det sidste stykke af køreturen var rigtig flot gennem ”Bøf-Jensens” skov ned til stranden. Herfra roede vi i let modvind og modstrøms godt 3 km mod vest. Her blev der holdt kaffepause med Hannes hjemmebagte og 5* bananbrød med tranebær og rigeligt chokolade. Dertil serverede Kaj ”kagesnaps”. Den var forsøgt gjort mindre sød end sidste mandag med fortynding af vodka ? Flot udsigt over Båring Vig, masser af havtorn og 2 flotte heste holdt os med selskab. Vi forsatte forbi Varbjerg. Bent fik i flere omgange øje på bænke / borde sæt som ville egne sig godt til trangiaen, men vi besluttede at ro videre og Jørgen huskede et godt sted nedenfor Vedelhave Skov, så der blev frokosten indtaget. Bent havde lavt jordskokkesuppe med purløg, persille, små panderistede baconstykker og flutes, som blev varmet. Endnu 5*. Mens vi sad der – i hvad der viste sig at være skyggen, brød solen frem. Turen tilbage var i solskin - flot og varm – og ro jakkerne blev lagt. Vi holdt kaffepause samme sted som på udvejen og spiste resten af kagen. Vel tilbage gik 4 ud af 5 i vandet – som var alt andet end varmt, mens Bent pakkede kajakkerne på traileren

Tak for turen / Finn

 

03 600 x 450

Deltagere: Annemarie, Erik, Bent, Tonni og turleder Sjak,

Vi startede turen ved Smørmosen camping midt på Thurøs østkyst. Uret rundt
En diset dag, men tørt, stille og varmt ift. årstiden. Frokost blev indtaget ved klubhuset for Troense kajakklub.
Fin tur på 15 km.

IMGP1441 600 x 450

Turleder: Bent, Chefkok: Jørgen Roiy , øvrige deltagere: Kaj, Finn Obel, Tonni og John.

Vi mødtes planmæssigt ved klubhuset lidt før klokken 9, så vi kunne pakke kajakkerne og beslutte målet for dagens ekspedition.
Vi blev enige om at starte ved Strib Fyr og tage en tur på Lillebælt.
På vejen mod Strib kontrollerede Finn de aktuelle strømforholde i Lillebælt, så vi var forberedt på, at vi ville ro i modstrøm, og at den ville vende ved middagstid - - - kort sagt, hele dagen i modstrøm.

Vi krydsede straks over til den anden side af Lillebælt og erobrede landet. Herefter roede vi forbi flere idylliske steder, hvor vi kunne have indtaget vores formiddagskaffe, men det endte med, at vi gik i land lige da vi havde roet under den nye Lillebæltsbro. Her var borde og bænke og en flot udsigt til de håndværkere, der var i gang med at brandsikre broens bærekabler. Idyl ??????
Jeg ved ikke om det var indbildning, men det så ud til, at håndværkerne kiggede ned på os, da vi sang den omdelte sang. Jørgen var selvfølgelig tekstforfatteren.

Nu skal turlederen ikke have flere prygl, for det var dæleme en dejlig tur.

Efter kaffen roede vi hen til den gamle Lillebæltsbro og krydsede tilbage til vor egen landsdel. Der var ikke forbandet store bølger, men for pokker hvor var de rodede. Vi roede langs kysten forbi den gamle badeanstalt og hen til Gals Klint Camping, hvor vi fik øje på borde og bænke. Begge Trangia’er blev fyret op, så vi kunne få klar suppe suppleret med tortellini, kogte pølser og ristede hvidløgsflutes.
Hjemme i spisekøkkenet ville vi nok regne sådan et måltid for noget roderi, men ude under Guds (delvis)blå himmel var det et uforligneligt herremåltid. For at holde stilen havde Jørgen taget en flaske Montepulciano med, og Kaj belærte os om, at vi skulle holde om glassets stilk, når vi skulle drikke med stil.
Hvad pokker hjælper det, når man drikker vinen af koppen fra en termoflaske L.

Efter frokost gik turen tilbage til udgangspunktet. Vi havde roet godt 8 km. inden frokost, så der var ca. 10 km. hjem i modstrøm. Et stykke af vejen fik vi en god hjælp af vind og bølger bagfra, så vi kunne surfe uden den voldsomme fysiske indsats, men pludselig blev jeg svimmel af kajakkens bevægelser, så der var ikke andet at gøre end at søge ind under land og tage den lange, seje rute uden hjælp af bølgerne.

Da vi nåede tilbage til fyret, var det den sædvanlige rutine med at læsse kajakkerne, og det var de sædvanlige tre, der var friske til en afsluttende dukkert. Det var fascinerende at svømme i så stærk strøm, at man ligger på samme sted ligesom i en modstrømskanal i et vandland.

Der var sådan rimeligt roligt i bilen på vejen hjem, og vore koner havde vist ikke meget bøvl med nogen af os om aftenen

John

 

171008 004

Deltagere: Bent, Thomas, Karen Elise, Erik B, John A, Mogens, Begitte, Stig, Lars, Trine, Villy, Marianne, Susanne, Tonni, Jørgen R., Lene G, Kaj, Sjak, Jørgen C og Benny

Turleder: Sjak

 

Efteråret er efterhånden ved at melde sig for alvor. Rosæsonen i OHK er slut for de fleste, og det blev festligt markeret i klubhuset med nedtagning af standeren og 'lidt' særdeles god mad.

Inden der blev banket på de små glas til en skål havde udvalg benyttet sig af lejligheden til at mødes og få klaret nogle praktiske opgaver.

Formanden skålede, kløede sig i nakken og takkede for en meget aktivt sæson. Ind i mellem har de mange ivrige deltagere på klubturene givet problemer med afviklingen af hyggelige klubaftener. Det har ofte været en vanskelig opgave at få de mange kajakker pakket på traileren, ind og ud af vandet og holde overblikket på vandet.

Bestyrelsen arbejder derfor på at lægge en ekstra ro-aften til hver uge i sommerperioden, så der ros både onsdag og torsdag aftener. Det er desuden besluttet at finde endnu en container til opbevaring af medlemmernes kajakker. Årets aktiviteter er endnu ikke slut: mandagsroning indtil november, svømmehalstræning og søndagsvinterroning hen over vinteren. Værkstedet er gået i gang med reparationer og måske pagajsnitning. Hold øje med kalenderen. Der er f.eks. julefrokost d. 25. november.

Lene og Susanne havde sammen med Thomas sørget for en ualmindelig lækker buffet. Friske frikadeller, varm leverpostej med surt, kartoffelsalat, æbleflæsk, bagte blommer, dejlige oste, groft brød og kiks, cupcakes og banankage til kaffen.

Der var mindst 10 ledige pladser til spisning.

/Jørgen C

IMGP1420 600 x 450

Deltagere: Bent, Kaj, Jørgen R

Det var den mandag hvor en Caribisk orkan kom forbi.

Det afholder naturligvis ikke de to turledere fra ikke at aflyse, ej heller at påpege at der denne mandag morgen blev modtaget rigtig mange afbud fra ikke arbejdsramte mandagsroer, ja det var nærmest som ” en ikke ro virus ”havde ramt ellers stabile og aktive roer.

Nå men vi blev hurtigt enige om at ro på læsiden af Fyn, og sætte i hvor omklædning kunne foregå i tørvejr, ligesom indtagelse af kaffe med diverse skulle foregå i læ og tørvejr.

Vi besluttede os for isætning ved Fuglsang og kaffe ved Hasmark Oase.

Derfra ville vi ro videre til leddet ved Enebærodde, og hvis vejret artede sig indtage middagen der.

Planen var lagt, vi fik læsset kajakkerne i øsende regnvejr, kørte til Fuglsang klædte om under et halvtag.

Drak kaffe med kage og små stærke ved Oasen og roede videre til Leddet hvor Kaj i det fri serverede varm gullasch suppe med medbragte boller, dejligt lige hvad vi trængte til.

Turen tilbage var en oplevelse for sig.

Vi havde satset på medvind tilbage til Fuglsang, men vinden var vendt til modvind så det kostede kræfter som kun aktive mandagsroer kan mobilisere.

Vi ved nu hvad en snurtop kan forårsage

Alt i alt en fin tur i friskt vejr på 16 Km.

Jørgen R

IMGP1405 600 x 450

Turleder: Sjak. Øvrige deltagere: Lene J. Mogens. Alex. Carsten. Henrik. Peter. Eri R. Helle. Lene A. Stig. Jørgen C. Kaj og Begitte

Så nåede vi sommersæsonens sidste onsdagsroning, og som det jo er god skik, blev turen tilrettelagt så vi ikke skulle køre langt, grundet det tidlige mørke. Vi satte kajakkerne i ved Munkebo roklub og så af sted med vinden mod os.

Det blev selvfølgelig en kort tur, men da vi kom til den anden side blev det sågar til en lille pause, inden vi atter satte kursen tilbage mod Munkebo i tusmørkets skær. Ja det blev faktisk helt mørkt inden vi igen nåede i land, og det til trods for at vi nærmest blev skubbet med bølgerne ind bagfra. Omklædningen foregik i mørke, hvilket resulterede i en enkelt der satte måsen i en brændenælde – av.

I klubhuset blev der hygget med pandekager og is (tak Lotte og Kaj), og selvfølgelig hvad der ellers hører sig til. En dejlig aften og absolut en god sidste onsdagsroning i denne sæson.

Helle

IMGP1403 600 x 450

Deltagere: Kaj, Jørgen, Bent (turleder), John og Finn

Turlængden: 16 km

Med en østlig vind på 4-6 m/sek. og udsigt til, at den skulle tage til henover dagen, var det østkysten vi kiggede på - mulighederne var mange og det endte med Jørgen R. skar igennem og sagde Sønderby klit.

Vi kørte til Assens og satte i lige nord for havnen.

Derfra roede vi i en liflig duft fra Assens chokoladefabrikker ud til spidsen af Torø, hvor John gik i land for at besigtige et stort granit kors.

Med Jørgen som kilde, skulle det være opsat efter et stenalderfund af en grav med kvinde og 2 børn.

Vi fortsatte rundt og gik i land ved Thorøgaard, hvor vi spiste boller - tak til Bents datter og smagte på Bent og Johns brombær- og fenikkelsnaps.

Herfra videre i strid modvind til Sønderby klint. Vinden til trods var det en fantastisk flot tur i modlys og med skrænter hvor vegetationen er formet i bløde buer af vinden.

Frokosten blev indtaget på toppen af Sønderby klint med flot udsigt over vandet, mens John læste op fra mobilen om Torø, Harald Plum og Landmandbankens krak. En mindre rovfugl gav anledning til diskussion om røde glenter og tårnfalke. Opslag på nettet viser at det sandsynligvis var en tårnfalk (lidt rød var den)

Turen tilbage var med vinden i ryggen, så det gik strygende. Vi bar over ved Torø huse og roede gennem ”kanalen” og krydsede bugten tilbage til Assens. Turen blev vanen tro afsluttet med en badetur – 16 grader, så frisk og dejligt. En tur til 5*

Finn Obel

 

IMGP1391 600 x 450

Turleder. Sjak Deltagere: Helle, Stig, Hanne, Begitte, Thomas, Alex, Mogens, Kaj, Erik R., Carsten og Trine

Regn hen over eftermiddagen. Skal man nå en onsdagstur inden sæsonen slutter, så skal en smule regn vil ikke forhindre en i at få en hyggelig aften. Så af sted.

Læsningen er i fuld gang overvåget af formandens kyndige øje, samtidig med at turens endelig mål fastsættes. Odenses å ´s udløb og rundt om Stige ø.

Der er jo ikke langt til i stedsætnings stedet, hvor kajakkerne lægges klar på flydebroen, men inden de når i vandet passerer indtil flere turkajakker hen over vores, da de gerne vil op. En heftig trafik for at komme ud at nyde den dejlige efterårsaften. Vi når lige at hilse på Trine, der vil den anden vej rundt om Stige ø i turkajak. Vi vil vel mødes derude?

Endelig på vandet. Bølger kan være sjove, men der er nu også noget over blankt vand og så den smukke efterårshimmel. Vi møder også en masse blishøns, der allerede har samlet sig på fjorden for sammen at stå imod den kommende vinter. Mon ikke der var over 1000 blishøns?

Lige rundt om næsen på Stige ø møder vi Trine igen og der bliver enighed om, der kan blive tid til en lille øl- kaffe pause.

I tusmørket trækker vi kajakkerne op ved et slæbested og de hurtige chauffører har hurtig hentet trailer og biler og snart er vi hjemme og kan nyde en lidt tynd skive brød, men godt med tilbehør.

Tak for en dejlig aften.

Carsten

DSCN2170 600 x 450

Deltagere: Sjak, Begitte, Lene G.J., Tonni, Mike, Erik R, Thomas V. Turleder: Erik R.
15 km i alt
Det var meget vi måtte undvære på denne tur: Vi måtte undvære vind, vi måtte undvære bølger, vi måtte undvære regn, vi måtte undvære sol, men til gengæld var vi i godt selskab og vi havde hinanden og masser af kage og flotte omgivelser.
Vi satte i ved Kollund, ved en lille P-plads ud til vandet. Krydsede Flensborg Fjord. Turen gik langs den tyske kyst og videre ind mod det inderste af fjorden og vi lagde os på fjordens østlige side, hvorfra vi havde den bedste udsigt over Flensborgs kønne havnefront på den modsatte
side. Hvor ville det være fint, hvis bunden af Odense Fjord en dag kunne komme til at se sådan ud.
I bunden af Flensborg havn er der trætrapper, som gør det muligt at lægge til på letteste vis. Her fik vi vore medbragte madpakker og Sjak hjemmebagte muffins. Mums.
Turen ud af fjorden tog vi på den modsatte side af indsejlingen, så vi på tætteste hold kunne følge livet på kajen, ligge tæt på de mange flotte træskuder, der lå til kaj og hilse på den gamle damper Alexandra, som vi også så på vores vej ind i havnen.
De næste par kilometer foregik langs den tæt beklædte grønne kyst ind til fjordens nordlige hjørne, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark markeres med et halvfems graders "sving". Efter et stykke kyst med meget høje træer, åbnede kysten sig op på det sidste stykke og bød på
en dejlig sandstrand og et feriekompleks i et område, der vist hedder Wasserleden?.
Krus Å's udløb er grænsen mellem DK og Tyskland. 15.6.1920 står der med røde tal på grænsestenen ved det lillebitte skomagerhus ved den lille fine bro over det lillebitte indløb/udløb til Krus Å.
Vi valgte at overse skilte på havelågen om "Privat område" og "Adgang forbudt" ind til området foran et andet lillebitte hus, som udgør det for klubhuset i nok verdens mindste sejlklub. Der kom heldigvis ingen og smed os ud. Ved broen stod en betjent som grænsevagt. Vi fik stillet os op
ved grænsestenen til den obligatoriske fotosession og fik betjenten til at tage et billede. Som han gjorde opmærksom på, så var det helt GRATIS. Det er det først billede jeg har fået taget af politiet, som var gratis.
Så fik vi hjemmebagt blåbærtærte med marcipan. Søndagen før havde Tonni meddelt, at blåbærtærten ikke var godkendt fordi der manglede cremefraiche. Så det var en ommer ! Så denne gang: Blåbærtærte nu med creme fraiche og endda 2 slags. Betjenten ville ikke havde et stykke
fordi en af grænsevagterne, der var hjemmeværnsmand var fra Fyn og havde haft masser af hjemmebagte brunsviger med.
Efter kagepause tilbage til Kollund, hvor de mest friske fik sig en badetur inden retur til klubhuset.
Erik R.

IMGP1361 600 x 450

Turleder: Bent

Deltagere: Kaj, Jørgen R, John og Hanne N.

Afgang fra klubhuset præcis klokken 9 med kurs mod Aborg strand.

Temmelig diset i vejret, men da vi nåede Glamsbjerg begyndte det at klare op.

Vi kom hurtigt i kajakkerne og Bent og Hanne indstillede kompasset, idet det stadig var diset. Der var fuldstændig havblik. Solen kæmpede bravt på at brænde hul i disen, men det kneb og sigtbarheden var nok kun 50 meter ......

Turlederen havde heldigvis styr på Bogø færgens sejlplan, men der var en sær motorlarm, som vi syntes blev stærkere og stærkere. John mente det var en traktor, men det var jo ikke særlig sandsynligt midt ude i Lillebælt!!!

Pludselig dukkede da en ikke helt lille fragt coaster op ud af tågen og vi fik hold på kajakkerne i en vis fart og lod den passere – bølgerne bagefter den var heldigvis ikke noget problem for nogen af os .......

Videre gik det mod Bogø og heldigvis var det godt nok med kompasset og vi ”ramte” øen der hvor vi havde planlagt at lande.

Tiltrængt kaffe pause med hjemmelavet energibar på bænkene ved siden af den lille havn. Nu havde solen endelig fået overtaget og hvilken smuk dag det blev og hvor så det hele dejligt ud........

Adskillige marsvin boltrede sig i vandet ganske tæt på stranden.

Turlederen havde bestemt at vi skulle have kulturelle indslag denne mandag og derfor blev alle udstyret med en lejecykel fra havnens cykelpark og vi satte kursen mod Bogø By.

Her besøgte vi først den Russisk Ortodokse Kirkes

lille ikon bygning og hilste på den residerende nonne (tidligere residerede nonnerne på Hesbjerg – lige udenfor Odense).

Jørgen var i stand til at hilse nonnen farvel på russisk! Meget imponerende.

Derefter besøgte vi øens kirke – opført i 1861 - og studerede gravstenene på den lille kirkegård.

Næste stop var øens lille museum, som indeholder en pæn samling af høst og landbrugsmaskiner plus en omfattende poster udstilling om øens historie.

Alt sammen særdeles interessant.

Vi cyklede de 2 km tilbage til havnen og spiste vores madpakker. Der var som vanligt hjemmeavlede tomater fra Kaj og diverse hjemmebryg, der skulle smages.

Alle mand tog derefter en dukkert i det 16 grader varme vand.

Før afgang spadserede vi hen omkring det lille fyrtårn, som er bygget i 1816 og Danmarks tredje ældste fyrtårn. Fælles foto tages foran tårnet.

Smuk tur tilbage til Fyn i stille og roligt tempo og strålende solskin og fuld sigtbarhed!

Hanne havde atter sat kompasset og vi ”ramte” nøjagtigt badebroen hvorfra vi var sejlet ud.

Der blev atter badet og atter drukket kaffe og atter spist hjemmebag, mens vi nød det sidste af denne fantastisk dejlige septemberdag sammen.

Hanne Neumann

Turleder: Sjak
Deltagere : Lene , Alex, Lars Christian, Mogens
Som WC Fields ville have sagt : It's no weather for man or beast.
På trods af det mødte 5 op til ugens kajaktur. Vi blev enige om at sætte i kanalen og tage en
havnerundtur.
Vi var inde at runde havnebadet og fik hilst på den landflygtige HC Andersenfigur. Derfra sejlede vi ud
til det gamle stålskibsværft, vendte rundt og holdt pause på en bænk langs kanalstien.
På hjemturen var vi en tur inde om Odense Motorbådklubs havn.
Sjak

DSCN2096 600 x 450

Deltagere: : Bent, Trine, Birgitte, Jørn A., Erik R., Esben, Jesper, Peter S., Finn, Tonni.

Turleder: Bent.

Det var i den årle disede søndagsmorgen, hvor ni friske kajakfolk stod fremmødte med den sidste søvn gnedet ud af øjnene og færdiggjorde lastningen af kajakker. Herefter gik turkaravanen mod Sinebjerg, hvor Jørn sluttede sig til den lille forsamling af ivrige kajakroer. På ingen tid var alle klar til at stævne ud, men traditionen tro, er det oftest Jesper og undertegnede, der plaprer løs, og som på vanlig vis må isætte deres kajakker som nogle af de sidste. Da vi alle var i vandet, påbegyndte vi den relativt korte strækning over til Lyø. Efter ikke mere end 45 minutter ankom vi til en lille strand til venstre for færgelejet, hvis man som vi ankommer fra søsiden. Her fik vi fast grund under fødderne og lidt til maven. Denne omgang lidt til maven var en fantastisk blåbærtærte, som Erik både havde bagt og medbragt. Hermed vil jeg gerne rette en stor tak til alle de, der ikke deltog i den ekspedition, og derved gjorde det muligt for større stykker til os. Ukueligt forsatte vi vores tur rundt om Lyø i det milde efterårsvejr, som mest af alt mindede om dag fra en af de foregående sommermåneder, der var ikke megen vind og det blev kun til et par enkelte dryp. Den ikke megen bølgegang gjorde dog, at vi havde tid til at observere den henrivende natur og dets beboer. Flere gange i løbet af turen stødte vi ind i en af luftrummets konger: havørnen. De gled majestætisk over vandet og spejdede efter diverse fødeemner, til alt held for os var vi ikke tillokkende for den store ørn. Frokosten blev sat til livs med historien om lodne Anne, hvem Lyøbeboerne også gerne ville til livs og til sidst kom de det også, og nu hviler hun sine bene ud for Lyø Trille. Vore alle sammens egen Bent, om man vil, Fabricius akkompagnerede naturens lyde med en smule klokkespil på Klokkestenen. Med fyldte maver og en dybere forståelse for, hvordan man spiller klokke på en sten roede vi tilbage mod Sinebjerg i ro og mag.

Esben

IMGP1353 600 x 450

Turleder: Sjak

Deltagere : Lene , Alex, Kaj

Vejret sidste onsdag var skidt, i dag var det værre !!

Atter engang blev vi enige om at sætte i kanalen. Vi ville en tur op af Stavisåen. Det gik let ud til den

blå bro, men på grund af højvande var det lidt besværlig at komme under broen, men det gik.

Vi fortsatte op til efter Otterup landevejen før vi vendte om. Det var svært at finde landgang så

Øl pausen blev holdt på vandet. Vel ude af åen kom vi i modvind. Det var blæst op så der skulle lægges

kræfter i, det blev ikke sjovere af at det også begyndte at regne.

Dejligt var det dog at man i læ og tørvejr, bagefter kunne klæde om i tørvejr.

Sjak

21462850 1734930303186716 6153031477932898777 n1 600 x 450

Turleder: Erik B & Thomas V
Deltagere : Lene , Eva Anette, Birgitte, Erik R, Carsten & Sjak

Turberetning :
Op til turen havde vejret været jammerligt, men turledelsen havde formidable forbindelser til
vejrguderne.
På turen til Middelfart regnede det, men da vi begyndte at læsse kajakkerne stoppede det og vi havde fint vejr resten af turen, med en stigende vind på de sidste 2 km.
Vi sejlede syd om Fænø og op til Fænø Kalv. Vi satte i på sydenden og fik sat lavu og telte op og der bliv klargjort til aftensmad og natten. Som aftenen skred frem og det blev mørkere, var det dejligt at sidde tæt omkring bålet, i gode venners lag og kigge op på de andre stjerner.
Næste morgen efter morgenmaden var det tid til ø-vandring. Øen er jo ikke så stor så det er hurtigt gjort. Øen var temmelig godt beboet denne weekend, udover os 8 var der 15 andre der nød ø-livets glæder.
Så blev der pakket og vi satte atter næsen mod Middelfart.
Da vi kom til kajakklubben Strømmen var der flag og masser aktiviteter.
Det var naturens dag. Det var vi ikke så duperede af vi kom jo lige ude fra den. Der var masser af mennesker ved klubhuset og her blev vi budt på kaffe og kage, det var overraskende og lækkert, tak til Strømmen.
Alt i alt en fremragende tur.
PS. Dette er kun en turberetning, der forelægger også en madanmeldelse for lørdag aften.

Madanmeldelse
Gourmet tur
Thomas var selvudnævnt kok på dette års gourmet tur. Og vi glædede os alle.
Vel ankommen til det :åbn strand- simpel cooking - gæste involverende - fusionskøkken, blev nogle af gæsterne straks sat i gang med at rense, snitte, forberede grilstarter, tænde bål ol.
Umiddlbart virkede køkkenet lettere rodet og kaotisk, men et enkelt blik på stjernekokken fik skuldrene ned igen. Han udstrålede overblik og ”jeg har styr på det og sådan plejer det at være og sådan skal det være - punktum”
Dagens middag var med fire retter.
Først kom der lune krabbeklør de gik med en udsøgt hjemmerørt aioli. Der var ikke meget i dem, men til gengæld fejlede smagen ikke noget. Vi blev dog enige om at det var godt at vi sad ude og spiste da de ikke var lige nemme at åbne, så det sprøjtede lidt til højre og venstre.
Anden ret var røgede muslinger, retten blev tilberedt og serveret i et dørslag, hvilket virkede meget originalt og simpelt. Her kørte aiolien videre og det virkede godt.
Tredje ret var svinemørbrad, som hjemmefra var tilberedt i en sous vide på stranden skulle de blot på panden for at brunes og varmes. Tilbehøret til grisen var løg og æble. Løgene var snittede som både og blev svitset på en pande, efter nogle minutter blev der tilsat æble stykker , et par bundter af timian og
rosmarin. Panden stod kort og småsimrede og retten blev serveret mens der stadig var bid i æbler og løg.
Desserten bestod af halve blommer hvori der var lagt nougat og marcipan. Retten blev overhældt med Galliano og sat på bålet. Retten blev serveret i sølvfoliebakke og med flødeskum.
Da restauranten ikke har en spiritus bevilling havde vi selv medbragt drikkevarer. Nogle var til øl mens andre havde held med at sætte en god vinmenut sammen :
De to første rette startede med Kava og gik langsomt over i hvidvin. Til grisen var der rødvin og
desserten blev rundet af med en 6 år gammel valnødesnaps.
En dejlig aften, hvor jeg trods mit umiddelbare indtryk, vil tildeler 5 af 5 mulige pagajkokkehuer.
Stor tak til stjernekokken-det skriger på en ommer.

--
Mvh Sjak Leegård

IMGP1335 600 x 450

 

Turleder: Kaj. Deltagere: Hanne N. Tonni. Christian og Jørgen R.

Vi tog til Æbleø, det var højvande, og vi havde vinden imod os fra nord, der var også mere vind end vi havde regnet med, så det blev en spændende og sjov tur.

Kaffepausen blev holdt ved ruinerne af udskibningshavnen med solskin og brunsviger, men vi måtte videre rundt om nordkysten og vi var spændt på bølgerne, men de var ikke så slemme, så det gik fint om til de høje skrænter ved østsiden, hvor vi skulle holde frokost. Der var nogle, der havde lidt svært med bjergbestigning, men op kom vi.

Belønningen kom med den fantastiske udsigt, madpakken og en af Jørgens gode snapse.

Tilbageturen var med vind og bølger lige i ryggen og stadig højvande, så vi slap for at gå med kajakkerne. Atter en dejlig mandag og så var vi endda hjemme i god tid.

Kaj

IMGP1317 600 x 450

Turleder: Sjak. Deltagere: Hanne N. Mogens. Kaj. Alex. Jørgen R. Bent Begitte og Peter.

DMI lovede vejr ,mellem jordens undergang og byg en ark .
Vi var dog en lille flok som mente det lød som ro en tur vejr ,
Sjak havde annonceret å tur ,demokratiet stemte for Kertingenord .
Sjak omlagde straks turen til Kølstrup da vi havde lokal lods med (Peter).
Efter en tur gennem vores smukke land af små veje var vi ved Kølstrup .
Mens vi snakkede om der var banko eller meningsrådsmøde fik vi puttet kajakkerne i vandet og tog kampen op
med den til tider hidsige vind ,skråt forfra .
Efter en time med hygge snak og udsigt til fugle og smuk kyst, lovede lodsen strand og bænk lidt fremme .
Så efter at have hilst på en gummibåd der var på sommer togt (den var fuld af ferskvand og myggelarver
)kunne vi møve os igennem siv og bakker til et skønt sted med bord og bænk til alle .
Vi indtog forfriskninger og slowfood med udsigt over fjorden .
Og så roede vi hjem i skøn medvind og voldsomme byger i godt selskab samt tiltagne mørke.
Legendarisk kaffe med en enkel til senere kunne vi køre hjem med en god oplevelse mere .
Alex

 

Udklip2 600 x 490

Turleder: Erik Reinsborg

Deltagere: Inge, Dan, Diana, Hanne N., Hanne J., Thomas V., Peter J

Klubhus afg. kl. 9:30

Dyreborg afg kl 11.Vind 2-5 m/s østlig

Bjørnø havn ank. kl 11:30

Kaffe og kage til alle. Spadseretur rundt om byen :-)

Afg. 12:10

Bjørnø østlige Holme/tange rundes kl 12:36 og kursen sættes mod Avernakø havn

Ank.kl 13:00, Frokost ved Avernakø havn.

Afg. kl.13:50

Erik R sætter kursen mod kompasafmærkning nord for Knastegrund (syd for Knolden). Ved nordbøjen afventer alle 8 kajakker Lyø-færgens passage.

Knolden ank. kl 14:30 Udsigten nydes på toppen af bakken.

Afg. 15:05

Dyreborg ank. kl 15:30. Sejlet distance ca 12,5 km

Klubhus ank. 16:30

Peter

 

IMGP1316 600 x 450

Tur leder: Bent

Deltagere: Kaj, Jørgen R, Tonni og Hanne.

På denne dejlige solskins dag sidst i august var mandagsturen planlagt til at skulle foregå i Odense Fjord.

Der var ingen vind, totalt havblik og en smuk udsigt så langt øjet rakte.

Vi satte kajakkerne i vandet ud for Bogø Havekoloni – lidt af en udfordring pga den høje bro, men alle klarede det og vi roede i roligt tempo til Sortehusene for at drikke formiddags kaffen.

Derefter stilede vi direkte til Vigelsø, hvor vi gik i land på den lille strand neden for bålpladsen.

Vi startede med at vandre øen rundt for bl.a at tjekke op på slåenbær og paradisæbler – de er knapt modne endnu – der var masser af paradisæbler på træet ved gården, men der var nu meget sparsomt med slåenbær på de utallige buske der findes på øen. En smule bekymrende - håber sørme der bliver nok bær til alle når der skal produceres slåen snaps til årets julefrokost .............

Vi var selvfølgelig en tur oppe i fugletårnet for at nyde den fantastiske udsigt.

Frokosten blev nydt ved bålpladsen i strålende solskin. Kaj fortalte – dog ikke om sin barndom, men om så mange andre oplevelser – alt sammen ganske fornøjeligt omend nogle havde hørt det hele før...........

Hjemturen gik over Klintebjerg – (det var lavvandet og derfor ikke muligt at ro rundt om Vigelsø – derefter videre ind mod kanalen før vi krydsede over mod Stige Ø og op ad åen og tilbage udgangspunktet.

Det blev en tur på 15 km.

Jeg observerede en sæl på hjemturen – den stak lige sit søde hovedet op over vandoverfladen for at se sig omkring.

Da vi var på Stige Ø havde jeg inviteret til kaffe og flødeskumskage i Inges og min kolonihave efter turen og vi hyggede os i vores have under vores gamle æbletræ en lille stund før vi skiltes.

Tak for atter en dejlig mandag på vandet.

Hanne Neumann

20863570 1714065148606565 3338225322898300214 o1 600 x 450

Deltagere: Begitte. Inge, Kia. Lene A. Helle. Eva Anette. Laila. Stig H. Thomas. Henrik. Benny. Carsten og Erik R. Rundt i Københavns havn med Stig som turistfører med historiske beretninger. Tak for det

Christianshavns Kanal langs med Islands Brygge. Frokost ved Københavns Roklub og ind i Nyhavn forbi skuespillerhuset. Amaliahaven . Toldboden. Den lille havfrue, ind iAmerikanerkajen og se den genmodificerede havfrue og derefter til Trekroner med kagepause. Afslutning medaftensmad på papirøen. 18 km.

01 600 x 450

Turleder: Sjak Aktive deltagere:Mogens. Morten.Hanne N. Lise. Hanne. Niels. Lars Chr. John. Bent.
Begitte. Annmarie.
Lene J. Kaj. Henrik. Lene A. Michael E. Michael. Pernille. Alex. Villy. Rigmor. Jesper. Espen.
Thomas. Dirk / gæst) Vagn og Preben.

STÅ ALDRIG TIL SØS, LAD DE ANDRE STÅ !!!!! (admiralens vise)
I dagens løb fik vi et opslag på Facebook om, at aftenens tur ville gå til Kerteminde Nordstrand, så 25
forventningsfulde kajakroere mødte op ved klubhuset, og yderligere 3 stødte til ved stranden.
Vores formand havde i sin seneste turbeskrivelse præciseret, hvorledes trailerne skulle pakkes med kajakker, så
det blev de.
På slaget 18 startede vi turen mod Kerteminde, hvor vi hurtigt fik løsnet stropperne og fik kajakkerne båret ned
til strandbredden, så vi kunne komme i gang med omklædningen.
Sjak stod iført våddragt, sprayskirt og svømmevest og kaldte sammen til skippermøde, så vi kunne udnævne
forroer og bagroer. Han mumlede desuden noget, som kun de nærmeste hørte, men lynhurtigt bredte nyheden
sig fra mund til mund: HAN HAVDE GLEMT SIN KAJAK !!!!!!!
Nå, vi andre kom i kajakkerne og roede nordpå op forbi Stavrehoved. Vi roede sådan cirka den sædvanlige
distance, inden tørsten begyndte at melde sig. Der var et par stykker, som var gået i land lidt tidligere, så vi
roede tilbage til dem og holdt pausen der. Øllerne blev knappet op, og de sædvanlige kiks, kager m.v. gik på
omgang. Vi blev faktisk også sunde, for der gik også et par poser æbler på omgang.
På tilbagevejen fik vi en solnedgang så smuk, at jeg på et tidspunkt simpelthen glemte at ro.
Vel ankommet til udgangspunktet læssede vi kajakkerne lige så systematisk, som da vi pakkede ved klubhuset,
og så var vi selvfølgelig et par stykker, der var ude at tage den obligatoriske dukkert.
Sjak havde ikke haft tid til at kede sig, for han havde tilbragt ventetiden med at få overstået et par presserende
telefonsamtaler og tale med en mand, som var næsten umulig at slippe af med.
Hjemme i klubhuset sluttede vi af med kaffe, ostemad og en lille skarp.

hygge
John

01 600 x 450

Turleder: Sjak Aktive deltagere:Mogens. Morten.Hanne N. Lise. Hanne. Niels. Lars Chr. John. Bent.
Begitte. Annmarie.
Lene J. Kaj. Henrik. Lene A. Michael E. Michael. Pernille. Alex. Villy. Rigmor. Jesper. Espen.
Thomas. Dirk / gæst) Vagn og Preben.

STÅ ALDRIG TIL SØS, LAD DE ANDRE STÅ !!!!! (admiralens vise)
I dagens løb fik vi et opslag på Facebook om, at aftenens tur ville gå til Kerteminde Nordstrand, så 25
forventningsfulde kajakroere mødte op ved klubhuset, og yderligere 3 stødte til ved stranden.
Vores formand havde i sin seneste turbeskrivelse præciseret, hvorledes trailerne skulle pakkes med kajakker, så
det blev de.
På slaget 18 startede vi turen mod Kerteminde, hvor vi hurtigt fik løsnet stropperne og fik kajakkerne båret ned
til strandbredden, så vi kunne komme i gang med omklædningen.
Sjak stod iført våddragt, sprayskirt og svømmevest og kaldte sammen til skippermøde, så vi kunne udnævne
forroer og bagroer. Han mumlede desuden noget, som kun de nærmeste hørte, men lynhurtigt bredte nyheden
sig fra mund til mund: HAN HAVDE GLEMT SIN KAJAK !!!!!!!
Nå, vi andre kom i kajakkerne og roede nordpå op forbi Stavrehoved. Vi roede sådan cirka den sædvanlige
distance, inden tørsten begyndte at melde sig. Der var et par stykker, som var gået i land lidt tidligere, så vi
roede tilbage til dem og holdt pausen der. Øllerne blev knappet op, og de sædvanlige kiks, kager m.v. gik på
omgang. Vi blev faktisk også sunde, for der gik også et par poser æbler på omgang.
På tilbagevejen fik vi en solnedgang så smuk, at jeg på et tidspunkt simpelthen glemte at ro.
Vel ankommet til udgangspunktet læssede vi kajakkerne lige så systematisk, som da vi pakkede ved klubhuset,
og så var vi selvfølgelig et par stykker, der var ude at tage den obligatoriske dukkert.
Sjak havde ikke haft tid til at kede sig, for han havde tilbragt ventetiden med at få overstået et par presserende
telefonsamtaler og tale med en mand, som var næsten umulig at slippe af med.
Hjemme i klubhuset sluttede vi af med kaffe, ostemad og en lille skarp.

hygge
John

IMGP1267 600 x 450

Kongshøj strand til Lundeborg.4 deltagere, 19 km.

Bent, turleder, Kaj, Finn, Jørgen Roiy.

Igen en dag med vind på 6-7 m/sec fra vest nordvest. Så det måtte endnu engang blive østkysten.
Fin tur mod Lundeborg med vinden ind skråt bagfra.
Frokost i Lundeborg og efterfølgende gåtur rundt på havnen hvor vi beundrede restaureringen af den
gamle bindingsværk ejendom der ligger lige for.
Retur mod Kongshøj.
Når vi roede helt inde langs kysten havde vi ikke nogen problemer med vinden og kom tilbage så vi
kunne komme hjem i ordenlig tid.

Bent

IMGP1251 600 x 450

 

Turleder: Sjak. Deltagere: Erik C. Lars Chr. Niels. Alex. Thomas. Hanne J. Morten. Erik R. Birgitte R. Begitte.  Tonni. Kaj. Carsten. Mogens. Bent. Jørgen C. Preben. Dan. Dianna. Kenneth og Lise.

Kajkaktraileren skulle læsses rigtigt i aften, så jeg kom i god tid, lagde min kajak øverst,i midten, diagonalt og spændte den fast. Så kom den næste, nedenunder, stadig i midten, diagonalt, som den over og spænde fast. Tredje kajak under den forrige, diagonalt som oven for og spænde. Sidste kajak i midten, diagonalt som tidligere , og spænde fast. Så kunne de to yderste og øverste kajakker lægges på plads og spændes. Dernæst de to nedenunder, på plads og spændes. Tredje øverst og yderst, kom så de to næste kajakker op og blev spændt. Og som rosinen i pølseenden, kom de to nederste og yderste på plads, og blev spændt fast. Næst sidst, blev pagajer lagt på plads og spændt fast. En tur rundt om traileren for at checke om alle kajakker var spændt fast, og der var afgang til Ledet ved Hasmark. Næsten perfekt med kun anmærkninger. Traileren blev læsset,på så ergonomisk rigtig måde, som det kunne lade sig gøre, og der var ingen, der skulle så og ligne en, midt i en yogaøvelse, der var gået helt og fuldstændigt galt. Læsningen på stranden gik ikke helt så godt, så næste uges mål må være, den perfekte læsning inden hjemtur.

Turen gik til Ledet ved Hasmark 17 fra klubhuset og 5 der mødte ind på stranden. Vi satte i og sejlede mod Martinegården for en pausen. Det var stort set vindstille og ingen bølger. En flot sensommeraften, hvor snakken bare gik. Solnedgangen kunne skimtes gennem skyerne, og så tilbage til kaffe i klubhuset. Her delte Kaj ud af hjemmedyrkede agurker, ups jeg glemte at der også var æbler fra Kaj under pausen. Morten delte, selvristede kaffebønner ud. Min hed Skibhusene og den kan anbefales, den er helt perfekt under en turberetnings-skrivning. Tak for en dejlig aften. -- Mvh Sjak Leegård

02 600 x 450

Turleder: Erik Bech

Deltagere: Lise, Hanne, Kia, Jørgen A., Lene, Henrik, Erik R., Bent, og Tonni

Vi var 9 der mødtes søndag morgen ved klubben og kørte mod Horne Land, Jørgen stødte så til i Horne.

Vi satte kajakkerne ud fra Lyøvej (midt i sommerhusområdet) og satte kursen mod Knolden vi skulle bære kajakkerne over ved sommerhusene ved Drejet. Vinden var ret frisk og kom ind skråt bagfra, så det var med at holde tungen lige i munden og styre den rigtige vej.

Vi gik i land ved sommerhusene og bar kajakkerne over til Drejet (små 50 m.). Inden vi sejlede videre tog vi turens første pause med kaffe og kage vedet af sommerhusene. Erik B. havde medbragt kagen, dejlig snasket.

Vi satte kajakkerne ud i Drejet og sejlede videre, vand var der ikke for meget af, men det skulle blive værre. Drejet snævrede ind til et lille vandløb hvor vi måtte af og trække kajakken et stykke vej inden der igen var vand. Nu satte vi kurs mod Dyreborg og holdt frokostpausen lige efter Dyreborg hvor der var en dejlig strand med bord og bænke.

Da madpakken var fortæret og vi havde sundet os gik det mod Fåborg; lige mellem Fåborg kajakklub og Hvalborgs hale er der en lille kanal der går over til lystbådehavnen. Vi tøffede gennem kanalen til havnen, hvor vi måtte vi sno os igennem indgående sejl- og motorbåde for at komme ud igennem havneindløbet. Derfra tilbage til pladsen ved Dyreborg, hvor vi tog turens tredje pause. Den var ganske kort, kun for at få tømt af og eventuelt tage en jakke på inden vi skulle runde knolden og ud i blæsevejret.

På tilbagevejen tog vi turen rundt om Knolden og ind mod land, vi havde aftalt at tage endnu en pause ved campingpladsen Sinebjerg, der ligger i bunden af Knolden. Vinden kom nu ind fra siden så det var ikke så galt, men styres skulle der. Pga. bølgerne var det lidt en våd fornøjelse at komme i land ved campingpladsen. Når spraydækket er fjernet sniger der sig hurtigt en bølge ind over.

Fra campingpladsen var der ca. 5 km tilbage til udgangspunktet, vinden var lige imod så det var sejt, nogle gange følte man at man ingen vegne kom. Men vi nåede da alligevel tilbage og aldrig har jeg været så brugt efter en kajaktur. Jeg gad ikke engang gå i vandet, selvom det var en dejlig strand vi var på. Erik B. havde inviteret på kaffe i sit sommerhus, så vi fik hurtigt læsset kajakkerne og blev klædt om og gik op i sommerhuset, der lå tæt ved.

Godt bænket på terrassen med en dejlig udsigt over vandet og mod Lyø kom der friskbrygget kaffe og endnu en gang kage. Denne gang var det Erik R., der igen havde forsøgt sig udi bagningens svære kunst. Resultatet var nu ganske spiseligt, så det kan han gerne gøre igen.

En rigtig dejlig tur, og det var sjovt at prøve et vand, hvor vi ikke har været før. Jeg har i hvert tilfælde ikke.

Tonni

12 337 x 600

Turberetning fra mandag den 14. August 2017

Turen gik til Romsø.

Turleder Bent – assisterende turleder Kaj.

Deltagere: Finn, Henrik, Lars K, Jørgen R og Hanne.

En sjælden smuk sommer morgen med sol fra en skyfri blå himmel.

Syv friske roere satte ud fra Måle strand i næsten havblik og roede i roligt og behageligt tempo til Romsø - en strækning på ca. 3.5 km.

Der blev roet rundt om øen med stop ved fyret og ved havnen, hvor der blev indtaget henholdsvis kaffe og obligatorisk kage – denne gang leveret af Henriks lokale bager – og frokost på grønsværen i fuglereservatet.

Vi spadserede øen rundt under Bents kyndige ledelse og så adskillige af øens ”beboere” – dådyr i større og mindre grupper.

Ligeledes var der en masse fugle at kigge på og marsvinene muntrede sig i vandet tæt ved øens kyst.

Greven mødte vi ikke og alle hans sommerhuse på øen syntes tomme ........

Hjemturen foregik i frisk vind og med pæne bølger, som heldigvis var ganske bløde og venligt stemte, så vi fik os bare en behagelig vuggetur.

Alle tog en forfriskende, frivillig dukkert før vi kørte hjem.

Atter en skøn dag på vandet og et besøg på atter en lille perle ø i det fynske farvand i dejligt selskab med kajak venner og fyldt med godhjertet og kammeratlig drilleri fra start til slut!

Tak alle sammen for endnu en stjernestund.


 

20645345 10155896842214206 942331942714544453 o1 600 x 450

Turleder: Kaj. Deltagere: Henrik. Thomas. Carsten. Annmarie. Begitte. Lars Chr. John. Bent. Marianne. Stig. Jørgen R. Lise. Kenneth. Michael E. Pernille.. Michael og Helle.

Selvom vejrudsigten lovede 8 m/s fra sv, så var vi 18 der satsede på at Kaj ville finde et godt sted til os, uden for store bølger.. Det er vi nemlig nogen der ikke er så vilde med :-). Så selvom han ikke turde love flot solnedgang gik turen til flyvesandet. Og det må siges at leve op til sit navn, for der var ikke meget sand på stranden, mest sten og plumret vand. Nå men vi kom i kajakkerne og roede mod øst, så det gik stærkt med vinden ind fra agten. Vi holdt pause på en betonmur og blev beværtet med kiks af alle slags og nogen lækre blommer fra Kajs have. På hjemturen sejlede vi, mod alle odds ind i den smukkeste solnedgang, og 7 friske piger og drenge sluttede turen af med en dukkert inden turen gik tilbage til klubhuset og kaffe med brød og en lille skarp.

Tak for endnu en dejlig tur i Danmarks hyggeligste kajakklub.

Marianne

IMGP1209 600 x 450Turleder. Kaj Deltagere: Jørgen R. Tonny og Peter S.

Min dag som vikar.

I min skoletid var det en fest at få en vikar, så var der dømt mobning, det fortryder jeg efter i mandages, da jeg var vikar for Bent.

Jeg studerede vejrudsigter i to dage og tænkte, det må blive Romsø, det er længe siden jeg har været der.

Vi kom til Måle, og jeg så et blåt hav med små krusninger på, men de andre så både, hvor sejlene lå vandret og store bølger der knækkede i et frådende brus af skum. Altså ingen Romsø, men jeg havde en plan B.

Vi skal ro langs kysten op til Mårhøj, der er en stor stendyse lidt inde i landet. Men nyt oprør ” Vi skal F..... ikke ud og gå mange kilimeter frem og tilbage, så havde vi meldt os i et vandrelag. De kunne nu ellers godt trænge til lidt kultur.

Nå, vi roede op langs kysten med en pause til kaffe og kage. Da vi ud for Mårhøj skulle holde pause, ville jeg op på skrænten og sidde i græsset med udsigt til Romsø. Men nej de skulle ikke sidde i græsset, der var hugorme, flåter og mange andre farlige dyr. Vi satte os på nogle sten tæt på kysten og fik spist vores madpakke og en snaps lavet af syrenblomst.

Turen tilbage gik i et stræk og vi fik også en god svømmetur, det blev til 18 Km. Og vi var tilbage ved klubhuset kl. 16,30.

Til sidst sagde de med et stort grin tak for en godt planlagt tur.

Kaj

IMGP1209 600 x 450

02 600 x 407

Deltagere: Bent, Thomas, Lise Så blev det atter Rebel dag!

Vigelsø -som søndagsturen gik til idag, blev dannet under den sidste istid for ca.12.000 år siden.

Da isen smeltede og blev til Odense Å og Odense fjord, lå en klump af moræneler tilbage midt den brusende flod.- Det var Vigelsø. Og det var her OHK havde planlagt søndagsturen d 6/8. Således, blev der sat i ved Odense Sejlklub - padlet øst om Vigelsø - 2 pauser på den nordlige del af øen ( med respekt for div. Fuglereservater) og retur til Odense Sejlklub via Odense kanal. - En tur på godt 16K, der bød på medvind ud hvor max. hastighed blev målt til 11 km/t. Og en "strid pelikan" på 6-8m/s hjem. Nu vi er ved fugle livet, kan vi notere, vi så både havørne (flyvende døre, som de bliver kaldt ), et væld af måger, en sort thrane og sort sol ( af mindre størrelse). En ø vandring blev det også til; med ledelse af Bent, der kendte/og kender øen . ( ellers er øen jo ikke rigtigt "indtaget") vel!

Carl Nielsen (vores lokal patriotiske komponist), tilbragte et utal af somre på øen, ham så eller hørte vi nu ikke meget til. HA.

Vi havde en rigtig god tur, hvor Bent viste sin kompetence både til lands og vands. Og hvor vi endeligt , nu kan notere "endnu en ø erobret"- på en stille søndag i august.

  NB ! Gennemsnits tempoet skyldes vores pauser, hvor uret ikke var sat på pause.

Med Venlig Hilsen

Lise Bendix

01 600 x 524

01 450 x 600

Turleder. Kaj. Deltagere:Lene G.J. Lise. Anette. Inge. Hanne. Marianne. Stig.
Egon. Mike. Jørgen C. Lars Chr. Peter. Erik B. Helle B. Carsten.Jørgen R.og Thomas

Så blev det onsdag, igen – igen og 18 er spændte – hvor mon turen går hen?
Til Fuglsang, hvor vandet er vådt og blåt og solen stråler så stolt og flot.

Alle er kække og Kaj træder frem – nu er I søde og følges ad frem.

Peter speeder og det hitter.

Rask det går til Hasmark i stræk – pause, is og pølsesnak.

Tilbage i en fart – bare rolig - vi er der snart.

En tur i bølgen, AH hvor skøn – nogle siger, man bliver så køn.

Endnu en aften i skøn natur – godnat, godnat- - nu er jeg klar til en lur.

Hjertelig hilsen
Inge

P73000761 600 x 450

Fra Verdens ende og tilbage igen.

Turleder: Erik R

Deltagere: Begitte,Tonni, Erik B, Bent, Benny, Inge, Hanne, Peter

Vi satte kajakkerne i vandet lørdag kl. 11:45 efter rundtur i Sønderborg, 2 timers kørsel fra Odense og tidlig lastning af kajakker i klubhuset. Det er ikke nemt at finde til Verdens Ende (Sønderborg Kajakklub) når der er spejderfestival og trafikomlægninger i den smukke by ved Als sund.

Det blev på Als-siden vi sejlede ud af sundet mod nord. Det blæste en frisk vind fra syd og det øsregnede, mens vi søsatte. Men ret hurtigt efter måtte vi gå i land for at skifte til lettere påklædning. Da vi rundede Vesterhage og Østerhage og satte kursen mod sydøst ind i Augustenborg Fjord drejede vinden 90 grader og vi nød igen fordelen af medvind og læ tæt ved land. Begitte kom lidt for tæt på land og måtte stå ud og løfte sin kajak fri. Ud for lufthavnen så vi et enkelt veteranfly lande, mens vi holdt frokostpause på en velvalgt strand med bord og bænk.

Trods både norske og danske vejrtjenesters forskellige bud, havde Erik R valgt den helt rigtige rute. Med Erik B som kompetent forroer kunne vi stort set sejle helt ind i Augustenborg Fjord i medvind eller læ fra land. Det sidste stykke mod Madeskov camping var dog en spændende udfordring med frisk sidevind og søer tværskibs. Vi ankom til Madeskov kl. 15:30 (16 km)

På Madeskov camping var der reserveret telt- og kajakpladser 5 m fra stranden. Erik R udtrykte en vis bekymring for at campingpladsen havde for mange stjerner. Men det var rart med varmt bad, butik, en meget gæstfri (og snakkesaglig) campingmand.

Efter teltopslåning, sejltøjsophængning og campingopdækning (Trangia og foldeudstol) serverede Hanne og Inge en dejlig hjemmelavet chili con carne med hjemmedyrket fetasalat! Gourmet servering på 1. parket. Det var en dejlig sommeraften klart og varmt og kun en svag brise fra fjorden. Benny vente pandekager på 2 Trangia-blus. Tonni og Begitte tog bakstørnen. De sidste forlod bordet lidt efter solnedgang og et par flasker vin.

Søndag var Benny og Bent stået tidligt, så Bannockbrødene blev færdigbagt og spist i tide. Natten havde budt på lidt sommerregn, men det var varmt og solrigt, da vi sejlede ud fra Madeskov kl. 8:50

Efter en lille time begyndte det at regne og blæse op. Så det blev igen til et hurtigt tøjskifte på stranden. Kun et kvarter senere begyndte det at tordne og regne voldsomt. Så vi sejlede i sikkerhed på en anden strand. Inden regn-teltet var slået op brød solen frem igen og så blev de medbragte spandauere blev fordelt og regnjakkerne pakket væk.

Vi var nu nået ca. halvvejs af den planlagte dagssejlds og skulle krydse sundet på det bredeste sted i let modvind. Med en pejling af et skår i skoven ved Snogbæk Hage var vi hurtigt ovre på den anden side. Tæt ved den østlige kompasafmærkning måtte Erik R dog bruge nødfløjten, da en tursejler ikke mente at han behøvede, at sagtne farten og lade os komme over i samlet flok.

Frokosten blev indtaget ved Snogbæk. Igen et nøje udvalgt sted med fin strand, borde og skraldespande.

Den sidste proviant blev delt og nydt – både nødder, rosiner, sardiner, røget torskelever og campingmandens salat inden vi igen roede sydpå. Ved Sottrupskov på Sundeved lå en nybygget udgave af Nydambåden, som blev færdiggjort og søsat i 2013. På land kunne ses et vikinge naust, bygget til vinteropbevaring af Nydambåden.

Ankomst til Verdens ende kl. 15:45 (20 km) Efter pakning af udstyr og kajakker holdt vi en kort briefing. Alle var enige om at det havde været en fantastisk velplanlagt tur. Vejrguderne havde vist sig fra deres forskellige og bedste sider. Erik R luftede igen sin bekymring for at campingpladsen havde haft for mange stjerner. Men på den anden side, så behøvede vi ikke den oprindeligt planlagte frokost på Ballebro Færgekro. På en tidligere rådslagning og efter nye vejrudsigter var gourmetrestauranten og taxaturen tilbage til Sønderborg alligevel droppet. Vi roede simpelthen hele vejen tilbage til Verdens ende!

Vh Peter

 

20526339 1421631667929573 3257413779239424376 n 600 x 542

Turleder: Kaj
Øvrige: Lene L, Lise, Bent, Vagn, Finn, Jørgen R.
Som selvvalgt turbeskriver må jeg indrømme at det er svært at leve op til de sidste to mandags referenter.
Turen denne mandag gik rundt om Fyns Hoved med udgang ved Korshavn og endemål på Storebæltssiden ved
Campingpladsen. En tur på 13 km.
Vagn og hustru havde tilbudt at stille deres sommerhus på Fyns Hoved til rådighed for indtagelsen af frokosten,
hvilket vi alle syntes var en god ide.
Begge de damer havde naturligvis kage med, en blev nydt på Fyn Hoved's højeste punkt, den anden ved
frokostbordet som dessert.
Efter frokost var der vandgang Kaj benyttede lejligheden til at forklare en erfaren kajakbygger om sin egen
kajak og hvordan han havde designet og konstrueret den. Det var en meget dybsindig samtale, hvorvidt de
forstod hinandens udlægninger omkring kajakbygning skal jeg lade være usagt. Derefter var det i kajakkerne og
tilbage til udgangspunktet ,men nu var vindstyrken 8s/m med vindstød a´10 s/m.
Det gav nogle udfordringer på sydsiden af hovedet ,men alle var fortrøstningsfulde.
Kaj havde en kasket på hvorpå der stod ” Søfartens Ledere" hvem han så leder er ikke helt klart.
Vi nåede godt våde sikkert i havn og var enige om at det havde været en sjov sejlads.
Sluttelig lod vi alle os forevige som en smuk forgrund til et Fritz Syberg motiv
Jørgen R.

20476375 1417454865013920 661611793974143889 n1 600 x 450

Turleder: Kaj. Deltagere: Peter. John. Susanne. Egon. Erik B. Helle B. Kaj. Bent. Begitte. Lene J. Thomas. Inge. Hanne N.
Karen. Alex. Marianne. Stig. Lene A. Henrik. Benny. Erwin. Helle. Lise. Miriam. Jørn. Lars. Trine. Lars og Erling

Denne onsdag var vi 29 friske piger og drenge. Turen gik endnu en gang til Kerteminde (det er så nemt at
komme der ud).
Kaj lovede sol svag vind og fladt vand, det holdt stik denne gang. Det blev en super aften.
Turen gik fra Nordstranden, ind i havnen og under broen, her blev der diskuteret en del, om turen skulle
fortsætte ind i Noret eller tilbage til havet.
Det var havet der vandt, som Kaj også havde planlage, vi kom ud af havnen og ned langs Sydstranden, vider
forbi Lundsgaard og skrænten hvor vi fandt et lille sted med sandstrand og gik i land for at holde pause.
Der gik snakken lystigt, der blev budt rundt af alle de medbragte godter.
Karen valgte at mærke lidt på vandet, på vej i kajakken inde turen tilbage, den var noget korter, da vi sejlede
den lige vej over til Nordstranden, uden havnerundfart.
Det var en meget smuk tur med blankt vand og lav sol.
Vel i land og kajakkerne på plads, så var det tid til en svømmetur, jeg tror at vi alle kom ud i vandet denne
aften.
Vel hjemme i klubben til ostemad, kaffe og en lille dram.
Hvor er jeg glad for at være med i denne klub.

Thomas=

 

IMGP1163 600 x 450Deltager:
Bent, Kaj, Erik, Erling, Tonni, Lise, Lene, Henrik, Hanne, Inge

> Hvordan krydser man en sejlrende, hvor høje bølger laver Ærøfærgen, hvor mange øer kan man nå på en
mandag, hvorfor er søstrene på Drejø så dragende, hvordan smager Bents snaps, hvorfor får pigerne på turen
deres vilje, hvornår skal Kaj senest være hjemme, hvad er en cykelven, få svar på dette og meget mere ved at
læse turberetningen fra mandag den 24 juli.

> Turen startede på Tåsinge og var planlagt til Hjortø, Drejø og retur... men sådan skulle det ikke blive, nogle
stærke kvinder fik deres vilje....
> Vejret fantastisk til kajak og første stop blev Hjortø, hvor kage og kaffe blev nydt og en dejlig gåtur... videre til
Drejø, hvor sejlrende teori blev gennemgået af Erik. hvis Ærøfærgen er lige om hjørnet, så VENT med at sejle ud
i sejlrenden, ventede og oplevede pænt store bølger fra færgen, fik styr på bøjer med mere.
> Ankomst til Drejø hvor frokost blev indtaget og Bents snaps smagte fantastisk- paradisæble.
> Gåtur på Drejø, tænkte hvad sker der lige her, nogle mandlige medlemmer satte kursen direkte mod
søstrene, stod trippende foran lågen og ville SÅ gerne ind i haven til kaffe og lagkage, men nikke nikke nej den
gik ikke, vi er jo ikke på søndagstur.... dette er MANDAGSTUR, vejret er fantastisk og hvad skal I med lagkage
hos søstrene? ( de drager fordi de kan fortælle en god historie om livet på Drejø og Danmarks første havkajak,
ved det fra min "cykelven", han snig sig tilbage). (En cykelven er en person, der ikke sejler kajak, men tager
færgen og cykler øerne tynde, mens vi andre krydser vander).
> Nej op i kajakken med jer og videre til endnu en ø.... så får I en is. Så Skarø blev også indtaget og lækker is
blev spist... og så de sidste km over til Tåsinge. Ca 25 km tilbagelagt - 3 øer erobret - nogle glade andre tænkte,
hvad sker der med mandagsturene - engang så stille og rolige OG med lagkage besøg og nu ren stroptur - og Kaj
han skulle være hjemme inden midnat og det kom han også - hvis altså han kørte direkte hjem fra klubben. Tak
for en dejlig tur.
Inge

02 600 x 337

Turleder: Kaj  Deltagere:Thomas. Villy. Anne Sofie. Karen. Lars Chr. Alex.Erwin. Jørgen R.Mogens. Bent. Benny. Tonni. Erik B. Lene B. Erik R.
Lise. Vagn. Kia. Inge. Rigmor og Jørgen C.

Det gik friskt fra start. Modvind og bølger der kom forfra. Fint nok. En udfordring når det er første
gang man er ude i det der er lidt andet end stille og roligt vand. Med tanke for at der var solnedgang og
medvind og bølger der ville skubbe kajakken frem på hjemturen var det en overskuelig opgave at
koncentrere sig om at komme frem til kaffe på midtvejen. At det så drillede lidt med at blive enige om
hvor vi gik i land, og der var nogen, der måtte stikke til søs igen for at ro 500 m tilbage, nu med bølger
bagfra, var en anden sag. Som relativ uerfaren roer viste det sig hurtigt, at det er en vanskelig sag at
styre båden den ene vej imens bølgerne havde en anden dagsorden om den modsatte vej. En halv
grønlændervending senere kunne man så indtage den medbragte kaffe og lige få strakt igennem.
Hjemturen viste sig at være en vanskeligere sag end først antaget. At få spraydækken på imens
brændingen skvulpede vand i kajakken, inden det kom på. Tømme kajakken igen og så fra land. Bølger
bagfra, fra siden og i hele taget meget usamarbejdsvillige, resulterede i endnu en halv
grønlændervending (nu må jeg se at få det lært med en hel vending!!) Men hjælpen var hele tiden nær.
Gudskelov for det, indimellem syntes det som en ulige kamp, men man kan jo ikke lære det ved at lade
være. Så med gode råd om hvordan man angriber bølgerne og rider dem af lykkes det møjsommeligt at
returnere til udgangspunktet ved Fuglsang, med en bagtrop der hele tiden var i nærheden. Jeg ved ikke
hvordan andre oplevede turen, men glimtvis var det en dejlig og smuk tur, når fokus ikke lige var på at
holde kajakken med bunden i vandet.
Tilbage ved klubhuset hyggeligt samvær og genopfyldning af forbrændte kalorier.

Erwin - der nu er lidt klogere på bølger forfra og bagfra (og vanskelige når man er for tæt på kyst) :)

IMGP1132 600 x 450

Tur leder Bent

Deltagere: Erik R, Finn, Benny, Kaj, Jørgen R, Henrik, Lise, Inge og Hanne N.

Turen denne mandag var planlagt til det sydfynske med start fra Skårupøre strand og sejlads til Lundeborg – en tur på ca. 23 km tur retur.

Vejret var dejligt med en passende balance mellem temperatur, sol og vind plus skiftende skyer. Der var lidt bølger i starten, som gjorde det lidt svært at styre kajakken, men vi kom hurtigt i læ og kunne nyde den smukke strækning, som denne rute jo netop er.

Stemningen helt i top – gruppens størrelse slog vist rekord idet indtil flere ferierende roere havde besluttet at bruge mandagen sammen med pensionistholdet – dejligt – de var alle særdeles velkomne.

Og snakken gik om stort og småt – hele tiden ............

Der blev da også fotograferet en masse – indtil flere arrangerede foto-shots!!!

Frokosten blev nydt på havnen i Lundeborg og de obligatoriske pauser med hjemmebag mm. blev afviklet på sædvanlig vis i løbet af ruten.

På tilbageturen løb vi ind i strid modvind og pæne bølger de sidste 3-4 km, så da måtte der lægges kræfter i – snakken forstummedes og alle så lidt sammenbidte ud, men ingen havde problemer med at ro hjem – Erik kom først selvfølgelig – galant som han er havde han først tilbudt pigerne et trække-tov, men pigerne havde heldigvis kræfterne i behold og takkede nej – man har vel også sin ære og stolthed at tænke på – trætte var vi godt nok om aftenen!

Der blev rullet nogle gange af de erfarne og til slut blev der badet i det 17grader dejlige vand. En stor is fik de fleste før vi kørte hjem.

Atter en super skøn dag på vandet omkring vores smilende ø.

Stor tak til turlederen og alle deltagerene og på gensyn næste mandag.

Smilende ø, hvor ligger du kønt

Der mellem blånende bælter.

Vårvinden bøjer de levende hegn,

Som favner om frodige felter.

Af istids vælde du groede frem-

Et yndefuldt rige, et fredeligt hjem,

en forårsgrøn blomstrende have.

Forunderlig skabt blev hver bakke og vig.

Hvor ligger du venlig og frodig og rig

Under de drivende skyer.

Smilende ø i det dejlige blå.

Sogne og kønne små byer

Lyser i solen ved sund og ved sø,

der farves af himmel og skyer.

Her dufter dagen af mildhed ved vår,

her grønnes det tidligst hver eneste år.

Og sindet bliver mildt, når det våres.

Årtusind tilbage, en dag i april

På Fyn, ja, der tror jeg, at smilet blev til

mellem de blånende bælter.

Denne hyldest til vor skønne ø er forfattet af Vibeke Flach.

Hanne Neumann

02 600 x 450

Turleder: Kaj . Øvrige deltagere Sjak. Lene G.J. . Karen. Mike. Lise. Erik R. Erik B. Inger. Anette. Alex. Erwin. Birgitte. Bent. Kaj. Niels. Hanne b. Henrik. Diana. Dan. Lars Chr. Anne M. Hanne N. Inge. Benny. Mogens. Lene A. og Jørn.

Turen gik denne aften til Kerteminde Nordstrand. 27 forventningsfulde drenge/piger var mødt op.

Trailer/biler blev hurtigt og rutineret pakket og vi kørte afsted, fik kajakkerne i vandet og sejlede nordpå mod Stavre Skov.

Der var en ”kraftig” sidevind” og vi/jeg havde problemer med at holde kajakken væk fra kysten, men med gode råd og vejledning fra min hjælper gik det fint.

Vi sejlede ca. 3 til fire km og gik i land. Herfra havde vi den flotteste udsigt over vandet og kunne lige skimte Sprogø med vindmøllerne. Der var som sædvanlig livlig hyggesnak og vi nød både kirsebær, ærter og div. søde sager.

Sejlturen tilbage foregik i modvind og vi/jeg fik gang i blodcirkulationen. Det var en flot tur hjem med solen foran os. Herligt!! I alt sejlede vi ca. 7-8 km.

Inden vi kørte tilbage til klubben var der lige to friske piger, der fik sig en dukkert.

I klubhuset ventede der os ostemad, kaffe og en lille en til halsen. Lige hvad vi trængte til.

Og så havde Kaj agurker med til alle. Tak for det Kaj.

Tak for en dejlig og lærerig aften

Inger/praktikant

DSC 0087 600 x 337Lørdag d. 1-7

Turleder: Lars. Øvrige deltagere: Bent. Christian. Eva Anette. Finn. Jørgen. Kaj. Lars Chr. Marianne. Stig og Tonny.

Vi kom hjemmefra lidt i fem om morgenen. Det regnede, men der var næsten ingen trafik, så turen gik godt.

Da vi var kommet igennem betalingsanlægget ved Øresundsbroen, kørte Bent ind til siden og jeg fulgte med, så vi parkerede trods tre politibiler, et skilt med stopforbud, motorvejsskilt og henvisning til en rasteplads.

Straks kom en politibetjent og bad om at se Bents og mit førerbevis. Derefter sagde han en masse bl. a.

”Det bliver to tusind til dig og to tusind til dig”. Vi slap dog med skrækken i det han sagde ”I må da have noget bedre at bruge pengene til”

Vi ankom til vores plads Nordmarkens Kanotcenter ved Risviken kl. 16 og vi fik slået lejr. Efter bøffer og kartofler fik vi kaffe og conjak og tre af os fortsatte med at hygge os til midnat, det var varmt og stille vejr ca. 25 gr.

10 7 450 x 600

Tur leder var Benny.

Deltagere var Vagn, Eva Annette, Karen Elise og Hanne N.

Vejret var dejlig lunt - overskyet og ringe vind.

De sædvanlige mandags-turledere - Bent og Kaj havde meldt fra – de var netop vendt tilbage fra en ifølge Eva Annette meget vellykket tur til Sverige, men måske var de trætte eller også kunne de ikke få fri......

Andre af de sædvanlige mandags roere mødte heller ikke op denne mandag!

Heldigvis kunne Benny træde til som dagens turleder og sørgede for at programmet blev afviklet på bedste vis.

Vi kørte til ebbevejen ved Lindøhoved og satte kajakkerne i.

Det var ebbe og vi var forberedte på at skulle trække kajakkerne det første stykke, men turlederen planlagde at vi roede et par kilometer vestpå før vi satte kursen mod Æbelø og det betød at vi havde nok vand under boven til at kunne ro hele vejen til øen. Der blev holdt en tiltrængt kaffe pause straks på sydkysten, hvor vi nød de sprødeste og lækreste småkager man kan forestille sig – bagt af Vagn’s mor dagen før.

Herefter roede vi vest om Æbelø og op til nordspidsen i stille vand.

Der blev der spist frokost i en skovlysning og spist mere kage – denne gang Karen Elise’s skønne chokoladekage.

Vi nød udsigten til den jyske østkyst, Endelave og Samsø. Et par Marsvin lavede også lidt opvisning for os, ligesom der selvfølgelig var masser af fugle at kigge på.

Herefter fortsatte vi videre rundt om øen – nu i modvind og pæne bølger - vel på en halv meters penge. Lige tilpas!

Det var nu efterhånden blevet flod så vi havde masser af vand at ro i og forsatte direkte til udgangspunktet ved starten af ebbevejen.

Vi så en del som spadserede på ebbevejen både den ene og den anden vej, men tilsyneladende havde de ikke noget imod at vade i vand til livremmen........

Vi andre holdt os helt tørre i kajakkerne.

En skøn tur på ca 18 km i godt selskab.

Tak til turlederen og alle deltagere for en dejlig dag.

Hanne Neumann

 

08 600 x 450Vejret: 18-20 gr., sol, 3 m/s

Turleder: Sjak

Deltagere: Hanne, Alex, Diana, Dan, Erik, Sjak, Inge, Jørn, Birgitte, Helle, Lene J., Lene A., Henrik, Erwin, Hans Jørgen, Anne Sofie, Thomas, Lise, Egon, Miriam, Erling og Niels

Jubii så blev det onsdag, og vi samles 22 dejlige mennesker – både unge og ældre – mødte frem i højt humør. Alle kajakkerne skulle læsses, og da den ene trailer var i Sverige, var det lidt af en udfordring, men heldigvis havde Sjak styr på det. Vi drog mod Skaboeshuse, mens solen skinnede, så alt tydede på en super tur. Da vi ankom, blev alle kajakker sat i vandet på et meget stenet underlag. Vi sejlede 5 km ud, fik en lille pause med kiks, chokolade, øl og vand, inden vi sejlede tilbage igen. Mens kajakkerne blev læsset, var der nogle, der badede. Så kørte vi tilbage til klubhuset, hvor vi fik en kæmpe brunsvigerkage, fordi Birgitte havde fødselsdag. Tillykke med det. Endnu en dejlig aften i rigtig godt selskab, tak for turen.

Niels Arndal

 

IMGP1110 600 x 450

Turleder. Sjak. Øvrige deltagere: Thomas. Mogens. Lars H. (gæst) Lene G J. Jørgen C. Kaj. Bent. Helle. Begitte. Anne marie. Henrik. Lene A. Carsten H. Lars Chr. Erik R. Alex. Peter J. Stig. Marianne. Vagn. Kenneth. Mike. Esben. Pernille. Michael. Lise. Morten. Anders.Hanne N. og Erwin.

Onsdag den 28/6 gik turen til Dalby bugten. Vi var delt op i 2 hold. Et der trænede teknik og et hold
der roede en tur langs kysten. Jeg havde meldt mig til roholdet og turen gik fint derud af med vinden
skråt ind i ryggen. Vi roede ud til et gult sommerhus, hvor vi holdt kaffepause med masser af
hyggesnak og diverse søde sager der blev sendt rundt. Hjemad havde vi jo så vinden skråt ind imod os
og der var lidt bølger. Men en rigtig fin tur på omkring 8 km.
Hjemme i klubhuset var der som sædvanlig kaffe og ostemadder efter vi havde pakket kajakkerne
væk.
Det var min anden tur med klubben og jeg er meget imponeret over hvor godt I tager imod os nye.
Det skal i både have tak og stor ros for.
Med venlig hilsen Pernille

IMGP1093 600 x 450

 

Turleder: Erik.

Deltagere: Kaj, Lise, Bent, Erik R. og Christian Ditlev

Erik havde, meget fornuftigt, valgt en fjord da det blæste en ca. 6 sekundmeter.

Vinden kom fra vest, så det gik jo i flot tempo fra Kolding kajakklub og ud i fjorden.

Tilbageturen i modvind var lidt sejere.

En fantastisk tur trods blæsevejr og små byger indimellem.

Der blev budt på kage flere gange.

Vi blev også budt på en lille en, her vil jeg lige advare om at Kajs Slivovits smager meget grimt :(

Tak for en, igen, god tur

Christian

DSCN1493 600 x 400

Deltagere: Erik R, Erik B, Lise, Lene GJ Thomas, Benny, Morten og Jesper

Søndagsturen gik denne gang til Brandsø fra Hejlsminde. Vi satte i, i højt solskin og roede ned langs kysten for at krydse over mod Brandsø. Da der var et lille stykke over kom vi ud blandt motorbåde og sejlbåde, så vi måtte et par gange stoppe op og sikre vi var set. Da vi havde krydset roede vi om til en lille ”havn” og spiste frokost. Her blev der som altid delt ud af de gode sager som folk havde medbragt. Lene og Morten tog sig en dukkert mens nogle af os andre udnyttede muligheden for en lille blunder i solen. Vi stak igen til og roede om på nordsiden af Brandsø. Her gjorde vi en lille kaffe/tissepause inden vi skulle lave det seks kilometer lange kryds tilbage i modvind. På det sidste stykke måtte Morten desværre overgive sig til smerter i albuen og vi fandt derfor træktorvet frem så han også kunne nyde det sidste af turen. Da vi var kommet i land og var klar til afgang stoppede vi selvfølgelig op og købte en velfortjent is. Som altid var det en dejlig tur med godt selskab.

Jesper

 

Turleder. Sjak Deltagere. Lene B.P. Lasse. Dan. Diana. Peter J. Ann Sofie. Hanne Inge Lene A. Henrik. Birgitte. Erik R. Erik C. Bent. Tonni. Alex. Kenneth. Jørgen R. Lars Chr. Esben og Kaj.

Også denne gang gik turen til Kerteminde N. på grund af nordenvinden og også denne gang havde vi gode bølger imod os. Vi kom godt derudaf og holdt pause på Stavreshoved, hvor der var sol at hygge os i. Hjemad fik vi vind og bølger lige bagind, så det var bare at surfe tilbage.

Der var nogle der gerne ville se Sprogø, så et hold roede ud på spidsen af hovedet, hvorfra man tydeligt kan se den lille dejlige ø. Vi var så nogle der kom lidt senere tilbage, særligt jeg var savnet, for jer havde bilnøglerne, og jeg fik skylden for, at ikke nogen kom i vandet.

Kaj

IMGP1023 600 x 450

Turleder .Bent øvrige deltagere. Jørgen R. Kaj. Henrik. Erik B. Karen Elise og Benny.

Mandag 5/6. Fridag,hvad med en tur med mandags holdet,jo-selvfølgelig.

7m/k mødte op i klubhuset,bilerne blev pakket og afsted mod Målestrand.

Det blæste 7-8m fra SV, så Måle var et godt valg.

Vi kom hurtigt i vandet og stak næsen mod nord. Planen var at nå camping-

Pladsen på fynshoved,en tur på ca 10km.

Efter 4 km var det tid til kaffe. Stille vand,læ fra klinten,sol og regn-jo,jo dansk sommer.

Videre efter en kort pause. Få km senere passerede vi en halv gravhøj fra bronze alderen

(Den anden halvdel var styrtet i havet). Ud af det blå begyndte de ældste af deltagerne,

At diskutere egen alder,selvfølgelig inspireret af den halve gravhøj,meget underholdende!!

10km-frokost på en grøn plet bag ved campingpladsen. Under frokosten talte Erik B og jeg om at fortsætte lidt længere nord på. Tror vi tænkte bølger,lidt ala søndags turen. Det var småt med

Bølger,det hele var fladet ud fra søndagen. Nu var vi der,så tværs over mod fynshoved. Vi vendte

Ved toppen af fynshoved og roede tilbage mod andre,som var påbegyndt hjemturen.

Benny var sejlet os i møde og sammen fulgtes vi tilbage til de øvrige.

Samlet fulgtes vi tilbage til bilerne,godt mættet af fede oplevelser.

Turen blev på ca 20km undtaget for Erik og jeg,vi nåede 27km!!

Tak for en dejlig tur,glæder mig til næste gang min fridag falder på en mandag,så skal jeg med.

Henrik.

IMGP1090 600 x 450

 

Turleder: Erik Deltagere: Dan. Diana. Kaj. Benny. Mogens. Egon. Alex. Erik C. Miriam. Erwin. Kirsten. Morten. Anne Sofie. Lise. Anders. Carsten. Peter. Lene GJ. Begitte. Jesper og Thomas.

Kajakteknik

Formålet med denne teknik aften var, at de tilmeldte skulle stifte bekendtskab med en række forskellige ro teknikker, som er rigtig gode at kunne og et krav, hvis du vil certificeres på niveau 2 og 3.

Efter at have pakket kajakkerne på trailerne gik turen mod Kerteminde Sydstrand.

Efter samling på Syd stranden, hvor vi blev præsenteret for aftenens program, fik vi udleveret en lamineret beskrivelse af teknikøvelserne, og blev delt op i 3 grupper med hver sin instruktør. Det var planen, at vi ca havde 10 min. til hver øvelse sådan, at hver gruppe brugte en halv time sammen med hver instruktør.

Lise

360 grader vending

Sideforflytning med træktag

Sideforflytning med ottetal

Erik

Løfteteknik til løft af kajak

Rotaget - hvordan det er vigtigt at ro med strakte arme og lade rotationen i hoften lave arbejdet - lyder let, men er rigtig svært i praksis.

Kantning

Anders

Telemark sving

Agterror

Forror

Uventet makkerredning ;=))

Herefter gik vi i gang i grupperne med de forskellige teknikøvelser under kyndig vejledning af de 3 glimrende instruktører. Jeg syntes, at tiden gik forbavsende hurtigt og at det var en rigtig god og spændende aften. Så stor tak til instruktørerne for det gode arbejde.

Efter på og aflæsning af kajakker og udstyr, blev der drukket kaffe/te i klubhuset i Odense og hygget.

Venlig hilsen

Morten Langaa Jensen

IMGP1087 600 x 450

IMGP1087 600 x 450

Så bli'r det ikke bedre!
Med på turen var Kaj, Torben, Tony, Finn, Kirsten, Peter og Karen Elise
Vi satte kajakkerne i ved Ballen havn kl ca 10 med en sydvestlig vind ca. 4 sek/m og høj sol.
Turen gik vest om Skarø, hvor vi et stykke nede ved en skurvogn holdt frokostpause, kaffepause med
Torbens medbragte kage og tog dagens første badetur. Det var slet ikke dårligt.
Turen fortsatte til sydspidsen, hvor vi blev nødt til at vende om pga tidsnød. Vi roede tilbage til ca en
km fra Skarø Oddes spids og bar over og roede ind til den lille strand øst for havnen.
Vi var fra starten blevet lokket med skarøis, så turen gik nu op i byen, hvor alle fornøjede sig med
vafler med den lækre is.
Ned til kajakkerne igen og hjemad.
Det kan næsten heller ikke blive smukkere. Det var havblik, solen skinnede, Fyn lå smukt lige foran os
og kajakkerne spejlede sig i vandet.
Og så sluttede turen med dagens anden badetur i Ballen.
Tak for en dejlig tur.
Karen Elise
--

IMGP1080 600 x 450

Så har der været rengøringsdag i klubhuset. Der var mødt ca. tyve friske og arbejdsivrige piger og drenge op.

Der var et inde hold til rengøring m. m. og de havde nok at se til, men fik udrettet mirakler.

Et udehold hakkede, rev, klippede grene og slog græs både med le og græsklipper.

Containeren blev malet og det pyntede meget, den blev også repareret indvendigt

Så blev kajakhuset rettet op og der blev lavet hyller, så der blev plads til flere kajakker.

Det blev selvfølgelig også til en rigtig god frokost fra madholdet.

Kaj

IMGP1052 600 x 450

Turleder.Sjak øvrige deltagere. Erik R.Inge. Henrik. Peter. Anne Sofie. Thomas.
Hanne J. Bent. Karen Elise. Stig. Lars Chr. Marianne. Morten L. Hans Jørgen.
Alex.Jørgen R. Peter. Helle. Karen. Lene GJ. Kia. Kenneth. Michael. Inger. Michael (ny)
Pernille. Morten. Diana. Marianne. Benny. Mogens. Per. John. Susanne. Rigmor og Kaj

Jeg har fået tildelt den store fornøjelse at skrive mit indtryk fra min
første tur og introduktion til Odense Havkajak klub. Jeg er spritny i
klubben, og glæder mig til at kunne bidrage. Så jeg har valgt at opdele
mit indtryk lidt kronologisk.

IMGP1046 600 x 450

Mandag den 12.06.2017

Turleder: Kaj

Deltagere: Finn, Jørgen R, Hanne, Helle

Endelig oprandt dagen hvor jeg havde mandagsfri og skulle med på en mandagstur, og så lød vejrudsigten på blæsevejr! Jeg havde dog hørt at det var Kaj der skulle være turleder, så aflysning ville det nok ikke blive til... -og ganske rigtigt. Kl. 9 var vi 5 mødt op, og så var der afgang i Kajs bil.

Vi nåede lige over Odins Bro inden bilen var varm og lyste faretruende. Vi måtte tilbage efter en mere pålidelig bil, men inden da efterlod vi trailer, bagage og 3 folk. Da vi var tilbage med ny bil, stod vi med et nyt problem; trailerstikket passede ikke. Æv æv og atter æv. Endnu engang måtte vi tilbage til klubhuset for at hente en omformer til stikket. Endelig lykkedes det os at komme af sted til Holckenhavn, hvorfra vi sejlede sydpå. Tak skæbne der var meget vind da vi satte i vandet, men heldigvis kunne vi komme lidt i læ bag skrænterne. Trods faretruende mørke skyer lykkedes det at undgå regn det meste af turen, ja vi fik sågar solen at mærke i perioder.

Det blev til en rigtig god tur med den obligatoriske frokostpause og 2 kaffepauser (der var jo også en del kage der skulle fortæres). Godt vi kom af sted trods opstartsproblemer og en faretruende vejrudsigt (10m/s med vindstød op til 17 m/s). Der blev roet 16 km.

Helle

DSCN1475 600 x 450

Helsnæsbugten den 11/6 2017

Deltager: Sjak, Annmarie, Trine, Lars K., Birgitte, Erik R., Tonni, Kirsten E.M.

Turleder: Sjak

5 m/s vestlig, 18-20 gr. C, sol / skyet

Vi var 8, der var mødt frem til juni måneds anden søndagstur. Afgangstiden fra klubben var ifølge kalenderen kl. 9.30, men allerede kl. 9.22 var vi klar og tog afsted til Faldsled, hvor vi satte i ved en lille kajakflydebro. Det var lige inden man blev søsyg før man kom i kajakken, fordi den lille flydebro "dansede" i takt med bølgerne. Men i vandet kom vi og krydsede over til Vigø, og tog nordsiden i håb om lidt læ, men det lykkedes vist ikke rigtigt. Så da vi endelige nærmede os Illums østspids, blev det til en kaffepause, hvor næsten alle erkendte, at vejret var for godt til rojakker. Så af med dem, inden vi tog videre til vestspidsen, hvor der på toppen er den dejligste plet, men udsigt 360 gr. og alligevel læ for vinden. Glæder mig allerede til næsten gang, vi skal derud igen til denne plet.

Efter frokostpause retur, nu med vinden i ryggen, og en noget højere hastighed. Frem og tilbage er ikke lige langt i kajak, så turen tilbage tog noget kortere tid.

Vejret var stadig flot, så det blev til et besøg i det lokale ishus inden vi kørte hjem

13 km.

Erik.

IMGP1037 600 x 450

Turleder: Erik R. Deltagere. Begitte. Miriam. Inge. Hanne N. Lars Chr. Lene GJ. Sjak. Annmarie. Kenneth. Mogens. Erik R. Kaj. Alex. Peter J .Anne Sofie. og Sjak

Det var en kold, blæsende og regnfuld aften, alligevel mødte der femten friske piger og drenge op.

Erik og Sjak havde planlagt en tur på åen, så vi kørte til Munke Mose, hvor kajakkerne blev sat i, der var en god medstrøm, så det gik rast ned ad åen til Ejby Mølle, hvor der var overbæring, dernæst videre mod Åsum. Vi nød alle sammen den smukke tur i læ af blæsten og stadig med masser af medstrøm.

Da vi kom til en høj bro var det tiden til pause, men det var en udfordring at komme næsten en meter op på broen og strømmen var meget kraftig der. Det lykkedes imidlertid flot for alle.

Derfra var der seks kilometer til Stige Ø, hvor der holdt en bil til at køre chaufførerne tilbage til Munke Mose og hente kajakvognen og bilerne der, derefter gik turen til kaffe m. m..

Til sidst lidt om en uheldig deltager, der havde proppet sit skiftetøj ned i en utæt plasticpose i en meget utæt kajak, da han skulle klæde om var der kun vådt tøj. Men han blev hjulpet af gode kammerater med et par underbukser, en T-shirt og en bluse, de sidste to ting var pigetøj, men passede fint og varmede. Samme uheldige helt havde også smidt sine briller væk, den fandt Anne Sofie, så alt endte lykkeligt.

Kaj

 

Turberetning for søndags tur ved søsætningen 2017

Deltagere : Turleder Benny, Erik B, John W, Lene, Helle, Bent, Tonni, Peer Buus, Jørn, Thomas og Torben

Søndag ved 10 tiden var vi 11 roere som ville nyde det vidunderlige vejr og blev enige om at tage til Illum ø. Der var svag vind og nogle små korte bølger i starten, men vinden lagde sig og vandet blev helt fladt. Turleder Benny foreslog at Lene roede foran for at sætte tempoet, men det viste sig at det var helt perfekt for alle tur deltagere.

Efter en tår at drikke var der badning for dem som havde lyst i det meget klare vand på 15 grader, og derefter gik turen hjemad til campingpladsen igen så vi kunne nå at være med til at få teltet pakket sammen nu det var blevet tørt.

Tak for en dejlig tur

Torben Møller

Søndag den 4-6-2017

Bølgetur

Fyns Hoved

Deltager: Inge, Hanne N, Lise, Erik og Erling. Turleder: Erik

7-8 m/s

Det var en spontan opstået tur, forstået på den måde at den ikke var annonceret i kalenderen i forvejen. Men nogle dage ingen viste vejrudsigten, at det ville blive perfekt vejr til en bølgetur ved Fyns Hoved. Så turen blev slået op på klubbens facebook.

Oprindelig planlagt afgang var om formiddagen, men dagen forinden havde vejrudsigten ændret sig, så der ville være vindstille om formiddagen. Så turen blev dagen forinden udskudt til kl. 13.00.

Næste formiddag, på dagen, lovede de ikke så meget vind om eftermiddagen, men først om aftenen, men det blev besluttet alligevel at tage afsted.

Ved Fyns Hoved viste det sig alligevel at være mere vind, end det så ud til hjemmefra. Det var formentlig omkring 7-8 m/s, men forventningen (mine) var, at der ikke ville være så store bølger, da det først var begyndt at blæse op et par timer forinden, og der skal tid til før bølgerne får sig bygget op.

Forventningen holdt stik fra Korshavn til det første sted, hvor kysten "knækker" og går lige nord på. Derefter blev bølgerne noget større og det blev de ved indtil vi var ude på "spidsen" og kunne ro i læ i den lille bugt, hvor der blev holdt en kaffepause.

Det blev drøfte om plan B skulle tages i brug eller om vi skulle ro tilbage. Der var lidt betænkelighed i gruppen, men den blev overvundet, og efter at have øvet støttetag, gik turen tilbage.

Nu havde bølgerne haft mere tid til at bygge sig op, og jeg må indrømme, at de var blevet noget større end jeg havde forventet. Det var en del "rigtige" bølger, dvs. det er dem, man ikke kan kikke hen over.

Så er det man lever i "nuet". Ens liv leves herfra og hen til den næste bølge, og alt andet er væk i ens bevidsthed. Og når den bølge er overvundet er den næste på vej og så den næste og så .....

Men alle klarede det i flot stil, og det blev det en uforglemmelig tur for alle.

Erik

 

Turleder: Sjak Deltagere: Alex. Inge. Kia. Hanne. Annmarie. Lars Chr. Erik B. Lasse. Peter. Dan. Diana. Lene A. Kenneth. Jesper. Egon Bent Kaj. Allan og Michael.

Sjak fik den gode ide at tage til Bøgebjerg Strand og derfra ro nordpå, Det blev en fin tur med drivende skyer og sol ind imellem, vi så også en flot regnbue, der gik ned i en lysegrøn mark.

Efter en hyggelig pause på stranden havde vi vinden i ryggen hjemad.

Da vi nåede tilbage var der mange, der øvede redning eller prøvede vendinger med skiftende held, det var en god aften til at lege lidt i.

Vi kunne tydeligt se Romsø i baggrunden, forhåbentligt kan vi få en stille aften her i sommer til en tur derover

Kaj

Deltager: turleder Anders, Erik R., Sjak, Lise, Jesper, Benny.

Vi var 6 der kørte fra klubhuset til den lille fiskerhavn ved Stjovl på syd Tåsinge. Her roede vi mod Strynø i stille
vejr. Første stop var på Strynø Kalv, hvor madpakkerne blev indtaget. Efter frokost pausen roede vi til Strynø
havn, hvor kaffen blev indtaget sammen med en dejlig kage som Lise havde med. Bagefter gik vi op til Øhavets
Smakkercenter for at se om vi kunne få en is, men der var desværre lukket. I mellemtiden var vinden taget til
og vendt om i Vest, så det sidste kryds tilbage til Tåsinge gav lidt sidevind og lidt bølger. Tilbage på Tåsinge var
der et par stykker der fik sig en dukkert, og efter omklædning kørte vi tilbage til Odense.

Tak for en dejlig tur.
Benny

 

18839037 10212945235490141 4820104435448319976 n1 600 x 337Turleder.: Benny. Deltagere: Jørgen R. Thomas. Erik B. Lars Chr. Alex. Begitte. Lene J. Erik R.Lise. Peter J. Tonni. Carsten. Sjak. Kaj. Hanne N. Inger og Bent.

Vejrudsigten for Fyn iflg. dagens avis lød på: Temp. Mellem 13 og ca. 17 grader og jævn til frisk vind fra vest og nordvest. Vindstyrke 12.

Trailer og biler blev læsset og drog afsted til Nordenhuse.

Der var en frisk vind og vi skulle holde os meget tæt på kysten for ikke at drive til havs. Turen gik et par km sydpå med side/ medvind. Vi gik i land ved et lille lysthus og med solen i ryggen nød vi vores medbragte kager og kiks.

Så var det tid til hjemturen i stik modvind. Her blev der brug for de medbragte kræfter. Det var en hård tur, men det gik fint.

Da bådene var læsset var der nogle, der vovede sig en lille tur i vandet. Deres kommentarer til vandet:” Ja, nu er det en helt anden temperatur.”

Som sædvanlig var der hygge i klubhuset. En grønlændervending havde udløst en flaske whisky – den nød vi (altså whiskyen).

I vores ende af bordet tegnede og forklarede Kaj hvordan vi skal beskære agurker.

Tak til alle for en fin aften.

Inger

 Turleder Benny. Deltagere: John. Bent Jørgen R. Mogens. Hans Jørgen. Begitte. Thomas. Alex. Lise. Kirsten. Lars Chr. Lene A. Annemarie Henrik. Lene GJ. Erwin. Sjak og Kaj.

Min anden kajaktur, onsdag den 24. maj. Turen gik til Holckenhavn, fint vejr, sol og lidt vind fra vest. Kajakkerne aflæsses og lægges i sandet. Omklædning i en fart og så afsted. Pause med boblevin, Kaj havde haft fødselsdag. Om det var boblerne eller almindelig klodsethed, jeg nåede at vælte inden jeg kom ned i kajakken. Roning i begyndende tusmørke. Ved klubhuset var det mørkt, men i huset er der lys, brunsviger (Kaj igen!) og kaffe.

Mogens

IMGP1013 600 x 450

Turleder Benny. Deltagere: John. Bent Jørgen R. Mogens. Hans Jørgen. Begitte. Thomas. Alex. Lise. Kirsten. Lars Chr. Lene A. Annemarie Henrik. Lene GJ. Erwin. Sjak og Kaj.

Turleder Bent

Øvrige: Lasse, Finn O, Kaj H , Jørgen R

Turlederen besluttede sig for Bjørnø, Avernakø med udgangspunkt fra Dyreborg.

Til Sverige holdets store glæde var Lasse mødt op, og snart gik snakken lystigt omkring sidste års tur.

Det var ikke alle erindringsbilleder jeg kunne genkende mig, men det har måske sine naturlige årsager, og af forskellige omveje kom vi til Dyreborg.

Lasse havde købt kage efter opfordring fra turlederen, 2 styks.

Den ene blev indtaget på Bjørnø sammen med kaffen, derefter blev øen besigtiget, og Kaj og Bent tog sig en tur i karrusellen ved det lokale tivoli ,det var stort for dem.

Efter kort rådslagning blev vi enige om næste stop for indtagelse af kage nr. 2 skulle være Knolden ,her nød vi den flotte udsigt inden turen gik til Dyreborg.

En god og vel tilrettelagt tur på ca. 13km.

Jørgen R.

Turberetning for Helnæsturen fredag d. 19 maj 2017

Deltagere: Turleder Sjak, Hans Jørgen, Benny, Erik B, Hanne, Bent, Begitte, Jørgen Roiy og Torben

Der var tilmeldt 9 personer til fredags turen ”Helnæs Rundt” og vi fik pakket kajakkerne så der var afgang ca. 09.20.

Turen gik langs kysten mod vest imod dæmningen til Helnæs. Vejret viste sig fra den bedste side med strålende solskin og stille vejr, der var lidt dis rundt i horisonten. Efter en times tid bar vi kajakkerne over på den anden side af dæmningen hvor vi holdt vor første kaffepause med dejlige energirige hjemmebagte kager som Hanne havde tryllet med hjemmefra.

Så gik turen videre mod fyret på sydsiden af Helnæs. Vandet var til tider spejlblankt og derfor var det tydeligt, når hornfiskene legede og sprang i vandoverfladen omkring os.

Da vi nåede til fyret havde Hans Jørgen fået meget ondt i lysken ( han roede selvfølgelig i sin nye kajak og han havde ikke fået lavet et effektivt rygstøtte) så han spændte alt for meget, ogville gerne hentes i bil.

Vi spiste vores frokost , fik hvilet os og ved fælles indsats fik Hans Jørgen arrangeret et

rygstøtte så han kunne fortsætte sammen med os andre.

Den dis og tåge som havde været der fra om morgenen blev faktisk værre indtil vi kom til

indsejlingen til bugten. Det vat så tæt at vi først så Illum ø da vi roede ind i bugten, men så

lettede disen også pludselig så da vi fortsatte efter en kaffepause mere i bugten overfor Illum

ø var vejre blevet helt klart og vi havde den skønneste tur tilbage til campingpladsen.

Tak alle sammen for en dejlig tur

Torben Møller

IMGP0947 600 x 450

Turleder Benny

Deltagere. Birgitte R. Inger Sjak Thomas V.Alex Mogens Kaj Susanne. Karen S. John W. Erik R. Hanne N. Jørgen R. Bent. Jørgen C. Dan. Diana. Marianne. Henrik. Lene aa. Helle. Peter Lene GJ. Lars Chr. Begitte. Kirsten P. Michael B. Inge

For mit vedkommende var det årets første tur. Jeg ”plejer” at vente til efter søsætningen, men vejret var dejligt, så jeg valgte at ”tyvstarte”.

Der var mange, som fulgte trop. Benny, som var dagens turleder, havde fint styr på 26 deltagere, 2 trailere med både og tilbehør. Vi kørte fra klubhuset 18,02!

Turen ud til Martinegåren foregik uden dramatik. En let brise og modstrøm - måske lidt hårdt for nybegynderne….. jeg fik også ”gummiarme”.

Peter forsøgte at fange en lille fisk på turen – uden held. Måske kan fiskene bedre lide sandorm.

Efter en kort pause og en enkelt ”våd indstigning” roede vi tilbage.

De seje hoppede i bølgerne, 12 grader. Det kunne både høres og ses. Høje hvin og en pæn stram hud uden rynker. (desværre kun kortvarigt)

Tilbage i klubhuset, hvor vi sluttede af med kaffe, blødt brød og en lille dram.

En dejlig aften.

Karen.

DSCN1388 600 x 450

Deltagere: Begitte, Lise, Jesper, Birgitte, Sten, Peter J, Erik R., Annmarie og Thomas V.

Turleder: Erik

Vi var 9 personer klar på at bruge søndagen i Erik R kyndige hænder. Ud af de 9 havde 3 investeret i nye kajakker, som var på deres jomfrutur. Efter den sidste snøvs også var kommet(mig selv) kørte vi af sted mod Svendborg Sund og Thurø dæmningen. Her var vejret helt stille, men desværre lidt tåget til at starte. Vi satte i ved Thurø dæmningen og roede mod Iholm. Første pause blev holdt i læ af Vindeby havn. Her blev depoterne fyldt op med kaffe og kage. Det var lækkert. Efter pausen roede vi videre mod Iholm og desto længere vi nåede desto bedre vejr blev det. Så da vi kom til Iholm var der høj sol, dejlig varmt og en fantastisk udsigt. Her blev madpakken nydt med øl, kiks og historier om brygmestre og om opvæksten på Hammerhavn. Da vi havde spist pegede vi næsen hjemad igen og roede tilbage mod Thurø, men vi gjorde selvfølgelig et stop for is. Vi måtte jo ikke gå sukkerkolde. Det sidste stykke af ruten blæste det lidt og vi mærkede, hvordan det var at ro i bølger, som var præget af meget strøm. Peter, Erik og Jesper tog nogle surfture på de små bølger under Thurø dæmningen inden vi vendte snuden tilbage mod klubhuset. Det var en rigtig dejlig tur, hvor vi havde vejret med os.

Jesper

 IMGP0930 600 x 450

Deltagere: Bent, Kaj, Jørgen og Finn

Med udsigt til nogen solskin og jævn vestenvind valgte vi at tage til Nyborg og ro nordover - men endte på Måle Strand... Lidt koldt og med vinden imod tog vi vintertøjet på. Efter 3 km spottede Bent et sommerhus med åbne døre og vinduer og et bænksæt i haven. Vips var det i orden at vi kunne indtage formiddagskaffen og Dagmartærten her. I mellemtiden var vejret blevet bedre og vi lagde første lag tøj. I noget hård modvind roede vi 5 km til Bøgebjerg - klart vand, flotte rapsmarker og skrænter med bøgetræer, skarver, fiskehejre, edderfugle m.m. men ingen Pirol (sjælden lille gul fugl med "tropisk udseende). Vi fandt et dejligt sted til frokost med sol og i læ med udsigt over Storebælt til broen og Romsø. Madpakke, hyggelig snak og en halv time på ryggen med studie af få drivende skyer. Der røg endnu et lag tøj og vi kunne med vinden i ryggen nyde en flot tur tilbage til Måle. Vel tilbage i klubhuset var der problemer med at afmontere sikkerhedslinen til kajaktraileren (det endte med at jeg måtte afmontere krogen på bilen før det lykkedes) /

 Finn

IMGP0921 600 x 450

Onsdagstur den 10/5.
Turen gik til Fuglsang (ved Tørresø).
Afgang fra klubhus kl. 18.00. 22 dejlige mennesker var klar til en dejlig aften. Da vi ankom til
fuglesang gjorde alle dig klar og vi satte kursen mod Hasmark. Da vi havede rort 4 km, var det tiden til
et lille holdt, nogle havede kiks, slik, chokolade med som vi alle nød godt af til en dejlig kold øl. Så
skulle vi til at finde hjem igen. Det gik meget fint i starten men 1 km før mål kom der regnvejr og
modvind, så fra at det var sommerligt blev det ruske vejr. Men alle kom i land. Så var det at neglede
snakkede om de skulle ud og bade Uh i regnvejr og blæst, nej tak der melde jeg fra, jeg ville til
klubhuset og drikke kaffe og spise frandsbrød. Det kom vi så også. Alt i alt en dejlig onsdagtur med en
fremragende tur leder
Vejrudsigt: 4-5 m/s fra vest, 7-8 gr. C, regn først på aften dvs. koldt og vådt.
Hilsen Nels Arndal

 

 

DSCN1352 2 600 x 400

Drejø den 7/5 2017

Deltager: Stig, Laila, Benny, Begitte, Thomas V, Lene, Peter J. og Erik.

Turleder Erik

Vejret var perfekt, men høj sol og ingen vind.

Vi satte i ved Skovballe på Tåsinge og krydsede over det spejlblanke vand og høj sol til Hjortø, hvor vi fik en kaffepause og Lenes medbragte flødeboller.

På vejen fik vi besøg af et par hundrede gæs, der gav en rundtur over os, og på Hjortø fik vi synskontakt med en havørn og de sædvanlige flok måger omkring sig, der forsøgte at skræmme den væk.

Videre over til Drejø, hvor vi måtte holde en kort pause på vandet for, at afvente at et par færger passere i sejlrenden. Vi så også en speedbåd i stor fart som vi en fik oplevelses med senere.

På Drejø havn stod borde og bænke parat til os i det gode vejr. Under frokosten kom en dame slentrede forbi og kikkede nysgerrig på vore kajakker. "Om hun roede kajak" " Nej, hun havde taget færgen". Det viste sig, at det hende, der var kaptajn på færgen.

Så kom en redningshelikopter i lav højde hen over os og landende ved siden af havnen tæt på stranden i en kornmark. Vi gættede på, at de skulle hente nogen, men der stod ingen parat til at tage i mod. Fra helikopteren sted 4 personer ud og gik ned til strandkanten med en båre.

Efter få minutter kom den speedbåd vi tidligere havde set tøffende stille og roligt ind i bugten. De havde haft en uheld af en slags og nogen havde været i vandet og en der kommet så slemt til skade, at en helikopterredning var nødvendig. Det er ikke hver dag, vi ser en redningshelikopter i aktion i reel life.

Efter frokost tog vi en vandretur til købmanden for at få en is, men der var desværre lukket. Bedre research næste gang turleder !

Tilbage ved havnen var helikopter taget afsted og det gjorde vi også. Denne tog vi syd om Hjortø og mellem Mejlholm og Odden tilbage til Skovballe.

I alt 16 km.

Erik

 

IMGP0905 600 x 450
 

Turleder Bent Øvrige deltagere Kaj og Tonni

Vejrudsigten lovede 9 m/ sec fra nord, så vi aftalte at det igen måtte blive en tur på åen. Omklædning i klubhuset hvorefter turen gik til Erik Bøgh's sti i Dalum. Her er fint at sætte kajakker i vandet fra en lav bro. Turen gik herfra igennem zoo hvor vi så en isfugl og videre i byen. Overbæring i Munke mose. Vi havde medbragt en kajakvogn så vi kun skulle gå en gang med kajakker. Overbæring igen ved Ejby mølle. Nu med kaffepause i sol og læ. Så gik turen videre igennem Åsum og ud mod kanalen. Nu var der pludselig meget vand i åen hvor der ellers havde været lavvandet. Det var vandet fra fjorden der blev presset op i åen. Det var underlig at opleve at de broer der for kort siden havde været en m oppe nu lå i vandoverfladen. Ved havnen ved Stige ø bar vi over til kanalen og roede tilbage til klubhuset med kraftig vind i ryggen. Turen gennem kanalen blev klaret på tre kvarter. Det har vi vist ikke gjort før. Turen blev på ca. 20 km.

Bent

IMGP0891 600 x 450
 

Turleder Erik R. Øvrige deltagere: Dan. Diana. Annmarie. Inge. Hanne. Alex. Kaj. Peter. Tonni. Lars Chr. Begitte. Lene G.J. Bent og Thomas.

Så blev det endelig onsdag.

Så skulle vi heldigvis ud og sejle.

Så skinnede solen . Det må være dejligt at være sol og have sådan et dejligt vejr at skinne i.

Så så vi også to marsvin, som legede.

Så så vi også ænder.

Så var turen med bølger, men turen hjem var i næsten blikstille vand

Så besluttede vi at det var tid at gå i land

Så var to friske der sluttede turen med en dukkert.

Så var vi bleven kaffetørstig

Så gik turen til klubhuset til kaffe, the og ostemad.

Så havde vi en sjov hjemtur og maser af sjov ved kaffebordet

Så tak for en skøn aften

Så har alle deltagere skrevet denne beretning

 

 

 

 

IMGP0853 600 x 450

Turleder: Bent Øvrige deltagere: Hanne. Erik R. Jørgen R. Benny. Peter S.og Kaj

1 Maj. Nogle skal ud og lufte de røde faner, andre ud og ro. Solen skinnede fra en skyfri himlen, da vi mødtes på Kanalvej, vi fik læsset kajakkerne på traileren og kørte til Assens, hvor vi satte i nord for havnen. Vi roede syd på mod Torø huse, der var en god gang fralandsvind, så vi var enige om at holde os tæt under land. Det var en frisk tur til Torø huse, hvor vi gik i land for at få Hannes hjemmebag ( Drømme kage fra Brovst ) og den var god. Vi kom i kajakkerne igen og roede under broen, som forbinder Torø med Fyn ( den er ikke ret lang ) og videre ind i et indvand, Der blev roet godt til,vinden var lige imod og som lovet taget til. Der er ikke andre muligheder end at bære kajakkerne over 10 m. strand og ud i havet igen. Hanne var uheldig at vælte, men var hurtig på land. Erik fik bakset kajakken ind, vi andre returnerede også til stranden igen. Efter lidt snak, blev vi enige om at ro tilbage til Torø, for at spise den medbragte mad. Efter maden og et par af Kajs historier?? gik det tilbage til bilerne. Takker alle for en rigtig god tur. Peter S.

 

IMGP0839 600 x 450

Turleder Erik R. Øvrige deltagere: Jørgen R. Begitte. Benny. Annmarie. Henrik. Alex. Kaj. Lene R. Lise. Hanne N. Jesper. Diana og Dan.

12 friske roere mødte op ved klubhuset denne aften og 2 mere stødte til ved stranden i Flyvesandet.

Det var rigtig aprilsvejr, hvor vi havde oplevet alle fire årstider i løbet af dagen og mange måtte da også tilstå, at de havde haft deres reservationer mht. hvorvidt de egentlig gerne ville ud at ro.............

Men - al tvivl forsvandt øjeblikkelig da vi stod ved traileren og den sædvanlige entusiasme indfandt sig omgående – stemningen høj som sædvanlig og store forventninger til aftenens udflugt.

Erik havde bestemt vi skulle til Flyvesandet , det var ikke det mest rolige vand denne aften, men han mente vi skulle udfordres lidt ...........

Og det blev vi!

Det blæste ret frisk og koldt var det sørme også, men vi fik iført os alt udstyr – det tog noget tid – mere for nogen end andre, men snart var kajakkerne i vandet og på trods af vind og bølger lykkedes det alle at komme sikkert afsted.

Der var pæne bølger – blæsten vel 6 meter i sekundet – og det var med at komme lidt væk fra kysten og undgå at sejle direkte i brændingen.

Bølgerne fik vi ind bagfra og det kildede godt i vores maver og var faktisk rigtig sjovt omend ikke for folk med hang til søsyge.......

Erik belærte os om hvordan pagajen skulle hugges lige ned midt i bølgen når den kom ind mod os og igen når den forlod os på den anden side af kajakken.

Det virkede og alle klarede det rigtig fint. Ingen væltede – den eneste der var under vandoverfladen var turlederen selv, som foretog et par meget hurtige og særdeles elegante og fuldstændige perfekte rulninger - meget imponerende.

Pausen blev afviklet ved det lille badehus og turen hjemad foregik i den skønneste og mest farverige solnedgang jeg nogensinde har oplevet – vinden havde pludselig lagt sig og der var næsten havblik – himlen var i det fjerne dækket af store og faretruende mørke skyer – andre mindre mørke og nuancerne blev blandet med de mange røde og orange farver solen kan præstere lige før den går ned. Der blev fotograferet flittigt så I kan selv se!

Håber webmasteren lægger masser af fotos ud!

Da der ikke var nogen af vinterbaderne med denne aften sprang vi andre også dukkerten over og kørte i stedet hjem til klubhuset til den sædvanlige ostemad med tilbehør, hvor vi sammen genoplevede turen og morede os over hinanden.

Drilleriene blev der heller ikke sparet på denne aften!

En super tur – stor tak til alle og især til turlederen.

Hanne Neumann

 

 

 

 

IMGP0853 600 x 450Turleder.: Bent.:,Deltagere: Kaj og Jørgen R

. Med 10 til 11m/s vind og vindstød af stormende kuling besluttede turlederen sig for Odense Å ud, og kanalen hjem. Vi satte i ved Ejby Mølle og med stærk medstrøm gik det i susende fart mod Stige Ø. Så stærkt at vi først fik brunsvigerkage og kaffe da vi ramte diget ved kanalens udløb i fjorden. Ind af kanalen mod klubhuset var der stiv modvind, og til tider stod vi nærmest stille. Godt brugt kom vi til klubhuset hvor frokosten blev indtaget. En god tur der gav noget til armene og var med til at gøre nogen af os klar til sommerens togt til det skønne Dalsland. Turens længde 14,62 km

Jørgen R.

IMGP0853 600 x 450

Turleder: Sjak. Øvrige deltagere: Dan. Diana. Michael. Kia. Annmarie. John. Erik C. Lene G. J. Benny. Kaj og Alex.

På denne lidt kolde, men smukke aften havde Sjak valgt en tur til Enebærodde, og det var et godt valg.

Kia havde sin meget smukke nye kajak med på dens første tur og sammen med den pagaj hun havde snittet i vinter blev hun valgt til at ro forrest og det gik så godt at vi andre havde svært ved at følge med.

Vi holdt som sædvanligt pause ved Martinegården, med øl og kage og tilbageturen gik så hurtigt at det var lyst, da vi kom i land.

John skulle selvfølgelig i vandet, men vi andre var nogle kyllinger, der foretrak at komme i det varme tøj i en fart.

Det blev en dejlig aften som sædvanligt.

Kaj

 

IMGP0800 600 x 450

Turleder: Bent. Deltagere: Kaj, Jørgen R., Lene, Henrik, Birgitte og Tonni.

Mandag den 17. april var det tid for sæsonens tredje mandagstur. Vejret var godt omend stadig lidt køligt og der var mødt 7 mennesker op til afgang. Vi fik læsset kajakkerne og turlederen havde allerede bestemt at dagens tur gik rundt om Fænø. Så vi kom i bilerne og afsted mod Middelfart, vi havde besluttet at sætte i ved campingpladsen ved Gals Klint. Vel ankommet læssede vi af og blev klædt om, i kajakkerne og afsted mod Fænø Sund. Turen gik ned gennem sundet til det lille færgeleje hvorfra vi skråede over mod Fænø; undervejs mødte vi en del turkajakker der også var ude i det gode vejr. Vi mødte også den ældre mand som vi altid møder i det farvand, han fortalte at han allerede havde sejlet godt 100 ture i år, gad vide om han nogensinde er på land.

Da vi var nået over til Fænø holdt vi turens første velfortjente hvil, kaffepausen. Lene og Henrik havde taget kage med og Kaj og Jørgen havde lidt til de små bægre. Således rustede til dagens videre strabadser fortsatte vi vores tur rundt om Fænø. Vi nåede om hvor vi havde ”kalven” i sigte, og da vejret var perfekt besluttede vi at slå et smut forbi, vi var flere der aldrig har været der. Men først var der nogle der skulle i land og tømme af.

Endelig kunne vi sætte kurs mod Fænø Kalv, hvor vi gik i land på en lille sandstrand. Vi fik fundet madpakkerne frem og besteg en af øens højeste punkter med en pragtfuld udsigt over Lillebælt. Jørgen gav øl i anledning af hans nys overståede halvrunde dag, og Bent havde sørme også noget med til de små glas. Mens vi sad der og nød varmen fra solen og de små glas kom vi til at kigge ind mod Middelfart, her kunne vi se store mørke skyer på vej i vores retning. Vi skyndte os at få pakket sammen så vi kunne nå rundt og kigge på øen, inden skyerne kom. Vi var også nede og placere de obligatoriske spark på den gamle traktor, der holder derovre, der er nu ikke meget tilbage af den.

Så var skyerne over os med haglvejr så vi entrerede kajakkerne og satte kursen mod Fyn. Inden vi nåede campingpladsen var haglvejret væk og solen skinnede igen. Vi pakkede sammen og læssede, og jeg nåede lige at få en dukkert i Lillebælt, desværre var der ikke andre der ville med.

Tonni

 IMGP0853 600 x 450

  Turleder: Sjak. Øvrige deltagere: Lise. Lene G.J. Diana. Dan. Henrik. Lene A. Kaj. Alex. Begitte. Inge og Bent

Vejrudsigten lovede byger og 10 m/s, sofaen lokkede og det var sidste arbejdsdag inden påske for mange. Lisa B. havde gjort hendes, via FB, for at få folk med, så der troppede 12 mand (6 af hver) ved klubhuset, for at ro en tur.   Sjak dirigerede alle til Kerteminde syd, hvor vi satte kajakkerne i lige inden byskiltet. Der er en p-plads lige ned til vandkanten.   Regnen så vi næsten ikke noget til og vinden var der heller meget af. De 3,5 km mod syd ud til 'De grønne huse' på stranden gik smertefrit for næsten alle. Alex havde problemer med sit ror, så Sjak og ham, gik på land for at fikse det og kom lidt senere til pause. 'Lille' Lene havde i dagens anledning påskeæg med og andre nogle Bastonge småkager. TAK.   Turen hjem var uden problemer og foregik i et raskt tempo i solmedgangens skær, på trods af lidt modvind.   Fra vi satte kajakkerne i, til vi var tilbage ved bilerne gik der ca. 2 timer. Omklædning foregik på cykelstien, hvor en cykellist nær var kørt i vandet :-) (Altså da han skulle udenom os, der stod der, uden at ramme bilerne)   Vi sluttede selvfølgelig af i klubhuset med kaffe/te, brød og ost, hjemmelavet marmelade og en lille skarp til halsen + et påskeæg eller to.   Stor tak til turleder Sjak og alle andre, der bidrog til den gode stemning.

  Begitte

 IMGP0783 600 x 450

De gamle havenisser

 

Mandagstur den 10. april, vejrudsigten lød ikke for godt. Kl. blev 8:45 mødte Kaj ind og kort tid efter kom Bendt så vi var 3 stærke, der trodsede vejrudsigten. Bent var turleder, turen lød på en havnetur og ud af kanalen ud til sortehusene. Undervejs blev der holdt en lille kaffepause, hvor vi fik kage, da det var Bent`s bryllupsdag, Kaj havde en lille dram med, der var lavet på Klitrose, det smagte rigtig godt. Efter pausen gik turen videre, hvor vi blev passeret af et stort skib, der skulle videre ind i havnen, alt gik perfekt selvom vi/jeg syntes vi var meget små ved siden af. Pga. vejret og besværet ved at gå i land ved sortehusene besluttede vi at gå i land ved Stige ø, hvor vi indtog vores madpakker og en lille dram mere. Derefter gik turen hjem i tiltagende vind. Efter en tur på 15 km. Jeg siger tak for en hyggelig mandagstur med Kaj og Bent i god vind og mange historier.

Lene Andersen

 

DSCN1279 600 x 450

Turleder: Erik Øvrige deltagere .Hanne. Alex. Begitte. Lise. Lena A. Henrik. Sjak .Kaj og Inge.

Så blev det sæsonens første onsdags padletur, som gik fra Stige ø ( ved å udløbet ) næsten til Åsum ( retur ) – en tur på 9 km.

De 5 smukkeste piger i klubben, samt de fem stærkeste mænd trodsede på eksemplariske vis strømme og vinstyrker på (mindst ) 11 sek/m.

Vi og kajakkerne fik dermed en flyvende start på sæsonen !

Der blev gjort obligatorisk ophold på turen, hvor Sjak og Erik på fin ekspertise hjalp alle på land, så selv landkrabber og sofaadmiraler kom tørskoet og trygt på land

I bedste paparazzi stil lå Erik på lur bag sivene, gentagende gange for , at skyde dagens foto

Om det lykkedes hmmm måske !!

Alt i alt en pragtful tur med godt ro fællesskab

Lise

 

 

 P1050021 480 x 348

Peter S var turleder, og der var sørget for solskin og medvind for Bent, Kaj, Tonni, mig og ham selv.

Årets første mandagstur blev en blå mandag, for himlen var blå og vandet var havblikblåt.

Vi satte i neden for Thurø kirke - bare kør ned ad Thurø Kirkestræde. Vi sejlede mod øst, og det gav også medstrøm. Snart rundede vi Øgavl og kom med solglitrende bovvand til Smørmosen, hvor der er bord og bænke. Det er fast tradition med brunsviger eller tilsvarende til formiddagskaffen, så også idag.

Solen fulgte med os ned forbi Thurø rev og Grasten og skråt over til "hjørnet" i Troense, hvor der står en 300 år gammel eg med skønne former. Den er let at kende, og det er et godt sted. Der var sandstrand, der var en badebro, der var blåt vand, der var en fin udsigt, god baggrund for fotos, der var fred, der blev fortalt om grønspætter, der var øl, der var en lille en til det andet ben, der var overhovedet ikke noget at være sur over! - Bølger? Intet vand på fordækket på hele turen. Vi klædte om i solvarme på en sommerdag i april. Sådan en mandag er en glad dag, vi har det sjovt, og de 13 km rundt om Thurø er en passende distance på årets første mandagstur.

Mads

 

Helnæsbugten 9/4 2017

DSCN1288 600 x 400

Deltager: Lene, Trine, Begitte, Inge, Lise og Erik.

Turleder: Erik

Høj sol, næsten blank vand, 5 af klubbens sødeste piger og så lille mig. Så kan det ikke blive bedre.

Fra Faldsled over til Vigø og videre til Illumø. Efter østenden af Vigø skal der ændres kurs. Det var ikke alle de snaksalige, der opdagede, så de skulle lige have et "skub" til siden for at få dem på rette vej.

For enden af Illumø fandt vi på toppen af en bakke, en af de bedste frokoststeder i kongeriget. Blød, tør bevoksning, og med 360 gr. udsigt og alligevel tilstrækkelig læ for vinden.

Det var svært at komme der fra.

På vej tilbage var der kommet lidt vind, så vi fik nogle skub af de bagfra kommende bølger. Der var nogen der synes, de var meget store. Tja alt er jo relativt.

13 km

Erik

 

IMGP0758 600 x 450

Så er det forår, violer, påskelilje og mirabelletræet blomster og der er standerhejsning i kajakklubben og på denne skønne solskinsdag mødte der godt tredive medlemmer op til pølser, en lille en og øl.

Pølsekokkene havde i år fået en elev Lena A. som straks overtog styringen og det var i grunden ikke så galt.

Først fik Sjak hejst standeren og holdt en lille tale, dernæst var der dåb af de to flotte kajakker, vi har fået af A. P. Møller fonden

Efter at have fået lidt at spise blev det tiden at overrække trofæet til den pige, der har roet flest ture sidste år. Det var Hanne N. med 24, flot!!!

Bent har i vinter haft et hold i pagajbygning, og de blev fantastisk flotte.

Nu tror jeg, at alle glæder sig til at komme ud på havet, mærke vinden og bølgerne og se smukke solnedgange.

Kaj

 

 

 

 

Om ganske kort tid vil der være en turberetning fra 2017 her.

Seneste ture 2024

Torsdag d. 12-9 KølstrupTorsdag d. 12-9 Kølstrup

Deltagere: Maria, Søren, Karen Margrete, Erik C., Finn N, Begitte og Yvonne
+ Dorte R, som mødte  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2023

Vejlby Fed d. 16-12Vejlby Fed d. 16-12

Turleder: Carsten
Deltagere: Erik R., Maria, Hong, Bent, Yvonne og Lene J.

Der blev lagt op til at  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2022

Fredag d. 30-12 ÆbleskiveturFredag d. 30-12 Æbleskivetur
30 Dec 2022

  Nytårstur d. 30. december til Fuglesang
Turleder Benny
Deltagere. Kaj, Bent, Tonni, Begitte,  [ ... ]

Flere artikler