Deltagere: Turleder Bent, menige Jørgen og Tonny.
Turlederen havde en plan med to alternativer, enten Lillebælt med forventning om at se en pukkelhval med kalv, eller Romsø med udgangspunkt fra Kerteminde Nordstrand.
Det blev Pukkelhvalen der vandt, vi tog til Strib og satte i ved fyret. Efter en times sejlads gjorde vi holdt ved Kongebrogården. Indtil da havde Bent set en hval. Efter kaffe og div. fortsatte vi til Campingpladsen og krydsede bæltet, da Bent mente at kunne huske der var bænk og bord på Jyllandssiden. Ganske rigtigt fandt vi hos familien Suhr en fin bænk og en opskyllet palle til Bent. Vejret var smukt og vi tog nogle billeder med Jørgens mobil. Desværre havde Kaj ikke videregivet fotoapparatet, så hvis nogen skulle insistere på at se de flotte billeder af os tre bliver det fra mobiltelefonen.
Tilbageturen forløb gnidningsfrit på den jyske side af beltet, vi så nogle hvaler, men alle marsvin. Da vi kom til udgangspunktet ville Jørgen øve rulning, som desværre endte i makkerredninger, ak sådan kan det gå, rulning har en kort hukommelse.
Turen blev på 20km, skøn tur.
Jørgen R.