
Turleder Sjak. Deltagere: Helle, Stig, Marianne, Alex, Just, Benny, Bent, Lene og Karin
Vel ankommet til Sjaks grund i Falsled slog vi telte op i haven, drak en kop kaffe og så var det tid til første tur.
Der var lidt krusninger på vandet så Just havde lidt problemer med balancen. Til gengæld fik han prøvet makkerredning et par gange.
Herefter var det tid til aftensmad og hygge i lejren. Middagen blev indtaget i orangeriet og efterfølgende var der bål med tilhørende spøgelses historier og aftensang.
Om lørdagen var det blevet helt vindstille så efter en god gang morgenmad stævnede vi ud og roede til Vigø, Horsehoved og Illum. Her samlede vi muslinger som blev skyllet og kogt. Nogle af dem blev også spist.
Efter en god frokost roede vi tilbage og pakkede lejren sammen.
Det blev en rigtig god overnatningstur.
Bent