2013

29-12 600 x 450

Deltagere : Kaj , Laila , Stig , Palle , Peder , Eva Anette , Jørgen, Kenneth , Erik & Sjak.

Vi var 10 lettere juleforspiste og undermotionerede,der med kort varsel satte hinanden i stævne for at gøre plads til nytårsmenuen.

Kajakerne blev læsset og vi kørte mod Nyborg hvor vi samlede Eva Anette op for at køre til Klintholm Strand lige syd for Bøsøre Strand Camping.

Vejret var fint og den lille byge der kom, var lige tilpas til at køle den ophedede krop lidt ned.

Halvvejs var det tid til madpakkerne, vi gik i land ved nogle ubeboede sommerhuse og satte os ved en havebænk lige ved stranden og langt fra sommerhusene. Kaffen var lige hældt op og tænderne sat i den første humbel brød og så kom Hr. Slude Strand.

Han var vist lidt julegnaven: Vi sad jo på privat grund om vi ikke lige kunne flytte os lidt og da vi jo repræsenterer alle kajakroere i landet flyttede vi os naturligvis ned på stranden. Det viste sig så at der faktisk var bedre da der var læ dernede.

Det var en rigtig win-win situation : Hr. Slude Strand fik lov at hævde sin ejendomsret og skælde lidt ud og vores dag var også reddet -han gav os noget at snakke om.

Videre gik turen mod Holckenhavn Bugt hvor vi forsøgte os med at sejle under broen og ind i Holckenhavn Fjord, men strømmen var al for stærk. Til stor ros skal lige nævnes at der var flere der gjorde forsøget og fik i den forbindelse øvet selvredninger.

Vi var dog 3 der bar over dæmningen og tog en tur medstrøms mens nogle gik på land og andre hentede bilerne.

PS.: Lige en underforstået bemærkning om at Kaj tog Østpå mens alle vi andre tog (svømme)vest på.

Turledelsen takker hermed for en fornøjelig tur og ønsker et rigtigt godt nytår.

Sjak

 

 isfugl 005

Deltagere: Jørgen, Sjak
Turleder: Sjak

Turen var flyttet til start kl. 9, så alle kunne nå rundt inden mørkets frembrud. Lidt i 9 var godt halvdelen af deltagerne mødt op.
Vejret var strålende fra morgenstunden med 10m/s fra sydvest. Det kunne blive en tur ved Enebærodde eller på Åen. Efter en del polemik måtte turlederen skære igennem og arrangere kørsel til Skovsøen.
Godt og sikkert i frisk, strømmende åvand steg humøret og forventninger hævede temperaturen under dæk. Lige indtil der var roet 100 m: det første træ på tværs, bære forbi 25m, fint vand igen. 
Fin sejlads til Mosen, og med kajakvognene gik det nemt til næste isætning efter Havhesten.
Fin tur gennem byen (her så vi en Isfugl) til Ejby Mølle. Op på vognene, isætning og videre gennem Åsum, (stor flagspætte, 4 rådyr, mange hejrer) til Stige Ø.
Bæring til Odense Kajakklub (de andre!), hvor vi spiste frokost.
5 raske km til rundtur i Odense Havn og opgang ved klubhuset.

Dejlig tur som kunne mærkes i kroppen. 

 /Jørgen

IMGP0743 600 x 450

Turleder: Bent Deltagere: Bent. Torben. Palle og Kaj.

Bent lokkede os med på denne mandagstur med løfte om godt vejr, han var så sikker på sin vejrprognose at han planlagde en tur til Romsø.

Men !!! der var skumtoppe så langt ude vi kunne se, så vi bestemte os til en tur langs kysten og valgte at ro rundt om Stavreshoved, hvor vi gik i land og fandt en plads i læ til vores frokost. Efter noget god mad og varmt at drikke var vi friske til hjemturen, hvor vinden og bølgerne efterhånden lagde sig , så da vi kom til Måle Strand besluttede vi os til at ro en time mere næsten om til Bøgebjerg Strand.

Da vi vendte om, var der en sæl, der ville se, hvad vi var for nogle underlige nogle.

Det blev som sædvanligt en dejlig tur i det friske november vejr. Tak til Bent fordi han lokkede os.

Kaj

lillebaelt i tåge, Januar 2011

Deltagere: Kenneth, Benny, Torben, Palle og Anders.

Turleder: Anders.

Vi valgte at afprøve en tur til strømsteder i Lillebælt som var et tilbud d. 19 oktober i OHK-kalenderen af Jørgen Skovmand fra "Havkajakken" i Fredericia.

En flot solskinsdag, men ingen nævneværdig strøm hverken ved den "nye" Lillebæltsbro, Strib fyr, Skanse Odde eller "den grønne mand". Det var højvande kl. ca 11.30. Herefter havde jeg forventet nordgående strøm, som skulle være det sjoveste på strømstederne. Men strømmen var stadig sydgående?!!

Efter en del snak, også med Jørgen Skovmand, som var til stede i Fredericia kajaklub, hvor vi spiste frokost, kom vi frem til, at ordentlig nordgående strøm er der kun efter kraftig blæst fra nord eller vest. Der skal meget vand ind i Østersøen, som så skal ud igen gennem bælterne.

Det prøver vi en anden gang!!

Referent: Anders.

OHK-1 600 x 400

 

Turleder: Kenneth. Deltagere: John, Anders, Aili, Alex, Kaj, Lars, Tonni, Vagn, Mads, Lene, Thomas B.

Så fik vi fejret indvielsen af Nordatlantisk Hus.

Thomas B. og vores nye medlem Aili fik vist nogen fine rul og Anders var så modig at hoppe i vandet for at demonstrere en makkerredning.

Der kom rigtig mange tilskuere for at se det nyåbnede hus og det var lidt ud over det sædvanlige for OHK at have så mange tilskuere.

Kenneth

 

IMGP0730 600 x 450

Turleder: Bent. Deltagere: Laila. Jørgen R. Bent og Kaj

Mandag i november: syv grader og masser af regn, så vi besluttede at køre til Helnæs bugten, hvor vi vidste, der er en shelter, hvor vi kunne lave mad og spise i tørvejr. Vi satte kajakkerne i vandet lidt øst for Faldsled.

Bent foreslog vi skulle sejle over til Illum.” der ligger lige ud for stranden”. Jeg synes nu ikke, det lignede den ø, da vi kom derover, men vi gik i land og fik kaffe, hyldebær og brunsvigerkage.

Derefter roede vi ind mod bugten. Jørgen havde en ny kajak på prøve, og han var så glad ved den, at vi knap kunne følge ham

Vel ankommen til shelteren lavede Bent suppe til os, og Laila havde bagt grov boller, Jørgen havde hindbær snaps med, så det var ren hygge inde under halvtaget med udsigt til havet.

På hjemturen sigtede vi efter en lille ø, men blev enige om at den lå for langt væk, så vi roede rundt om den første ø, som vist ikke var Illum. Turen blev på 14 – 15 km.

Efter nøje studier af ø kortet er jeg kommen frem til, at den første ø er Vigø og den lille ø vi ikke nåede er Horsehoved og Illum ligger langt væk.

Kaj

 

IMGP0723 600 x 450

Turleder Bent, deltagere: Bent Kaj, Jørgen, Torben og Laila

Vejrudsigten sagde overskyet 5-6 m/sek fra SV, og det kom til at passe meget godt.

Vi satte ud ved campingpladsen ved Fyns hoved og sejlede rundt om hovedet - så kunne vi vende om og sejle tilbage, hvis vi fandt bølgerne for store, når vi rundede nordspidsen. Det blev nu ikke aktuelt.

Første kaffepause tog vi i læ af klinten, inden vi kom ud i den frie vind. Kaj havde købt brunsviger, og havde varm jamaica-hyldesaft med så der var top på humør og maver, da vi begav os videre.

Vi fik lidt bølgetræning langs kysten og over mod Mejlø, hvor vi gik i land på nordspidsen og fandt en læ-plads. Her spiste vi vores madpakker, ordnede verdenssituationen og fik noget fornuftigt snak - som vi plejer.

Hjemturen gav igen lidt bølgetræning. Vinden var taget lidt til og havde skiftet retning en smule, så der stod lidt sjov sø rundt om hovedet. Det gik så godt hjemad, at vi tog hjemturen i et stræk - og der blev ikke noget af den gå-tur på hovedet, som Bent ellers havde stillet i udsigt.

Til gengæld kom vi ikke sent hjem efter en dejlig dag på vandet i godt selskab med sol, regn, gråvejr og vind i håret.

Laila

 

 

IMGP2589 600 x 450

Turleder. Erik R. Deltagere: Erik R. Palle, Tonni.

Den 9-10 havde Erik inviteret på sejltur efter mørkets frembrud, formålet var ganske simpelt, prøve at ro når det var blevet mørkt.

Vi skulle ro i Kerteminde Fjord og kørte ud til den lille havn overfor Munkebo kro, vi læssede kajakkerne af og klædte om, før vi stillede den ene bil ud til vores mål, Kerteminde Nordstrand.

Vel tilbage i havnen gik vi i kajakkerne og stævnede ud. Vi var alle 3 forsynet med en lampe på redningsvesten, så vi kunne se hinanden.

For at kunne finde igennem fjorden havde Erik medbragt en GPS og plottet en rute ind hjemmefra, så det var bare at følge den. Vejret var ikke det bedste, overskyet og lidt finregn i starten, men vind og bølger gik heldigvis på langs af fjorden, så vi nærmest blev skubbet frem.

Særligt i starten var det en meget speciel fornemmelse at sejle, når man dårligt kunne se hverken vand eller land. Det er lidt svært at forholde sig til bølgerne, når man ikke kan se dem. Men jeg synes at det gik bedre, da vi havde sejlet et stykke tid, så var problemet kun at finde vej. Erik måtte stoppe en gang imellem for at konferere med GPS'en, og vi andre skulle så bare følge Erik. Det gik egentlig rimeligt godt synes jeg, men jeg ville gerne se en GPS tegnet rute af vores sejlads, jeg vil gætte på, at det var meget zig-zag.

Endelig var vi kommet så langt frem at vi kunne se Kerteminde og broen over fjordens munding ude til venstre. Nu behøvede vi ikke GPS'en mere, men kunne styre efter noget sigtbart. Vi tog lige en kort pause ved kajkanten lige efter broen, og styrede så ud gennem havnen, svingede til venstre forbi lystbådehavnen, indenom ”bananen” og så var det bare ind mod stranden og finde parkeringspladsen overfor campingpladsen hvor bil og kajaktrailer stod. Turen var på 9,4 km. og da vi havde vind og strøm med os, holdt vi et gennemsnit over 6 km/t.

Det var en meget anderledes tur end de almindelige onsdagsture, men faktisk rigtig sjov. Hvis det bliver en tradition er jeg meget gerne med igen, måske lidt tidligere på året (evt. forår) med lidt bedre vejr og hvis det skal være rigtigt godt, fuldmåne!

Tonni.

IMGP0682 600 x 450

Turleder: Kaj. Deltagere: Lars Chr. Lars. Marianne. Stig. Bent. Helle. Karen Elise. Trine. Kaj. Per Buus. Lene. Tonni. Jørgen R og Erik C.

13 m/k var tilmeldt på hjemmesiden, 14 mødte op ved klubhuset, da Lars havde taget sin viv Trine med på en "sniger".

Efter pakning af trailer gik det mod Odense Å ved Fynsværket, hvor kajakkerne blev sat i vandet. Så sejlede vi ned ad åen og ud på fjorden, hvor der var lidt vind skråt ind forfra. Turen gik øst om Vigelsø og nogle af deltagerne ville gå i land ved en af sejlklubbernes hytte på Vigelsøs nordtange; men da der ikke var særlig lækkert og samtidig pålandsvind, blev de nedstemt. Derfor gik det rundt om nordtangen, og vi gik i land ved lejrpladsen på Vigelsøs nordvest-"hjørne".

Lejrpladsen blev okkuperet, Trangiaer pakket ud og forloren skildpadde fyldt i gryderne. Mens maden blev varm, var der fire forhærdede personer, som syntes vandet så indbydende ud. Smagsprøver på forskellige kryddersnapse, blev sendt rundt, de var alle drikkelige og nogle rigtigt gode. Da maden var blevet kogt grundigt igennem, blev der serveret, og alle blev vist mætte.

Derefter var det tid til en ekspedition ud i junglen på Vigelsø, for at finde urter og frugt til at smagssætte snapse. Der blev fundet røllike, kvan, slåen, paradisæbler, hyben, havtorn, strandmalurt og måske flere, så der er basis for en god julefrokost i klubben.

Kajakkerne blev atter ændret og det gik vest og syd om Vigelsø mod åens munding. På denne del af turen, overfaldt Kaj undertegnede og vred armen om på ryggen af mig, så jeg blev nødt til at skrive denne beretning. Så sejlede vi op ad åen. Da vi var kommet i land, gav Trine udtryk for, at hun næste gang ville deltage, som medlem af klubben, og det er mit indtryk, at det er ok med resten af deltagerne.

Tilbage ved klubhuset virkede alle tilfredse og lidt trætte efter en god dag i pragtfuldt vejr.

Per B.

IMGP0694 600 x 450

Turleder: Bent. Deltagere: Laila. Bent. Jørgen R. Lars. Palle og Kaj

Vejr udsigten lovede 18 gr. varme, sol og 4 sek/m, men da vi kom til Å strand var det koldt, overskyet, blæsende, skum på bølgerne og brænding. Det blev til en spændende tur hen mod Sønderby Bjerge, hvor vi gik i land og Palle kom frem med sin ‘redningsplanke’.

Det var noget der hjalp, solen kom frem og bølgerne lagde sig. Undervejs måtte Jørgen i land sammen med Bent, for at reparere sit ’skæg’

Ved middagstid ankom vi Torø, Jørgen fandt borde og bænke og madkasserne kom frem sammen med et par spændende snapse. Efter en velfortjent frokost var det tiden til en lang gåtur rundt på øen, hvor vi så geder, kaniner og køer. Det var nu strålende solskin, så det det blev en smuk tur..

På hjemturen synes Bent Sønderby Bjerge skulle bestiges på det mest stejle sted. Palle havde heldigvis et reb med, så det blev rigtig bjergbestigning. Vel oppe var udsigten fantastisk.

Det blev en dejlig dag i et fantastisk oktober vejr.

Kaj

 

IMGP0672 600 x 450

Turleder:Kaj.Deltagere: Lars K, Christian, Lene, Stig, Marianne, Kaj, Alex, Torben, Erik C.Jørgen, Palle, Anders, Lars Ch

 

Turen startede ud fra skråningen overfor klubhuset, og de første ihærdige, måtte så ro fem seks gange rundt inden de sidste havde fået sat i.

Turen blev en rundtur i Odense Havn, samt ud i kanalen for at se Odin's Bro.

Turen i havnen var med en lokal guide, hvor sildefiskeriet i inder havnen og dragebåds bådene blev kommenteret.

Odin's Bro, hvor første sektion var ankommet til pladsen, og var under forberedelse til at blive trukket/skubbet ind på kongetappen, som den skal dreje omkring.

Det var imponerende at se den 2.000 tons store stålkonstruktion.

Mens vi rodede lidt rundt derude fandt Lars K. et hul i kanalens side og de 2 porte ind til Stavis Å, blev åbnet og alle fulgte troligt efter første manden. Det blev en sejlads i ferskvandet, hvor kajakken jo ligger lidt lavt, men vi nåede under første brosektion til broen, og videre op ad åen, som dog kvitterede med at blive smallere og smallere.

Lene mente til sidst at nu kunne man ikke komme længere, men efter at have fået et brøl fra agter manden, kom hun også igennem, og turens medbragte drikkelse blev nydt oppe hvor Stavids Å og Stillebækken løber sammen.

Enkelte skulle have noget at varme sig på vistnok trukket på egetræsfade..

På tilbageturen til klubhuset, var der mørkesejlads, hvilket nær havde kostet en ambitiøs kajakroer livet, da han ikke var behørigt afmærket ( Som OHK var ).

At sætte i og kravle op ved klubhuset er ikke nemt, hvilket dagens referent måtte sande. Der må bygges en pontonbro ved vores klubhus også.

Vel tilbage blev der ryddet op og sommerens efterladenskaberne inde i kajakkerne blev halet ud og smidt i skraldespanden.

Menuen var som altid uovertruffen, og vi skiltes i godt humør ca kl

21.30 alt for tidligt men det bliver jo hurtigt mørkt.

Lars Chr. Christensen

 

 

 

Billede0268 600 x 450

Så kom afslutningen på vores ro sæson, og det har været en fantastisk sommer med mange ture og stor tilslutning.

Foruden onsdags ture har Bent startet mandags ture op fra maj måned og de fortsætter, så længe det er godt vejr. Der bliver også vinter roning en gang om måneden

Der har været weekend og lørdag og søndags ture, foruden legedage og trænings ture for ikke at tale om en gourmet og en snapsetur, alt sammen med god tilslutning.

Men nu er det efterår og vi havde en dejlig afslutning med frikadeller, leverposteg, og røgeostsalat, tilsat en lille skarp, øl, godt vejr. kaffe, kage og hyggeligt selskab. En stor tak til Susanne og Marianne og Lars Chr.

Kaj

 IMG 3933 600 x 450

Turleder: Bent Deltagere: Bent, Laila, Jørgen Roye, Lars Kjærgaard, Palle, Torben.

Vi enedes om at køre til Fjellebroen da vinden var kraftig fra nordøst så der burde kunne findes lidt læ her.

Da vi var klædt på og fik kajakkerne i vandet roede vi ud forbi Nakkebølle og videre over til Svelmø som vi roede ud langs med i læ. Inden vi nåede sydspidsen holdt vi en kort kaffepause i læ og solskin.

Vi aftale så at vi ville prøve om vi kunne ro rundt om øen, men da vi var kommet fri af den læ som Store Svelmø gav blev bølgerne så store at vi snart opgav at ro i dem. Derfor vendte vi om og roede tilbage til Lille Svelmø hvor vi gik i land og spiste frokost.

Efter en god pause hvor vi fyldt maverne med mad og drikke og kajakkerne fyldt med tanglopper roede vi nu imellem Lille Svelmø og Fyn og videre ind imod Fåborg. Vi nåede dog ikke så langt da vi fik vinden og bølgerne lige imod os.

Næste stop blev på den lille ø Kidholm hvor der lå et lille sommerhus. Da det var besigtiget roede vi tilbage til Fjellebroen. Torben benyttede lejligheden og medvinden til at afprøve sit medbragte sejl.

Tilbage i havnen bød Laila på friskbrygget kaffe i sit sejlskib og Lars bød på Wiskey. Så det endte igen med at vi kom sent hjem.

Vi var dog enige om at vi havde fået en god dag ud af en dårlig vejrmelding. Vindmåleren i sejlbåden viste nu 10 m/ sec. så vi var glade for at være kommet i land.

Bent

 

 

ristinge surf 12013-09-23

Vi var 10 der ville til Vadehavet, det ville vejret ikke, så der blev 6 der tog til Ristinge strand for at lege i bølger og surfe: Erik (turleder), Sjak, Eva Anett, Peder, Jørgen C. og Anders.

Vi satte i på Ristinge strand og ud gennem en brænding, der gav flere bølger lige i hovedet, derfra nord om Ristinge hale om i læ og spise madpakken, tilbage igen med gode bølger skråt ind agten for tværs. Plantekendskab: strandarve og blæresmelde eller måske var det strand-limurt ( den hvide blomst i nellike fam.). En kaffepause på Ristinge strand og så ud og surfe, det var til at blive høj af. Hver gang vi gik ud var det med brækkende bølger i hovedet, næsten alle var ufrivilligt i vandet. Det er en ommer!!! Sjak opretter et kajakhotel på stedet.

Anders

IMGP0656 600 x 450

Turleder: Kenneth Deltagere: Kenneth, Erik R., Lene, Lars Chr., Alex, Lars K., Kaj, Linda, Erik C., John, Christian, Tonni.

Vi startede med en lille drøftelse, om vi skulle ud til stranden, eller om vi skulle nærstudere Odins Bro kombineret med en tur op ad Stavids åen.

Stranden vandt, og det blev Enebærodde, som vi kan nå meget hurtigt.

Medens vi bar kajakkerne ned til stranden så vi en stime makreller, som gik helt oppe i den næsten spejlblanke vandoverflade et par hundrede meter ude.

Kenneth dikterede, at vi skulle ro ud langs Enebærodde, og at vi skulle droppe pausen på land, da den sluger urimeligt meget af den sparsomme tid, som vi har inden det bliver mørkt. Ingen protesterede.

Lige før Martinegården vurderede vi, at vi ikke skulle længere, når vi skulle nå hjem igen, inden det blev for mørkt. Da vi samledes i en klynge, kunne vi se en solnedgang, der var så smuk, at det  - næsten  -  fik Kajs talestrøm til at forstumme.  Øl og diverse chokoladekiks blev delt ud, og vi råhyggede mindst lige så godt, som vi plejer inde på land.

Inde på land rasede to lystfiskere over, at vi lå lige ud for dem. Vi kunne nu ikke se, at vores tilstedeværelse 400 – 500 m. ude kunne have væsentlig indflydelse på deres fiskelykke. I den sidste ende er de vel glade for, at de nu har en undskyldning for at komme hjem med en tom pose.

Både ud og hjem roede vi i tætte formationer, så det var lige til en instruktionsvideo.

Vi var 4 af de sædvanlige vikinger, der sluttede af med en dukkert. Vandet er stadig 15 ⁰, så det er begrænset, hvor meget vikinger vi er. Vi besluttede enstemmigt, at en af skrællingerne måtte skrive turberetningen. Da vi kom hjem, tabte vi desværre i den demokratiske proces, da der var 8 skrællinger mod 4 vikinger L.

Forplejningen ved hjemkomsten var ubeskrivelig. Lars Kjærgaard havde bagt grovboller til et helt regiment soldater, og Kaj havde både boller og æblekage med. Når det kunne suppleres med god ost og frisklavet brombærmarmelade, var aftenen fuldendt

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

John


 

Niveau 3 graduering mandag d. 16/9.

Palle, Lars K., Alex, Peter og Jørgen C tog udfordringen op og tog med på gradueringsturen.

Erik, Sjak, Anders og Kenneth var instruktører/eksaminator på turen, der gik til Kerteminde Sydstrand. Vandet var lidt for fladt til niveau 3, men det gav fine muligheder for at øve detaljerne i roteknik.

4 blev opgraderet til niveau 3. Der blev ydet en rigtig god indsats af alle.

Kenneth

 

 

En hyggelig aften der blev sluttet af med fælles evaluering og kaffe i klubhuset.


IMGP0642 600 x 450

Deltagere: Palle, Stig, Lars Christian, Tim, Kenneth, Kaj, Lars Kjærsgård, Sjak, Carsten, Marianne, John, Linda, Alex, Tonni, Lene.


Efter et par dage med silende regn tror jeg at mange så frem til at komme ud at ro, da onsdagen tonede frem med det fineste solskinsvejr. Der var mødt 15 mennesker op ved klubhuset, da vi gik i gang med at læsse kajakker; og alle fik en kajak med denne gang.
Det blev vedtaget at vi skulle køre mod Fuglsang og sætte kajakkerne i vandet, så vi fik os pakket i 4 biler og tog af sted.
Vel ankommet til Fuglsang begyndte vi at bære kajakkerne ned til stranden, og kunne nu se hvordan (kæmpe)store bølger slog ind mod stranden. Nogle mente mindst et par meter høje mens andre mere beskedent foreslog 30 – 40 centimeter. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men der var sus på og skum på toppen. Jeg ved ikke om dem der foreslog Fuglsang havde gjort sig bekendt med vejrudsigten, men vi mente da, at det kunne vi sagtens sejle i.
Vi blev klædt om og fik kajakkerne gjort klar, og begyndte så småt at stævne ud. Det gik faktisk vældig fint, da vi sejlede udad mod bølgerne, men det kunne vi jo ikke blive ved med og drejede så på langs ad stranden, så bølgerne kom ind sideværts. Så begyndte trængslerne, da fik vi virkelig brug for de støttetag, som vi har trænet så mange gange i magsvejr. Men for at et støttetag skal gøre nogen gavn, kræver det som minimum at der er vand, der hvor man sætter pagajen ned. Det var vi en del der fandt ud af, at det var ikke tilfældet, vi måtte så en tur i bølgerne. Selv var jeg så heldig, at Carsten reddede min kasket, og Alex lå parat til at redde mig. Men makkerredning i bølger er heller ikke det samme som i stille vejr. 2 gange kom jeg op i kajakken, kun for at opdage at den var så fyldt med vand, at jeg tippede igen. Så tog jeg en time-out, jeg var alligevel næsten inde på stranden. Her samledes vi efterhånden nogle stykker, mens der stadig var nogle der kæmpede rundt i bølgerne.
Vi begyndte så småt at bære kajakkerne tilbage til parkeringspladsen, og efterhånden kom også de mest standhaftige ind på land. Vi blev klædt om (en lille sej skare, efter det obligatoriske bad), fik læsset kajakkerne og drog hjemad. Kaj havde netop fortalt at han havde hjemmelavede pandekager med, så det var ikke så ringe endda.
Da franskbrød og pandekager var overstået i klubhuset, rejste Sjak spørgsmålet, om det overhovedet var forsvarligt, at vi var sejlet ud i det vejr. Det rejste selvfølgelig en større diskussion, herunder efterlyste Lars Christian at turlederne påtog som rollen som leder med hvad det indebærer. Også dette blev grundigt diskuteret både for og imod, men nogen egentlig konklusion kom vi ikke frem til. Men jeg synes godt at man kan udlede af diskussionen at turlederen nok skal være mere synlig, men også vi andre skal ændre adfærd. Kajakroning må vel betegnes en individuel sport, men engang imellem er vi for individuelle. Vi har svært ved at holde os i en samlet flok, når vi sejler; vi skøjter rundt over hele landskabet, og det kan gøre det svært eller næsten umuligt at se om nogen mangler. Der blev opfordret til at vi prøver at samle os mere i fremtiden, måske ikke i én samlet flok, men i hvert tilfælde i større grupper, hvor man har øje for dem man sejler sammen med. Hvis nogen skiller sig ud i en gruppe, for at sejle en længere eller anden strækning end resten af flokken, skal turlederen have besked, og "udbryderne" aftaler indbyrdes en turleder.
Tonni

IMGP0638 600 x 450

Turleder. Bent Deltagere:   Bent, Kaj, Palle, Jørgen R.

I regn og blæst skal kajakken ud, og det kom de også.

Turen gik til Enebærodde med søsætning ved leddet, vi havde besluttet at se nærmere på Odins bro, som lå 5km ude i Kattegat udfor leddet. Det var vindstyrke 7ms, så ved 300m bøjen meddelte turlederen at Odins bro var aflyst, p.g.a. for høje bølger.

I stedet blev det Gabet med kaffe ved Martinegården. Det gik strygende derudad med vind og bølger i ryggen. På Martinegården indtog vi drambryggernes telt, der ikke var taget ned efter fjordens dag, det var hyggeligt i tørvejr med regnens trommen på teltdugen.

Friske og oplagte fortsatte vi mod Gabet, men ak vind og regn tog til, så ved Gabet vendte vi kajakkerne og stred i stiv modvind tilbage mod Martinegården, en tur der tog dobbelt så lang tid som udturen. Ved udstigningen fik vi godt med vand i kajakkerne og blev godt gennemblødte. Vi søgte hurtigt mod vort telt, og fik frokost  Heldigvis havde nogle tørt tøj i beholdning som blev delt ud til den mest våde og frysende.

Da vi var klar til at sejle de sidste 3,5km til traileren var det blæst op til 8ms, med vindstød op til 15ms.

Det var for meget for os, kajakkerne blev lagt på land og turlederen fik ved sine diplomatiske evner foranlediget, ved et telefonopkald, at vi kunne låne en nøgle til leddet.

Nøglen skulle hentes i Otterup, altså vi gik i stiv modvind og regn tilbage til bilen, fik skiftet tøj igen og kørte til Otterup og tilbage igen og fik læsset kajakkerne.

Alt i alt en afvekslende tur som helt berettiget udløser en dram ved hjemkomsten. Det skal nævnes at drambryggernes telt var hermetisk tørlagt.

Jørgen Roiy

IMG 0006 480 x 278

Turleder: Kaj. Deltagere: Tony, Tommy, Lars, Lars, Carsten, Tim, Bent, Karen Elise.

9 mand tog af sted en fantastisk sensommerdag til Jersore ved Ebbevejen og satte kajakkerne i. Turen gik vesten om i fredeligt vejr og solskin, og første pause blev i nærheden af ”havnen” på Æbelø. Kaffepause og dagens første forkælelse i form af en firkantet brunsviger, der skulle deles i 9 stykker. (det var nemt Torben, 3 på den ene led og 3 på den anden)

Derefter videre vesten om. Vinden tog til og bølgerne blev lidt større. Ved 13-tiden gik vi i land under klinten på nordsiden og gik ind over land til vores frokoststed. Her kom så næste forkælelse, da Lars, Kaj og Carsten havde sørget for forloren skildpadde med franskbrød, nylagte, nykogte æg, agurker og tomater. Tim og Bent havde kogegrejet parat, og så var der ellers dækket op til råhygge i solskinnet

Kaj havde som ægte turleder også tænkt på den kulturelle del og læste Æbeløs historie, geografi, biologi og nutidige status op for alle, mens gryderne boblede. Vi ved stadig ikke, hvor mange sider det var, men det var langt og interessant.

Mens kogeriet stod på, blev der også tid til at smånippe til lidt blåbærsnaps, malurtsnaps og lidt mjød. Og så var der ellers rigeligt mad.

Solen skinnede så bluserne røg af og trætheden overmandede enkelte roere, mens Kaj, Bent, Tommy, Tony, Carsten og jeg gik en herlig tur og så hvordan det plastiske ler (som Kaj havde fortalt om) fik jorden til at sænke sig i et hul, hvor selv træerne blev stående. Fantastisk natur. Lars var gået tilbage til kajakkerne og efter endt morfar og tur fortsatte vores tur rundt, med uret.

Det blæste ikke mindre, og bølgerne blev temmelig store, syntes nogen af os, eller i hvert fald en.

Heldigvis er det en klub, hvor man passer på hinanden og tager hensyn, så jeg havde hele tiden en body-guard omkring mig, lidt på skift. Herligt, så kunne jeg nyde turen og slås med bølgerne uden et eneste ups.

Ved 16.30 tiden sluttede vi, hvor vi startede ved Ebbevejen, pakkede sammen, spiste et stykke chokolade og kørte hjemad.

En fantastisk sensommerdag med sol, varme og vind.

Tak for en dejlig tur, som blev ca 18 km lang.

Karen Elise

IMGP0598 600 x 450

Turleder: John

Deltagere: Niels, Palle, Karsten, Helle, Lars Chr, Lars Kj., Tim, Marianne, Stig, Kaj, John, Anne Sophie, Christian, Kenneth, Vagn og Preben.

Gæster: Frederik og Sebastia

Da det var gæsteaften havde vi ekstra kajakker med, så gæsterne var blevet testet og der var fundet en egnet kajak til dem.

Turen gik til Hasmark ved stranden op til Enebærodde, en tur vi kender fra tidligere ture i år.

Vel ankommet fik vi hurtigt slæbt/båret kajakkerne ned til stranden, og de 2 gæster fik en hurtig lektion i ind og udstigning af en grønlænder kajak.

Efter en hurtig omklædning var vi parate til at starte turen og vi begyndte at sætte i. Dog ikke Kaj da han ikke rigtigt kunne finde sin kajak.

Det viste sig at turlederen, da han uddelte kajakker, havde uddelt Kajs kajak til en gæst, og Kaj troede så fejlagtigt at hans kajak var med.

Så vi besluttede at være pæne mennesker og tilbyde Kaj at sejle med i 2'den halvleg. Dvs. vi sejlede 15 minutter mod Enebærodde og så tilbage til udgangs punktet, ved ledet.

Men da vi er sidst på sæsonen er der indtil flere medlemmer med gummiarme så 15 minutters sejltur tager ca. 25 minutter. Men vel tilbage ved leddet, kunne vi ikke finde Kaj........ Efter en del diskussion hvor indtil flere forslag til havde Kaj dog kunne have fundet på, dukkede han op, proklamerende at han havde været ovre i Odense Fjord for at se på fugle og vand. Det forslag var ikke med i de forslag vi andre havde til hvad han dog lavede.

Efter pausen lånte Kaj så en kajak der passede i størrelsen i en flammende rød gul farve, og den passede ham godt, da vi sejlede vestenom ned langs sommerhusene og nede ved de sidste huse vendte vi om og returnerede i skumringen... Det er jo desværre tiden hvor der er tidligt mørkt.

Vel ankommet tilbage til klubhuset, var der vanen tro brød, ost, diverse hjemmelavede marmelader, kaffe og the, og en enkelt lille skarp.

SÅ dagens lære er at udover at tælle deltagerne, skal vi også tælle antallet af kajakker; -)

Lars Chr.

IMGP0593 600 x 450

Turleder .Bent Deltagere: Bent. Jørgen. Jørgen R. Palle og Kaj

Det er mandag morgen, vejrudsigten siger 10-12 m/sek. og regnbyger. Jeg ringer til Bent og spørger om vi skal ud og sejle. Men der ingen nåde, selvfølgelig skal vi det, og han har et forslag, nemlig en tur på åen. Så jeg møder op, og det er vi i alt fem , der gør.

Turen går til å udløbet, hvor vi stiller en bil, derefter til Skovsøen . Her møder vi John, der vil køre traileren ud til den første bil.

Vores første stop var ved Havhesten, hvor vi fik kaffe i Munke Mose, derefter til Ejby Mølle, hvor vi bar kajakkerne over, så ned til Kulturbotanisk Have, hvor vi fik spist vores madpakker.

Derefter forbi Åsum og Seden til vores slutmål. Vi må sige at vejrudsigten passede, der kom byger hele dagen, men skidt med det, vi havde en fin dag, hvor vi nød den flotte natur langs åen og fik masser af frisk luft.

Det var godt vi kom af sted, tak for det Bent.

Kaj

IMGP0579 600 x 450

Turleder: John. Deltagere: Lene. Lisbeth. Bent. Torben. Benny. Palle. Lars. Sjak. Alex. Kaj. Tonny. Jeppe. John. Karen Elise. Christian. Annie. Anne Sofie. Linda. Stig. Marianne. Erik. Helle. Kenneth. Eva Anette. Erik T. Preben. Lars Chr. Rigmor og Erik C.

29 dejlige kajakroere var mødt op denne smukke onsdag aften! Det blev besluttet at køre til Kerteminde sydstrand. På næsten fladt vand roede vi mod syd, ned til de 2 træskure. Her blev øl-pausen holdt, siddende på én skråning med udsigt over Storebælt. Helle sad og kiggede mig i øjnene, så Jeg tænkte, -jeg må havde smukke øjne, -jeg nød det! Det viste sig at det var fordi, hun havde opdaget én blodansamling i mit venstre øje.

(Jeg har været ved læge og fået det tjekket, det er ikke noget farligt).

Det blive næsten helt mørkt, inden vi nåede tilbage til sydstranden. Der var nogen stykker, som bagefter fik sig én dukkert. Herefter gik turen hjem til klubhuset, til brød med ost og syltetøj og andre gotter, tørre som våde.

Snakken gik lystigt ind til Kaj søgte én turberetter. Så er det der bliver helt stille, og jeg havde sikkert mig at der var helt stille længe ... Meget længe. Så melde jeg mig, for Kaj havde tidligere på aftenen reddet mig fra én anden og længere turberetning. Så klappede folk? Mon det kan være fordi, det var første gang nogen melde sig frivilligt til at skrive turberetning?

Tak for én dejlig aften!

Benny

IMG 0033 600 x 400

Onsdagsturen d. 28. august. Sod og nød udsigten over vandet syd for Kerteminde sammen med 28 roere fra klubben, da jeg blev prikket på skulderen. Det var Kaj der gjorde mig opmærksom på, at der lige havde været møde i den anden ende af rækken af kajakroere. Og der var det blevet besluttet, at det var mig, der skulle skrive beretning fra overnatningsturen til Fænø Kalv i Lillebælt.

Så det prøver jeg så på og håber Kaj lægger billeder ud, der understøtter beretningen.

Turleder. Sjak Deltagere: Carsten Holmgaard, Jørgen Roiy, Laila og Stig Holdgaard, Birgitte og Erik Reinsborg, Anders Søndergaard, Benny Kim Sørensen, Sjak Leegård , Erling Hansen og Lars Kjærgaard,

Fredag d. 23. august, 11 deltagere, stævnede ud fra klubben med kursen mod Middelfart.

Udgangspunktet var Kajakklubben Strømmen og deres bådebro. Kajakker blev læsset af og ubeskrivelige mængder af bagage og proviant blev pakket.i og på kajakkerne. Ja der var flere der havde dækslast, da der skulle brænde med på øen til madlavningsbål og hygge.

Roturen til Fænø Kalv, ca 5 km., forløb i god ro og orden, ledsaget af en flot seneftermiddagssol. Øen var allerede indtaget af en flok ”Mænner”, der sener viste sig at være politifolk på deres årlige tur med øl og bålmad. Så vi var i helt trygge hænder.

Vores lejr blev etableret, og turleder Sjak berettede om menuen for aftenens gourmetoplevelse, og fordelte opgaverne mellem de håbefulde deltagere.

Detaljer i tilberedningen vil jeg ikke komme ind på, men blot fortælle hvad vi fik af kulinariske oplevelser til ud på de små timer.

Forretten bestod af 3 stk Blinnies med hhv. røget laks, rejer og en med tunmus, flot pyntet og anrettet på tallerkner med kunsnerisk foldet serviet.

Forretten blev ledsaget af diverse specialøl og kold hvidvin.

Hovedretten havde i mellemtiden ligget og hygget sig i de varme gløder i bålet, og var blevet rigtig mør og lækker.

Hovedretten bestod af en stor staniolpakke, hvor der var en kartoffelbund med smør, derpå torskefilet, porrer, tomater, gulerødder ,krydderi og hvidvin. Umiddelbart lyder det måske ikke som noget særligt når man sådan læser det. Men jeg skal love for at det VAR noget særlig at lukke op for pakken, indsnuse duften af maden, sammen med duften af havvand, grøn natur, lyden af det stærkt strømmende vand rundt om revet bag os, og sidst, men ikke mindst, det klare månelys, der skinnede ned over os, medens vi nød maden.

Sidst, men ikke mindst kom desserten, sprød kagebund med creme og flødeskum, mums og så en kop kaffe til desserten. En værdig afslutning, på det lovede gourmetmåltid, der ikke kunne være bedre på mange spisesteder. Men her på vores lille lejrplads, var det en udsøgt oplevelse.

Meen, oplevelsen var ikke slut hermed, for der var også stillet en rom smagning i udsigt, den havde vi set frem til, og nu skulle det være.

Sjak berettede om den første Rom, en A.H. Riise rom, der efter de flestes smag. Godt kunne gå til en dessert, sådan nærmes lidt likøragtig, sød men på ingen måde dårlig.

Den næste kunne jeg ikke lige huske navnet på, men også en rom i den bedre ende af skalaen, end de rom typer jeg kan huske fra min ungdom, som stort set aldrig blev drukket rene, pga. den sprittede smag. Men ikke her, den kunne nydes ”On the rocks”, men blev her nydt i græsset.

Den sidste rom også en A.H. Riise Non Plus Ultra, en mørk rom der mere var mig. Mere rå smag uden at være sprittet, og vi sad alle og fornemmede smagen af cedertræ, vanilje,karamel, sherry og orange, og i ærbødig andagt, tænkte på at denne flaske, blev der kun lavet 2000 stk. af på årsbasis. Så vi sad faktisk her og drak af et samlerobjekt.

Et rigtig hyggeligt indslag, på en hyggelig aften, der roligt gled over i en kaffe og en enkelt eller to Ardbeg 10 røget Whisky og hygge omkring flammerne, medens aftenens indtryk bundfældede sig.

Og allerede omkring midnat tørnede folk ind til lyden af strømmende vand og udsigten til en stjerneklar himmel med månelys, (for mit vedkommende, da jeg sov under åben himmel).

Lørdag morgen blev jeg vækket af først mågeskrig, derefter en særdeles rusten politistemme der højlydt anbefalede alle de andre deltagere af denne mandetur, at stå op og nyde synet af en klar måne på en blå himmel, sammen med solopgangen.

Det varede ikke længe, før vi var i gang med morgenmaden, kaffe,havregryn med rosiner og mandler, hjemmebagt brød (tak til bageren), ost og marmelade, og lidt havregrød til et par stykker.

En gåtur øen rundt, for at se lidt på forsvarsværkerne fra Svenskerkrigen i 1658, og liget af en gammel traktor der stod på øens vestside.

Efter vandreturen blev alt grejet pakket, og vi stævnede ud i modstrømmen med kursen sat Fænøs vestside.

Der var en del modstrøm, men efterhånden som vi kom over under land var der af og til lidt idvand der hjalp lidt på roturen.

Ved sydenden af Fænø kunne vi se 5-6 musvåger stå og kredse elegant på opvindene fra klinterne. Det var også her turlederen havde besluttet at vi skulle krydse det store vand og ro til tangen mellem Gamborg Fjord og Føns Vig, vist også kaldet Føns Skov.

Her tog vi også afsked med Erik og Birgitte der roede tilbage til Kajakklubben Strømmen.

Men vel ovre, roede vi et stykke ned ad sydvestkysten til vi fandt et egnet sted at gå i land og spise frokost.

Også her diskede Sjak om med det helt store frokostbord. Vi skulle i hvert fald ikke gå ned på grund af mangel på mad. Et lille hvid, derefter i kajakkerne igen, og retning mod udgangspunktet.

Undervejs i medstrøm og medsø, skulle Stig og Anders lige se om de kunne sætte hastighedsrekord for havkajakker, og de nåede vist et kort øjeblik op på 10,7 km. I timen. Godt at man ikke skulle holde den kadance hele tiden.

Da vi krydsede indgangen til Gamborg Fjord var der lidt strøm og tidevandsbølger, der gjorde det til lidt sjov rovand

Kort efter rundede vi indsejlingen til marinaen og fandt in til klubbens bro, kajakkerne blev tømt og læsset, hvorefter det gik hjem mod O´nse igen.

Tak til Sjak for en veltilrettelagt gourmet tur, måtte der komme flere af den type ture.

Og dernæst tak til alle deltagerne, det er rart at være sammen med mennesker der kan lide turen/naturen og det at færdes i kajakken.

Mange hilsener fra Lars Kjærgaard.

PS. Undskyld at indlægget blev en kende lang, men sådan en tur fortjener en beskrivelse, så dem der ikke var med, kan smage maden, høre lyden, i det hele taget kan fornemme hvad de kan risikere at udsætte sig selv for på den næste Gourmet tur

 

 

 

IMGP0526 600 x 450

Turleder: Kaj. Deltagere: Karen Elise, Christian, Jørgen, Palle, Torben og Laila

Turlederen meddelte, at turen denne mandag gik rundt om Helnæs, med uret og at han havde brunsviger med. Begge dele blev taget til efterretning uden protest.

Vi satte i helt i bunden af bugten, før Gl Avernæs og satte kursen mod det sydøstlige hjørne af Helnæs, hvor turlederen havde bestemt, at den første pause måtte holdes - den hvor brunsvigeren skulle fortæres.

Ude i det åbne kom vi ud i nogle pænt store bølger, som vi fik ind foran for tværs, men vi kæmpede os stille og roligt igennem i samlet flok. Da et par ben begyndte at sove, forbarmede turlederen sig, og vi fik lov at holde kaffepause ved naturskolen. Godt for det, for det var et rigtig skønt sted, som vi var enige om kunne være velegnet for en overnatningstur. Foruden brunsvigeren var der også lækker, udskåret melon (tak, Anni). En lille gåtur op til naturskolen blev det også til.

På det sydøstlige hjørne af Helnæs var der nogle pænt store bølger, der kom fra mange retninger, så det var med at holde tungen lige i munden mellem bølger, bundgarnspæle og mange store sten. Christian blev ved med at opmuntre os med at sige: Fyret ligger lige om hjørnet. Når man runder i kajak, er der en del småpynter, vi skal udenom, så han fandt anledning til at sige det mange gange. For hver gang vi rundede en pynt, blev bølgerne mere lange og regelmæssige, så den sidste strækning før fyret blev tilbagelagt behagelig tilbagelænet i medbølger med enkelte små surf. Ved fyret blev bevilget tid til medbragte madpakker og Kajs morgenplukkede tomater, agurker og æbler.

Efter madpakkerne, trådte vores turleder igen i karakter: På grund af det fremskredne tidspunkt kunne der ikke være tale om hverken morfar eller tårnsparkning, så vi satte og stille og roligt kajakkerne i og roede tilbage til havnen ved begyndelsen af dæmningen.

Her blev der også tid til en dejlig dukkert, inden vi skyndte os at pakke sammen og køre hjem.

Igen en god tur i OHK med: godt selskab, sol, lette skyer, vind ca 6 m/sek fra øst og små bølger, store bølger, søde bølger, drilske/frække bølger og hjælpsomme bølger. Jeg har målt turen op til 22 km.

Laila

Turleder: Bent. Deltagerer: Rigmor, Lene, Marianne, Stig, Tonny, Benny, Bent, Erik og Palle

Efter en køretur til Rørbæk sø, kom kajakkerne i vandet og vi kom godt af sted. Gennem søerne var der områder hvor en græsslåmaskine havde været på sin plads, vi kom dog igennem og tog hul på åen. Åen viste sig at være en oplevelse som det varer længe inden forsvinder. Skjern Å er meget smal og MEGET snoet, så vi var lidt brugte da vi efter 20 km ankom til Brande Camping. Der var slået et stort telt op som vi indtog, grillen blev startet, sovepladser indrettet, der var også tid til kolde bruse bade. Efter dejlig mad og drikke blev det hurtigt ”Go nat” og nattens lyde var så øredøvende at selv dræbersnegle og stankelben holdt sig på afstand.

Efter hyggelig morgenmad kom vi af sted på det sidste stykke til Skarrild. Mange forhindringer gjorde det spændene at komme frem, nogle brugte meget tid på at kravle i træer, andre måtte i vandet af forskellige årsager. Efter 2,5 times sejlads havde vi tilbagelagt 3,8 km, så der blev meget brug for Eriks undervisning i bagror. Lidt efter lidt blev åen mere sejlbar og så skulle der hænges i for at overholde tiden. Der var overbæringer og stryg som skulle forseres, nogle bar og andre valgte en tur i rutsjebane, der var udfordringer nok til alle. Vel ankommet i Skarrild var det tid til at pakke sammen og sætte kursen mod Odense.

Jeg, som nyt medlem og med 2,5 mdr. i kajak, fik opgaven med referatet fra turen og vil takke deltagerne for en god oplevelse.

Tak til Bent som turleder og tak til Kaj for tomater, agurker og blommer.

Palle

IMGP0516 600 x 450

Turleder: Kaj Deltagere: Niels. Kaj. Tonny. Lisbeth. John. Marianne. Stig. Jeppe. Alex. Jørgen. Jørgen R. Torben. Palle. Lars Chr. Christian. Carsten. Benny. Lene. Sjak. Erik. Birgitte. Poul Henning. Sonny. Erik C. og Preben.

Turen gik til Enebærodde, der hvor myggene er sultne. Vejret var mørkt, men stille og lunt.

En flok sejlede mod Gabet, og nogle måtte kæmpe hårdt for at prøve, om de kunne få to stjerner på ropasset.

De ville ikke bade sammen med resten, da de mente at de var blevet vasket nok.

Flokken, der kastede sig over brød, marmelade og andre hjemmegjorte delikatesser, var stor, igen en skøn tur med klubben.

Alex

IMGP0486 912 x 684Turleder: Kaj. Deltagere: Kaj, Laila, Karen Elise, Jørgen Roy, Lars Kjærgaard og Christian

Vi lagde ud fra Kongebrogården i flot og stille vejr. Kaj havde besluttet at turen skulle gå til Kolding fjord, vi bakkede alle op om forslaget og glædede os til at se nye steder.

Vi sejlede under den gamle Lillebæltsbro og krydsede bæltet, vi så en del marsvin, faktisk dukkede der helt u varslet 2 store eksemplarer af slagsen op klods op af Kajs kajak. Kaj var lidt stille et par sekunder sådan lige til bølgen havde lagt sig, men ærgrede sig efterfølgende over at han ikke havde klappet dem, når de nu var så tæt på. Vi så en enkelt sæl og sejlede så forbi et havbrug. Hold da fast nogle flotte fisk

Vi fandt et godt sted til frokosten, Lars gav øl da det var hans 61 års fødselsdag. Fin hjemtur med en hurtig afsluttende svømmetur.

Tak for en god tur.

Christian

PS. Jeg kan varmt anbefale mandags turene, deltagerne er for det meste modne mennesker med stor livserfaring som vi kan høste stor gavn af.

Turleder: Bent. Deltagere: Bent, Kaj, Palle, Laila, Linda og Benny.

Vejret var meget blandet denne mandag, hvor der mødte seks friske piger og drenge op. Som sædvanligt havde Bent en plan, nemlig at køre til Skaboeshuse og ro mod Nyborg.

Det blæste en del fralandsvind, så os uden ror havde lidt arbejde med at holde kursen. Da vi kom til Broen, var der vind den ene vej og strøm fra den anden retning, det gav nogle sjove bølger, som alle klarede i fin stil.

Vi roede ind i den gamle færgehavn for at spise frokost, og så begyndte regnen og vi måtte i læ af D S B’ s kursusbygning.

På hjemvej lovede Bent is, men! IS huset var blevet væk, efter han var der sidst, engang i forrige årtusind. IMGP0469 1203 x 902Vi holdt en lille pause, hvor der også kom regn.

Det blev til 16 km. På en igen god mandagstur.

Kaj

IMGP0479 912 x 684

Turleder: Sjak
Deltagere: Kaj, Bent, Benny, Palle, Helle, Kenneth, Jørgen, Christian og Sjak

Med op til 10m/s skulle vi finde et rovand med læ fra vest. Det blev Kerteminde Nordstrand. Det blev en let tur i medvind og små bølger mod nordøst. Vi fandt en rolig vig ved Stavre Hoved til en forfriskning.

Turen tilbage i modvind gik tættere på kysten i læ.

Med kajakkerne på traileren var der ganske få friske vinterbadere, der fik en svømmetur i det sommerlune vand.
På vejen hjem til aftenkaffen kunne vi konstatere at solen allerede går lidt for tidligt ned, lissom den gjorde sidste år ved den her tid. Vi kunne ikke lave om på det, men bare nyde en hyggelig aften.

/Jørgen
  

sverige13-1

Vi var, 9 der startede fra klubhuset kl. 6.00: Torben, Anders, Erik Reinsborg, Jørgen, Peder, Stig, Laila, Helle og Mads.

Erik og Stig kørte de 700 km. Vi skulle op til Gryt og St. Anna skærgård ca 150 km syd for Stockholm, og Stig havde fundet et godt udgangspunkt, nemlig Sanden Camping på Norra Finnö.

Vi havde godt vejr hele tiden, vi fik lavet nogle gode dagsture, der var ingen uheld eller episoder, så det blev en rigtig god klubtur. Peter, Jørgen og Helle havde ikke været med før. Det er godt med nye deltagere, så det ikke er de samme år for år, - synes vi alle. Samlet blev det til ca 102 km, nogle sejlede nogle få km mere.

Vi var glade for Stigs suveræne lederskab ved forberedelsen og under turen: fremskaffelse af kort, check på vejrmeldinger, gps-kontrol af hvor vi befandt os, skippermøder og andet.

Tak til Erik og Stig, fordi de påtog sig at køre. Og tak til Helle, som har styret økonomien.

Mandag 1. juli. Sanden Camping – Bråtholmen 2 km

På det nyslåede græs ved Sanden Camping pakkede vi kajakkerne, og med fyldte vandflasker, andre nødvendige drikkevarer og udrustning til en uge, lå vi alle sammen ret dybt i vandet. Der var sol og ingen vind.

Efter et par km roning, hvor det bare var rart, at vi ikke sad i bilerne, gik vi i land på Bråtholmen syd for Sanden. Fik slået teltene op på øens sydvestlige hjørne og havde en herlig aften.

Jørgen, Helle og Torben præsenterede Jørgens medbragte kyllingegryde med garamasala. Lækker mad, hyggelig stemning.

Tirsdag 2. juli. Bråtholmen - Gröskär 21 km

Vi var enige om at ro sydover, nærmere bestemt i en syd-sydøstlig retning. Vi krydsede Korsfjärden og sejlede gennem Finnleden indenom Södra Finnö, videre syd om Ämtö og Väggö, nord om Håskö til vi fandt en passende lejrplads på øen uden navn – troede vi. Jeg mener det var på Gröskär.

Igen var der disket op på fortræffelig vis, og efter opvask og afslapning tog vi den traditionelle aftentur til formentlig øens højeste punkt. Det var her vi så en myretue på en meters højde, det var nok en millionby med tæt trafik på myrestierne.

Onsdag 3. juli. Gröskär – Tallskär 13 km

Gröskär – Tallskär ligger tæt ved hinanden, men vi ville til byen Harstena og tog ad vandveje turen hele vejen nord om øgruppen, som Harstena ligger på/i . Ved Flisö fik vi friske østersøbølger fra sydøst direkte imod os, men det gjorde ingen skår i glæden. Efter en km fortsatte vi mod sydvest, og kom ind til Harstena ad den naturlige havn fra syd. Vi kom iland på en ganske lille solvarm græsplet midt i byen. Besøgte efter frokost Harstena museum, skole og trankogeri. Byen har tidligere haft et stort fællesskab omkring et sparsomt landbrug og sæsonvis sælfangst. Og de hundredevis af røde åkander – nøkkeroser – i klippebassinet var rigtig flotte. Ved Harstena sås snog og stålorm. Og et stort bassin med igler til blodsugning.

Med friskflåede fladfisk og små nye kartofler sejlede vi så fra Harstena mod nord og vest og fandt en ideel lejrplads på Tallskär. En kort dagstur, men hvad skulle vi nå? Igen en selskabelig og åndrig aften.

Torsdag 4.juli. Tallskär – Tallskär 26 km.

Aftenen forinden var vi blevet enige om at lade teltene stå og sejle en rundtur. Sidst på formiddagen har vi sejlet de knapt 8 km stik nord i stille vand og med solen i ryggen til Kupan, en skærgårdsø på ca 30 m i højden. Her er en virkelig fantastisk udsigt over både ydre og indre skærgård, så der blev taget nogle flotte billeder. På toppen er bygget en 4 m høj, sortmalet varde, og et officielt skilt forkynder, at her var den danske konge Valdemar Sejr i forbindelse med togtet til Estland i 1219!

Efter frokost roede vi mod vest, vi skulle nord om Missjö, og kom vist også nord om nogle småøer, men havnede alligevel det rigtige sted, nemlig Tyrislöt, hvor vi kunne få et hvil med kaffe, kager og is på terrassen.

Sidste etape på dagen var de omkring 9 km mod sydøst hjem til Tallskär.

Aftenunder holdningen bestod af spring fra klippen, indledt af den populære TEVA-konkurrence.

Fredag 5. juli. Tallskär – Birkö ca 24 km

Vi sejler fra Tallskär ved Harstena 10.45 til Mansö sydvest for Kupan til en kort strækkeben pause. Videre gik det næsten stik nord på vestsiden af en trafikeret sejlrute 7 km, inden vi fandt et passende sted, hvor vi kunne spise frokost.

Vi ville til Aspøya, og det kom vi da også efter nogen søgen. Øer, skär og bugter ligner hinanden så meget, så spørgsmålet bliver, hvor er vi egentlig i forhold til kortet? Så er det rart at have en GPS med, og Stig måtte flere gange lægge sig ind over min kajak for at vise mig det sande billede af omgivelserne. Længe leve teknikken.

På Aspøya er ingen by, ingen butik, vi kunne købe nogle gedder af en dame, hvis det ellers kunne friste. Det kunne det ikke, så vi sejlede videre nord om øen i friske bølger, og fandt til sidst ind til Birkö øst for Aspøya. Her ventede en super køkkenplads og en flot solnedgang på os. De brægende får forsvandt, da vi havde indtaget pladsen og lagt os op på etagerne.

Den 3-retters menu bestod af1) aspargessuppe 2) risotto med skinke 3) massevis af pandekager, Jørgen kunne næsten ikke holde inde med bagningen. Og Torbens moskusdufte var super mod myggene.

Lørdag 6. juli. Birkö – Sanden Camping ca 16 km

Vi forlod Birkö, sejlede syd om Aspöya og mod vest, over den nordsydgående sejlrute, nord om Risö og Yxnö og vest om samme.

Denne dag prøvede nogle af os fart. Med 6 km/t, som vi alle kan holde til, kommer man godt fremad. 7-7½ km i timen, så er det fordi man skal nå noget, og det går ikke over for lange stræk. Et par gange lå en lille gruppe foran og gav den alt, hvad pagajerne kunne holde til. Vi nåede lige op til 10 km/t. men Anders kunne nok have sejlet lidt hurtigere.

Endelig sejlede under landevejsbroen og nåede frem til Sanden Camping, turens udgangspunkt.

Men vi gik ikke i land. Vi havde aftalt at bruge en times tid på at lege:

Våd og tør udstigning. Makkerredning. Op i kajakkerne, når begge er i vandet. Våd indstigning, Vendinger mm. Alle deltog, men nogen var bedre end andre.

Så kom kajakkerne op på det solbeskinnede græs, blev tømt og lagt på traileren. Vi tog bad, slog telte op, drak øl og andet godt og blev klar til middagen: Wienersnitzel på restaurant med et stort glas øl. Stolene gyngede en smule under os alle, og Jørgen holdt en fin takketale til Stig om, hvordan ”plejer” alligevel havde været med på turen.

Søndag 7.juli. 700 bilkm hjem til Odense

Afgang fra Sanden Camping kl.10.00, hjemme i Odense ca 18.30. Erik skulle videre til Vestkysten, men havde dog tid til at køre os hjem hver især. Stig trak traileren på hjemturen, så resten af holdet kom hjem et par timer senere.

Hvad skal der til en god lejrplads?

Plane områder til 8-10 telte.

Stort vandret køkkenplateau til gryder og lænestole

Udsigt til en flot solnedgang henover vandet

Gode bademuligheder med spring fra stejle klipper

Bålplads med mobildækning

Mulighed for en aftentur til øens højeste punkt

Og Morgensol.

--- og sådan var alle vores lejrpladser.

 

Hvorfor gør vi det?

På trods af myggestik, vådt tøj, ujævn ”sengebund”, ingen smør på brødet, skovridderstilling you know, ingen fjernsyn, pakning og tømning af kajakkerne dagligt, så gør vi det alligevel, igen og igen. Hvorfor?

Vi snakkede om det flere gange, svarene var mange:

Vi er i naturen, vi leger, vi griner meget, vi drikker vin før, under og efter maden, det er billigt, der er ikke noget vi skal, vi kan (også) lide det simple, vi føler os som en flok, vi er tæt på hinanden, vi oplever nye ting, og vi finder altid en god lejrplads.

Og desuden ved vi jo, at vi kommer tilbage til ordnede forhold.

Mads

Arkivbillede fra Danmarks fugle og natur 

Deltager: Stig, Laila, Anders, Sjak, Mads, Erik og Jørgen. Turleder: Erik

Det skulle have været en vadehavstur til bl.a. Koresand. Vejrudsigten var blevet studeret flittigt i løbet af ugen, det så ganske fornuftigt ud, men 2 dage før, hvor udsigterne bliver troværdige, var vinden taget til og dagen før var det helt slemt med 9-11 m/s. Så den tunge beslutning om aflysning måtte tages.

I stedet blev det aftalt at tage en bølge/vind tur et andet sted, som blev Fyns Hoved. Af de oprindeligt 9 tilmeldte var de 7 mødt op.

Vi kørte til Korshavn, satte i og roede rundt om Fyns Hoved og lidt ned af østsiden til lidt efter campingpladsen, holdt frokostpause og tilbage igen.

Vinden var omkring 8 m/s fra vest, så vi fik vind og bølger fra alle sider. På ”spidsen” af Fyns Hoved var der en del, der var vokset til at blive ”rigtige” bølger. Dvs. bølger, hvor man ikke længere kan se hinanden dvs. noget, der ligner 1 meter. Bølgerne var i hvert fald høje nok, for der skulle, selv med det erfarne mandskab, 3 makkerredningerne til før vi kom i læ på østsiden.

Det var kanon at få afprøvet om de makkeredninger, vi laver på fladt vand, også kan gennemføres når det virkelige gælder. Og det kan de, selv om det tager længere tid. Men det blev også åbenbaret at manøvrering er vanskeligt og tager tid. Så 2 oplæg til eksimoredninger måtte afbrydes, da det tager for lang tid at komme i position på en kontrolleret måde, også selv om man ligger få meter væk.

I den lange frokostpause, som blev holdt på den fineste sandstrand i fuld sol og i fuldstændig læ, blev der drøftet om vidt og bredt. Bl.a. om vanskeligheder ved at bo sammen og flytte sammen i relativ høje alder. Fra det filosofiske hjørne fremkom forslag til løsning af de fleste daglige små samlivsproblemer (og alle mulige andre problemer).

Løsningen består at omdefinere det man tror, er et problem til at være et ikke-problem, ved at se det i det rette perspektiv. Løsningen kommer her:

Betragt det du tror, er et problem og tænk så, at det i virkeligheden er en ligegyldig detalje.

Set ud fra

-          livets korthed

-          dødens vished og

-          evighedens længde

-          er jo det en ligegyldig detalje.

Så når konen/manden/kæresten f.eks. kommer hjem med en bule i bilen, ja så er det jo en ligegyldig detalje i det STORE regnestykke.

Så Anders – fra nu af – retter du ALDRIG mere på de skæve puder i sofaen om morgen. Husk det er en ligegy…..

Ha’ en god dag – også i morgen.

Erik

IMGP0414 1203 x 902

Turleder: Sjak
Deltagere: Lone. Erik C. Kaj. Benny. Stig. Laila. Linda. Tim. Lars Chr. Bent. Alex. Erik R. Sjak. Palle. Anja. Kenneth. Benny. Tommy og Tine.
Gæster: Sara. Carina. Lisbeth og Jeppe.

Turen var lige ved at blive aflyst, da Kaj ikke kunne finde sin kajak på stranden. Heldigvis var den blot blevet glemt ved siden af traileren.

Der var fire begyndere med som lavede øvelser.Imens vi andre sejlede en tur mod Nordstranden for så at sejle tilbage til Sydstranden og følges ad til Siberien. Vi holdt pause et stykke fra det lille hud ved hovervejen.

Vi var heldige at se en stime makraller ca. fire til fem  meter fra stranden. Så for nogle blev pausen mest brugt på at ærge sig over mangel på fiskegreg frem for øl og kiks.

Turen tilbage foregik i små grupper og med hyggelig snak. Tilbage ved Sydstranden var der nogle der øvede makkerredning - bl. a. Lene og Linda, som også tog en dukkert før vi kørte hjem til klubhuset.

 God tur i næsten havblik og en lun aften.

Anja

IMGP0387 1203 x 902

Turleder: Bent Deltagere: Bent Kaj, Christian, Jørgen, Rigmor.

En helt igennem fantastisk mandag med en sol, der lurede bag skyerne og tittede frem indimellem. En blid brise, små bitte bølger og havvand og luft med næsten ens temperatur.

Min første mandagstur – ene høne blandt fire galante og opmærksomme haner.

Vi tog til Skåstrup, nordvest Fyn, Båring Vig.

Da der var proklameret Claus Meyers brownies allerede ved turstart, måtte vi holde pause efter 15 minutter for at nyde en kop kaffe med disse brune himmerigsmundfulde. Egentlig havde vi lyst til et svalende bad, men Jørgen - som stedkendt - fortalte os, at der var et grimt udløb, hvorfor vi måtte vente endnu en times tid.

Og så kom legebarnet op i hanerne og der skulle hoppes fra kajakkerne. Mærkelige, men interessante scener udspillede sig og der blev som bevis på disse ekvilibristers opvisning taget massevis af fotos. Endelig måtte den ene efter den anden forsøge sig udi kunsten at stå op i kajakken. Ak ja…

Vi holdt en tiltrængt pause med mad, drikke og chokolade, hvorefter vi vendte kajakkerne og padlede sikkert retur til udgangspunktet en ganske vidunderlig sommerdag rigere.

Kh Rigmor

Deltagere: Jørgen R., Helle, Vagn, Karsten, Tim, Sjak Og Kenneth.

Turen gik til Bogense Havn, hvor vi kunne finde lidt læ til at sætte kajakkerne i for den kraftige vestenvind. Der blev trænet i basale færdigheder og sluttet af med makkerredninger.

Da vi padlede ud forbi molen fik vi prøvet hvad det vil sige at sejle i bølger. Alle vendte tilbage med et smil på læben.

Kenneth

IMGP0372 1203 x 902

 

Turleder: Kenneth Deltagere:Lars Chr., Marianne, Stig, Kaj, Susanne, John, Carsten, Torben, Sjak, Søren, Ulla, Eva Anette, Paul Henning, Vagn, Tim, Erik og Benny

Frisk vind fra vest og fin sol. Det var lige vejr til kajak.

Benny var føste mand på skansen, jeg kom lige efter og snart var vi mange.

På trods af den gode vind blev vi alligevel en pæn flok til turen.

Valget faldt på Nordenhuse, for der var læ.

Der var hurtigt læsset og snart lå kajakkerne i vandkanten. Ved fælles hjælp sker der hurtigt noget.

Vi gled mod syd med broerne langt ude i horisonten. Vandet var helt fladt, men vinden kunne mærkes et stykke ude.

En solplet kaldte på en pause, hvor der blev sendt kiks og andre gode sager på omgang.
Solen var ved at forsvinde, da vi nåede bilerne.
Jeg gik glip af en synkron opvisning i grønlændervending. Det skulle have set godt ud, men jeg nåede en badetur, og det var dejlig friskt.
Ved kaffen var der akut mandefald. Derfor var der rigelig kaffe, ost og brød til den lille, stærkt hyggende flok, der var tilbage.

Tak for en dejlig tur

Carsten

Mandag d. 29-7 Røjle Klint

Turleder: Bent Deltager: Kaj, Christian, Bent, Arne, Tonni og Benny.

Min første mandagstur, en tur på ca. 15 km. og min anden kajaktur efter min sygdom, men det gik fint. Jeg skulle nok have bekymret mig mere for min lattermuskler end mine ro-muskler, i det hyggelige selskab!

Vi kørte til Strib fyr og satte kajakkerne i, og roede mod Røjle Klint.

Christian havde chokolade med til en kaffepause, så den blev holdt efter en lille times tid. Lige inden middagspausen forslog Bent at vi skulle bade fra kajakkerne, altså hoppe ind og kravle op i kajakkerne igen, uden at gå på land. Arne og mig havde ikke lige mod på det, men pludselig lå de 4 andre i vandet og badede. Uden Arne og mig hjalp, kom de enten selv eller ved fælles hjælp, alle 4 op i kajakkerne igen!

Så blev det middag, madpakker og øl kommer frem, nye og gamle historier bliver fortalt, mere eller mindre sjofle rim og vers bliver fremført og fornærmende bemærkninger fyr igennem luften... Det er her man skal passe på sine lattermuskler, hvis man er ude af form til at være med på en kajaktur i Odense Havkajak Klub!

Oven på det, var det godt med en lille middagslur.

Tilbage i kajakkerne og tilbage mod fyret, men på tilbagevejen var Tonni ikke blevet helt færdig med at bade fra kajakken, men vi fik ham hurtig op igen, og kom vider. Tilbage ved fyret blev der også tid til en lille badetur fra strandbredden. Her efter blev kajakkerne pakket, og vi kørte glade og tilfredse hjem efter en god dag.

Tak for en god tur!

Benny

 

Kajs Øtur til Ærø 27. og 28. juli 2013.

Turleder Kaj, Deltagere: Erik. Jørgen Roye, Eva Annette, Tim, Bent og Kaj

Efter en del pakning både ved klubhuset og ved havnen i Ballen kom vi endelig af sted ved 11 tiden.

Planen var at vi skulle fra Ballen til Skarø, Hjortø, Birkholm og Ærø. Vejret var flot med meget varme og ingen vind.

Lige før vi nåede Skarø opdagede Erik at han havde glemt sin helt nye cedertræspagaj på havnen i Ballen. Han måtte så vende om og ro tilbage efter den. Nogle venlige kajakroere havde lagt den tilbage på traileren. Det var nok det hurtigste der blev roet på turen: 8,5 km/h i gennemsnit. Erik blev så også snydt for kaffepausen på Skarø.

Nu fortsatte vi til Hjortø hvor vi indtog vores medbragte mad i skyggen i nogle havestole lige foran indgangen til toiletterne på havnen.

Da vi havde spist og snakket fortsatte vi til Birkholm hvor havnefogeden modtog os og spurgte om vi skulle overnatte på øen. Vi forklarede at vi agtede at sejle til Ærø. Han anbefalede så at vi gik op til døgnkiosken hvor der både var is og wienerbrød at købe. Så efter at vi havde drukket kaffe gik vi op forbi gadekæret der vrimlede med grønne frøer og videre til døgnkiosken hvor vi købte is.

Eva Anette og Bent talte meget varmt for at vi blev på Birkholm og overnattede. Der manglede stadig omkring 10 km til Ommel på Ærø, det var ved at blive sent og ingen af os havde prøvet at bo på Birkholm. Men der var ingen medfølelse fra turlederen, han ville til Ærø, så vi fortsatte.

Derfor satte vi så ud på det sidste lange kryds der førte os forbi Egholm og forbi odden ved indsejlingen til Ærøskøbing. Kaj mente at teltpladsen lå her men det viste sig at den lå helt inde i bunden af vigen ved Ommel havn. Det var en rigtig fin plads med toiletter og bad. Ros for det.

Himlen var imidlertid ved at blive mørk og truende så vi skyndte os at sætte telte op og tænde op i den nye Weber grill der var til rådighed på pladsen.

Aldrig så snart var teltene sat op inden der kom en voldsom tordenbyge med tilhørende storm. Det blæste så teltene næsten lå fladt hen ad jorden. Og vandet i fjorden blev pisket op til skum. Godt vi var nået på land.

Der manglede et sted at kunne komme i tørvejr så det blev i første omgang handicaptoilettet. Der var dog nogle modige deltagere der kiggede ind i de skure der var på havnen og det viste sig at et af dem var indrettet til værksted, lager og vigtigst: smugkro. Der var stole og borde og et køleskab med kolde øl til 7 kr./ stk. Her blev vi enige om at indtage vores aftensmad. Vi fik hyggeligt selskab af en enlig cykelturist som også savnede husly.

Middagen bestod af Kajs indkøbte ribben og Lottes hjemmelavede kartoffelsalat. Kolde øl og lunken rødvin. Lækkert.

Søndag.

Tidlig morgenmad med nybagt Bannock brød, kaffe og havregryn.

Vi fik pakket sammen og kom af sted i god tid.

Der var lidt mere vind og bølger, men ikke noget der gav problemer på turen fra Ærø og til Birkholm. Nu var det dog blæst mere op så vi fik medvind og temmelig store bølger på turen fra Birkholm og til Tåsinge hvor vi ramte sydspidsen. Turen fortsatte langs Tåsinge med sidevind frem til Skovballe havn hvor vi gik ind og fik frokost.

Kaj havde lovet at sørge for tørkost, men det lykkedes ikke helt da rugbrødet var temmeligt vådt og smagte af saltvand.

Nu blæste det op til 8-9 m/sec som vejrudsigten også havde lovet. Så efter lidt snak frem og tilbage enedes vi om at de 3 stærkeste roere, Erik, Tim og Eva Anette roede tilbage til Ballen og hentede bil og trailer medens resten blev i Skovballe.

Det blev en hård tur for dem der tog tilbage med vind og bølger fra siden og forfra. De fortalte om bølger op imod 1 m.

Turen blev på i alt 51 km for dem der tog hele vejen og 41 km for de øvrige. Lørdagen alene 24 km.

Alt i alt en rigtig god tur.

Bent

Lille videoklip fra turen over vandet:


Garmin, rute for Øturen

xgallery}Kalot/20130727{/gallery}

Turleder: John. Deltagere: Benny, Helle, Kim, Lykke, Lars Chr., Anders, Susanne, John, Kaj, Stig, Marianne, Kenneth, Tim, Lene, Anne, Sofie, Jørgen, Karen Elise

Efter en hurtig afstemning blev det ved flertal besluttet at sejle et smut til Romsø. Luften var varm og humøret højt, da alle steg ind i bilerne. Vi ankom til Målestrand, hvorfra vi i et behageligt tempo satte kurs mod Romsø. For omkring fire af deltageren, heriblandt mig selv, skulle dette være første gang, de satte benene på Romsø.

Turen derover bød på lidt bølger, men heldigvis ikke flere, end hvad nemt kunne overkommes. John og nogle andre var så heldige at få øje på nogle marsvin på turen derover, da de dannede bagtrop. Da vi nåede Romsø, havde vi sejlet i omkring 55 min og lige under 4 km. Nogle havde derfor brug for at strække benene, mens andre valgte først at sejle en tur rundt om øen. Vi der gik i land kom ud på noget af en vandretur gennem krat og skævt terræn. Vi så mange dådyr og en rigtig smuk natur. Vi mistede efterhånden Kaj, hvilket vist er en tradition på Romsøture. Det viste sig dog, at dette skyldtes, at Kaj havde taget den rigtige vej, mens resten af os var blevet ledt på vildspor. Vi fandt dog til sidst alle tilbage til kajakkerne, hvor dem der sejlede rundt om Romsø nu også var kommet i land.

Efter øl og lidt småkager satte vi os igen i kajakkerne og satte kurs mod Målestrand. Der var næsten ingen bølger, og solnedgangen dannede flotte røde farver på himlen, mens månen stod op som en lyserød skive. Nogle stykker var igen så heldige at få øje på marsvin. Da vi kom i land var solen gået ned, men det afholdt ikke størstedelen fra at tage en svømmetur.

Kim var lidt for hurtig til at sætte sin kajak på taget af bilen og fik derfor lavet et hul i kajakken. Heldigvis blev alle andre kajakker transporteret ubeskadiget tilbage til klubhuset, hvor der var fransbrød, kage, hjemmegroede grønsager og snaps.

Tak for en hyggelig første onsdagstur med klubben

Lykke

xgallery}Kalot/20130724{/gallery}

IMGP0273 1203 x 902

Turleder: Bent Deltagere: Bent. Kaj. Christian. Jørgen R. Erik og Arne.

Vi startede fra klubhuset kl.9.00 og turlederen havde besluttet, at der skulle sejles rundt om Bogø.

Vi fandt da også ned til Aborg Strand, hvor vi satte kajakkerne i vandet og begyndte turen, hvor første stop skulle være ved fyret .Vejret var fint og vandet roligt så det gik fint.

Vel ankommet til fyret holdt vi et lille hvil, og der ville Kaj så forsøge at stå op i kajakken .Forsøget blev muligvis foreviget af Christian, selv om det var noget, der skulle gå meget hurtigt!

Vi forsøgte at få Kaj til at vise "stuntet" i langsom gengivelse, men det kunne han ikke. Mens vi holdt hvil kom der et par kajakroere fra Sønderjylland ,som vi så snakkede lidt med, og Kaj og Jørgen viste deres kajakker for dem .Derefter gik vi op og "sparkede" til fyret kajakkerne blev så sat i vandet igen, og vi roede videre. Nu gjaldt det om at finde et sted, hvor vi kunne indtage vore "medtagne" madpakker.

Første sted hvor vi lagde ind, var der for meget tang og for mange fluer , så vi roede videre, til vi fandt et sted, hvor der var mindre med tang og mere sand.

Undervejs dertil var der et mindre møde med nogle sæler.

Efter vores middagspause roede vi så videre og holdt et kort hvil, inden vi satte kursen mod Aborg Strand.

En helt igennem vel tilrettelagt tur.

Arne Krog.

 

Turleder: Kaj Deltagere: Anne Sofie. Rigmor. Hanne. Susanne. John. Tonni. Lars Chr. Tim. Bent. Jørgen R. og Kaj.

Det var en eventyrlig sommeraften , meget varmt skyfrit himmel og en lidt frisk vind fra nordvest. Vi var mødt 11 op og der blev foreslået at ro til Romsø, men nogle af pigerne var lidt nervøse for bølgerne.. Det blev bestemt at køre til Måle Strand og se på det.

Da vi kom dertil udnævnte jeg mig selv til turleder og bestemte, at vi roede mod øst rundt om Stavre hoved, Vi fik solen og vinden i ryggen og en smuk tur langs kysten. Der blev fundet en solrig plads til vores pause, der var med øl og masser af kiks.

På hjemturen så vi flere marsvid, bl. andet var Tim, Bent og jeg meget tæt på to af dem. Vinden havde lagt sig helt og roede ind i den smukkeste solnedgang. Det var sådan en aften man drømmer om, når den lange vinter kommer

Kaj

Turleder. Bent Deltagere: John. Kaj, Christian og Anni, Jørgen og Bent

En tur med udfordringer.

Efter kort rådslagning i klubhuset var alle enige om Fyns hoved, med udgangspunkt fra Korshavn og rundt om hovedet til campingpladsen.

På vej mod målet, ca.5km efter Munkebo kom Jørgen , uvis af hvilke årsag , i tanke om at han havde glemt sit skørt derhjemme. Efter kort rådslagning tilbød John at køre tilbage til klubhuset for at hente et.

Bent og Jørgen fortsatte mod målet, fik læsset alle kajakker af så alt var klart og klappet til John og co. kom frem.

Da de kom frem havde de enstemmigt besluttet at jeg ( Jørgen) som straf og belæring skulle skrive referat.

Jeg modtog dommen uden at kny.

Vejret i Korshavn var ikke helt som meteologerne havde sagt, i stedet for vindstyrke 5 var det styrke 7, med skum på bølgetoppene udenfor havnen. Uagtet dette ville vi alle ud i det åbne vand, det gik fint indtil vi kom ud til spidsen af Mejlø. En forkert sø og et åretag i den blå luft fik Anni til at vælte, og da den indbyrdes afstand var for stor, måtte hun ud af kajakken. Meget flot for øvrigt idet Anni beholdt hat og briller på fra det øjeblik hun væltede til hun var vel tilbage igen.

Vi besluttede nu at gå i land på Mejlø, der netop på dagen var åbnet for besøgende, for at få skiftet tøj og komme til hægterne.

Jeg tilbød en gammel dansk som forsoning for min glemsomhed, der blev ikke sagt nej tak, men der måtte 2 til før de ville tale til mig igen.

Vi fortsatte i smult vand til Vejlø hvor vi havde besluttet at frokosten skulle indtages, kort før landgang så vi en havørn lette, et flot syn.

Efter frokosten hvor vi blev beværtet med Ale no.16, og flere af Bents fremragende bitter, optrådte Kaj med imitation af en hane på et ben, en høne, og en hønsepige.

En utrolig flot præstation der ikke overgås af nogen nulevende.

På tilbageturen delte vi os op i hold for at sejle henholdsvis øst og vest om Mejlø. Der var vandgang fra Langøhoved og kort efter var alle lykkelig forenet til den afsluttende Ale no.16.

Jørgen

xgallery}Kalot/20130715{/gallery}

Turleder: Bent Deltagere Kaj. John. Jost. Erik. Lene. Stig. Brian. Helle. Jørgen. Erik C. Bent. Lars. Tonni. Rigmor. Carsten. Marianne. Susanne. Eva Anette og Vagn.

Turen gik til Sydstranden i Kerteminde og sydover. Vejret var solrigt med en jævn vind fra nord, hvilket gjorde at bølgerne rejste sig en smule og fik testet selv de mere øvede roere.

Efter et velfortjent hvil, hvor depoterne på vanlig vis blev fyldt op, gik turen hjemad mod solnedgangen.

Jost

xgallery}Kalot/20130710{/gallery}

Mandagstur den 8. juli for pensionister, subsistensløse og andet godtfolk.
Turleder: Bent Deltagere: Kaj, Bent, Arne og Christian.

Vejret var fantastisk og vi besluttede hurtigt at det blev Æbelø. 
Arne fik Johns kajak, dette viste sig at være en succes.

Vi ankom til Lindøhoved efter en flot køretur (Kaj viste vej, hvad jo aldrig skorter på en oplevelse).
Det var meget lavvandet, så vi trak kajakkerne stik vest, hvor vi faktisk hurtigt fik vand under kølen, for så at gå vest om øen. Mens vi vadede svømmede små 3 cm. fladfisk rundt på bunden. Vi sejlede ud omkring Drætteholm og Drætlingen så vi lige kunne oplever lidt bølger på vej mod Æbelø.

 

Turleder: Kenneth. Deltagere: Kaj. Sjak. Lars. Poul Henning. Carsten. Stig R. Marianne. Erik C. Jørgen R. Lars Chr. Lene. Bent. Karen Elise. Vagn. Alex. Kenneth og Benny.

I aften var der begyndertur. Der var 17 deltagere og de to var nybegyndere, Sjak og Kenneth, som ikke havde sejlet ret meget endnu i år.

Turen gik til Fuglesang. Vejret var skyet med let vind. Alex startede med en dukkert da vi satte kajakkerne i vandet. Vi sejlede en lang tur mod vest til en forandring.

I pausen fik vi det helt store udvalg af kiks og småkager. Derefter roede vi tilbage . På hjemvejen fik vi selskab af både sæl og marsvin, som hilste på os

Da vi kom tilbage stod den på træning og badning, det var skønt.

Hjemme i klubhuset havde Benny sørget for kaffe, brød og kage samt dækket op, han var frisk oven på operationen.

God bedring til Benny og tak for en skøn aften.

Lene

xgallery}/Kalot/20130703{/gallery}

Turleder: Bent Deltagere: Bent, Kaj, Christian, Lars, Jørgen Roye.
DMI havde varslet vind på 2-4 m/ sec. så vi kørte til Knold hvorfra vi kunne ane Lyø i disen.
Der satte vi kajakkerne i vandet og roede over til Lyø i stille og roligt vejr. Vel ankommet holdt vi en lille pause og aftalte det videre forløb.
Først roede vi en tur ind i Lyø havn hvor vi mødte en flok hollandske kajakroere som var kommet fra Fynshav og nu roede videre mod Svelmø.
Derefter gik turen videre ud omkring en lang odde der stak ud i havet og om på vestkysten hvor vi ville ro ned og se klokkestenen. Her kom der temmelig store bølger imod os, men turen forløb planmæssigt og vi lagde til ud for stedet hvor klokkestenen er.
Vi tog vores madpakker med og travede op til klokkestenen og spillede lidt på den ved at slå på den med mindre sten. Den har en ret flot klang.
Efter indtagelsen af den medbragte mad gik vi atter i kajakkerne. Det var lidt svært fordi bølgerne nu slog lige ind på den stenstrand vi skulle ud fra. Vi kom dog alle vel på vandet med god hjælp fra Christian og Lars som holdt balancen medens vi satte skørterne på.
Nu fik vi vores sag for da bølgerne nu kom skråt bagfra og var blevet en del større. Det gik dog fint for alle og da vi igen kom ud for nordkysten fik vi læ og bølgerne lige bagfra så tilbageturen forløb let og hurtigt.
Det blev en rigtig god og lærerig tur hvor især Jørgen imponerede med sin evne til at klare forskellige bølger uden at vælte. Ialt ca. 16 km.
Efter en hurtig dukkert hvor alle deltog kørte vi tilbage. For en gangs skyld i passende tid

.Bent

xgallery}/Kalot/20130701{/gallery}

 

Turleder: Kaj Deltagere: Stig, Marianne, Helle, Sjak, Torben, Lars K. og Kaj. Tur leder: Kaj.

Kl. 18.00 var der læsset 7 kajakker til onsdags turen, at der ikke var flere , var nok vejrets skyld.

Der blev enighed om at stå ud fra Nordstranden i Kerteminde, idet vi vurderede, at der ville blive rimelig magsvejr, vindretning taget i betragtning.

Og vi susede også udad mod Stavreshoved, med fine bølger ind fra agten for tværs om styrbord, ren transport.

Gik man lidt længere ude fra kysten kunne man godt finde rimelige bølger, med en lille smule skum på.

Ved sidste lille pynt inden selve Stavreshoved besluttede tur lederen at det var her vi holdt pause, så vi rettede ind og gik i land.

Pausen gik med lidt snak, tørret frugt, Loganbrød, (se opskrift på hjemmesiden)en lille Sjælevarmer m.m.

Vi måtte igen erkende, at vejrprofeterne, igen-igen havde regnet en lille smule forkert, for hjemturen bød på modsø, en svag modstrøm (kunne aflæses på bundgarnspælene) og modvind og vindbyger der kom løbende over vandet. En lille regnbyge blev der også plads til så vi kunne blive fersket lidt af.

Der var lidt knopper på vandet, men det er jo bare med til, at man hiver lidt ekstra i pagajen, for hjemturen tog samme tid som turen ud, ca 1 time.

Roet 8,6 km. Da kajakkerne var læssede på traileren var det tid til en hurtig forfriskende dukkert.

Hygge, kaffe og brød i klubhuset bagefter. Fin tur.

Lars K.

xgallery}/Kalot/20130626{/gallery}

25-4

Træningstirsdag d. 25. juni.

Deltagere: Jørgen R. Tonni. Tim. Og Kenneth.

2 trænere til 2 elever er vel en god fordeling når man sådan er kold tirsdag aften i juni planlægger en træningsaften.

Jørgen Roiy  og Tonni var mødt op og Tim og Kenneth instruerede efter bedste evne.

Turen gik til Kerteminde Nordstrand, hvor vi kunne finde lidt læ for den kolde blæst. Der blev trænet i basale færdigheder og sluttet af med makkerredninger. Nogle makkerredninger blev udført helt efter bogen og andre lidt bagvendt, men alle kom hjem igen.

Der blev sluttet af med et kulturelt indslag ved "Anden" ud for Johannes Larsen Museet.

Kenneth

Turleder:Bent

Deltagere:Laila,Linda, Lars,Mads,Christian,Kaj,Torben,Jørgen.

Vi lagde ud fra Måle strand og sejlede mod nordvest.

Da kulturen er en vigtig del var det fra begyndelsen besluttet at vi ville sejle op til stranden ved Mårhøj og gå i land der.

Undervejs havde vi en kaffepause hvor Linda gav et foredrag om fossiler og deres alder, meget interessant.

Ved Mårhøj strand indtog vi den medbragte mad, suppleret med Larses tørrede frugter.

Derefter gik vi på markvandring mod Mårhøj, undervejs brugte vi tiden på studie af de forskellige kornsorter som stod meget flot i det smukke landskab.

Mårhøj ligger godt en km. fra stranden og er Fyns største jættestue, en gravplads fra bondestenalderen ca. 5200 år gammel, og i nyere tid først opdaget i 1868.

Sejlturen hjemad gik raskt, med en enkelt kaffepause og en planlagt makkerredning.

Vi var naturligvis afslutningsvis i vandet, nogen af os.

Jørgen

Turleder: Tim Deltagere: Torben, Erik, John, Lars, Linda, Tim, Helle, Sjak, Bent, Kaj, Poul Henning og Christian.

Vejret rigtig fint, dog blæste det lidt op på hjemturen. Modvinden blev kompenseret af en flot regnbue

Torben og Helle lavede makkerredninger så de var klar til større udfordringer i udlandet.

Ved hjemkomst til klubhus kneb det med at lukke porten til kajakskuret, det viste sig at være den største tudse jeg har set det var i klemme i døren. Tim hjalp mig med at rulle den væk.

 Sædvanlig hygge omkring kaffebordet som afslutning.

Christian

xgallery}Kalot/20130619{/gallery}

 

Turleder: Bent Deltagere: Lars. Jørgen R. Mads. Linda. Bent og Kaj

Bent foreslog bl. andet at vi tog syd for Kerteminde, det blev til syd for Nyborg, nemlig Holckenhavn, hvorfra vi roede ud og mod syd i modvind, efter en times tid gik vi i land og fik kaffe, solen skinnede og vinden blev lunere.

Som dagens kulturelle indslag skulle vi videre til Tårup Camping, hvor der er et kær med klokkefrøer, så der roede vi til, der var også borde og bænke til vores frokost. Men!!! til frøerne, de klokker ikke om dagen, så vi måtte nøjes med gedernes mææh !!!

Tilbage gik det med sol, strøm og vind i ryggen, de mest legesyge af os roede ud for at surfe på bølgerne ind, det var sjovt, men desværre blev de efterhånden mindre, så måtte vi nøjes med at nyde den varme og dejlige sommerdag.

Det er dejligt at være pensionist

Kaj

xgallery}/Kalot/20130617{/gallery}

 

Deltagere: Linda. Lars Chr. Laila. Rigmor. Stig H. Stig. Bjarne. Jørgen R. Lene. Kaj. Bent. Tonni. John og Brian.

Så blev det dagen for den årlige rengøring i klubhuset og der mødte 14 op. Bent var som sædvanligt planlægger og arbejdsleder og det havde han styr på.

Der blev skuffet, hakket og revet, alle kajakker kom ud og skurene rengjort for fuglereder, spindevæv og andet skidt, alle tingene sorteret og sat på plads igen, nogle kajakker kom på fjernlager og græsset blev slået.

Inde i klubhuset gik pigerne i gang med køkken, toilet og stuen, der blev vasket, soteret og sat på plads, vinduer pudset, så alt skinnede og duftede dejligt.

Et lille hold blev sendt på indkøb i Lidl og Lars Chr. og pigerne lavede en rigtig god frokost til os, som vi nød efter veloverstået arbejde.

Det blev som altid en rigtig hyggelig arbejdsdag.

Kaj

xgallery}Kalot/20130615{/gallery}

Turleder: John Deltagere: Kaj. Sjak. Erik. Birgitte. Susanne. John. Stig H. Laila. Stig. Marianne. Anne Sofie. Vagn. Lene. Tim. Tonni. Torben. Lars Chr. Erik C. Lars K. Tine. Anja. Alex og Jørgen R.

Det var en grå aften med lidt regn og frisk vind. Susanne kikkede på flagene, der blafrede og fortrød, at hun var taget med. Men som sædvanligt var vejret bedre udenfor, end det så ud til igennem bilruderne.

Vel ankommen til Flyvesandet viste det sig, at der var nogle sjove bølger fra øst og den vej roede vi. Treog tyve piger og drenge i lige så mange og lige så forskellige kajakker, det var et flot syn.

Birgitte har overtaget Eriks bedste kajak, så den stakkels mand var nødt til at købe sig en ny, men det tog han pænt.

Efter pausen skulle vi tilbage og havde glædet os til at surfe på bølgerne, men ak, de havde lagt sig, så det blev en rolig tur. Så skulle der bades, men det kolde gys udeblev, vandet var dejligt varmt.

Vi sluttede selvfølgelig med kaffe og brød. Lars Chr. havde lavet hvidløgsbrød og rabarber marmelade til os, det smagte dejligt.

Kaj

Turleder: Bent Deltagere: Lars, Christian, Mads, Jørgen, Bent og Torben.

Efter afgang fra klubhuset kl. 9 gik turen til stranden lige nord for Strib fyr i Lillebælt. Vi ankom samtidig med et pensionist vandrelav som havde samlet ca. 75 personer til en vandretur langs nordkysten.
Men vi fik sat kajakkerne i vandet i stille vejr uden bølger og uden noget videre strøm.
Turen gik langs kysten på Fyn siden under den nye Lillebæltsbro, hvorefter vi holdt en lille strække ben pause og fortsatte forbi det nye kulturhus og de nye hvide bebyggelser på Middelfart havn indtil vi kom til Kongebrogården. Vi roede ind til roklubben hvor en venlig mand sagde at vi var velkommen til at bruge deres borde og bænke samt toiletter, så vi besluttede at spise vores frokost her.
Efter frokosten og en lille ”morfar” fortsatte vi ind under den gamle bro til Gals Klint camping hvor vi ville have en is. Desværre var kl. 13.30 og de havde middagslukket mellem 12 og 14 så det blev ikke til nogen is i denne omgang.
Så fortsatte vi på tværs af Lillebælt, hvor vi roede langs kysten, igen under den gamle bro og gik kortvarigt i land lige på hjørnet inden vi kom under den nye bro, igen for at strække ben.
Men nogle mente at sådan en tur altid kan bruge lidt kultur, så vi gik i land ved Lars’ svigermors hus og kunne her komme lige op til en meget moderne og særdeles flot kirke i Lynge, og fik således både kultur og vandretur i ét.
Nu var det meste af dagen også ved at være gået i bagende sol så undertegnede måtte finde en tynd langærmet bluse for at skærme mod den stadig bagende sol, og nu i total havblik krydsede vi over til Strib fyr. Der var kommet lidt mere strøm som kunne ses da vi rundede pynten. Men lige inden vi var ved udgangspunktet ”væltede” Mads og begyndte at klappe uhæmmet i bunden af kajakken så jeg måtte skynde mig hen og give ham en spids så han blev reddet op igen uden at skulle ud af kajakken.
Mange tak for en god tur. Vi var hjemme ved klubhuset ca. Kl. 17

Torben

Deltagere: Sjak, Carsten, Marianne, Stig, Helle og Erik T (lørdag)

Turen gik til Faldsled, hvor det skulle vise sig at Sjak havde en ubebygget grund hvor vi kunne slå os ned. Der var sågar adgang til både el og vand, så det var jo den rene luksus.

Efter en kop kaffe med Mariannes sunde kager og meget usunde jordbærcreme (begge dele smagte himmelsk) slog vi Lavuen op, og så var vi klar til at komme på vandet. Vi lagde ud med et besøg i Faldsled havn, for lige at se om Alex havde kaffe på kanden. Skibet fandt vi, men der var ingen hjemme. Så gik turen mod Vigø, hvor vi gik i land og spiste de medbragte madpakker og delte en vandmelon. Det tog dog lidt tid at få melonen op af kajakken, for jeg havde syntes jo at det var fantastisk smart, at den lige nøjagtig kunne gå ned i pakkelugen, men havde ikke lige tænkt over hvordan man så får den op igen. Med assistance fra Stig fik vi styr på min melon, og så var det jo bare at nyde mad og sol.

Vi besluttede at sejle Vigø rundt, en fantastisk tur med aftensol og havblik. - Og så var det jo heller ikke så ringe at have en ornitolog med på turen...

Da vi kom tilbage til Faldsled smed vi kludene og tog en dukkert i det 20 grader varme vand ( ja jeg ved ikke rigtig hvor Sjak og Carsten blev af...). Tilbage i lejren var der dømt hygge og bål indtil det blev for køligt, og vi gik til køjs.

Næste morgen kom Erik med frisk morgenbrød. Vi nåede dog lige en dukkert inden (igen havde Sjak og Carsten pludselig så mange gøremål, så de nåede ikke med i vandet). Vejret havde ændret sig siden vi gik i seng. Nu var det i stedet blæsende, men da der ikke var nogle nybegyndere med på denne begyndertur, besluttede vi at satse på en tur omkring Illum. Vi sejlede igen hen mod havnen, ud mod Vigø, forbi Horsehoved og omkring Illum. Frokosten indtog vi efter at vi havde rundet spidsen. Her forsøgte vi også at tørre tøj. Vi havde ikke våddragt på, da vejrudsigten havde lovet sol, en ikke helt klog beslutning. Allerede da vi steg i kajakkerne blev vi våde pga bølgerne.

Undervejs mødte vi et fantastisk fugleliv, med bl.a. Edderfugle med unger og edderfugleredder. Jeg overvejede at samle dun til en pude, men da vi talte om hvordan de skal renses, syntes jeg alligevel det blev uoverskueligt.

Den sidste strækning tog vi i lige linie fra Illum mod Faldsled. Ja det vil sige så lige som det nu lod sig gøre, for blæst og bølger kom skråt bagfra, så der var lidt udfordringer. Det lykkedes os alle at komme over uden vandgang, men stilmæssigt var der plads til forbedring. Og så var der lige det problem at Mariannes kajak ville styre mod venstre og Eriks mod højre, men med hjælp og en line fra Sjak nåede også Mariannes kajak i land det rette sted.

Vi sluttede af med kaffe og Mariannes fantastiske kager. Super god tur.

Helle

IMGP0126

Det må være ny deltager rekort, vi var 34 i alt,

Turleder: Sjak Deltagere :Anders .Lars Chr. Torben. Sjak. Erik R. Bent. Hanne. Benny. Karen Elise. Carsten. Henrik. Erik T. Kaj. Hans Jørgen. Vagn. Helle. Tim. Rigmor. Alex. Anne Sofie og 13 gæster.

Det må være ny deltager rekort, vi var 34 i alt, så der blev brug for næsten alle kajakker, veste skørter, pagajer og begge kajakvogne, men Sjak og Erik fik det hele til at klappe. Turen gik til Enebærodde og der skinnede solen, vinden var let fra øst, så vi havde den i ryggen på vej hjem og fik prøvet både mod og med vind. Turen gik fint for alle de nye deltagere, og jeg tror de fik en fin oplevelse

Da vi kom tilbage til klubhuset havde Benny tre hjemmebagt brød med, de smagte dejligt sammen med ost, marmelade, kaffe og en lille en.

Det blev en dejlig sommeraften

Kaj

xgallery}/Kalot/20130605{/gallery}



(Bølgerne havde lagt sig lidt da det blev aften)

Deltagere: Jørgen, Peter, Tine, Erik, Anders ,Tim, Kenneth

6-7 m/s fra nord så vi var simpelt nødt til at søge mod en nordvendt strand. Jørgen var så venlig at invitere os op til hans sommerhus ved Kristiansminde.

Bølgerne var lige tilpas, så alle kunne være med. Det giver lidt ekstra når man skal øve forror i bølger.

Der blev øvet styretag og ballanceøvelser inden vi sluttede af med makkerredninger og andre øvelser, hvor vi alle blev våde og kolde.

Så det var godt at komme op i Jørgens sommerhus og få en kop te og en Doktor Nielsen.

Mvh Kenneth

Fra en tidligere træning i Kristiansminde

Turleder: Kaj. Deltagere: Jørgen R. ?, Kaj, Laila, Mads, Tim, Torben

Vejrudsigten lovede chancer for lidt vind, så kortet skulle granskes så alle kunne være med. Lundeborg blev valgt. Der ville vi være i læ under land og det er en sjældenbesøgt sted, der skulle vi hen.

Jeg kørte med Kaj, der havde sat madam Garmin på sagen med at finde vej. Vi var ikke nået længere end til krydset ved Stationsvej før diskussionen startede. ”Drej til venstre” ”Det skal du ikke bestemme”.

Vi nåede helt til Langeskov før Kaj indså at også her skulle man vælge sine kampe med omhu. ”Jaja da” og så fulgte vi andægtigt forskrifterne.  Vi kørte formodentligt dent korteste vej. Den var særdeles køn, og jeg er næsten sikker på, at vi alle fik set steder, vi ikke havde været før.

I Lundeborg har de af hensyn til kajakroere anlagt en parkeringsplads lige ved standen og fornuftigt nok udstyret pladsen med et ishus, der desværre var lukket.

På med ”festtøjet” og på vandet i en fart. Jørgen skulle prøve et udvendigt skeg, som skal bindes på, så vi måtte lige hjælpe ham på vandet første gang, så det ikke væltede op til siden.

Der var fint læ inde under kysten, og for dem der havde lyst til motion, så var der lidt vind og småbølger lidt længere ude. På trods af, at vi kun roede 7½km inden frokost, så lykkedes det også for Kaj at klemme en kaffepause ind før frokosten.

Kaj havde arrangeret, at der var en nyklippet græsplæne, bord og bænk ved vandet samt en fin udsigt til Vresen, der hvor vi skulle holde frokost.  Det var et rigtigt dejligt sted og flere af os snuppede en morfar i solen.

Tilbageturen var ren badeferie. Hækbølger og vinden i ryggen. Vi mangel bare, at det også gik ned af bakke. Et par km. Halvvejs tilbage til Lundeborg fik jeg øje på ”noget”. Jeg var fuldstændig overbevist om at konturen af det ”noget” nok var Lundeborg. Det var det ikke. Det blev der grinet en del af. Særligt da vi ikke lod os distrahere af, at man kunne se de hvide campingvogne på campingpladsen ved siden af havnen på endnu længere afstand.

Ishuset var stadig lukket, da vi kom tilbage – øv igen, så vi måtte nøjes med det kolde gys fra en dukkert.

Tim

 IMGP0089

Turleder: Sjak – deltagere: Helle, Kaj, John, Torben, Preben, Tim, Benny, Vagn, Alex, Bent, Jørgen, Peder, Mads, Anders, Tonni, Sjak

Vejret denne onsdag havde været lidt trist, men hen af eftermiddagen lysnede det dog, og med en frisk vind fra østlig retning faldt valget på en tur til Langø.
Kajakkerne blev læsset og deltagerne fordelt i fire biler, formanden med kajakvognen, og afsted gik det for at finde et egnet sted at søsætte.
Stedet blev en fin lille plads lige efter Højbjerg ved Stenene.
Kajakkerne blev søsat og turen gik nordpå langs kysten mod langøhoved. Solen skinnede og landet gav god læ for vinden- helt ideelt for de nybygninger, der var med på første tur efter søsætningen.
Lige efter Egehoved var det tid til landgang og en forfriskning. Anders og Tim brugte tiden til at afprøve kajakker.
Fin tur tilbage med solen i ryggen, og der blev tid til lidt træning i rul og redning. Inden afgang var der badning for den hårde kerne.

Tak for endnu en dejlig hyggelig tur.
Peder

xgallery}Kalot/20130529{/gallery}

gabet 1

Ta’ en mandagstur og vær med til at bestemme, hvor og hvor langt vi skal sejle.

Vejrudsigten stod på nogen sol og op til 20 grader, så vi valgte turen Klintebjerg-Gabet. Og vi vidste jo godt, at udturen på 10 km ville blive i et stræk. Turens udfordringer blev lavt vand, bølgetræning og udholdenhed. Vinden var i sydøst, og som sædvanlig hverken lige forfra eller lige imod.

Et godt råd for at undgå lavt vand er at se nærmere på et søkort, inden man tager af sted, og i øvrigt skal man sejle i retning af Lindø, længere end man tror. Det var nemt at kende Enebær Oddes karakteristiske skov, men vi skulle ud midt i fjorden, før vi kunne kende fyret. Langt om længe var vi der, og derude var ret så uroligt vand, så vi ville ikke gabe over Gabet. Frokost i læ og til lærkesang.

På hjemturen drak vi kaffe på Vigels Ø og gik en dejlig tur ad Planetvejen ind til Naturskolen, hvor vi i ro og mag kunne sidde og ordne væsentlige problemer som ældres (ikke-)brug af I-phones, TBT-spørgsmålet og sådan noget. 20 km i armene.

Vi ses en mandag kl. 9.00 iført madpakke og termokaffe.

Mads

 

Helnæsbugten har i flere år været brugt til Odense Havkajaklubs årlige søsætning, fordi den er overskuelig, beskyttet og så er campingpladsen en perfekt base for dette festlige weekend arrangement. Helnæsbugten lagde også i år vand til "søsætningen," og med den fine behandling klubben fik af den nye lejrchef, som "bød" os ind på pladsen med partytelt og hele pivtøjet, bliver det sikkert også Løgismosestrand Camping, som vi søger til næste forår.

havn1

Deltagere: Bent, Tim, Turleder:?

Bent og jeg ankom i samme bil til klubhuset 10 min i afgang. Hvad så vi? Ikke et øje!

Det blev ret hurtigt åbenbart, at der ikke ville dukke flere op, så med undtagelse af Kaj, der havde fødselsdag og havde meldt afbud, så måtte vi konstatere, at I er en flok bovlamme bløddyr hele bundet. Sådan er det bare.

Ros det skulle der. Vi var kun 2, så vi valgte nødløsningen og bar kajakkerne over vejen og satte i der. Puha! Grumset vand, alger, tang og det var slet ikke sjovt, som ude ved kysten. Det kunne vi takke jer for.

Vi roede ud til havnen på Stige ø og tilbage igen. Det var den korte version af historien. For at prøve lidt nyt, så var vi også inde i den lille havn på den modsatte side. Den i selve Stige. Der kunne man roligt tale om forkerte og den rigtige side. Det var et væsentligt mere ydmygt sted end sejlklubben over på øen.

Vi blev hurtigt enige om, at der ikke var grund til at holde pause, så vi roede bare hjem igen. På vejen kiggede vi også in i motorbådslejet, så vi syntes, at vi godt kan påstå, at vi var på havnerundfart.

/Tim

dnyborg

Mandagstur 20/5

Deltagere : Eva Anette , John , Erik Toftegård , Benny ,Thomas & Sjak

Turleder : Sjak

Turen gik til Nyborg hvor vi satte i ved dæmningen til Holkenhavn fjord. Sigtbarheden var ret beskeden først på dagen så det var kystnært vi sejlede nordpå, forbi Coppers, Nyborg havn ud forbi Slipshavn og så op til fyret for at spise pinsemadpakken. Solen kom endelig igennem og vi begyndte at kunne se pylonerne på højbroen. En ultrakort morfar og så videre om til badestranden ved Sommerbyen, hvor John selvfølgelig skulle en tur i vandet. Turen tilbage i solskin var dejlig, ved broen og på molerne stod der masser af lystfiskere og trak masser af hornfisk. Tilbage ved dæmningen læssede drengene kajakker, mens Eva Anette gik hjem for at sætte kaffe over. Kaffen blev serveret på terrassen med udsigt ud over fjorden og dertil dejlig kage. Dejligt tak for det. Så i bilerne og hjemad.

18 km blev det til- godt klaret af en tur, der var aflyst !!

Sjak

 

IMGP0053

Turleder: John. Deltagere: Tonni. Torben. Tim. Erik T. Helle . Bent. Christian. Laila og Kaj

Da jeg kom til klubhuset var der, på grund af blæsevejret, megen snakken om hvor vi skulle hen, men Torben var kommen først, så han bestemte at det skulle være Dalbybugten. John blev udnævnt til turleder, hvilket forvirrede ham så meget at han glemte sin pagaj. Vi havde heldigvis en ekstra med.

Vi sejlede mod vest med vind og bølger lige i ryggen, det var sjovt og hurtigt. Et sted på kysten fandt John en fin rasteplads til os, hvor vi sad i læ.

Så skulle vi hjemad i modvind. Det var ikke så slemt i begyndelsen, men på hjørnet med de høje skrænter kom vi fire, der var længst ude ind i blæsten fra en tordenbyge. Der skulle virkelig kæmpes, ikke for at komme frem, men for ikke at sejle baglæns. De andre søgte mod land, men inden de nåede ind foretog Helle og Erik en våd udstigning.

Vinden løjede pludselig af igen og resten af hjemturen gik fint.

John havde taget Gl. Dansk med til dem der badede, det var halvdelen, men vandet var så lavt, at vi måtte tage en side af gangen. Christian badede ikke, men alligevel tog han min Gl. Dansk, jeg mente ellers, han var min kammerat.

Efter heftigt regnvejr på hjemturen sluttede AA vi med sædvanlig hygge i klubhuset.

Kaj

Deltagere: Laila, Torben, Bent og Mads

Selvom himlen var grå, fik Laila, Torben, Bent og undertegnede en dejlig mandagstur ud af det. Afsted fra klubhuset kl. 9.04 til Munkebo, hvor vi satte i ved havnen: Vi ville tage turen på Kertinge Nor/Kerteminde fjord, som der står på mit kort. På den første og sidste del af turen var der lidt udfordringer på grund af en let til frisk vind, der kom over de 3-4 km åbent vand nede fra Ulriksholm. Men ikke noget at snakke om. Efter 4 km dukkede der indbydende borde og bænke op på sydsiden af Kerteminde Fjord. I højen 100 m oppe på græsset ligger Ladbyskibet i sin betonhvælving. Der var lukket, så vi fandt et sted i græsset, hvor der var læ, og drak tidlig formiddagskaffe. Og Laila gav morgenbagte fødselsdagsboller, med smør, syltetøj og ost. En velsmagende måde at huske os andre på fødselsdagen, selv om det først var dagen efter.

På den videre tur så vi bl.a. en del hvineænder. Hvorfor hedder de det? Bent forklarede navnet: Det er fordi de hviner. Hannen frembringer en klar og fløjtende lyd med vingerne, især, når den letter fra vandet, -står der i en fuglebog. Hunnen er gråbrun og tydeligt mindre end hannen. Hannen med langsgående hvide tegninger på vinger og krop og grønligt hoved.

Ved Kerteminde roklub sad en madpakkespisende mandsperson og holdt vagt, så der ikke kunne komme nogen op og sidde der og spise frokost. Nej. Det ville heller ikke blive noget lystigt selskab. Vi kom på land lige bag ved klubben og spiste frokost i læ, mellem gamle både og roderi.

Hjemturen tog vi i et hug – to og to ved siden af hinanden, og den dag fik vi 15 km i armene.

Mads

enebaerodde

Turleder Kaj.

Deltagere: Anders, Benny, Erik T., Eva Anette, Helle, John, Kaj, Kenneth, Mads, Tim, Tonni, Torben.

Formanden havde annonceret så ingen kunne være i tvivl, at NU var det ved at være nok med alle de dårlige undskyldninger og på tide at ro en tur, når det nu er en roklub, han er formand for. 11 af klubbens øvrige medlemmer var mødt op for at gøre formanden følge.

Der var ikke megen tvivl, da destinationen blev valgt. Det blev en af vores favoriture: Enebær Odde. Det eneste der vagte bekymring, det var udsigten til en ordentlig byge, men forudsigelserne, der viste sig at holde stik, de gik på, at det ville være overstået i løbet af kort tid. I værste fald ville vi blive våde eller måtte vente lidt.

Da vi ankom til parkeringspladsen, så pis, øs regnede det og lynene lyste himlen op. Så sad vi der. Stemning i min bil var entydig: ”Det der det gider vi ikke”. Kaj kom over og bankede på vinduet ”Hvad mener i om det der tordenvejr?”  Ros for det. Det kunne have haft en uheldig indflydelse på medlemstallet at sejle ud i tordenvejret.

Tordenvejret trak heldigvis hurtigt væk og så var det bare med at komme i gang. Ned til vandet med bådene, på med udstyret og af sted. Flere af os formanden inklusive var tydeligt legesyge da vi kom på vandet. Nu kunne det kun gå for langsomt. Dette resulterede i, at vi havde svært ved at stoppe, da vi nåede til Martinegården. Vi var jo kun lige begyndt. Lidt længere det skulle vi da. Som sædvaneligt var vi nogle stykker, der gerne ville helt ud til gabet. Her skar John igennem. ”Vi tager næste fremspring med og finder en plads med solskin der”.

Dette synes jeg var et rigtigt godt kompromis. Turen fik en efter min mening tilpas længde, hvis der nu skulle holdes pause. Samtidig var der mulighed for, at de der ville mere, de kunne nå ud og runde bøjerne i gabhullet og tilbage igen uden, at de holdt pause skulle vente unødigt længe. Jeg havde glædet mig til at give styrbordsbøjen ved Gabet et gok med pagajen, så den kunne sige *BING*, da jeg rundede den. Jeg havde bare glemt, at den er af plastik, så det blev ikke mere end til en underligt PLOP lyd.

Turen tilbage foregik i sædvanlig spredt uorden, hvor folk sad og pludrede sammen i bådene, medens vi nød synet af aftenhimlen. Når man sidder der på vej tilbage og nyder naturen, så er det næsten lige meget om det regner eller sner.

Anders og Tim skulle lave et par rul og de sædvanlige autister bade, før vi kunne køre hjem til klubhuset. Her underholdte Kaj os med røverhistorier om kartoffel – og agurkedyrkning medens vi drak kaffe.

11,8 km blev det til ifg. GPSen: http://connect.garmin.com/activity/310127664

/Tim

IMGP0046

Turleder: Bent, deltagere: Kaj, Mads og Laila.

En lille, men glad flok mødtes ved klubhuset kl 9 for at være med i klubbens nye tiltag: mandagsroning for dem, der har tid til at ro en mandag formiddag.

Bent havde i dagens anledning arrangeret sig med det flotteste vejr: sol og ingen vind. Vi blev hurtige enige om, at det skulle være Romsø i dag.

Da vi satte kajakkerne i, lå Storebælt og Romsø i dis, men vandet var til gengæld helt klart - det meste af vejen til Romsø kunne vi se havbunden, og mit søkort siger ellers, at der visse steder er 10 m vand under os. Som Mads bemærkede: når det er helt stille og klart vand, føles det som om man sejler op ad bakke.

På vejen blev vi underholdt af marsvin, der legede og sæler, der lå og kiggede på os. Da vi nærmede os øen så vi den første flok dådyr, der stod og holdt øje med os og på vej hen til vores formiddagskaffested på nordsiden af øen, var der ænder og svaner, og en enkelt hejre så vi også. Mens vi nød formiddagskaffen i det dejlige solskin, blev vi overvåget af endnu en flok dådyr.

Vi tog os sammen og roede om på den anden side af øen, hvor vi gjorde landgang og spise frokost lidt oppe på øen. Lyset kom ned gennem de ny-udsprungne bøge og egetræerne, der endnu ikke var sprunget ud. Fantastisk. Flere steder på øen så vi store grupper af påskeliljer, men ingen anemoner.

På hjemvejen byttede Kaj og jeg kajakker. Hvordan Kaj egentlig befandt sig i mit yoghurtbæger med ror!! ved jeg ikke rigtigt. Ind imellem slingrede han lidt, når han blev for energisk med fodsparket/pedaler til roret - til gengæld fandt jeg hans meget smukke og hurtigtsejlende kajak noget højreorienteret, selv i de nærmest ikke-eksisterende bølger. Jeg begynder at forstå historierne om, at Kaj en gang har haft svært ved at ramme Drejø :-)

Vi kom ind til stranden mellem utallige hornfisk-fiskere, og de fleste af os tog et - kort- bad.

Turen blev på godt 10 km i sol og ingen vind.

En rigtig god start på en forhåbentlig ny tradition i klubben. Der er plads til flere, og det skal hermed varmt anbefales. Et godt initiativ, Bent. Tak for det.

At vi også på vej i bilen nåede at ordne problematikken om Thomas B. Thriges gade, skal bare nævnes, hvis nogen synes, de har brug for et godt råd.

Tak for en dejlig dag.

Laila

 

 

Deltagere:
Turleder Kaj, Eva Anette, Anders, Tim, Erik, Bent og Jørgen Vi startede turen ved Skårup. Kaj havde bestemt, at vi skulle ro med uret rundt om Thurø, men en sød, kvindelig kajakroer vi mødte på stranden var med til at overbevise ham om, at det var smartere at ro den anden vej rundt, så det gjorde vi.
Vi havde god hjælp at strømmen, især da vi skulle under dæmningen.
Frokost blev indtaget i klubhuset for Troense kajakklub.
På turen langs sydkysten fik vi vind og bølger ind bag fra så vi kom hurtigt af sted.
Kaffen blev indtaget i solen på østsiden efterfulgt af en morfar i solen.
Tilbage ved bilerne fik Kaj og Anders et hurtigt bad inden omklædning og hjemførsel.
Fin tur på ca. 17 km.
Bent.

xgallery}/Kalot/20130505{/gallery}

Turleder: Tim

Deltagere: Jørgen, Peter, Bent, Torben, Kaj, Kenneth, Erik, Eva Anette og mig selv (Tonni).

Søndag den 7. april var der standerhejsning, der indledte den nye kajaksæson. Jeg skal indrømme, at for mig var det stadigvæk vinter, så sejlturene lod vente på sig. Men sidst i april kom solen og onsdag den 1. maj var der solskin hele dagen og ikke en vind, der rørte sig. Jeg blev enig med mig selv om, at nu var det tiden. Jeg kørte ned i klubben, hvor der allerede var flere mødt op og inden vi kørte var vi 10; 

Vi skulle selvfølgelig også lige blive enige om, hvor vi skulle hen, og efter flere forslag på nogle gengangere, blev Tims forslag på Dalby Bugten vedtaget. Det viste sig at ikke ret mange havde været der.

Ind i bilerne og afsted til Dalby og vandet. Heldigvis kan man parkere næsten i vandkanten, så kajakkerne var hurtigt læsset af og vi blev omklædt. Snart efter var vi i kajakkerne på vej tværs over bugten, med kurs mod pynten på den anden side. Da vi rundede pynten havde turlederen arrangeret med Fayard, at de var i gang med at bugsere et fragtskib ud igennem Gabet. Vi kunne så ligge og nyde synet at et par slæbebåde der trak og asede, mens fragtskibet lå med rø-, nej jeg mener skruen i vandskorpen og hjalp til efter bedste evne.

Vi sejlede et stykke ned langs stranden, indtil vi fandt et stykke uden for mange store sten, så vi kunne komme ind på stranden. Nu var det tid for pause, og drikkevarer med mere blev fundet frem. Her kunne vi sidde i første parket og nyde en sol, der hastigt var på vej mod horisonten. Jørgen belærte os om, at hvis man ville se hvor lang tid, der var igen, inden solen var væk, skulle man holde hånden ud i strakt arm mellem horisonten og underkanten af solen. For hver finger var der et kvarter. Sjovt nok, sådan måler jeg også whisky op i et glas, men det bliver sjældent til mere end 2 kvarter.

Da solen manglede 3,5 finger blev vi enige om, at det var tid at sætte kursen mod udgangspunktet.

Turen tilbage over bugten gik lige så glat som udturen, og vel ankommet kunne vi lige nå at nyde den sidste del af solskiven forsvinde under horisonten. Et smukt syn, også ros til turlederen for det.

Nu var det bare om at få pakket kajakkerne og blive klædt om, så gik turen tilbage til klubhuset, til varm kaffe og en ostemad.

Tonni

xgallery}/Kalot/20130501{/gallery}

Deltagere: Laila, Stig, Kaj, Sjak, Kenneth, Tim, Anders, Jørgen, Erik og Christian.

Turleder: Kaj

Klokken er 17.30, utidigt vejr med stiv kuling fra vest. Brændeovnen er tændt og sofaen er umanerlig god og rar at
ligge på.

I går, da det var godt vejr, lovede jeg Kaj at vi skulle ud og sejle i dag. Jeg har ikke haft mod til at melde afbud til Kaj selv om muligheden har spøgt i mit baghoved.

Vi var mødt 10 mand op: Kaj blev hurtigt valgt til turleder.

Vi sejlede fra ”Røde Husene” på Stige ø til Klintebjerg på rekordtid med vinden i ryggen.

På dette sted i kanalen er der lavet en kajakvenlig isætningsbro.

Turen tilbage var jo så selvsagt i modvind, så der skulle lægges kræfter i det første stykke indtil vi kom lidt i læ af kanalen. Hjemturen bød på lidt regn, men det bringer os blot nærmere på naturen og vi sidder jo lunt og godt i vores kajakker. Så det er jo for intet at regne at skifte tøj i blæst og regn, men det var nu rart at komme ind i en varm bil.

Tilbage i klubhuset nød vi Sjaks hjemmebag, kaffe, te, en lille en og det gode selskab.

Jeg vil her efterfølgende sige tak til Kaj for at hive mig op af sofaen og med på tur.

Sofaen står stadig herhjemme, men jeg blev ladet op og fik som altid en god oplevelse i kajakken.

Christian

{xgallery}Kalot/20130424{/gallery}

kertemindenord

(Billedet er fra pausestedet, men er taget i juni 2006)

Deltagere: Peter, Eva Anette, Jørgen, Erik, Christian, Laila, Stig, Kaj, Sjak, Kenneth, Tim, Anders.

Turleder: Anders

Det blev en tur på 7,9 km fra Kerteminde Nordstrand og nordover. Vi holdt en drikkepause på en pløjemark inden vi satte i igen og roede hjem.
Sjak tog lige et kort kik under vandet, måske for at kontrollere om isen var helt væk.

Det var en kølig forårsaften, og når vi kikkede mod kysten og solnedgangen så vi stadig nøgne træer. Vi snakkede om at næste gang på denne tur nok ville være med blade på træerne.

/Jørgen

 

Billede007

Turleder: Kenneth  Deltagere: Kenneth, Erik, Tim og Kaj

På den sidste onsdagstur i 2012 tænkte jeg, at nu var der længe til foråret, og det passede.

På den første onsdagstur i år, hvor vi også roede en tur op Stavis åen, kunne vi tydeligt mærke at foråret ikke var kommet endnu. Over et halvt år efter sidste tur i 2012.

Det var omkring frysepunktet, det blæste og regnede med slud.

Men vi fire var alligevel glade for, at vi havde trodset vejret og kom ud i den friske luft i modsætning til Bent, der hellere ville danse.

Så nu vil vi glæde os til de kommende onsdage, måske bliver det også forår igen, med lune aftener, badeture og smukke solnedgange.

Kaj

20130324 4

Turleder: Anders

Deltagere: Jørgen, Erik, Benny, Bent & Sjak

Rute : Sandager Næs (med gode P-forhold på Strandgårdsvej) derfra nordpå til vi gjorde madpakkehold- for enden af Rørdamsvej og så vendte vi kajakkerne igen og roede hjem. 12 km blev det til.

Vi havde side/medvind på udturen og side/modvind på hjemturen.

Heldigvis fandt vi et dejligt læfyldt sted, hvor vi kunne indtage madpakkerne.

Trods kulde var det en dejlig tur med masser af fugleliv : Svaner , gravænder, måger,gæs og en enkelt vibe - foråret er på vej !!

Tak for en dejlig tur

Sjak

Deltagere: Erik, Sjak og Anders (turleder).

Vi gik ud fra Svenstrup strand (fin parkeringsmulighed) og roede ind i bunden af Gamborg fjord til Føns søsportsklub hvor en mand der bor i et skur ved klubben åbnede så vi kunne spise i deres lokale med en gasovn i ryggen. det blæste ca. 9 meter så vi holdt os i den nordlige side af fjorden, det eneste sted vi rigtig fik blæst var ved bugten ved Svinø. En tur på ca. 10 km. i et dejligt naturområde.

Anders

Turleder: Tim. Deltagere: Erik, Sjak, Tim

Temperaturen var over frysepunktet da vi startede, så det måtte være en forårstur.

Pga. de sidste par ugers frostvejr så var flere havne lukket pga. is, samtidig var der chance for vind op over 10 m/s. Derfor faldt valget på Lillebælt. Der kunne vi være delvis afskærmet. Delvist viste sig at være det rigtige ord.

Vi satte vikingeskibene i vandet på stranden ved fyret i Strib. Umiddelbart så alt stille og roligt ud, så måske kunne vi krydse? De tanker fik brændingen på spidsen ved fyret og vinden, der kom farende med 10m/s lige i mod os nede fra den ny bro hurtigt sat en stopper for. Det var bare at holde sig på Fyns siden og følge den. Næsten nede ved den nye bro snuppede vi en lille pause. En hurtig kop kaffe og en snak med en lokal.

Undertegnede havde absolut skulle absolut ro ude i vinden, da den var værst og måtte derfor betale med lange arme, allerede inden vi var kommet ¼ gennem turen. Der var meget galt, men så dukkede den gamle bro op i disen. Frokost forude! Det hjalp på humøret.

Vi indtog frokosten på bænken foran roklubben. Der var flere forbipasserende, som åbenlyst grinede af os. Det var åbenbart fremmet for dem, at vi kunne være så tossede at tager på skovtur i snevejr. Også her blev det kun til en kort pause.

Det var koldt, det sneede, der blev bandet over forkerte vanter og kolde tær, men hjemad gik det. Flere af os fantaserede sikkert om det 40 grader varme vand i "Den blå Lagune" på Island, som Sjak havde fortalt om på turen ud.

På det sidste stykke fra den nye bro og hen til fyret, der blev alle fortrædelighederne glemt.Det gik ligefrem hen og blev sjovt. Modvinden fra turens start var nu med os. Den var stadig omkring 10m/s og bølgerne rejste sig en smule til omkring 30-50cm. Vi fik  begge dele kommende ind skråt bagfra. Det var lige nok til lidt surf, leg, vand på dækket og et smil på læben. Da der var ikke nogen på stranden, vi kunne dupere, så vi spang vi de afsluttende rul over og fik pakket sammen i en ruf.

Da vi havde fået lidt varme i kroppen inden i bilen, så var vi enige om, at selv om turen havde været lidt kold og træls, var den i hvertfald den bedste vi havde roet i år.

Turen blev på 15 km.

Interesserede kan se GPSplot her: http://connect.garmin.com/activity/270860402 

Tim 

 

Seneste ture 2024

Søndag d. 3-11 Å turSøndag d. 3-11 Å tur

Tur ledere. Sjak og Kaj
Øvrige. Helle M. Yvonne.Torben. Lene G. J. Søren Claus B. Peter. Bent. Be [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2023

Vejlby Fed d. 16-12Vejlby Fed d. 16-12

Turleder: Carsten
Deltagere: Erik R., Maria, Hong, Bent, Yvonne og Lene J.

Der blev lagt op til at  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2022

Fredag d. 30-12 ÆbleskiveturFredag d. 30-12 Æbleskivetur
30 Dec 2022

  Nytårstur d. 30. december til Fuglesang
Turleder Benny
Deltagere. Kaj, Bent, Tonni, Begitte,  [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013

Ture 2012