Turleder: Sjak Deltagere: Kaj, Benny Thomas, Torben, Anders, Tim, Erik, Jørgen og Sjak
Vejret var gråt, men ikke særlig koldt på en novemberdag. Vinden kom fra nordvest og ret fredelig, og bølgeudsigten for de fleste farvande omkring Fyn var ikke skræmmende. De tilmeldte deltagere var alle rimeligt rutinerede og havde udstyret i orden! Alt sammen sammenfattede Sjak til sin plan for en tur til Storebælt, rundt om Sprogø.
Trailer og to biler blev pakket og kørte til stranden ved Nyborg Camping. Af sted mod øst langs med broen med næste stop på Sprogø.
Vi var ikke langt ude i Storebælt før vi var på temmelig ujævnt terræn! Bølger bagfra blandede sig med dønninger fra både nord- og sydøst, så der skulle ros med stor opmærksomhed. Og det trætter i længden.
Thomas fik problemer med sin tørdragt, så vi skulle vælge en landgang for pause og tøjskift. Landgangssteder på Sprogøs nordvestside var begrænset af stensætninger, men vi fandt et lille hjørne med stenet strand. Thomas skiftede tøj og dagens plan blev genovervejet. Der ville ikke være tid (og kræfter) til at tage turen rundt om øen og nå hjem inden mørkets frembrud. Vi roede derfor tilbage under broen og landede ved den lille havn på sydsiden. Her var der en fin plads til frokosten.
Sjak havde undersøgt mulighederne for landgang. Man må kun færdes på stranden i kortere ophold. Frokostpausen blev koncentreret hyggelig. Hjemturen i modvind gik langs broen på sydsiden med strøm fra nord, så der skulle korrigeres for afdrift, men der var overskud til at opleve at ro mellem bropillerne. Ved pille 50 gik turen under broen med retning mod Nyborg Camping.
En spændende og flot rotur på 21 km. Der blev øvet rul af et par friske fyre inden landing. Og Sjak demonstrede forresten hue-dyp og rul undervejs under broen ;-). De sædvanlige nørder tog sig en dukkert i Storebelt inden omklædning.
I genskinnet fra den nedgående sol fik vi pakket færdig og nåede hjem inden det blev mørkt.
Evalueringen på vejen hjem berørte bl.a flg. emner.: en mere præcis og kvikkere samlet afgang efter pauser, tidligere afgang fra Kanalvej, max. vinterturlængde på 16 km. Se på Endomondo
Jørgen
Turleder: Bent. Deltagere: Bent, Jørgen, Torben, Stig, Marianne, Per, Eva Annette og Tonni.
Søndag den 04.11 var det tid for den årlige åtur på Odense Å fra Nørre Broby og ind til Havhesten (altså statuen). Oprindeligt var der mange tilmeldinger, men efter en del afmeldinger og en enkelt sidste øjebliks tilmelding (Per havde lige hentet en ny kajak, der fik sin jomfrutur i åvand) endte vi med at blive 8, der mødtes ved klubhuset søndag morgen.
Vi fik læsset kajakker, og fik aftalt hvem der kørte og hvem der satte en bil ned til Havhesten, til brug når vi nåede frem. Stig og Bent kørte og Eva Annette satte en bil ved Havhesten og blev hentet af Stig.
Vi andre der kørte med kajakkerne var i mellemtiden nået frem til Nr. Broby, bag ved kirken. Vi var lidt friske og kørte bil og anhænger helt hen til broen, hvor vi skulle sætte kajakkerne i. Så da de sidste kom var vi allerede i gang med omklædningen.
Vi fik gjort kajakker og os selv klar og fik sat i vandet; og så gik det ellers ned af åen. Strømmen var var god, så det handlede mest om at styre. Og sving var der nok af, så der var gode muligheder for at få afprøvet sine evner i den retning.
Det var jo et fantastisk vejr, så det var bare om at at nyde omgivelserne, træerne stod i deres efterårsfarver og gjorde sit for at pynte på omgivelserne. Ifølge sagkundskaben der var med, så vi masser af musvåger, en fiskeørn, en fiskehejre og masser af andre fjedrede væsner.
Tiden begyndte at nærme sig frokost så vi så os om efter et sted at gå i land. Flere steder blev spottet og forkastet inden vi fandt det helt perfekte sted. En flad græsplæne lige ned til vandet, badet i sollys, og vi kunne næsten sejle op på land. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være baghaven til et hus og ejeren stod og kiggede ud over åen. En høflig forespørgsel om landgang blev mødt med et ”velkommen i land”.
Vi fik sat bådene på land og madpakkerne pakket ud. Vi nød solen, madpakkerne, kaffe, sodavand/øl og diverse vederkvægende drikke. Der var både Gammel Dansk, Kryddersnaps og Brøndum, så det var svært at få afsluttet pausen og komme videre. Men endelig fik vi sat kursen mod den næste hurdle, Dalum Papirfabrik. Vi nåede frem og fik slæbt kajakkerne på land og over på den anden side af fabrikken, og her tog vi dagens anden pause.
Efter pausen skulle vi så igen i vandet, strømmen er ret livlig lige her efter papirfabrikken og små 50 meter fra stedet hvor vi sætter kajakkerne i, havde en gren lagt sig tværs over åen, og gav kun et par meters plads på den modsatte bred. Men det gik fint, kajakkerne kom i én efter én, og kom forbi grenen uden problemer. Så var det min tur, jeg kom i kajakken og pludselig var jeg i infight med grenen og blev kilet fast under den helt inde ved bredden. Det var umuligt at komme fri ved egen hjælp, så jeg råbte til dem der stadig stod tilbage. Bent satte i, og kom rundt om grenen og tilbage igen, ved fælles hjælp fik vi min kajak gjort fri, jeg bakkede lidt og gjorde et nyt forsøg. Det endte med et nyt stævnemøde med føromtalte gren, denne gang var jeg mere stædig, men det var grenen også, så det endte med at jeg måtte en tur i vandet. Det var koldt og dybt og ikke egnet som badevand, men jeg fik mig kæmpet ind til bredden og fik med hjælp af Bent min kajak og pagaj med. Imens jeg lå og plaskede i vandet var Per startet ud og syntes at han ville være ”solarisk” og sluttede sig til mig i vandet. Det var vist noget med en vending, der ikke helt var lykkedes.
Vi fik tømt kajakkerne og uden videre dramatik nåede vi ind til Havhesten. Vi fik kajakkerne på land og kunne gøre klar til at hente biler. Her var det at Eva Annette opdagede at bilnøglerne lå i hendes jakkelomme og jakkelommen var i Stigs bil, der stod i Nr. Broby. En opringning til John bragte en hjælpende bil frem, så bilerne kunne blive hentet.
Jeg havde i mellemtiden lært to ting, dels at mit bageste vandtætte skot ikke er helt vandtæt, dels at det kan være fornuftigt med en vandtæt pose til sit tøj, hvis man medbringer det i kajakken. Af to onder valgte jeg at beholde våddragt med mere på, det var mindre vådt en skiftetøjet.
Nu kom bilerne med anhængeren tilbage og vi fik læsset kajakkerne, turen gik mod klubhuset, hvor Susanne stod med varm majssuppe. Jeg sprang denne del over, dels var jeg pladdervåd og halvkold, dels havde jeg fødselsdagsgæster, der sad og ventede.
Tonni
Turleder: Benny Deltagere: Benny, Erik, Anders, Torben, Bent, Kaj og Helle.
Turen gik til Assens, hvorfra vi stævnede ud med kurs mod Aarø. Det var noget diset i vejret, men vi kunne godt skimte øen i det fjerne. Turen over det åbne vand er 6 km, så af sted det gik i et friskt tempo. Da vi nærmede os øen, fik vi øje på nogle store fiskebassiner, dem måtte vi selvfølgelig lige kigge nærmere på, og kunne konstatere at det var ørredbassiner. Personligt synes jeg, det var dejligt med en lille pause.
Videre gik det syd om øen, hvor der blev en kort strække ben pause. Nå ja så skulle vi jo også lige smage (og tømme) Kajs varme hyldebærdrik. Uha den lunede… Der er i øvrigt en flot natur på sydsiden, med nogle meget spændende skrænter med store huler, hvor havet har ædt sig ind. Vi fortsatte om mod havnen på den anden side af øen. Jeg tænkte at vi da vist rigtig var nået til udkants Danmark, for da vi sejlede ind i havnen bemærkede jeg en bil, der morsede ovre fra Jyllandssiden (hvad gør man ikke for at få kontakt, når der nu endelig er folk i sigte). Det viste sig dog at være Anders’ bror, som vidste at vi kom.
Så var det frokosttid, og det havde Benny altså arrangeret rigtig godt, for oppe ved den lokale grill stod et telt med borde og bænke, hvor vi kunne spise frokost; -netop som det begyndte at regne! Maden blev skyllet ned med en snaps, og så af sted igen. Ja her kunne vi jo godt have taget den lille tur sydom igen, hvor der også var læ, men nej… På det tidspunkt havde jeg indset, at jeg var kommet med på en rigtig herretur, så vi fortsatte i modvind nord om øen og hele vejen uden om tangen. Ude på spidsen blev det til et lille choko/ stræk ben stop. Så gik turen igen ud på det åbne vand og efter et par timer kunne vi atter gå i land ved Assens. Det var en hård tur hjem, i hvert fald for mig (jeg var den eneste der ville indrømme det), men det var også fedt og vi var heldige at se nogle sæler på overfarten.
Tilbage manglede kun en dukkert; Kaj, Anders og undertegnede smuttede i det minus 10 grader kolde vand (det viste skiltet), jeg ved egentlig ikke hvor de andre blev af…
Tak for en rigtig god tur.
Helle
Turleder: Kaj Deltagere: Marianne. Stig R. Sjak. Torben. Bent. Tim. Benny. Bent og Kaj.
Der var en rigtig dårlig vejrudsigt i ugens løb og den kom til at passe. Det regnede da vi kom til Kongebrogården og sådan fortsatte det ned langs Fyns kyst til den gamle slotsbanke ved Hindsgavl, der gik vi i land og nød udsigten over til Fænø Kalv
Efter lidt varm hyldebær gik turen over mod Jylland forbi kalven, vi havde hård strøm og modvind, men kom fint over, det regnede stadig, så vi roede ned langs kysten og ventede på opklaring, den kom da vi nåede Gammel Ålbo, hvor der var bænke og borde. Efter en god og velfortjent frokost begyndte det at regne igen, så der blev ingen "morfar"
Vi havde endnu ikke været på kalven, så vi roede op langs Fænø og over til den lille ø, nu var det igen klaret op og det var kaffetid med Mariannes gode kage. Selvfølgelig gav det sig til at regne igen og vi vendte næsen hjemad. Det blev en spændende tur med vinden lige i ryggen og sjove bølger, der kom alle steder fra. Tilbage ved Kongebrogården fik Anders og jeg en frisk svømmetur
Det blev en dejlig tur, hvor vi roede 19 km., fik god mad "en lille en" kaffe, cacao, chokolade og kage, så ingen gik sukkerkolde
Kaj
Turleder; Kaj Deltagere; Marianne. Stig R. Tonni. Tim. Alex og Kaj.
Den sidste onsdag i september og det regnede og var små koldt, så skulle man møde op? Det var der seks friske m/ k der gjorde. og det blev fint vejr. så de kom ikke til at fortryde.
Vi satte kajakkerne i ved klubhuset og roede ind i inderhavnen og derfra til den lille lystbådehavn ved Kanalvej, derefter ud og se brobyggeriet, hvor Odinsbroen skal gå over kanalen.
Så var der en, der fik den gode ide, at vi skulle ro gennem slusen og op i Stavisåen. Det blev en spændende tur under mange broer, nogle var også meget lave og mørke. Da vi nåede til broen ved Otterupvejen vendte vi om, for det var ved at blive mørkt
Det er utroligt, at man kan se så meget nyt, så tæt på klubhuset.
Tilbage igen af den mørke kanal, men med lyset fra havnen foran os, det var en flot hjemtur og forude ventede det varme klubhus med kaffe, ostemad, en lille en og nogle gode historier.
Det var sidste onsdagstur i år, så hvad skal vi lave om onsdagen indtil foråret?
Kaj
Turleder: Kaj Deltagere: Kenneth. Tim. Kaj. Preben. Lene. Torben
Sådan en efterårsaften bliver det tidligt mørkt, så hvor kan vi nå at køre hen? Jeg har lige været ude på den gamle losseplads ved Stige Ø og set det nye slæbested og anløbsbro. Så vi bestemte at køre derud
Det vidste sig at der var rigtigt godt at sætte kajakkerne i der. Vejret var klart med solnedgang . så vi roede til Vikkelsø og derefter over til Klintebjerg. dog uden at gå i land nogen af stederne, der var ikke tid til pause.
Da vi kom tilbage til Stige Ø var der tændt lys på broen, fin service.
Tilbage i klubhuset ville vi varme pandekager i ovnen, men kunne ikke finde ud af at få den til virke, så vi måtte have gang i panderne. Så lykkedes det også at få dem med syltetøj og sukker, vi var også sultne på grund af den manglende pause.
Kaj
Turleder . John. Deltagere . Kaj. Sjak. Erik Birgitte. Lene. John. Klaus. Erik C. Torben. Tim. Benny. Stig R. Marianne. Karen Elise. Lars Chr. Tonny Christian . Kenneth og Preben Rosendahl.
Vi blev enige om at køre til Hasmark, hvor der ville være en flot solnedgang. Efter lidt vildledning af de andre i bilen fandt Kaj stranden . Her fandt Preben os og besluttede efter nogen pres at sætte kajakken i vandet og ro efter os.
Vi holdt pause,lige da solen gik ned. tæt ved Fuglesang, hvor der var et par bænke, Her fik vi som sædvanligt øl, kiks og chokolade. Birgitte og Erik hævede dog niviauet ved at drikke hvidvin.
Tilbage ved Hasmark fik nogle af os en dejlig dukkert, før det gik til hygge i klubhuset.
Tak for endnu en dejlig aften.
Lene
Deltager: Stig, Marianne, Karen Elise, Lars Chr.
Vi var de ovennævnte personer der tog ud på fjordens dag, dagen startede med morgenbord i klubhuset.
Desværre viste det sig at vi IKKE har en traditionel ovn til at lune rundstykkerne, men pyt skidt, det klarer mikrobølge ovnen så.
NEEEJ det gjorde den ikke, der kom kun røg og damp ud af den.
Godt at Karen Elise har en fortid som fuldbefaren sejlskipper, rundstykkerne blev lunet på stegepanden, så vi kunne gå til bords,
Nej en havde lånt alle bordene i klubhuset ;-) Så vi ryddede lige det tilbageværende bord, og fik os så bænket til lune rundstykker med ost marmelader etc. Så på trods af genvordighederne en god start på dagen.
Vi kørte ud mod Stige Ø og satte i vandet hvor kanalen fra Fynsværket møder Odense Å, stedet udmærker sig ved at have 2½ meter sandstrand hvor man nemt kan sætte i.
Vi sejlede ud til fjorden en ”bette” tur på 1 km. Hvor fjorden viste sig fra sin venlige side, men desværre så vi ikke megen sol den første times tid.
Vi roede op til Vigelsø hvor vi sejlede avet om ( Styrbord om ) øen, hvor Stig fik gennet alle svanerne op, så der var en infernalsk larm af svingfjer der forsøgte at gennembryde lydmuren.
Umiddelbart efter vi kom rundt om første pynt på vestsiden af Vigelsø gik vi i land for en kort pause.
Her fandt vi kvan og strandmalurt i store mængder. Her opstod ideen til Snapseturen, da det viste sig at vi hver især havde en del viden om Bjesk og kryddersnapse.
Nogen havde endog hands-on erfaring.
Vi sejlede herfra rundt og tangen på Vigelsø ned til molen. På turen så vi sæler der hyggede sig med roerne, og en forvildet storby menneske (k) der mente at kunne fotografere sælerne med sin iPad. Byen var kommet i naturen.
Vi gik i land på nordsiden af molen, det viste sig at være en dårlig ide, da det var sumppet og mudret. Så gå iland på sydsiden en anden gang.
Vi bar dog kajakkerne over til sydsiden, da vi ikke ville gennem mudderet på tilbagevejen.
Oppe ved hovedbygningen på Vigelsø mødte vi naturvejlederne, og vi faldt i hyggelig snak med dem, og blev undervist i kryb og kravl, herunder kunsten at lave en god krabbesuppe som vi må afprøve ved lejlighed. Da vi spiste vores medbragte klemmer, blev vi bespist med smagsprøver, af naturvejlederne, med grillstegt rådyrkølle, en udsøgt delikatesse.
Vi snakkede også om kryddersnapse og fik fortalt at vi skulle gå bag om laden og nordud, så ville vi støde på de første 7 urter til bjesk og dram brygning.
Vi fik endda en folder om krydderurterne på Vigelsø, og ved selvsyn fandt vi dem alle.
Så nu var vi sikre på at vi skulle på Snapstur snarest.
På tilbage turen droppede vi Klintebjerg, da vi havde set rigeligt med ”søndags natur gængere” til fjordens dag.
Vi roede over til de senere så berømte ”Kaj’s bjerge” på Stige Ø hvor vi fra søsiden kiggede på Sorthusene, og var iland for at se på de nyindrettede natur legepladser på Stige Ø, men da vi gentagne gange var tæt på at blive kørt ned af forvildede BMX kørere, forlod vi de trådte stier og nød resterne af dagens nødproviant chokolade, frugt etc.
Turen tilbage til udgangspunktet var badet i sol, så dagen sluttede af med en smuk rotur tilbage.
Lars Chr.
Turleder: Bent Deltagere: Bent, Mads, Tonni.
Turleder: Sjak Deltagere: Sjak. Christian. Kaj. Bent. Erik. Klaus. Benny. Tim. Helle. Stig R. Marianne. Tonni. Alex og tre gæster.
Denne onsdag aften gik turen til Kerteminde, hvor kajakkerne blev sat i vandet ved sydstranden. Aftenen startede med en lille familiereunion, som det selvfølgelig var Kaj der stod for, da han både havde sørget for at tage nevø og nieces datter med. Men for alle som kender Kaj, kan det ikke komme som et chok, at man selvfølgelig sagde ja tak til en invitation til at komme ud og sejle en tur. Traditionen tro er den første onsdag i måneden ”begynderdag”, og vi var derfor 2 nybegyndere der aldrig før havde siddet i en grønlænderkajak, men det stoppede os ikke i at kaste os ud i det. Som nybegyndere blev min kæreste og jeg også dyppet et par gange under vandet, men vi formåede heldigvis begge at komme ud af kajakkerne uden problemer (selvom det dog resulterede i en del blå mærker).
Det var en dejlig aften i Kerteminde, og vi slap heldigvis for regnen der ellers havde hængt over Odense i løbet af eftermiddagen. Turen startede med at vi sejlede af sted i medvind, og der var tid til at man lige kunne finde balancen i kajakken. Da tiden var passende holdt vi en lille pause hvor der både var øl, æbler, chokolade osv. Da det allerede blev mørkt kl. 9 blev vi dog desværre nød til at finde tilbage til bilerne, og dette foregik i modvind, men det voldte dog ikke de store problemer, og slet ikke for de garvede kajakroer. Da kajakkerne var pakket og der var badet, gik turen tilbage til klubhuset hvor der var brød og en lille en, efterfulgt at hyggelig snak.
På min kærestes og mine vegne vil jeg gerne sige tak for en rigtig hyggelig aften.
Maria
Turleder: Kaj Deltagere: Lars Chr. Erik C. Anne Sofie. Vagn. Kenneth. Sjak. Erling. Torben. Alex. Tim. Arne. Jørgen. Christian. Karen Elise. Lene. Bent Erik. Birgitte og Kaj
Endnu en gang havde vi en skøn tur med kajak klubben
Turleder Kaj satte kursen for turen, som gik til Fuglesang. Vi sejlede forbi Christiansminde i modvind til vi kom til nogle bænke, hvor vi holdt vores altid hyggelige pause. Kaj delte friskplukkede æbler ud , der blev også tænkt på medlemmernes sundhed . På hjemturen fik vi medvind og små bølger at surfe på.. 6 friske kajakroere tog en kølig dukkert inden turen gik til klubhuset i fuldmånens skær .Her fik vi kaffe, brød og en lille en til halsen
Tak for en god aften
Lene
Turleder: Kenneth. Deltagere: Jørgen C., Kenneth, Marianne R., Niels Boye, Stig R, Tim.
Vi mødtes ved klubhuset og ved afgang kl 9 var vi enige om at køre til Fuglsang. Så kunne Jørgen nemlig også være med. Han kom roende fra Christiansminde, der ligger ikke langt derfra.
Vi havde fået en lang liste med øvelser med hjemmefra, som Sjak havde været så venlig at udarbejde.
Fantasien havde virkeligt været på arbejde for at få eksemplificeret, at man får mest ud af at ro med hele kroppen og ikke bare armene
1) "Ro med strakte arme"
2) "Ro med snæver afstand mellem hænderne"
3) "Ro med krydsede hænder"
4) "kombiner alle 3 ting"
5) "Ro med åren bag ryggen"
Jeg ved ikke om nogen også fik prøvet at ro med krydsede arme bag ryggen. Vi grinede i hvert fald af muligheden.
Efter frokost skulle vi være våde. Der blev trænet eskimoredninger og makkerredning. Stig og Marianne prøvede en dobbelt makkerredning.
En dejlig dag på vandet. Det var bare synd, at vi ikke var flere.
Tim
Turleder: Sjak. Deltagere: Tim. Sjak. Kenneth. Marianne. Stig R. Bent. Torben. Erik. Birgitte og Kaj
Det blæste hele dagen, så det var måske derfor, der kun kom ti friske rorer denne aften, men vejret var helt fantastisk, solen skinnede og bølgerne dejlige store på langs af kysten.
Vi roede mod vest for at få vinden imod os på udturen og det blev en sjov tur, særligt for Stig, der fandt en stor bølge til at surfe på, det var rigtigt sjovt, indtil han kom på tværs af bølgen, så blev han våd. Efter pausen gik det tilbage i medvind, men så løjede vinden af ,da vi skulle lege
Det blev en rigtig god sensommer aften, som nogle af os sluttede med en svømmetur
Kaj
Turleder: Erik Deltagere: Erik, Karen Elise, Jørgen, Bent, Torben, Benny, Tim, Lars Chr., Mads, Lene, Sjak, Anders, Hanne, Stig og Marianne
Lørdag morgen drog 14 friske roere afsted fra klubhuset imod Stevns –kun lidt forsinket- og snart var vi fremme ved Strøby Ladeplads, hvor langtursroerne skulle starte fra (de skulle ro 9 km, og mødes med os andre længere nede ad kysten).
Hurtigt efter var vi andre på vej til campingpladsen ved Rødvig hvor lavu’en blev sat op, bagagen sat ind og straks videre til Præsteskov, hvor vi skulle mødes med dem, der startede først. Det passede perfekt, da vi var klar til at sejle, nærmede de sig stranden og vi blev enige om at komme på vandet inden vi holdt frokost.
Der var en del vind (synes jeg), men det var dejligt at få startet turen rigtigt.
Efter en kort tur, lagde vi ind ved et gammelt kridtværk og det var nu også rart med en bid brød. Der var hjemmeavlede tomater og agurker til, og en snaps eller to kunne man også få. Til afslutning var der æbler og Lenes lækre muffins.
Efter en lille rundtur i ”krateret” var vi klar til næste etape på godt 7 km. Det var lidt ”spændende” da vi skulle i kajakken, for det var svært pga. at vandet hurtigt blev dybt og bølgerne huggede, men det gik nu fint.
Næste stop var ved Højerup gl. Kirke. En del af kirken styrtede i havet i 1928 og det er i dag en større attraktion med iskiosk, udskænkningssted, toiletter og stor p-plads til busser. De fleste havde vist fortjent en is, men åbenbart ikke Lars, for han blev og passede på kajakkerne på stranden.
Der var masser af sol på turen og desværre valgte den at skinne på os fra kystsiden, så det kunne nogen gange være lidt svært at se kysten rigtigt. Det var ellers en utrolig smuk tur, med 20-40 meter høje klinter hele vejen rundt.
Da vi trætte, men glade ankom til Rødvig havn, hentede nogen bilerne, mens andre gik tilbage til campingpladsen og startede grillen.
Snart var vi alle samlede igen og små telte stod på række ved siden af lavu’en. Karen Elise baksede noget med stængerne, men fik til sidst, med god hjælp af Torben, sat hendes bagsmæk-telt op.
Der blev snittet salat, dækket bord og skænket rødvin i glassene og så vi klar til at hygge midt på pladsen med kartoffelsalat, spareribs, pølser og Lars’ kage.
Der blev sunget smukke aftensange og en om bananer, som jeg ikke kan huske. Den må vi genopfriske snart, Hanne.
Pludselig blev det sengetid, vi var vel trætte efter al den friske luft, og vi måtte alligevel ikke synge mere.
Søndag morgen havde vi god tid til at spise morgenmad og rydde op. Vi var endda klar til at køre en halv time før planlagt, så vi var i god tid ved koldkrigsmuseet. Vi gik rundt på området indtil rundvisningen skulle starte, og fik kigget nærmere på ”materiellet”.
Vores guide startede med højt tempo, og vi havde bare at følge med, for ellers kunne vi ikke nå programmet. Stedet er bestemt besøget værd, også selvom man ikke er interesseret i krigsmaskiner for hele turen rundt i gangene i stevnsfortet er meget interessant.
Frokosten fik vi ved Boesdal kalkbrud inden en stor flok måtte ned og bade inden vi begyndte hjemturen.
Tak for en dejlig weekend, godt vejr, smuk natur, gode oplevelser og godt kammeratskab, hvor der er plads til alle.
Marianne
Turleder: John. Deltagere: Kaj, Mads, Lene, Lars, Bent, Arne, Per, Helle, Klaus, Tim, John, Sjak, Rigmor, Thomas, Tonni, Per R, Erik C.
Vi mødtes ved klubhuset til sædvanlig tid, denne onsdag med usædvanligt godt vejr så der var mødt en del op, traileren blev hurtigt lastet og turens mål blev oplyst til at være Enebærodde, dette på trods af at vinden måttet formodes at være en pålandsvind, eller måske netop derfor.
Sjak organiserede det således at der kun kom det absolut nødvendige antal biler af sted, for at spare miljøet og pengene.
Da vi kom til afgangsstedet ved Enebærodde var der en del bølger, som så ud til at komme direkte vinkelret ind på stranden, og da jeg ikke er alt for rutineret så jeg med nogen betænkelighed på brændingen, den så lidt skræmmende ud i lyset af at jeg skulle ud igennem denne, med min lille kajak og begrænsede balanceevner.
Det trøstede lidt at der også var andre der var betænkelige, og to valgte at tage turen til fods.
En del ønskede at sejle ud til fyrtårnet og sparke lidt på det, andre havde knap så store ambitioner, deriblandt jeg. Det resulterede i at John fik organiseret to grupper; én gruppe med ”langturssejlere” til fyrtårnet og en anden til Martinegården, det sidste vel knap den halve distance.
Første gruppe var ”langturssejlerne” og de kom godt af sted. John ydede god assistance til anden gruppe med at komme ud igennem brændingen. Det lykkedes mig at få en del vand i kajakken inden skørtet kom på, så dette måtte jeg leve med indtil rastepladsen. Ikke just den bedste hjælp til balancen med vand i kajakken. Nå, det værste der kunne ske var vel at jeg væltede og blev våd, vejret var jo strålende så det var vel ikke så galt med lidt kajakøvelse, det trøstede jeg i hvert fald mig selv med.
Da jeg kom udover de første brændingsbølger, hvilket faktisk ikke var så slemt, gik det udmærket ud af imod bølgerne og Samsøe; men det var jo ikke lige den vej vi skulle!
Efter at alle var kommet ud gennem brænding, uden uheld, skulle vi langs kysten og dermed skulle vi vende væk fra det relativt sikre op mod bølgerne og til at have dem ind på tværs.
Jeg bemærkede at selv nogle mere rutinerede havde betænkeligheder ved at vende snuden langs kysten, det gav lidt trøst og jeg fik vendt og kom af sted langs kysten. Faktisk gik det ok, brugte dog en del energi på at holde balancen, det gjorde det jo heller ikke lettere at vandet skvulpede op til livet for hver større bølge.
Efterhånden kom vi i læ af Fyns hoved, bølgerne blev i hvert fald mindre; men dog temmelig uforudsigelige da flere bølgesystemer kolliderede. Der var ikke så meget vind, så lige pludselig var vi ved landingsstedet ved Martine gården og turen føltes næsten ret kort.
Vi blev lynhurtigt bænket, og de to i kystpatruljen, dem der havde valgt at gå, dukkede op inde fra buskadset. Øl, vand og diverse fourage kom på bordet, bl.a. en pakke chokoladefrøer som lynhurtigt blev decimeret. Helle havde en udmærket teori, måske ikke så vel underbygget; men dog anset som troværdig, om hvorfor vi netop i dette selskab var så hotte på chokoladefrøer!!
Pausen blev lidt lang idet vi ventede på hurtigpadlerne, og diverse anedoter blev luftet. Bl.a. blev vi indviet i øl bitterhedstal og hvordan man med mere humle kan få IBU tallet op, det var nyt for mig at man måler øls bitterhed i IBU; ganske lærerigt med sådan en pause.
John mente at han havde noget øl med IBU på over 80, hvilket skulle være ganske meget og en vældig god øl; den eneste grund til at vi ikke fik lejlighed til at smage denne øl var angiveligt at Sjak havde glemt en CO2 patron. Øllet kunne vel gemmes til næste gang? Men sådan hang det vist ikke sammen.
Så dukkede hurtigpadlerne op, og vi fik travlt med at søsætte og sætte hjemover; bølgerne havde lagt sig en del og det gik derudad, der var en flot aftenhimmel og alt godt og pludselig var vi ved landingspladsen.
En hurtig svømmetur i det friske og lune hav og derefter til klubhuset til brød, snak og kaffe.
Erik C
Turleder: Sjak Deltagere: Jost, Benny, Hanne, Bent, Tim, Birgitte, Erik R., Erik C., Lars Chr., Kenneth, Tonni, Kaj og Sjak.
Onsdagsturen startede i den sydlige del af Kerteminde. Vi sejlede mod syd og havde store medbølger, så det var med at holde tungen lige i munden, hvilket dog lykkedes for de fleste! Ved et meget lille rødt hus gjorde vi holdt, inden vi begyndte at ro tilbage. Jeg var blevet stillet i udsigt, at bølgerne og vinden nok ville have lagt sig til hjemturen, men det kom ikke til at holde stik, så for mit vedkommende blev det noget af et slid at kæmpe mig frem gennem bølgerne og holde den rette kurs. Instrukserne fra Erik (min kære husbond) føg om ørene: så skulle jeg ro længere ud, så skulle jeg ro længere ind, så skulle jeg holde kurs mod solen, så skulle jeg sænke finnen lidt, og så skulle jeg hæve den, så skulle jeg dreje i ryggen, men ikke hovedet, så skulle jeg endelig ikke stoppe op osv. Heldigvis var der barmhjertige sjæle, der satte tempoet lidt ned, så jeg ikke skulle føle mig helt alene, og Erik fik nogen at snakke med. Det var min første onsdagstur i havkajak, da jeg ”snød” sidste år og sejlede i turkajak, så jeg synes ærlig talt, jeg fik min ilddåb, men jeg undgik da heldigvis en vanddåb. Tilbage i klubhuset nød vi Lars Christians delikate hjemmelavede rabarbermarmelade på andalusiske landbrød.
Birgitte
Se rutenpå Endomondo
Eva Anette havde arrangeret en tur med vikingeskib for os, og det blev en dejlig tur. Vi mødtes i Ollerup og kørte til Rantzausminde , hvor skibet ligger,
Efter en kort instruktion om sikkerhed og ro teknik, roede vi ud af havnen, vi fik ros for vores teknik, men det var nu ikke os alle ,der var lige gode. Vel ude på havet skulle der sættes sejl og det gik fint, men med meget lidt vind, solen skinnede og skipper spurgte om vi ville bade.
Der blev kastet et par liner ud og vi hoppede i, to af gangen, vandet var godt og bagefter var der kaffe og hjemmebagt kage fra Eva Anette.
Vi ankom i fin stil til Skarø, hvor vi roede til kajen og blev beundret af amatørsejlerne i havnen, derefter op i byen, hvor vi fik den berømte Skarø is, talte med de lokale og fik set hele byen.
Da vi kom på skibet igen, fik vi sat sejl og der var kommet vind, så vi kunne få en god fart og lave vendinger. Vi fik også noget godt at spise og drikke, så det var den rene hygge
Vi roede i land i flot stil ved firetiden efter en dejlig dag med gode oplevelser på et flot skib med en fantastisk besætning. En stor tak til Eva Anette
Kaj
Fakta om vikingeskibet |
|
Type: Krigs- og patruljeskib. Kopi af Skuldelev 5. Min. besætning: 3. Max. personer: Godkendt til 30 personer incl. besætning. Antal roere: 15 (minimum bemanding ved udlejning) Mastehøjde: 9,7 m Sejlareal: 49 m2 Længde: 17,8 m Bredde: 3 m Dybgang: 0,5m uden ror Vægt: 3,5 ton excl. ballast Byggeår: .1975 - 77 Byggere: Tre lærerskoleelever på Den Frie Lærerskole i Ollerup |
Ejer: Foreningen “Skibslag 5" med hjemsted på Den Frie Lærerskole i Ollerup på Fyn, Svendborgvej 15, Ollerup, 5762 Vester Skerninge. Kontakt: Landskipperen, 29 66 06 10 Hjemmeside: http://www.lindheimsunds.dk/ Hjemhavn: Rantzausminde Lystbådehavn, Svendborgsund. Bådlaug: Foreningen Skibslag 5 har ca. 120 medlemmer, overvejende lærerskoleelever fra Ollerup, men foreningen er åben for alle. Udlejning: Ja. Dog fortrinsvis til skoler. Er skibet ledigt udlejes dog også |
Turleder: Kenneth Deltagere : Kaj. Torben. Lene. Per. Jost. Jørgen. Tonni. Lars Chr. Christian. Bet. Sjak. Kasper. Sara. Vagn. Morten. Klaus. Egon Tim og 9 nybegyndere
Turen startede dårligt, for Kaj kunne ikke få sit Onsdags brød i Lidl. Men heldigvis er den slags ting ikke til at mærke på ham, han kom ud af butikken med et lige så stort smil som han var gået derind med, så det var vist ikke så slemt igen.
Men hurtigt var brødet glemt, da vi ankom til det lille klubhus. For der var usædvanlige mange mennesker, der var i hvert fald ingen parkeringspladser tilbage. Men det gjorde ikke så meget, for hurtigt kom kajakkerne på taget og derefter gik turen mod Enebærodde.
Vi var mange såkaldte nybegyndere til grønlænderkajakker, 6 nye var vi, som der skulle igennem indtagelses ritualet - vi skulle væltes i vandet og ud af kajakken, de var i hvert fald ikke bange for at skræmme os væk fra kajaksporten. Det gik da heldigvis flydende, og smertefrit, for det var jo badevands temperatur og solen skinnede i horisonten.
Vi var så 2 i blandt de 6 nybegyndere som var okay erfarne, vi fik i hvert fald begge to hurtigt lavet en grønlændervending.
Lidt efter alle nybegynderne havde været i vandet kom de 'erfarne' kajaksejlere tilbage fra deres korte tur mod Hasmark. Vi vendte hurtigt alle snuden mod Enebærodde, og vi sejlede i et godt stykke tid før fortroppen blev indhentet og fortalt at nu var det nok på tid at holde en pause, der var jo nybegyndere til stede. Men det var nok ikke fortroppen de tænkte på, for den bestod af en 'erfarn' sejler og to nybegyndere.
Vi alle bakkede vores havkajakker op på stranden, og hjulpet de sidste ud af kajakken, og så fandt vi os ellers en hyggelig bænk midt i den dejlige aftensol, som endnu stod højt på himlen. Der nød vi lidt drikkelse og en kiks i hinandens selskab.
Bagefter gik turen tilbage, men det var en kort tur hjem, vi havde en dejlig medvind, og det gjorde at vi var hjemme ret hurtigt i forholdet til tiden det havde taget at komme ud til pausestedet. Derefter lå vi lidt ud for stranden lige op til parkeringspladsen, og hyggede os og snakkede. Jeg blev lokket i en fælde.. De ville have mig til at lave en grønlændervending - okay, intet problem, det kunne jeg sagtens. Men da jeg havde været rundt fortalte de mig så at når man lavede sin første grønlændervending i klubben, så skyldte man en omgang Whiskey... Meen, vi ved jo alle at man aftaler pris før man udfører arbejde. :)
Vi søgte så op mod stranden og inden længe var vi alle på land igen. Vi fik hurtigt, i samarbejde lagt kajakkerne på plads.
Men så kom dilemaet!
Vi havde jo ikke noget brød! Men den skulle Kaj nok fikse, han skulle nok finde en tank på vej hjem, selvom han dog ikke selv var kørende ud til stranden. Heldigvis havde vi Poul og hans Audi Q7 til at hjælpe os. Brødet blev købt og inden længe sad vi i det lune klubhus og hyggede os.
Tak for en hyggelig aften, det var sjovt og spændende at prøve en grønlænderkajak.
Hilsen Daniel
Se vores tur. http://www.endomondo.com/workouts/77251912
Se referat fra (www.skaerbaekkajakklub.dk
Turleder : Kaj. Deltagere : Eva Anette , Bent , Benny , Erik. Kaj & Sjak
Vel mødte pakkede vi trailer og bil og var klar til afgang fra klubhuset lørdag morgen kl. 9.00.
Turen skulle starte fra Dyreborg og netop ankommet startede regnen , vi forsøgte at klage til turlederen men han meldte hus forbi.
Fra Dyreborg gik turen til Bjørnø , nord om og sø mod syd hvor vi indtog Avernakø med frokost i Korshavn.
På Bjørnø var vi lige i land og runde byen af.
Frokosten blev indtaget i et gammelt bådeskur så vi ikke skulle side ude i regnen.
Efter frokost skulle vi bare lidt sydpå til Drejø og så var det fyraften. Vejrguderne mente vist ikke at vi havde brugt nok energi den dag for vi fik en god del sidevind og bølger. Der var nogen uenighed om størrelsen på bølgerne men vi kunne blive enige om et sted mellem 1 og 1½ meter.
Kajs nye trækajak ville dog ikke som Kaj – Kaj ville til Drejø og kajakken op i vinden. Det resulterede i stor koncentration fra Kaj`s side – han sagde kun 2 ord de 5 kvarter turen tog og det var begge gange NEJ.
Første gang var da der blev spurgt om han var nervøs og anden gang var om han var i gang med at sejle højre om Drejø.
Vel fremme på Drejø blev det tørvejr og vi klædt om og slog teltene teltene op.
Vi havde lidt travlt da Kaj havde lavet en aftale med 2 søstre – Sanne & Beth – det var en rundvisning på GL. Elmegård som er et museum det var Beth der viste rundt og hun formåede at fortælle og vise rundt uden at det blev kedeligt for nogle af vi 6 trætte roere.
Efter rundvisningen var der kaffe og lagkage i haven - svært at beskrive – i skulle have været der.
For at samle appetit til aftensmaden var vi på en lille rundtur – Drejø ring 1 – forbi kirke , kro og forsamlingshus. Vel tilbage på havnen - hvor der var havnefest var der stillet op til sejlergudstjeneste i det fri. Mage til skal man lede længe efter men det var jo også vor Herre selv der var arkitekt – med udsigt fra Ballen til Bjørnø. Gode salmer og prædiken : Gi en øbo et smil og få et kram igen !
Efter gudstjenesten rejste en af arrangørerne sig og deklarerede at nu var baren atter åben. Og så kunne vi gå i gang mad maden. Det var Kaj der havde sørget for det : nye forkogte kartofler pakket med friske krydderier som lige skulle på griller dertil salat og svinemørbrad og pølser – En tak til Lotte.
Søndag morgen stod den på havregrød , bannerbrød og frisk kaffe lækkert.
Lejren blev pakket og turen gik via Grydholm ( 2 *10 m ) og Flæskholm tilbage til Avernakø.
På Flæskholm var vi på vandring i Flæskholm skovene – et hyldetræ. På Avernakø gik vi i land på nord-øst spidsen for at tage en pause i stedets tangsofa . Så gik det videre sydom øen og til havnen på Avernakø hvor vi indtog venteskuret og spiste vores frokost.
Så var det bare tilbage til Dyrborg , klæde om , pakke traileren og så bare hjemover.
Tak til alle deltagere og stor tak til Kaj for en godt planlagt tur, utroligt hvad man kan få for 220 kr.
Sjak
Se film http://www.youtube.com/watch?v=LjtM-uhdJUo&feature=plcp
eller her
Turleder: Bent
Deltagere: Torben, Christian, Jost, Lene, Anni, Kaj, John, Susanne, Vagn, Bent, Erik, Anders, Anne Sophie, Helle, Benny, Lars Christian, Sjak, Tim og Tonny.
19 deltagere var mødt op på denne dejlige dag. Vi endte ved Måle strand efter lidt forvirring.
Jeg vil starte referatet med et surt opstød. Jeg mener vores onsdagsture er hygge ture hvor alle kan deltage og sige til eller fra ud fra deres formåen. Jeg har på det seneste på onsdagsturene oplevet et tiltagende pres fra mere rutinerede roere i form af ”kylling”, ”tag dig nu sammen”, ”vi skal ud hvor der er bølger” osv. Men i aften gik det over stregen med en nedladende bemærkning om at man jo i stedet måtte gå i motionscenter, hvis man ikke kunne klare den smule tur til Romsø.
Jeg håber vi kan bevare vores onsdagsture med plads til alle, hygge og god stemning. Der er jo alternative ture til dem som ønsker mere udfordring!!!
Vi sejlede mod Romsø, vejret var fantastisk, vi så endda marsvin. Vel fremme ved Romsø delte vi os i to grupper. Vandreholdet og rundt om øen holdet, vi nød at se dådyr og den skønne natur. Kaj fik forbud mod at vandre, da han ”plejer” at fare vild! Vi samledes og nød vores medbragte proviant.
Ved afgang fra Romsø opfordrede Sjak os til at øve makkerredning, når vi kom tilbage til Måle. Rigtig godt - vi var nogle stykker der måske lige trængte til lidt øvelse. Erik godkendte faktisk Kajs og min makkerredning, han ville dog ikke benytte sig af den til undervisnings brug - ikke til at forstå, men måske med lidt øvelse?!
Flere tog sig en svømmetur inden vi vendte næsen mod klubhuset, hvor vi som vi plejer nød en franskbrøds mad, kaffe og en lille en.
Tak for en god aften Christian
Link til g.p.s. http://www.endomondo.com/workouts/75039017
Turleder. Kaj Deltagere: Rigmor. Susanne. John. Tim. Christian. Jørgen. Bent og Kaj
Der var kun Jørgen, der ikke havde været på Æbelø før, og han blev lige så begejstret for øen, som vi andre,
Vinden kom fra nordvest og pressede vandet mod kysten, så vi havde vand nok til at ro ud, vi så også på tidevandstabellen, at der var højvande kl. 15,30, så det blev første gang, vi ikke skulle trække med kajakkerne.
Vi valgte at ro på østsiden, hvor der var mest læ, men fik alligevel nogle gode bølger indtil kaffepausen, .hvor Tim gerne ville prøve min nye kajak og specielt punktet, hvor den kæntre, det fandt han Derefter gik turen næsten til fyret, hvor vi kravlede op af skrænten igennem masser af brandnæller til en fin græsmark, hvor der var frokost og en lille morfar. Bagefter en gåtur på øen.
Nu var det tiden at vælge ruten hjemad. De fire tog ture på samme side og de andre rundede nord spidsen og kom ud i bølgerne på vest siden, som kom delvis bagfra og var sjove at surfe på. Efter at have rundet øen mødtes vi igen og skulle have badet, men der kom så meget vand fra oven, at vi blev våde alligevel.
Det blev en tur på ca. 18 km.i sol, regn, blæst og stille vejr og vi var vist lidt trætte alle sammen, så det var godt at komme hjem til god mad og et glas rødvin
Kaj
Turleder: Erik Deltagere :Erik, Christian, Tim, Torben, Kaj og Jørgen
Vejrudsigten sagde for endnu en gangs skyld regn og vind fra sydvest. Det kunne nok forklare det lille fremmøde. 5 min i afgang snakkede vi om hvor vi skulle tage hen? Ideer: Flyvesandet, Enebærodde, Romsø. På nordkysten ville der være læ for bølger, men det ville være sjovt at ro i Storebælt med bølger fra syd.
Hvis der ikke kom flere deltagere til onsdagen tur, ville vi være en lille gruppe af roere, der anser sig selv som habile og ikke bange for lidt 'ujævnt terræn'
Det blev Romsø, med afgang fra Måle strand.
Undervejs blev det for øvrigt afgjort, at det ikke kan betale sig at køre mod Kerteminde via Havnegade, og så blev det endda bekræftet på returen.
Ved ankomsten til stranden begyndte det rigtigt at regne, som vejrudsigten havde lovet, men Storebælt, ( Romsø Sund) så ikke så farligt ud. Godt halvvejs til Romsø blev dønningerne pænt store, og kom ind foran for tværs. Det var sjov sejlads og gav god træning.
Jørgen var kåd i sin nye kajak med videokamera ombord. Han skulle dreje lidt hurtigt for at få nogle flotte skud, så kajakken blev kantet godt og vel det der skulle til i bølgerne. Da kajakkens brugsanvisning siger at den er eminent til kantning, må det være pagajen, bølgerne eller manden der var noget galt med denne gang. For det endte med en våd udstigning i den friske sommeraften lige syd for Romsø.
Heldigvis tjente det et godt formål at skulle makkerreddes. Og der var ingen ulykker, men redderne måtte begge erkende, at deres kompetencer udi makkerredning ikke er hvad den måske har været. Der er nogle krydser i fare, for Erik fra sikkerhedudvalget lå ved siden af og kikkede på.
På nord siden af øen var der læ, så vi kunne få en rolig tur langs stranden for at finde en plads til pause. I den silende regn, og med de mange og store sten på kysten, blev vi siddende i kajakkerne og hyggede med øl og flødeboller. 2 til hver. Og de var energirigtig gode.
Tilbageturen mod fastlandet blev en tur i 5-8 m/s igen foran for tværs og fra den anden side. For vi skulle passere Romsø Sund i en kraftig regnbyge. Vi holdt godt sammen, da sigtbarheden var lav, og kun Tim havde kompas. Vi fulgte hans kurs, kom gennem bygevejret og fik efterhånden øje på Kajs bil på land.
Du kan se et kort med ruten på Endomondo her. Endomondo Den første cirkel er makkerredningen, den næste er flødebollepausen. I flg. kortet var turen på ca. 10 km
En af de udfordrende onsdagsture, sjove oplevelser med kajakroning, og selvfølgelig hygge og hjemmelavet marmelade i klubhuset
/Jørgen
Turleder : John Deltagere . Lars Chr. John. Bent. Eva Anette. Jørgen. Christian .Kaj. Tim. Tonni . Erik C. og to gæster ( Henrik og Carsten )
Der var blevet lovet regn hele den onsdag hvor min kammerat Henrik og jeg skulle på begynder tur med Odense Havkajak klub, men hele dagen var det ret fornuftigt vejr. Forventningsfulde, både på turen og vejret begav vi os af sted til klubhuset hvor min onkel Kaj, havde bedt os møde kl. 17,30. løbende indtil kl. 18,00 ankom der flere og flere, således at vi var 12 der skulle af sted, 10 af de gode og så os to, der intet anede noget om noget som helst. For min eget vedkommende bestod min erfaring i en begynder tur for 3 år siden og Henriks erfaring var med tiden blevet 25 år gammel.
Der blev hurtig, måske for hurtigt, fundet 2 hav kajakker og grej til Henrik og jeg. I småregn blev de læsset på traileren sammen med de andres udstyr og så gik turen til Kerteminde Sydstrand hvor vi blev vendt rundt og smagte havvandet for første og utroligt nok sidste gang den aften og så fik vi lidt instruktion i det hele. Op på land og i en tør trøje og så af sted det gik. Efter et kort stykke tid mente vores instruktør John at vi skulle runde strandkanten og prøve at bytte kajakker da de udleverede ikke passede ret godt og så gik turen videre og så begyndte de, ikke bare mørke men SORTE skyer at dukke frem imod os og så blev der ellers lukket op for vandet. Uden at være kyndig udi det metrologiske så vil jeg kalde det er regulært skybrud og vi blev gennemblødt og pludselig virkede en tur i vandet ikke så afskrækkende længere. Det eneste tørre jeg efterfølgende kunne finde var den pakke smøger der var i min lomme, lukket inde i 2 plastposer. Jeg skulle da have muligheden for en smøg så frem vi kom på land et sted. Efter øl pause på vandet for dem der kunne samle sig om det (og det var IKKE os) gik turen tilbage. Henrik fik fornøjelsen af følgeskab af Eva Anette der lærte ham mange gode trick. Jeg selv der var ved at gå til i ben krampe og sovende underliv måtte vælge den ydmygende løsning at gå i land 500-800m før mål og nægtede pure at nogensinde at sætte sig i en hav kajak igen. Hjælpen var nær, idet rare og hjælpsomme medlemmer af klubben tog ”min” kajak på slæb og jeg gik tilbage.
Tilbage ved bilerne blev der pakket og enkelte skulle lige have en dukkert inden turen gik tilbage til klubhuset. I bilen på vej tilbage mente Christian at jeg ikke måtte droppe ideen om at sejle kajak før jeg havde prøvet et yougurt bæger, da han mente at det helt sikkert ville give en succes oplevelse og det lovede jeg .
I klubhuset var der brød, varm kaffe og en enkelt skarp til halsen.
Tak for en hyggelig tur og på gensyn den 1 onsdag i August fra os begge.
Carsten
Turleder: Kaj Deltagere : Iben. Hanne. Marianne Stig Tonni og Kaj
En nybegynders (pinlige) bekendelser...
Alle valg har konsekvenser skulle det vise sig... Således stod det ikke lysende klart for undertegnede hvorledes valget af kajakken "Lene" fremfor "Jette" skulle vise sig at påvirke den efterfølgende lørdagstur til Hindsholm på yderst dramatisk vis - ikke mindst for Lenes kajak der til slut fik en "nær-drukneoplevelse" blot en spytklat fra landgang :-) Kun med Kajs heroiske vandgang blev en truende katastrofe afværget på forbilledlig vis...
Iben
Turleder. Kenneth. Deltagere: Karen, Rigmor, Klaus, Lars Christian, Lene, Kenneth, Kasper, sjak, Vagn, Hanne, Henriette, Sara, Erik og 8 gæster.
Turen gik til Kerteminde Nordstrand.
Mens nybegynderne øvede sig, roede "de gamle" hen til Kerteminde havn og tilbage igen.
I samlet flok, roede vi så op langs kysten. Vi holdte selvfølgelig den obligatoriske øl pause, før vi atter roede tilbage igen.
Vejret var perfekt og det var en utrolig flot og dejlig aften. Der blev øvet makkerredning da vi kom tilbage til trailerne igen.
Da alle var klar, kørte vi tilbage til klubhuset og fik Lottes nybagte rugbrød og leverpostej og Kajs friske hjemmedyrkede agurker.
Endnu en skøn aften i selskab med hyggelige og dejlige mennesker.
Anne Sofie
Turleder Kenneth. Deltagere: Alex, Benny, Bent, Christian, Erik C, Eva Anette, Eva Anette, Hanne, Helle, Kaj, Karen, Kenneth, Lars, Mads, Peter, Sjak, Tim, Tonni & Torben.
18 friske roere drog til Fuglesang på årets længste onsdag. Alle var kommet i bådene og de forreste sad og hoppede i sæderne, da Peter besluttede sig for, at gå en tur på bunden. Han blev sur på sig selv og sin kajak og gik i land.
Efter denne indledende tumult måtte Christian tørt konstatere, at vi vist ikke nåede ud til Gabet denne onsdag. Af sted kom vi, tempoet var stille og roligt og snakken gik lystigt.
Vi nåede lidt over 4 km hen mod Jørgensø før Sjak truttede i sit ”andekald” for at indikere, at det nu var tid for pause. Guf og drikkevarer kom frem og vi sad alle og nød at være ude i det fri.
I anledning af Sankt Hans og Sjaks netop oversåede fødselsdag blev der delt sangtekster ud og under Mads’s kyndige ledelse, stemte de fleste i, hvad de troede var midsommervisen. ”Hør hov! Der er jo fire vers? Det 4de vers, det kender vi slet ikke. Det var originalteksten fra Holger Drachmanns syngespil ”Der var en gang”, der var på de omdelte blade. Det var lusket.
Turen tilbage i solnedgangen gik på vanlig vis: Hovedparten roede forholdsvis tæt på land og de sædvanelige 5-6 varylere roede 2-300 m ude under påskud af, at vi skulle passe på den af os, der roede yderst og dermed var mest uansvarlig. Før vi gik i land blev der trænet makkerredninger. Det kan man ikke gøre for tit. Har du fået dine 2 krydser på sedlen?
Tilbage i klubhuset vankede der kaffe/the, franskbrød og en skarp til dem, der havde lyst. Kaj havde et stort fad agurker med fra drivhuset. Der var der som sædvanligt rift om. De smager jo dejligt.
Tim
Turleder: Kaj Deltagere: Laila. Stig. Bent. Kaj. Torben. Tim. Eva Anette .Benny og Mads.
Vi mødtes ved ishuset ved Skårupøre, det regnede, men vi kunne klæde om i tørvejr under et halvtag. Vi besluttede at ro mod uret rundt om Thurø for at få det hårde vejr først, men det skulle vise sig, at vejret opførte sig lige modsat vejrudsigten.
Efter en fin tur gennem sundet roede vi over til Troense for at spise vores frokost. Heldigvis var der åbent i kajakklubbens klubhus, hvor der bor et svalepar.
Det blev en rigtig hyggelig pause inde i tørvejr. Torben havde en lille en til at varme i halsen med og vores madpakker smagte dejligt, så snakken gik godt.. men vi måtte videre og det var blæst godt op med modvind instiil vi rundede Grasten og vi fik bølger og vind ind fra siden . Det blæste 8-9 sek/m,fra syd, så det blev en sjov tur,
Da vi havde rundet revet holdt vi en kaffepause, hvor Torben gav smørkage, det regnede stadig, så vi stod lidt i læ inde i skoven,
Vi kom våde, men med en god oplevelse godt i land og kunne klæde om til tørt tøj under halvtaget. Der var dog ingen der havde lyst til en stor isvaffel.
Kaj
Turleder: Sjak Deltagere: Sjak, Mads, Lene, Jørgen, Lars Christian, Tim, Helle, Bent, Erik, Claus, Christian, Kaj ,Knud, Kenneth, Anne Sofie, Eva Anette, Benny, Vagn og Torben
Det blev diskuteret en smule hvor vi skulle tage hen, nogle enkelte mente Romsø mens andre mente at der var lidt for meget vind så planlæggerne enedes om at tage til Kerteminde Sydstrand.
Vel ankommet, og klar til at sætte i vandet, så vi, at der var nogle drilske dønninger, men vi
lagde fra land og kom ud i det. Det var ikke alle som var begejstrede for søerne som nu kom skråt bagfra.
Der var også en enkelt begynder som ikke var helt dus med bølgerne og han måtte ud at bade en smule. Men vel oppe i kajakken igen gik det sydpå.
Efter en ikke så lang tur gik et par stykker på land og resten tog en bid mere og nogle som ikke havde været glade for bølgerne i starten lærte at klare sig.
Vi vendte ved de grønne huse og roede tilbage til dem som var gået iland og holdt pause sammen med dem.
Efter pausen roede vi tilbage , og de fleste syntes alligevel at det havde været en dejlig aften og en dejlig og lærerig tur.
Da formanden er på ferie i Skagen var der et nyt medlem i klubben som mente at kajakroere går i vandet efter en rotur. Det måtte vi give hende ret i, og 4 barske personer tog mod til sig og sprang i. Det var rigtig dejlig, skal jeg hilse at sige.
Herefter kaffe og hjemmebagt rugbrød i klubhuset.
Tak for endnu en dejlig onsdagstur, Torben
Turleder: Sjak Deltagere: Niels, Torben, Lene, Marianne, Stig, Laila, Stig, Tim, Karen Elise, Bent, Margit, Eva Annette, Tonni, Sjak, Helle.
Både nye og trænede roere var mødt op, trods en tvivlsom vejrudsigt. Sjak forsikrede dog om, at selvom der ville komme en lille byge ved middagstid, ville regnen først for alvor komme sidst på eftermiddagen.
Turleder: Erik Deltagere: Christian. Mads. Kaj. Knud. Erik. Tim. Torben. Bent og Sjak
Endnu en kold sommeraften. Vandet var 12 luften 11 og pigerne var - slet ikke mødt op undtagent formanden og John, men de kørte hjem til den varme stue, da de mærkede vejret.
Vi roede ud mod odden, men inden vi kom i gang opdagede Christian ,at han havde glemt skørtet, han fik dog lov at komme med alligevel
Vind og bølger kom fra vest så det gik hurtigt derudaf, der var tre, der gik i land på halvvejen, jeg ved ikke, om de var trætte eller havde opdaget , der var tre øl i overskud.
Vi andre fik sparket på fyrtårnet, inden vi roede tilbage og fik en øl sammen med de tre på stranden.
Det blev en dejlig aften med frisk vind og sjove bølger.
Kaj
Turleder: Kenneth.
Deltagere: Anders, Erik, Eva Anette, Laila, Karen Elise, Kenneth, Jørgen, Marianne, Stig H., Stig R., Tim, Tonni, Torben.
Man kan aldrig øve sig for meget, når det gælder sikkerhed og teknik i en kajak, så det er med at holde sig til, når klubben tilbyder et arrangement med fokus på teknik. Vi mødtes ved Jørgens sommerhus i Christiansminde ved Bårdesø. Pragtfuldt sted lige ned ved vandet. Det var bare at bære kajakkerne over diget, så var vi på stranden.
Vi delte os i 2 grupper de knapt så rutinerede og de lidt mere øvede, med hhv. Kenneth og Erik som tovholdere. Der stod nogle dødninger ind på stranden så alle fik øvet sig lidt i at ro i bølger. Nogle øvede støttetag andre krappe drejninger i bølgerne.
Makkerredning er naturligvis obligatorisk ved et sådant arrangement, så vi var alle i vandet. Der var folk der hyggede sig med at øve situationer med 2 personer i vandet, der skulle rede hinanden og Anders mente, at vi også skulle prøve at hive en bevidstløs person på ret køl igen.
Vi sluttede af med kaffe/ te og hjemmebagte boller i Jørgens sommerhus.
Det blev en rigtig dejlig aften.
Tim
Turberetning 9/6/2012 9.00-13.00
Turen gik op i rengøring i klubhuset
Turleder : Sjak (formel – uformel var det alle)
Deltagere : Karen , Rigmor , Eva Anette , Susanne , Stig , John , Lars Christian , Christian , Benny & Sjak
Ruten var afstukket : start på toilettet , over køkkenet og ud gennem opholdsrummet for at ende ude i den frie natur. Der var indlagt forskellige træningsøvelser for at træne ballance , motorik og muskler. Jeg skal ikke nævne alle men blot komme med et lille udpluk : gulvvask , vinduspudsning , toilet-rens , ukrudtshakning , træbeskæring ol.
Christian udviste en overraskende stor gruppeforståelse på dagen da han 10.37 ( international driktid) observerede en begyndende dehydreing og straks sørgede for lidt til ganen.
Lars Christian lavede også en fantastisk makkerredning – han overtog et hakkejern fra en der var ved at gå sukkerkold.
Han lavede også flere selvredninger og ved at stå og snakke med hakken under hagen derved undgik han vabler i hænderne meget flot - gad vide om han slap for en lille fiber i kæbetøjet ?
Dagen sluttede med et foccaia brød – dejligt.
Tak til alle for en hyggelig dag og en god indsat .
Sjak
Turleder: Kenneth Deltagere: Tim, Sjak, Alex, Erik, Kasper, Lene, Kenneth, Torben, Bent, Jørgen, Hanne, Kaj, Anders Mads Anne Sofieog ni gæster.
Interessen var stor.
9 gæster havde sat sig for at prøve det spændende og skønne ved at sejle i kajak.
Så det var lidt ærgerligt, at det var efterårsvejr på denne første onsdag i juni. Blæst, regn og kulde.
Ved Boels bro var der for lavt vand, så vi kørte over på østsiden af Dalby Bugt.
Her sørgede Kenneth, Erik, Sjak, Kasper, Anders og Jørgen for sikkerhedsinstruktion, især med at lære at komme ud af kajakken. Der viste sig overraskende momenter, f.eks. at knæene i en dykkerdragt kan være i vejen, når man skal ud af kajakken, og at man skal øve sig i ikke at panikke.
Vi andre sejlede over bugten og tilbage, hvorefter hele flåden tog en kort tur op langs kysten.
Der var ingen uheld, og vi kom lidt tidligere hjem, end vi plejer på en sommeraften.
Mange af gæsterne lagde også vægt p å det sociale, og det fik de jo prøvet bagefter i klubhuset ved kaffebordet og opvasken. Bent havde bagt en velsmagende kage, og doktor Nielsen gik rundt og sørgede for vores gode helbred.
Jeg tror, vi havde mange nye byggere med, og det kan klubben også blive kønnere af.
Mads
Havnerundfart i København
Turleder: Benny. Deltagere: Benny, Bent, Eva Anette, Erik, Lene, Tim & Torben
Vi drog afsted fra klubhuset kl 8 og samlede Eva Anette op ved den østlige afkørsel i Nyborg. Så var det bare afsted mod kongens København. Vejret var typiskt danskt sommer vejr: Sol, men overskyet og en middel vind omkring 8-10 m/s
Københavns havn er på godt og ondt en havn. Der er er privte pontonbroer rund omkring, men der er ikke voldsomt mange. Derfor satte vi i på den nordlige del af Holmen ved søminestationen bag mastekranen . Her er stadig en lille smule naturlig strand.Vi startede ud forbi Elefanten og batteri Sixtus for at kigge op langs med Lynetten op imod Trekoner og strandbaren Halvanden, hvor det oprindeligt var meningen vi skulle spise aftensmad. Her viste havnen sig fra sin karakteristiske side, når man sejler langs Amager: Vinden kommer ind fra vest. Den rammer lige på tværs på ydersiden og så kommer der slagbølger fra bolværket på indersiden – herligt.
Det var ikke alle, der satte pris på havnens velkomsthilsen, så vi krydsede over til Langelinie forbi mindestenen for Jutlandia og roede ind i bassinet ved Midtermolen, hvor Bjørn Nørgårds Den genmodificerede Havfrue sidder. Området er desværre meget dødt, da der hovedsageligt kun findes erhvervslejemål, så vi vendte hurtigt om og roede ned til den klassiske lille havfrue. Her morede vi os med at fotografere alle de turister, der fotograferede havfruen.
På Sjællandssiden af havnen var vi i læ, så vi blev kun generet af havnerundfarten, der ikke tager meget hensyn. Tim var nu på hjemmebane og skulle liiige have et gensyn med alle de velkendte steder, så turlederen måtte træde i karakter og henstille til, at vi ikke roede for spredt. På Kvæsthusbroen ved bassinet ud for Amaliehaven hvor Oslobåden og Borholmertrafikken tidligere holdt til fik vi på afstand øje på noget, der på afstand lignede en stor bunke grus. Det var det næsten korrekt. Det viste sig at være en konkurrence i sandskulpturer.
Bag sandskulpturerne kunne vi se ”Den pæne Side” af Nyhavn. Det må have sat gang i de kreative tanker, for da vi lagde os bag en kanalrundfartsbåd ud for skuespilhuset og ventede på, at kunne komme ind I Nyhavn, så kom der forreslag om, at vi ringede til en af beværtningerne og bestildte en omgang fadbamse, som de så passende kunne servere for os nede for enden. Nyhavn er meget trafikkeret og når der er gang i havnerundfarten, så ligger der op mod 4 af disse både for enden af havnen. Derfor var en af skipperne ikke var voldsom begejstret for vores tilstedeværelse. Her nyttede ingen kære mor og vores forsøg på at ”trække fynbokortet” imponerede heller ikke, så vi fortrak.
De fleste var ved at være godt sultne, så vi roede ned langs Havnegade til Børskajen, hvor Kajakkaféen nu flyttet hen. Den gamle benzinstation under Knippels Bro lige over for Nationalbanken er indrettet til kajakudlejning og kafé.
Medens vi sad og spiste vores ma’pakker, så satte en af de ansatte en kajak i vandet. Han lagde staks ud med et par flotte kantningsøvelser. Bent mente nok, at der kørte han vidst lige på grænsen. Det var der en god grund til. Ganske få øjeblikke senere, så lå den gode mand og roterede som en kardanaksel med rul på rul til begge sider. Sculle kunne han også. Fat i det ene pagajblad og så ud og ligge vandret i vandet.
Mætte og veltilpasse satte vi i vandet igen og roede rundt om slotsholmen forbi Holmens Kirke, Gammel Strand og ud i havnen igen via Fredriksholms Kanal. Det er en lidt aparte oplevelse at møde et sømærke i en kanal, men ved Højbro står der et YBYB / sydmærke ved bolværket mod Højbro Plads. Dette skyldes, at der står en skulptur på bunden af kanalen, så for både større end kajakker, så har afmærkningen god mening.
Når man ror sydpå fra Fredriksholms Kanal, så har man sagt farvel til det gamle København, så lokker Den sorte Diamant og de nye kvarterer på Islands - og Kalvebod Brygge. Det skal blive spændende at se, hvordan disse nye dele af byen vil udvikle sig. Efter at have kigget ind ved Fisketorvet, så mødte vi lige nord for Brygge Broen (cykelbroen) den roer, der havde underholdt under vores frokostpause. Han var meget imødekommende, da vi roste ham for sin teknik. Vi skulle lige kigge lidt på den båd han roede i. Den mindede meget i facon om en grønlænder. Google har siden kunne fortælle, at den båd han roede i er bygget af samme person, som også bygger den berømte Black Perl, der er en glas – og eller kulfiberbåd bygget i traditionel grønlandsk facon.
Tanken var oprindeligt at ro ned til det nye kvarter i Sydhavnen nede ved Sluse Holmen, men strækningen langs Teglværks Holmen er bare trist, så da Torben og Lene mente, at det var på tide at strække og løfte ben, så skulle vi finde et sted at komme i land. På Amagersiden var vi på højde med Nokken, hvor Bryggens Kajak Club holder til, så der krydsede vi over. Erik var første mand på land. Han bankede på og spurgte om det var i orden,a t vi lagde til. De var utroligt gæstfrie, så vi blev inviteret inden for i klubhuset og budt på kaffe. Eneste betingelse var, at vi vaskede op efter os og i øvrig ikke grissede. Vi var ikke de eneste, der blev budt inden for. Medens vi sad og drak kaffe, så dukkede der en gruppe turbådsroere op. Dem havde vi mødt under vejs. Broen ud for deres klub, som lå i nærheden, den var spæret, så de fik lov at klæde om hos BKC.
Havneløbet er væsentligt smallere sydpå end oppe ved Lynetten, så på trods af, at vi var på Amagersiden, så fik vi ikke mange slagbølger på vejen op langs Islands Brygge. Efter De danske Sukkekrfabrikker og overfor Den sorte Diamant drejede vi ind i Kristiansholsm Kanal og roede ned gennem Overganden både oven og neden Vandet. Det er utroligt at se hvordan et område, der for en menneskealder siden var noget af det fattigste og usleste nu er blevet fashionabelt. Selv en Michelin restaurent (Noma) har de på Grøndlands Handels plads, som er den nordligste del af Christianshavn.
Ud for Trangraven, der danne grænsen mellem Christianshavn og Holmen, der er man nødt til at ro ud i havnen igen. Her har havnen åbnet sig så meget, at vi nok en gang fik glæde af vinden. Dem der sætter pris på den slags, de kunne hygge sig med endnu en afpudsning af sambabevægelserne i hofterne - dejligt. De der ikke var til samba kunne glæde sig over, vi bare skulle hen til løbet ned til Masteskurene bag Operaen.Her var der dømt badeferie. Fred og idyl ned mellem Masteskuerene og Arsenaløen til graven mellem Torpedohallerne og Fredriks Bastion. Det var som at komme ud på en lille sø. Utroligt at den slags findes midt i hovedstaden. Vi mødte børnehaven fra Christiania. De var ude at fange rejer. Et par mandlige pedagoger strøg rejer, mens ungerne sad og så til på en lille badebro. Alle børnene var behørigt iført redningsveste.
Tiden var i midlertid så fremskreden, at Tims parkeringsbillet var ved at udløbe, og der var ikke stemning for at bære over dæmingen ved Kongebrovej.
”Vi skal bare hen over Kongebrovejen, så er vi ovre i Søminegraven”
”Vi gider ikke bære”
”Så ror jeg i forvejen. Jeg skal ikke have en parkeringsbøde”
Der var 25 minutter til biletten udløb, så det var bare med at få armene fra kroppen og snuden op imod vinden ud langs Operaen og ud midt i havnen. Det skulle gå tjept, så ned med skeget og en solid kantning mod vinden for at udgå afdrift langs med afmærkningen på ydersiden af flådestationen. Der står nogle store grimme betonfyldte stålpiller der ude midt i havnen. Da jeg nåede op til Dannebrogs ankerplad, kunne jeg slappe lidt af igen. Herfra gik det med vinden i ryggen ind igen bag Batteri Sixtus. PYH HA! Det var noget af en tur og der var indtil flere minutter til biletten udløb.
Tilbage er bare at fortælle, at da vi nærmede os Store Bælt, så ringede vi og bestilte pizza i Nyborg, som vi spiste hjemme hos Eva Anette. Aldrig har jeg se så store pizzaer. Benny gik nærmest tilbagelænet, da han bar 2 familiepizzaer ud til bilen. Vi kunne da også kun spise 1½. Eva Anette behøvede i hvert fald ikke tænke på aftensmad den følgende dag.
De nysgerrige kan følge med på GPSplottet på dette link : http://connect.garmin.com/activity/185278057
/Tim
Nordenhuse
Turleder : Bent Deltagere :Eva Anette , Karen , Annesofie , Torben , Bent , Kaj ,Mads, Benny , Lars Christian , Tim , John & Sjak
Denne dejlige sommeraften gik turen til Nordenhuse nord for Nyborg. Sommerstemningen var sat allerede ved ankomsten , der sad 2 og drak rødvin grillede på stranden – sådan –havde vi bestilt bord kunne vi godt have spist med , det må vi prøve en anden gang.
Turen gik sydpå mod Nyborg med udsigt til smukke sommerhuse til styrbord og Storebæltsbroen og de smukke vindmøller ligefrem og til bagbord. Et par langsomme roer bagest i feldtet så også en lille flok marsvin.
Så var der et par ben der sov og det godt timet lige til en lille pause , en lille tår,et stykke chokolade mens verdenssituationen blev vent , og så roede vi tilbage.
Vel tilbage ved parkeringspladsen gik Karen ;Kaj & John til vandet mens vi andre klædte om og læssede traileren et par hvin hørtes fra stranden , gad vide hvad der skete?
Inden kaffen hos Eva Anette var vi på markvandring på Gammel Vindingevej , gæs og kalkuner skulle lukkes ind før ræven meldte sin ankomst.
Kaffebordet var flot ost , marmelade , gravede laks omm. lækkert og tak for det.
Og så gik turen hjemefter , tak for en dejlig aften.
Så vidt jeg erindrer !
Sjak
Turleder: John Deltagere: Kaj. John. Susanne. Christian. Bent. Sjak. Jørgen. Vagn. Torben. Claus. Tonni. Lene Anne Sofie. Anders. Per R. Erik. Tim. Casper og Benny
Da det var en fantastisk flot sommeraften mødte der 19 friske roere op ved klubhuset kl. 18.
Det gav lidt logistikproblemer, men det lykkedes at placere 16 kajakker på den nye trailer og 3 på taget af øvrige biler.
Efter lidt snak frem og tilbage, hvor et forslag om en tur til Romsø blev forkastet grundet koldt vand, kørte vi til Hasmark og roede ud langs Enebærodde.
Gruppen af roere blev delt i 2 hvor den ene halvdel roede helt ud til fyret på spidsen af Enebærodde, ja 3 roede over Gabet til Hindsholm, mens den anden halvdel stoppede ved Martinegården.
Da alle igen var samlet ved Martinegården skålede vi og sang fødselsdagssang for Kaj der var blevet 70 år dagen forinden. Ingen kan være i tvivl om at det var Kaj der gav øl.
Der var lidt sure miner over at nogle måtte vente en time inden vi alle var samlet.
Tonni underholdt undervejs ved ad lave våd udstigning så der blev lavet makkerredning.
Vel tilbage i klubhuset bød Kaj på stort ostebord som vi alle tog godt fra af.
Igen en fantastisk dejlig aften i klubben.
Bent
Der kommer deltagerliste senere
Jeg kørte fra Århus en dejlig morgen, det var fredag midt i maj. Jeg skulle hente Benny, en kajak-bygge-kollega. Vi skulle sammen til Søsætningsarrangement i Odense Havkajakklub. Rammen skulle være det skønne sydfynske lokaliseret ved Løgismosestrand Camping. Jeg, en af de nye, havde lige færdiggjort min grønlandske kajak, som vi havde bygget gennem de sidste par måneder på klubbens kajak-værft i Bellinge. Jeg fik meget hjælp fra mine nye kolleger, uden hvilke det ikke havde været muligt.
Vel ankommet til teltpladsen hilste vi på de allerede ankomne, som man altid gør i Odense Havkajakklub – ved at give hånd til alle, se folk i øjnene og hilse. Det gør sig gældende om man er i værftet, hvor der gennem årene er blevet skabt henved 300 grønlandske kajakker, eller som nu, hvor det er den årlige fest for nybegyndere som jeg, årets søsætning.
Planen var, at der skulle sejles en lille frokosttur. Jeg valgte at stå over – var ikke sikker på, om jeg kunne klare en tur på et par timer som start, men blev inviteret med.
Hen på eftermiddagen ankom klub-teltet og det blev straks sat op af ivrige hænder, hvilket gennemsyrerede hele weekenden – alle hjalp til, hvor de kunne. Der kom flere kajakker og efterhånden var der en pæn samling linet op nede ved vandet.
Så kom vi til aftensmaden, der blev serveret i klubteltet og menuen var traditionen tro: Susannes spaghetti med ChiliConKødsovs; rigtig mad for kajakbyggere og Roere. Denne herlige ret blev indtaget under megen hygge og dertil rigelige mængder drikke af forskellig herkomst.
Lørdag morgen var der, som altid, morgen-badning. Uheldigvis viste det sig at være 7.30 og at kommende ”Bambi-på-glat-is” først udførte denne rituelle handling kl. 8.00 – undrende sig over at måtte gøre dette helt mutters alene.
Den fælles morgenmad var klar i klubteltet og blev ledsaget af opgavefordeling for resten af søsætningsweekenden.
Resten af formiddagen var der fri leg, og man kunne komme på en lille tyvstartstur med kajakken, hvis man havde lyst. Jeg tænkte, at det var på sin plads at prøve min kajaks sejlevner af, inden den endelige søsætning om eftermiddagen – for ikke at snakke om mine egne evner til at sejle den.
Vi var en lille flok, der ville sejle en lille tur op langs kysten. Der var lette små krappe bølger ind bagfra, og dem havde jeg ikke trænet i svømmehallen, så vupti var jeg i gang med træning af en halv grønlænder, som lykkedes perfekt, efterfulgt af en nice våd udstigning – helt perfekt. Jeg følte mig som ham, der er inde i ”Bambi-på-glat-is”. Videre gik det over i træning af makkerredning, med tømning af kajak, og vupti var jeg igen sejlende. Dette gentog sig efter få minutter, så John mente, det var bedre, at jeg og han trænede lidt balance henne ved pladsen. Det gjorde vi så med succes, - John klarede sig fint, men han har jo også sejlet hen mod 20 år
Den fælles frokost var ligeledes i klubteltet, og nu fornemmede man snart, at det seriøse nærmede sig. De sidste praktiske ting kunne endnu ordnes inden det kl. 14.00 præcis, var start på søsætningen. Formand John optalte 12 nybygninger, som skulle søsættes, et flot resultat. John holdt en lille tale, hvorefter vi fik gennemgået reglerne for selve søsætnings-arrangementet:
Man skulle sejle rundt til tre fartøjer, hvor man ville få en opgave, som at vende sin kajak, bremse kajakken, eller indtage 1 Enkelt, en Dr. Nielsen eller en Gammel Dansk. Hele programmet blev gennemført af alle uden fejl!!
Så flot og meget hyggeligt.
Den fælles tur op langs kysten foregik i godt rotempo, hvor selv os nybegyndere kunne være med. Efter en lille halv times roning gik vi i land, så der kunne strækkes ben. En gruppe fortsatte videre, mens resten sejlede tilbage, både for at sørge for kaffen, hjælpe med at pigernes kager kom på bordet, samt at foretage de indledende øvelser til aftenens festmiddag. Grillen skulle klargøres og startes, okse-stege skulle klargøres, salat skulle snittes, kartofler skulle renses til grillen osv., og endelig skulle det selvbestaltede klub-brygger-laug prøvesmage årets bryg, til stor fornøjelse for alle øl-interesserede.
Festmiddagen satte rammen for aftenen med hovedret: lækker oksesteg, bagte kartofler, gigantisk salatbar, lækkert brød. Desserten var udsøgt is med tilbehør. Der var også uddeling af diplomer for bestået niveau 1. Der blev uddelt gaver til medlemmer, som havde gjort en særlig indsats. Den dejlige mad blev indtaget, der blev snakket, hygget, gamle mødte hinanden, nye blev indlemmet, erfaringer blev udvekslet. Nye historier kom til og gamle historier blev genfortalt. I rækken af historier, der går ca. 20 år tilbage, er HYGGE det grundlæggende og bærende.
Søndag morgen, det var havblik, en fantastisk smuk morgen, og allerede kl. 7 var en lille flok Roere stukket af ud over det stille vand i den skønne morgensol – denne smukke morgen var der igen morgenbadning kl. 7.30, efterfulgt af en Gammel Dansk.
Kl. 9.00 var der mulighed for en begyndertur ned til den lille havn Nab. Vi var ca. 8 kajakker, der skød stille hen over silke-vand med solen over os fra en højblå himmel. Det var perfekt til nybegyndersejlads, og jeg fik lidt fornemmelse af rorytme og stabilitet. ”Bambi-på-glat-is” hvilede sig lidt. Efter et kvarters sejlads blev der spottet en havørn inde ved skoven. Jeg nåede dog ikke at se den – havde mit fokus på balance og fremdrift.
Vel nede ved Nab, et lille fiskerleje, gik vi i land, strakte ben og til vores store overraskelse, så vi nu havørnen nærme sig i lav højde, roligt cirkle over os og med majestætisk ro afsøgende området for fødeemner. Den fortsatte længere ned, men vendte tilbage, som om den lige skulle se på området og os igen. En fantastisk oplevelse som satte denne kajaktur i et helt særligt lys, ikke hver dag man får lov at se denne vores største ørn med vingefang på op mod 240 cm, endvidere sejle hele turen oven vande. Sejladsen hjemad gik også fint, og alle nød den høje sol og silkevandet.
Nedtagningen af teltet var allerede i gang, da vi igen nåede Løgismosestrand Camping. Alle hjalp med det sidste, pakning af stænger og dug, så telttraileren var klar.
Afslutningen på Odense Havkajakklubs søsætning var fællesfrokosten, hvor man gik lidt til og fra. Der blev snakket om oplevelser, småpakket færdig og man kunne ligeså stille begynde at omstille sig til at komme tilbage til virkeligheden. Benny og jeg forlod pladsen over middag og skulle lige et smut over kajakværftet i Bellinge med en kajak, nogle skruetvinger og remme, inden vi kunne køre mod Nørre Åby og Århus.
Til alle deltagere – Tak for en dejlig oplevelse.
Hilsen Claus Beuchert
Vi var 10, som havde en supertur i skærgården i Sörlandet, Norge:
Anders, Bent, Benny, Erik, Eva-Anette, Mads, Tim, Torben, Laila og Stig. Det passede lige til 2 biler.
Stig var suveræn turleder.
Vi nød hinandens selskab og den smukke natur i solskin og regn, bølger og tåge. Vi havde alle detaljerede søkort – tak for det – og vel halvdelen af os havde kompas. Vi sejlede ad smalle kanaler, mellem isskurede klipper og på det åbne hav. Der var kulinariske og kulturelle oplevelser. Og vi havde hele tiden den der følelse af nærvær, som lige når man stikker pagajen i vandet …… For de fleste blev det til ca 128 km.
1. dag søndag, 3 km
Vi kom af sted fra klubhuset ca. 6.30 med alle kajakker på den nye trailer - fulgt på vej af kraftig regn. Solskin på parkeringspladsen i Hirtshals, og snart var vi i Kristianssand. Det tog vel lidt mere end et par timer.
Vi kørte straks de ca. 30 km til Lillesand, og mødte vores danske forbindelse, Peter Nørgaard Jensen, som bor og arbejder i Lillesand, og som er en trænet kajakroer. Vi satte i ved Peters kajakklub, og han roede med os ud til en lejrplads Ivershola på Skauerøya.
Tim havde mad med hjemmefra, og det smagte rigtig rigtig godt.
2. dag, mandag, 27 km.
Inden turen mod Grimstad sejlede vi mod vest og syd, rundt om Justøya mod solen og gennem den smalle slugt mellem øen og fastlandet med de kongelige underskrifter i guld på klippen. ”Olaf R 9.aug.1965” og ”Harald Sonja 18. juni 2000”. På Justøyas sydlige ”hjørne” ligger den lille by Brekkestø. Her spiste vi oppe i et lille vindomsust anlæg med udsigt over hav og by.
Erik kravlede helt op på klippen og kunne i kikkert se, hvad vi skulle ud i: Der var skum på!
Op langs kysten udenskærs fik vi bølger på 1-1½ m. skråt bagfra. Afstand mellem bølgerne var 6-8 m, resterne af stormen fra dagen før. Og vi sejlede hurtigt.
Vi fik flyttet grænser, og det blev en succesoplevelse, selvom nogle af os var lidt sammenbidte, medens det stod på. Alle tog turen med balancen i orden, kajakroere lever i nuet, fra bølge til bølge.
MEN, og det var vi alle enige om, da Stig omaftenen sagde:
VI VAR FOR LANGT FRA HINANDEN, OG VI VAR FOR TÆT PÅ LAND TIL AT KLARE EN VÆLTESITUATION.
Aldrig så tæt på land – slet ikke så tæt på klipper, når det er voldsomt vejr.
I Kaldvellfjorden – ca overfor Smørholmen fandt vi et ydmygt sted, hvor vi kunne slå lejr.
Teltene lå tæt ved siden af hinanden, og der lugtede af fisk, men der var solskin fra NV over trætte kajakroere. Køkken og spiseplads blev etableret på en flydeponton. Anders, Eva-Anette og Benny sørgede for, at vi fik smagt hvalbøf.
3. dag, tirsdag, 17 km
Man har jo altid en dejlig morgenfornemmelse, når alt er pakket, man er lige kommet på vandet og vi skal sejle frem til og igennem nye oplevelser.
1. pause ved fyret på Store Grønningen udenskærs. Der er indrettet havvandrerhjem med, hvad der hører til, overnatning koster 175 kr. Det bliver passet af ældre frivillige folk fra turistkontor eller kommune. Der var havblik på vej derud, men med den sjove variation, at vi blev løftet og sænket af blide lange dønninger fra i går.
Vi gik ind til Bufjorden og fandt en velegnet bugt med sandstrand, hvor kajakkerne kunne ligge med teltene praktisk lige oppe i græsset. Vi fik igen glæde af aftensolen.
En sen eftermiddagstur gik ind til Bufjordens sydlige ende, Englekilen.
4. dag, onsdag, 30 km
Denne dag sejlede vi op i Strandfjorden, en af de mange vandveje, der giver adgang til et Norge inde bag kysten. Derfra videre gennem Reddalskanalen, som er bygget i 1877, og som i 1997 var årets kulturminde. Her er fredeligt og frodigt, lodrette klippesider og her og der beboelser eller sommerhuse. Først kom vi til en sø, Landvikvannet, og videre gennem en næsten skjult kanal til Reddalsvannet, hvor vi fandt et passende sted til formiddags – eller frokostkaffen. Tilbageturen gik lidt hurtigere, det var medstrøms.
Det havde regnet det meste af natten, og da der var god tørring i eftermiddagssolen, besluttede vi at blive ved Bufjorden en nat til. Så hvad skulle vi nu?
Stig og Laila, Torben og Tim, Eva-Anette, Benny og Mads roede de 7,5 km til Grimstad, - om det var nemt? ”det er der ingen arme i” sagde Eva-Anette. Derinde fik vi kaffe, kakao og cola, inden vi sejlede hjem på 70 minutter.
Ved madlavningen kom en meget interesseret næsten tam svane, og Erik fik nogle meget flotte nærbilleder på ca 1 m’s afstand. Den havde vist hørt om vores lækre menu: grilstegt laks og nye kartofler, og til dessert brændte figner med rømme.
5.dag, torsdag, 11 km
Hård vind lige imod da vi sejlede til Grimstad.
Pause på den lille ø Saltvika på halvvejen.
I Grimstad spiste vi på Bryggerhuset i bagende sol, gik derefter op til kirken og fik lige noteret i den
indre hukommelse, at trækirken faktisk var flyttet hertil i 1887,
Og så fik vi slæbt os op til kirkebakkens top til en morfar i skyggen.
Herefter så vi Henrik-Ibsen Museet, og gjorde de nødvendige indkøb.
Roede gennem den smalle Hesneskanal øst for Grimstad ud til Vaholmen og slog lejr.
Fjeldtur til fods efter aftensmaden: Smukke udsigter, brægende får, en flot solnedgang
og en tør nat.
6. dag, fredag, 14 km
Vejrudsigten var 12-15 m i sekundet fra NØ, så videre færd op langs kysten var uaktuel, og vi blev enige om at blive og sejle tilbage til Lillesand om lørdagen.
I stedet roede vi - bortset fra Anders og Benny - til Grimstad og videre op i en lille fjord, Vigkilen,
til Vik, hvorfra ”Terje Viken” måske - og måske ikke kom.
Vejret var gråt og blæsende det meste af dagen, og vi fik kun 14 km ud af det den dag.
På hjemvejen så vi 4-5 personer øve sig i cliffdiving, vi så dem springe ud fra 27 m’s højde! Vi har fotos af det! Der skulle være verdensmesterskaber dagen efter. Utroligt.
Sidst på eftermiddagen var der nogle solstrejf, men inden maden var færdig, begyndte det at regne… og regnen fortsatte …
7. dag, lørdag, 26 km
… og det blev den ved med, indtil de fleste lå og vuggede på madrasserne inde i teltene – nede i lavningen ved kajakkerne. Det var sådan ca. ved 5-tiden lørdag morgen. Tjah, … vand løber jo nedad. Tim og jeg havde placeret os lidt oppe i terrænet ovenfor regnvandsbassinet.
Der blev pakket vådt i vådt, og vi kom afsted omkring 9.30 i tæt tåge.
Alt er stille, uvirkeligt, - nært og fjernt på samme tid. Sigtbarheden er 15 – 20 m. Lyden af en motorbåd, men hvor dukker den op? Vi sejler 2 og 2 og på række med synskontakt til dem foran og bagved. Vi holder hele tiden landkending til bagbord og finder nemt Hesneskanalen.
Udspringskonkurrencen var aflyst.
Halvvejs mod Lillesand holder vi frokostpause i læ i en lagune, og Torben sørger for at vi bliver ”tunet” til den sidste del af turen. Det var vel især godt for Anders, som over nogle km trak både sig selv og Bent, som havde fået ondt i skulderen.
Ved Lillesand sejlede vi op til campingpladsen lidt nord for byen.
Det var herligt at slå teltene op i solskinnet på det tørre, nyklippede græs. Kajakkerne blev tømt og læsset på traileren, vådt tøj blev hængt og lagt til tørre. Så kom Stig med mønter til brusebadet, og velværen bredte sig. Men det var som om hele brusebadshuset gyngede som et skibsdæk.
Peter Dansker kom ud til os, hvorefter vi gik ind til ”Lille Ro” på havnen, og nød et velfortjent måltid i civiliserede omgivelser.
8. dag, søndag
Om natten havde tyve været på spil, og snuppet Lailas toilettaske, men heldigvis blev den fundet i nærheden. Det var tørt, da vi drak morgenkaffe, tørt da vi spiste en overdådig buffet på færgen til Hirtshals, tørt på vej ned igennem Jylland. Men ved Fredericia åbnede himlen for sluserne. Vi var hjemme ca. 18.00.
Mads
{gallery} {gallery/}
Turleder: Erik Deltagere Deltagere: Kaj, Eva Anette, Bent, Tim, Jørgen og Erik,
Tur fra Munkebo til Kerteminde Nordstrand
Turleder: Bent. Deltagere: John. Torben. Tim. Christian. Jørgen. Erik. Bent. Benny. Claus og Kaj
Efter en dag med regn blev det tørvejr og på vej til Flyvesandet brød solen frem, og det blev en dejlig forårs aften med lysegrøn bøgeskov og gule rapsmarker.
Vi roede mod øst forbi Egebjerggård og ca. 5 km. langs kysten, hvor vi gik i land og John gav øl, fordi han var så længe om at finde ud af om han ville med. Vi spiste også chokolade og fik nogle gode historier.
Hjemad blev der roet stærkt, helt op til 8,2 km. tim. det opdagede Christian og Kaj ikke, de var roet langt ud og snakkede i stedet for at ro igennem. Nogle mente, det var for at slippe for svømmeturen, men det gjorde de ikke.
Der er dejligt ved Flyvesandet, men stranden er ikke for god med store sten og lavt vand.
Igen en dejlig onsdag aften, hvor vejret var meget bedre end de kyllinger, der blev hjemme troede.
Christian
Turleder: John Deltagere :Kaj. Benny. John. Christian. Niels. Lene. Anne Sofie. Per. Eva Anette. Tim. Alex. Kenneth. Erik. Rigmor. Torben og Jørgen
Blå himmel, høj sol og højt humør og af sted gik det til Kerteminde Nordstrand .
Vi roede en lille times tid før vi holdt den obligatoriske øl pause . Der blev grinet og hygget. Det var dejligt at være sammen med klubben igen.
Da vi kom tilbage til stranden igen var der nogle friske ( Rigmor. John. Christian og Kaj ) som hoppede i vandet. Deres skrig over det kolde gys kunne høres langt bort, vi andre stod tilbage og grinede af Alex's bil, som havde fået en helt ny og interessant facon.
Vi kørte hjem til klubhuset og drak kaffe og spiste ostemadder, slut på en hyggelig aften.
Anne Sofie
Turleder: Bent Deltagere: Bent. Kaj Claus. Erik. Eva Anette. Tim og Christian
Det var en dejlig forårsaften med lidt diset solskin og stille vejr, vi beslutte at tage til Fuglesang og de sang så smukt for os.
Vi roede mod øst og holdt pause ved Veste Strandvej 55, hvor der stod bord og bænke på stranden
" Tak for lån " Det blev til en tur på 8,5 km. og 6 km..i timen
Erik var ude og bade, selvfølgelig med tørdragt på, vi andre blev ikke fristed af det kolde vand
Hjemme i klubhuset var der friskt franskbrød med ost og marmelade. Dertil havde Christian lavet varmt vand med en anelse af kaffe i. Eva Anettes the var meget mørk i sammenligning
Frit efter Christian
Hasmark
Turleder: Benny Deltager Erik, Christian, Benny og Per.
Der var kun 4 deltagere denne aften.
(Der var bl.a. nogen, der skulle holde næsten guldbryllup og ja, der var meget i vejen :-) )
DMI/byvejr havde lovet solskin om aften og det holdt som lovet. Vi drog til Hasmark. Der var 6-7 m/s så vi drog op mod vinden og de hvide skumtoppe indtil starten på Enebærodde, hvor vi holdt en kort pause. Tilbageturen i solnedgangen var mindre en halv så lang som udturen ! Så frem og tilbage, det er altså ikke lige langt i kajak.
Christian synes det var en dejlig, men kold tur. Benny som vinterroer glædede sig gengæld over det lune vejr og det varme vand, som det nu var blevet her i april.
Erik
Turleder . Erik Deltager . Erik. Tim. Torben. Per Buus og Kaj
Det var en dejlig forårsaften med let vind fra sydøst, så vi besluttede os for at komme ud på havet, det er jo en havkajakklub, vi er i.
Erik foreslog Enebærodde, så der drog i ud, vi roede i let modvind derudaf, da Erik pludselig udbrød " Se der er tre isbjørne inde på land " Det var ganske vist, der gik tre store hvide dyr inde på odden. Vi holdt pause ved Martinegården, hvor vi smagte på nogen forskellige sodavand og lignende. Pludselig er der en ,der siger, at der er marsvin, men som Erik siger, er de meget store, så det må være spækhuggere.
Efter disse store oplevelser roer vi hjemad i solnedgang.
Kaj
Bjørnø, Avernakø, 5.april 2012.
Turleder: Thomas Deltagere :Thomas. Tim. Bent og Mads
Thomas H. valgte rigtigt, da han engang midt i februar fastlagde en tur med start fra Horneland til netop den 5. april. Solen blændede i det blikstille øhav, da Bent, Tim, Thomas og jeg satte i ved Dyreborg.
Vi sejlede først lidt indad mod Faaborg, inden vi satte kursen mod Bjørnø, hvor vi gik ind lige øst for færgelejet, det er simpelthen ideelt at gå ind der.
Det blev til en kort ro pause, hvor vi fulgte Bjørnø Bys ringvej – der er jo ikke andre veje - rundt med solen og fik følgende facts af nogle beboere:
På øen er der 30 fastboende, heraf 3 skolebørn, og der er 8 daglige færgeafgange til Faaborg. Vi så en aldersstegen foxterrier, et lille sort gadekryds, - hvordan det så kan opstå på Bjørnø - og en krydsning mellem en brun stående bjørn og en gammel træstamme.
Turens andet ophold var ved havnen på Avernakø. Her kunne Bent genkende en palle med planker, som stod på samme sted som engang for mange år siden, hvor han havde været forbi. Vi lå i græsset og spiste, og helt oppe i den blå himmel gled et fly af sted ganske stille, uden kondensstribe, og uden at baske med vingerne. Inde over Fyn fik vi øje på 2 meget små hvide skyer. Men den dovne stemning kunne ikke blive ved.
Snart var vi i kajakkerne på vej over mod Knolds lerede skrænter, og snart stod vi oppe på Knolds østlige banke. Jeg tror den er ca. 25 m høj. Til vore efterfølgere: Snyd ikke Jer selv for den korte gåtur op på bakken. Der er en flot udsigt over Horneland og mod Fåborg. Vi kunne bl.a. se, hvor vi skulle slutte turen inde i Dyreborg. Det blev til 12,5 km i alt.
Mads
Turleder: Erik Deltagere: Jørgen. Kenneth. Erik. Eva Anette. Torben. Tim og Kaj
Så er sommeren kommen, vi er i alt fald begyndt at ro om onsdagen, selvom det er en kold fornøjelse. På grund af en ret kraftig nord - øst vind blev vi enige om at tage til Klintebjerg. Der var nogle der ville hele Vigelsø rundt, jeg mente der var for lidt vand, men måtte bøje mig for flertallet, der var heller ikke meget vand på østsiden, men det gik med et par bundskrabere, og det er da sjovere at komme rundt end sejle tilbage af samme vej.
Vejret var godt nok koldt, men solen skinnede og gik ned i en flot solnedgang, og det er jo ikke koldt, når vi sidder i kajakken. Der er også et læskur på havnen i Klintebjerg, hvor vi kan klæde om, og så er der jo varm kaffe i klubhuset. Så det var dejligt, at komme i gang med onsdagsturene.
Kaj
Turleder Erik. Deltagere Anders, Bent, Benny, Erik, Eva-Anette, Peder, Tim, Torben.
8 friske roere stillede til start. Anders havde taget en ven Peder med fra klubben på Sige Ø. Peder stillede med en XP Lite en LV version af den kajak Bent og Sjak sejler i.
Farvandsdirektoratet havde lovet chancer for ~7m/s og max 50cm bølger, det mærkede vi ikke meget til. Turforeslagene var valgt med omhu af Erik, så vi ville være relativt godt afskærmede.
Der var 3 forslag til afstemning.
1) Fra Dyreborg og rund om Bjørnø.
2) Nummer 1 udvidet med kryds til havnen på Avernakø
3) En tur rund om øerne i Helnæsbugten..
Flertallet valgte Helnæsbugten. Det var for mig en lidt usædvanlig version, idet vi startede fra den lille naturhavn med sandstrand syd for campingpladsen på Helnæs og ikke fra havnen i Falsled.
Turen gik udad på indersiden af øerne i medvind, og hjem på ydersiden med lidt læ fra øerne. 1.te stop skulle være på Vigø, som ligger tættest på Falsled, på nordøstsiden af revet..
Erik oplyste før vi tog af sted at luften ville være omkring 7 grader og vandet omkring de 3 grader, så prædikatet forårsroning syntes mere passende. Både Eva-Anette og Tim var imidlertid rørende enige om, at det var pisse kold da vi stod og skiftede til arbejdstøjet.
Vi nåede ud til revet / trillen på nordsiden af Vigø uden de store falbelader, vi havde en smule medvind og bølger ind bagfra, så mange havde lige sænket skeget en smule.
Der var møde blandt mågerne i den lokale oddesidder forening, da vi nåede ud til revet, men de fortrak ud mod spidsen da de 8 vikinger dukkede op i deres langskibe. Der var omkring 8 forskellige bud på hvor vi kunne komme over. Det er muligt at Erik og Eva-Anette i deres små både kunne komme over sandbanken, resten af os måtte på uværdig vis enten stage eller gå abegang med hænderne.
Frem med frokosten og så brød solen frem, mens vi lå og gassede os. Det var stort. Anders protesterede højlydt, da der blev snakket om næste stop. Turen var så kort, så mere end et stop det var simpelthen for slapt. Benny havde taget kage med, så der var ingen kære mor. Tim måtte fortælle Peder, at sådan var det altså, når man var på tur med Odense Havkageklub.
Af sted igen langs ydersiden af Vigø inden det blev for koldt. Så skulle vi over til Illum. Erik førte an og krydsede direkte over sammen med Peder og Tim. Resten var enten faldet i søvn eller allerede nedsunken til strandkajakroning i bedste onsdagstursstil. De kom dog på bedre tanker, da de fik (gen)opfrisket faconen af nordspidsen af Illum. Da vi kom forbi den røde villa på Illum igen, denne gang på ydersiden, kunne Tim konstatere, at der var kommet orden i sagerne. Sidste sommer, da vi krydsede over til Illum ved søsætningen, der var ejerne i gang med at male den røde villa hvid. Den står nu igen i en flot rød farve, som den plejer.
Et par af de lokale tosser havde åbenbart set for mange genudsendelser af Zulu Djævleræs, så de havde fået fragtet et gammelt folkevognsrugbrød uden nummerplader, døre eller udstødningsrør over på Illum, som de så fræsede rundt i på øen. De morede sig formodentligt. Vi andre rystede bare på hovedet.
Vi holdt kaffepause i bugten før skarvkolonien. Her fremtryllede Benny en brunsvigerkage, som blev nydt med velbehag med en kaffetår til..
Tilbage var så turen højdepunkt. Vi skulle krydse fra Illum og over til Helnæs. Det var det eneste tidspunkt vi så noget til vind og bølger. Det blæste nok 6 m/s, og vi fik en masse krappe bølger ikke helt på tværs, men ca. 60 grader ind fra siden. Nu begyndte det at ligne havkajakroning, så det var bare med at få skeerne i vandet og komme ud og nyde det..
Morskaben fik dog hurtigt en ende, da Eva-Anette med myndig skolelærerstemme gav Tim besked på a at falde tilbage og ro bagest, så kunne han samle kæntrede og andet drivgods op.
Alt i alt en yderst vellykket og veltilrettelagt tur. Vi havde sågar alle nået at få skiftet, før der kom et par enkelte regndråber..
/Tim
Hej Kaj
Jooh, men jeg var ikke rigtig med på turen, selvom jeg var en stor del af den.
Benny ringer søndag morgen og fortælle at der er hul i hans kajak, om han så må låne min. Det må han gerne, og hvor de
så skal sejle? Hvor er der isfrit, jeg suser over og tjekker fjorden.
Den er lidt isfri. Anders og Benny beslutter så at kommer til Nyborg, de skal også lige have skørtet til Nukaen. Jeg lover jo også arm cacao, det lokker jo også i kajakkredse.....
Anders og Benny er i Nyborg 3 kvarter efter, kommer ind og hilser og vi går ud og tjekker vand og is. Hvorefter de kører længerer sydpå, til Tårup hvor der ikke formodentlig ikke er is, da vinden er i vest.
De fortsætter til Tårup og begynder at pakker ud....men hvor f.. er skørtet??
Jo, det ligger stadig i Nyborg. Jeg bliver så ringet op og meget sødt og bedene spurgt om jeg kunne tænker mig en tur til Tårup. Så mens de spiser madpakken køre jeg selvfølgelig ned med skørtet.
Drengene fortæller at de fik en dellig tur i stille vind, lidt sne og lidt strøm.
Klokken 15 sidder drengene igen i min stue til den lovede cacao, vandbakkelser og friskbagte boller.
Nu er også turberetningen skrevet, det er da service...
Jeg havde også en rigtig hyggelig dag.
Hilsen Eva Anette
Turberetning for vinterroning d. 8 januar 2012
Deltagere: Anders, Jørgen, Laila, Stig, Eva Anette, Kaj, Benny, turleder Erik og referent Torben.
Turen blev rykket frem til kl. 9:00 i stedet for Kl. 9:30
Det blev med overvejende flertal bestemt at tage til Vindeby på Tåssinge, hvorfra turen gik østover forbi Troense og videre til skoven syd for Valdemar Slot.
Vi var heldige at et klubhus på havnen var åbent så vi kunne klæde om derinde, for det ved de fleste at det næsten er det koldeste tidspunkt på en vinter tur når man skal klæde om inden turen.
Vi kom alle i kajakkerne og kom godt af sted. Det var lidt koldt på fingrene, men ellers en dejlig dag. Solen skinnede også en smule.
Vi holdt første pause da vi skulle have frokost fordi vi ved også at pauserne kan også være kolde på den årstid.
Vi kom godt i land ved skoven syd for Valdemar Slot, men det var med at dukke hovederne da der var stor jagt i skoven lige bag os.
Alle overlevede og vi indtog den medbragte frokost, den kunne nok holde sig i temperaturer omkring 5 grader og en vandtemperatur på 4-5 grader.
Herefter gik turen blot hjemad, men vi ville lige holde en pause i Troense for at drikke vores kaffe og Kaj's velkendte Chokolade/kakao.
Vi havde mødt en kajakroer fra vi spiste frokost, og han viste sig at være medlem af Troense Kajakklub så han inviterede os indenfor i klubhuset så vi kunne sidde der og nyde kaffen og kagen i læ og varme.
Nå, men vi skulle jo også det sidste stykke selvom at nogle efterhånden syntes at turen havde været lang nok.
Efter at alle var kommet i kajakkerne igen hørte jeg pludselig Eva Anette råbe "Mand Over Bord".
Det viste sig at Jørgen syntes at vi skulle prøve en makkerredning i det kolde vand, fordi vi havde talt om at vi alle burde prøve det for at vide hvordan det føles at få hovedet dykket i så koldt vand.
Han kom hurtigt op med hjælp fra andre og der var ikke flere som havde de samme lyster som Jørgen så herefter ror vi bare hjemad.
Det er nok ikke så underligt at Jørgen kom først hjem. Det var nok for at holde varmen og hurtigst mulig få varmt og tørt tøj på.
Hjemturen fra Troense bød også på en smule regn og det blæste en smule op, så der skulle arbejdes for at holde varmen også for os andre.
Klubhuset var stadig åbent så vi kunne klæde om derinde.
Alt i alt er rigtig dejlig tur som Erik havde planlagt og arrangeret.
Tak til Erik og til jer andre for en dejlig dag, vi ses igen til en anden vinterrotur.
Turleder Sjak
Øvrige deltagere: Finn, Tonni, Bent, Kaj, Vagn, John, Mogens og Christian.
Der var s [ ... ]
Turleder: Carsten
Deltagere: Erik R., Maria, Hong, Bent, Yvonne og Lene J.
Der blev lagt op til at [ ... ]
Nytårstur d. 30. december til Fuglesang
Turleder Benny
Deltagere. Kaj, Bent, Tonni, Begitte, [ ... ]