Teknik og leg på Sydfyn - med overnatning - niveau 2

Tekniktur på Sydfyn - med overnatning 

Har du lyst til at træne teknik? En mere effektiv og skånsom fremadroning, hurtige selvredninger, lækre sving, sikre støttetag, blæret sculling eller rul? Måske lidt af det hele? Så meld dig på denne tur med fokus på teknik. Vi hjælper hinanden med at lave forskellige workshops, alt efter ønsker og evner. Vi kan også supplerer med leg i kajak, Stikbold eller andet.

Vi kører fra klubben fredag kl. 16:30 og lander i Horne Sommerland i/ved Lottes sommerhus på Thurøvej 21. Vi slutter i Horne ca. 16.30 lørdag og er i Odense ca. kl. 18. 

Fredag aften er der tid til et par timers træning inden sen aftensmad og hygge. Lørdagsprogrammet består af masser af tid på - og måske i - vandet, mens vi øver forskellige teknikker, og skulle nogen få lyst til en lille tur som afveksling i stedet for, så er kysten fin og Lyø ligger lige overfor. Vi hjælpes ad med mad undervejs, men Lotte står for indkøb, så skriv ved tilmelding (odensehavkajakklub@gmail.com), hvis du er vegetark, har allergier eller andet. 

I sommerhuset er der toilet og bad og et godt køkken og grill samt bålplads. Der er et par værelser med dobbeltseng og en alkove. På grunden er der plads til 3-4 telte, hvor man kan ligge rimeligt vandret. Skriv gerne ved tilmelding, hvis der er en (odensehavkajakklub@gmail.com), du gerne deler dobbeltseng med, eller om du/I tager telt med. 

Der er plads til 12 overnattende deltagere.

Niveau 2 (hvis det blæser træner vi teknik i bølger).

Arrangør: Lotte

Arrangement oversigt

Start dato 19-08-2022 16:30
Slut dato 20-08-2022 18:00
Max Pladser 12
Registered 9
Tilgængelige pladser 3