Dette afsnit omhandler
1. Tur efter evne
2. Egenfærdighed
3. Deltagernes udstyr
4. Turlederens planlægning og turledelse

Som bilag til dette afsnit er nederst anført
A. Turlederens tjekliste
B. Klubbens sikkerhedsbestemmelser

1. Tur efter evne
Et væsentlig element i sikkerhed er sikring af, at turen foretages under hensyntagen til begrebet Tur efter evne.
Som beskrevet under "Klubture" gennemføre klubben forskellige ture med forskellige sværhedsgrader. Turene er inddelt i sværhedsgrader 1, 2 og 3.
Alle medlemmer bliver vurderet på deres egenfærdighedsniveau, på 3 niveauer: 1, 2 og 3.
Et medlem kan deltage på en tur såfremt vedkommende egenfærdighedsniveau er den samme eller større en turens sværhedsgraden.
F.eks. er sværhedsgraden af turen niveau 2, kan alene medlemmer, der har egenfærdighedsniveau 2 eller 3 deltage i turen, hvorimod medlemmer med egenfærdighedsniveau 1 ikke kan deltage.

2. Egenfærdighed
Egenfærdighed måles på, hvorledes forskellige kajakteknikker beherskes. Det er med disse teknikker man kan behersker kajakken i vind og bølger. Den vigtigste færdighed når man roer sammen med andre er at kunne sin makkerredning både som redder og som den, der bliver reddet.
Klubben benytter i væsentligt omfang IPP-systemet til uddannelse af medlemmernes egenfærdigheder. Dvs. klubbens vurderinger af egenfærdigheder på niveau 1 - 3, ligger meget tæt op af kravene til bestået IPP 1 - 3. Vi udsteder dog ikke IPP-certifikater.

Har man et IPP-certifikat f.eks.IPP2, tildeles man automatisk et egenfærdighedsniveau i klubben på niveau 2. Tilsvarende med bestået BCU-prøver eller DGI-prøver.
Linket 'Krav til færdighedsniveauer' viser kravene til de forskellige niveauer.
Vi træner medlemmernes kajakteknik dels på træningsaftener, der afholdes i løbet af den primære rosæson og dels i svømmehal i vinterens løb.

3. Deltagernes udstyr
Vi ror altid med redningsvest og med spraydeck (cockpitovertræk, skørt) så der ikke kommer vand ned i cockpittet.
Derudover medbringes sikkerhedsudstyr:

Sikkerhedsudstyr
Her er et bud på, hvilket sikkerhedsudstyr, man skal medbringe på kajakture. Afsnittet om beklædning og andre punkter, der relaterer sig til temperaturen, bør tilpasses årstiden og turens sværhedsgrad.

Kompas og kort bør altid være med ved roning på tur ved kysten, hvis man bliver overrasket af tåge.
Lænsepumpe med opdrift til brug med selvredning
Pagajflyder til brug ved selvredning.
Svamp: Til at få de sidste vand ud efter almindelig tømning på kysten
Mobiltelefon: Til at tilkalde hjælp. Man bør have den på kroppen. Den skal selvfølgelig være pakket vandtæt.
Nødraketter: Placer dem så de er til at få fat i i en nødsituation.
Drikkevand: Eller anden væske, eventuelt varme drikke.
Reservepagaj
Bugserline
Fløjte
Kniv: Til at skære liner eller net over med.
Evt. lygte: Med hvidt lys ved sejlads i mørke og signalering.
Ved sol: Solbriller, solcreme, læbepromade, kasket m.v.
Vindtæt rojakke: Hvis du ikke allerede bærer en.
Forplejning: Mad og varme drikke skal medbringes.
Hurtige kulhydrater: For eksempel chokolade.
Evt. vindsæk: Til læ for en forkommen/nedkølet person eller til læ ved måltider/pauser.
Enkel førstehjælpskasse og reparationsudstyr: Førstehjælpskassen skal svare til det fornødne kendskab til førstehjælp. Reparationsudstyret skal tilpasses den benyttede kajaktype.
Hue/hansker: I tilfælde af nedkøling og vanter, padlehandsker eller lignende afhængigt af vejr og vandtemperatur.
Ekstra tøj: Herunder også uldent undertøj, hue, luffer, vindtæt tøj m.m.
Termokande: Med varm drik
Sovepose og liggeunderlag: Til at opvarme evt. nedkølede personer.

Påklædning
3-lagsprincippet
Det er sjældent det tørre varme vejr, der giver problemer.
Det er derimod kulde, væde og vind, der giver problemerne. Det gælder altså om at holde sig tør, velisoleret og om at holde vinden væk fra kroppen. Det er svært at holde sig tør i en kajak. I overvejelserne omkring påklædningen bør man indregne risikoen for en kæntring. Der er stor forskel på, hvor godt påklædningen varmer, om man sidder i kajakken eller ligger i vandet.
Derfor bygges påklædningen op af flere lag. Det såkaldte 3-lagsprincip

Det inderste lag: Dette lag skal holde personen tør/ transportere fugt væk fra kroppen og give isolering. Inderst kan man have tyndt uld undertøj, der varmer, selvom det bliver klamt/vådt eller man kan bruge superundertøj i stedet for uld inderst, hvis man ikke kan tåle uld ind mod kroppen. Begge typer tøj er gode til at transportere fugt væk fra kroppen.
Varmende: Andet lags primære opgave er at isolere, altså holde på kroppens varme. Her forslås et eller flere isolerende lag f.eks. fleece eller uld. Uld er godt, da det varmer selvom det er vådt. Det isolerende lag kan bestå af flere lag og er beregnet til at give og holde på varmen. Bomuld er generelt ikke godt til kajakroning, hvor man risikerer at blive våd, da det suger vand godt, er længe om at tørre og ikke varmer ret godt, når det er vådt.
Skallag: Det tredje lag skal holde væde og vind væk fra kroppen. Populært sagt så sørger det vindtætte lag for at holde på den opvarmede luft tæt ved kroppen. Så yderst et vindtæt og vandtæt lag, der kunne være en paddel- eller regnjakke. Desværre tillader en del vandtætte stoffer heller ikke sveden at komme væk fra kroppen og derfor kan der opstå et kondens problem. Der findes en del produkter på markedet, der er åndbare i et eller andet omfang, så man undgår noget af kondens- problemerne. Tørdragter og semitørjakker og -bukser er et godt alternativ, hvis man ror meget på den kolde årstid. Princippet i en tørdragt er, som navnet siger, at den er helt tæt, så man slet ikke bliver våd ved en kæntring. Tørdragter er heldragter med latexmanchetter ved hænder, fødder og hals. Tørdragter fås oftest i åndbare materialer, så kondensen ikke bliver et problem. Semitørjakker og -bukser er todelte og dermed ikke helt så tætte som tørdragter.

Våddragter kan også bruges. Oftest bruges våddragter på de koldere årstider. Ideen i en våddragt er, at det vand, der kommer ind i den fastholdes og opvarmes. Så dragten på den måde virker som alle 3 lag. En del bruger også super- eller uldundertøj under våddragten og en rojakke på overkroppen.

Hoved og hænder: Hovedet og nakken er det område på kroppen, hvorfra man mister mest varme. Ved 0 gr. C mistes ca. 25% af kropsvarmen fra et ubeskyttet hoved/nakke. Så i koldt vejr bør man have en varm hue og/eller hætte på jakken. Der findes neopren- og aquatherm hætter til hovedet, som varmer og tager vinden. De sidder godt til, men kan være ubehagelige at ro med i lang tid. Sydvest mod regn og hatte/kasketter mod sol kan også være nødvendige.
Der findes også neopren handsker og specielle kajakpadleluffer til at sætte på pagajen, så man kan holde direkte på pagajens skaft inde i dem. Nogle foretrækker neoprenhandsker eller lignende til hænderne, da de bliver på ved kæntring.
Til fødderne kan man bruge surfstøvler, sandaler evt. med uldne skisokker. Der findes langskaftede vandtætte neoprenstøvler (muklukker), der suppleret med en tyk ulden sok fungerer godt til roning på den kolde årstid
Generelt er det ikke et stort problem, at holde sig varm, mens man ror. Problemet er større, når man holder pauser. Derfor skal man have tørt, tæt og varmt tøj med til pauserne. Det er altid en god ide, at have reservetøj med.

4. Turlederens planlægning og turledelse

Generelt.
Turlederen har den endelige myndighed ved vurdering af turens forhold, og kan afvise roere, der ikke har de nødvendige kundskaber og/eller udstyr.
Turlederen skal samtidig afstemme turen til færdighedsniveauet for deltagerne.
Turlederen er ansvarlig for udlån af lånekajakker og efterfølgende eftersyn ved aflevering. Ved evt. skader skal turleder underrette ejer.
Der afholdes skippermøde og turleder orienterer om:
• vind, bølger, evt. strømforhold og vejrudsigten i øvrigt.
• destination for turstart, turlængde, og mål.
• Forholdsregler ved større kryds eller andet, evt. opdeling i 2 grupper efter ambition og turlængde/hastighed.
Der sejles i samlet flok. Der kan aftales afstikkere, men afstikkerne skal aftale en holdleder med turlederen. Hvis forholdene nødvendiggør det sættes gruppen sammen 2 og 2, således at disse indbyrdes holder særligt øje med hinanden og assistere hinanden i redningssituationer mv.
Der udnævnes en for-roer og bag-roer, hvis relevant (større grupper), der kan udskiftes på foranledning af eller i aftale med turlederen.
Turlederen kan udpege en assisterende turleder.
Turleder har ansvaret for, at det fornødne sikkerhedsudstyr medbringes og er tilgængeligt på vandet.

Få vejrmeldingen på www.dmi.dk (byvejr) og www.fcoo.dk.

Ved klubhus før afgang.

Det er turleders ret og pligt at afvise turdeltagere, der ikke har de fornødne kundskaber og/eller udstyr. Turlederen skal afstemme turen til færdighedsniveauet for deltagerne.

Fælles udstyr:

Medbring klubbens turpose der skal indeholde:

Signaludstyr: 1 rød nødraket, 1 røgblus, hvidt lys til mørkesejlads.

Personlig nødhjælp:

Plaster, kompres, trekant armbind, renseservietter, sportstape, Micropore, smertestillende piller, allergipiller (Alnok), plastikkort eller engangsskraber, (dankort type), kløestillende creme, saks, pincet, solcreme,redningstæppe, toiletpapir.

Desuden medbringes afhængig af forholdene:

Sikkerhedsudstyr: Groupshelter, lænsepumpe, kniv, kompas og eller GPS, kort til navigering, ekstra termoflaske med varm drik, energibar.

Reparationsgrej: Gaffatape, rense benzin, sandpapir, plummers tape, 2 komponent tætningsmasse, multiværktøj, strips,

Deltageres særlige udstyr:

Pagaj og træktov:

Der bør altid som minimum medbringes en ekstra pagaj og et træktov for hver 3. roer (antal rundes op)

Mobiltelefon: Der bør altid som minimum medbringes en mobiltelefon i vandtæt etui for hver 3. roer. (antal rundes op). Ved kryds bør alle roere medbringe mobiltelefon i vandtæt etui.

Redningsvest, overtræk: Alle roere skal medbringe redningsvest med fløjte og overtræk .

Skippermøde:

Inden afgang fra klubhus afholdes skippermøde (kan evt. også foretages inden afgang ved vandet)

Gruppen orienteres om

- vind, bølger, evt. strømforhold og vejrudsigten i øvrigt.
- destination for turstart, turlængde, og mål.
- evt. noget om at holde sammen undervejs, evt. bagstopper, evt. 2 grupper efter ambition og turlængde/hastighed
- spørg til fornøden påklædning og udstyr.

Vurder turens risikoprofil med hver enkelt deltagers egenfærdighedsniveau og udstyr.

Risikovurderingsskema

Lav risiko	Faktor	Høj risiko
Megen erfaring.	Erfaring og viden om kajak,vejr,kulde mv.	Ingen viden eller erfaring.
Høj temperatur.	Vand temperatur.	Lav temperatur.
Tæt på kysten (kan bunde)	Afstand til kysten.	Langt fra kysten (kan ikke bunde)
Godt vejr (under 6 m. vind, varmt og tørt)	Vejret	Hårdt vejr (koldt, blæsende over 6-8 m. og vådt)
Flere i gruppen.	Antal i gruppen.	Alene
God egenfærdighed.	Egenfærdigheder kajakteknisk.	Ingen eller lidt egenfærdighed.
Udstyr i orden	Udstyr, kajak, påklædning, sikkerhedsudstyr mv.	Udstyr mangelfuldt.
Stor viden	Lokalkendskab, trafik, strøm, geografi mv.	Ingen viden

Ved vandet inden sejlads

- ved lidt større kryds gives besked om at holde sammen og have gruppeopmærksomhed.
- evt. opdeling 2 grupper efter ambition og turlængde/hastighed
- for-roer og bag-roer udpeges, hvis relevant (større grupper)

Under sejlads

Der holdes øje med at ingen roer kommer væk fra gruppen og sejler alene. Der holdes øje med evt. roer der har brug for støtte eller er i vanskeligheder, herunder har problemer med at følge med / træthed

Efter sejlads

Turlederen bør sikre at lånte kajakker/udstyr leveres tilbage i samme stand og evt. notere fejl og mangler.

Alle deltagers personlige udstyr:

Hvis relevant:

Våddragt / tørdragt, ekstra sæt rotøj (fleece- eller uldtrøje), pagajflyder, mad + anden energi, varm drik, solbriller, læbepomade og solcreme, hue, kasket, handsker, pogies.

B. Sikkerhedsbestemmelser for Odense Havkajakklub

§ 1 Formål og gyldighed

Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker kajakroning i Odense Havkajakklub (OHK).

Sikkerhedsbestemmelserne gælder for al roning i alle typer farvande i klubbens arrangementer, herunder klubture, hvor klubbens og private kajakker anvendes for klubbens og medlemmernes gæster.

Disse sikkerhedsbestemmelser indeholder og supplerer Dansk Kano og Kajak Forbunds (DKF’s) sikkerhedsbestemmelser.

§ 2 Klubbens sikkerhedsbestemmelser

2.1 Generelle bestemmelser for sikkerhed ved roning

Enhver roer har til enhver tid pligt til at opføre sig forsvarligt under hensyntagen til vind, vejr og rovand, således at man til enhver tid kan bringe sig selv, kajak og pagaj/materiel sikkert i land. Desuden skal man tilstræbe at ro kystnært.

Ved klubture skal der udpeges en turleder, som udstikker retningslinjer for en forsvarlig gennemførelse af turen, og som kan afvise roere, der ikke har de fornødne færdigheder eller udstyr. Krav til turleder er EPP3 eller tilsvarende niveau, hvis der ikke ros kystnært. Bestyrelsen / sikkerhedsudvalget udpeger de medlemmer, der kan være turledere.

Turleder skal orientere sig om og følge retningslinierne i klubbens ”Turlederens checkliste.”

Alle kajakker skal være forsynet med navnemærke. Alle skal bære svømmevest.

Alle klubbens medlemmer tildeles et færdighedsniveau fra 0-3 som afspejler medlemmets færdighedsniveau.

Medlemmerne kan få et højere færdighedsniveau ved at deltage i en prøve afholdt af klubbens sikkerhedsudvalg.

Alle klubture tildeles et krav til deltagernes færdighedsniveau fra niveau 1 til 3. Et medlem kan ikke deltage i en tur såfremt medlemmet ikke har et færdighedsniveau, der minimum modsvarer klubturens krav til færdighedsniveau. Turlederen har mulighed at dispensere for dette krav efter en individuel vurdering af turens faktiske / aktuelle sværhedsgrad og medlemmets faktiske færdighedsniveau.

2.2 Under instruktion

Instruktion foregår efter en kursusplan, der forud for kursets begyndelse er godkendt af bestyrelsen. Ved instruktion skal alle bære svømmevest.

2.3 Roning i vinterhalvåret (1. oktober – 30. april)

Der skal benyttes våddragt/tørdragt, ligesom det tilrådes at ro minimum 2 sammen.

2.4 Roning med gæster

a) Gæsteroere uden erfaring kan i perioden 1. maj – 30. september inviteres til en prøvetur i kajak under instruktion og ledelse af en eller flere af sikkerhedsudvalgets medlemmer. Gæsteroning af denne type skal ske kystnært på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, således det til enhver tid er muligt at bjerge personer og materiel i land hurtigt og effektivt.

Prøveture indledes med grundlæggende sikkerhedsøvelser bla. en våd udstigning.

b) Gæsteroere med erfaring/EPP2 kan inviteres til at deltage i en prøvetur i kajak under ansvar af turlederen.

2.5 Roning i mørke

Der skal kunne vises hvidt lys 360^o (synligt 300 m.) Det tilrådes desuden at bære reflekser.

2.6 Roning med personer med handicap og/eller sygdomme

Personer, der har en sygdom eller et handicap, der kan være en væsentlig sikkerhedsmæssig risiko, må kun ro sammen med andre, erfarne roere. Vedkommende skal da sikre sig, at turlederen har kendskab til sygdommen eller handicappet.

§ 3 Medlemmernes personlige sikkerhed

Den enkelte roer har ansvaret for sikkerheden ved roningen, herunder at vedkommendes færdigheder og udstyr sikkerhedsmæssigt svarer til de forhold, under hvilke roningen foregår.

Den enkelte roer har ansvaret for at vedligeholde egne sikkerhedsmæssige færdigheder, herunder årlig træning af makkerredning.

Medlemmer, der har eller får en sygdom, som kan medføre lammelser eller bevidsthedstab, skal orientere turledere.

Alle ulykker og nærved-ulykker med fare for liv og levned skal indberettes til bestyrrelse og sikkerhedsudvalg.

Sikkerhedsbestemmelserne er godkendt af bestyrelsen i Odense Havkajakklub.

Den 9. marts 2015