19. kajakaften: - skulle egentlig have været "epoxyaften", hvor ydersiden af kajakken påføres en epoxyblanding, for at opnå en stivere og stærkere yderskal. Men "Master John" syntes, at der var et par steder ved stævnen, som godt kunne tåle nogle strygninger med vand, for at få lærredet strukket ekstra, og da epoxy ikke binder på fugtigt lærred, må det skydes til næste gang.
Men så blev der i stedet tid til mit lille show-off "Peacock Pagajen." Det side projekt har ligget stille et par uger, da jeg løb ind i problemer med værktøjet. Jeg har valgt tre træsorter til min pagaj, og en af disse er noget meeeeget hårdt asiatisk træ (ved ikke nøjagtigt hvad det hedder), og det hobbyværktøj jeg ville bruge til at bore "påfugleøjet" måtte gi' op overfor denne træsort.Efter at have anskaffet mig et kraftigere kopbor, der kan skære i både træ og metal, lykedes det endeligt at komme tilbage på sporet.
De to andre træsorter i min pagaj er Ask, der udmærker sig ved at være en stærk, sej langfibret træsort og endelig Asp, som jeg anvender, fordi det er en lys og ret let træsort. Det sidste er ikke uvæsenligt, da man generelt ønsker sig, så let og stærk en pagaj som muligt, og med brugen af de to andre "tunge" træsorter, har jeg en udfordring i at undgå, at Peacock Pagajen bliver alt for tung.
Strategien - med at bygge pagajen op af så mange del elementer, der efterfølgende limes sammen i etaper – kan der stilles spørgsmålstegn ved. Men designet snarere end konstruktionen har jo hele tiden været det primære fokus, og så må jeg leve med de uhensigtsmæssige effekter der dukker op efterhånden som projektet skrider frem – og de dukker op.
Sammenlimningen af skaftet i 2 træsorter gik fint. Det opnåede stivhed og beholdt sin lige facon, men anden fase - "pagajbladene" - hvor 4 elemeter i 3 træsorter blev limet sammen i begge ender - har trukket lidt i forskellige retninger under tørring. Jeg kan således ikke prale af at pagajen er "snor-lige." Pyt – jeg fortsætter - og så må jeg se, om jeg med høvlen kan kompensere lidt, så facocon bliver bliver nogenlunde. Pagajen bliver i hvertfald flottere for hvert strøg med høvlen, og det animerer mig til at fortsætte den ulige kamp :0)