kajaj13

13. kajakaften: Opgaven var klar – ALT på skelettet skal pudses af - ender, knaster, limrester, dybelhuller, splinter m.m. ALT som stikker bare en smule op, bliver nemlig ikke dækket men snarere synliggjort, når først lærredet sennere strammes udover hele konstruktionen.
Og så blev der høvlet, savet og pudset. Også mandehullet blev færdigpudset og fik en gang lak (det stod flinke Brian for), men det skal have flere gange skibslak for at kunne holde. Og så nåede vi også lige at få spændt lærred på kajakken.
En traditionel grønlænderkajak syes sammen i én lang syning på overdækket, men da jeg har valgt den (synes jeg) kønnere løsning, hvor samlingen lægges ned i kølen, starter vi med at "råstrække" lærredet ud på overdækket, og så er der gjort klar til store beklædningsaften næste gang.
Lige nu er det svært at forestille sig, hvordan det skal kunne komme til at se godt ud – men det kommer det til - påstår vores instruktør John Weiss Andersen, og hidtil har han haft ret – så det bliver spændende.

Hans Jørn Bøtcher