- Detaljer
- Kaj Hansen

Deltagere: Vann. Anne Sofie. Linda. Jess. Dorthe. Karen Elise. Helle. Erik R. Bent. Tonni. Benny. Rigmor. Lene A. Birgitte. Carsten. Lene J. Thi. Hanne. Henrik og Begitte.
Her i weekenden var jeg med Odense Havkajakklub på tur, og jeg overlevede . 20 mand drog vi mod Silkeborg Søerne fredag eftermiddag, nærmere bestemt Skyttehuset Camping, hvor vi slog lejr.
De fleste havde deres eget telt med, og til os andre uden telt havde vi et skønt 10 personers lavutelt til deling. Ikke at vi var ti… vi var kun 4 kvinder i ”deres bedste alder”, og så to halvgamle mænd i teltet .
Fredag aften blev der grillet og lavet salat i det fri, og af en eller anden grund smagte maden bare bedre sådan…. Eller måske er det en kombination af godt selskab, vin og træthed efter en arbejdsuge?
Efter maden var der kaffe og kage. I klubben går man ikke ned på kage, når man er på tur. Lige en klub efter min hoved/mave. For de vilde og vovede stod der nu på badning i Slåen Sø for dem der havde lyst.
Vilde, fordi det var blevet meget mørkt, og man skulle gå ca 1 km gennem skoven for at komme til Slåensø…som for øvrigt er en kildesø og derfor nok den renest sø i DK.
Vovede, fordi de …gys gys … i klubben har en tradition om at bade ”nackedei” = nøgen. Sammen med Carsten og Henrik holdt jeg bænkene varme til de andre kom tilbage. Vi var ikke vilde og vovede den aften.
Lørdag morgen efter en rimelig god nats søvn var de morgenfrisk taget op til Slåensø for at morgenbade kl 7.30. Jeg lavede i stedet for en ”grønlænder vending” i min sovepose. Det holdt så kun indtil de kom tilbage, og så var det op og i gang. Vejret var ikke super fantastisk. Faktisk regnede det sådant lidt ”øvagtigt”.
Morgenmaden kunne vi heldigvis indtage under en halvtag, hvor vi fik frisk morgenbrød, kaffe, the og en lille dram. Snart var vi klar til at tage på vandet. Ekstra tøj og frokost havde vi fået pakke i kajakkerne og afsted gik det.
Vi havde rygvind og medstrøm, så det gik som en leg ud over Silkeborgsøerne, forbi alle de fantastiske flotte (og sikkert dyre) huse, andre roer og kanoer, og indimellem en turistbåd eller to ..
Det først stop var Avnsø…en meget idyllisk sø der ligner et par briller da søen der delt på midten af lidt siv m.m. for at komme ind til Avnsø skal man først igennem en smal og hyggelig kanal for så pludselig at dukke frem i det ene ”brilleglas”
I det første ”glas” rodede Jes og jeg helt ned i bunden, hvor vi så en fiskehejre stå. Vi troede, at det var en meget speciel fiskehejre pga af dens farver, men lyset snød os. Den var ganske almindelig kunne vi se, da den fløj. Heldigvis smuttede en lille isfugl forbi os i vandkanten, og den var da meget pænere end en fiskehejre. Således fornøjet roede vi ind i den andet ”glas/øje”.. ..kært barn har mange navne, og jeg kan ikke husket et af dem.
Efter en lille tur rundt der roede vi ud i kanalen igen, og fik vores første pause. Vi fik nogle super lækre muffins og kaffe/the. Heldigvis måtte vi tage to muffins.
Det næste stykke vi roede førte os helt hen til Silkeborg by, hvor vi skulle gennem sluse 10 mand/kajakker af gangen. Det var en spændende oplevelse, at få de 10 kajakker til at blive liggende roligt, så ingen blev klemt af sluseportene, da de gik op.
Ude på den anden side skulle vi gennem et lille smalt stykke, og så var vi igen ude på en af de store søer med masser af plads – og fred og ro for de store turbåde der kom sejlende hele tiden.
Nu var der tid til at finde et sted at spise frokost. Uheldigvis begyndte det at regne virkeligt, virkeligt meget, men vi besluttede os for at gå i land alligevel lige ved en camping plads.
Tæt på strandkanten stod der en shelter, og der fik vi næsten os alle sammen mast næsten ind i ..driven våde, men i godt humør. Vi delte en tallerken to og to, og så blev frokosten sat midt på gulvet mellem os, så vi selv kunne tage det vi havde lyst til.
Mens vi sad og spiste kom campingfatter kørende for at se hvad der skete på hans strand. Men da vi ikke så farlige ud kørte han igen. Vi måtte desværre ikke benytte os af campingpladsen toiletter uden betaling, så vi måtte alle søge ind i skoven rundt omkring for at tisse.
Og hold da op hvor er det besværligt at få tøj af der er vådt!!! Først jakke (våd), så hive våddragten af(våd) og så trusserne(våd)… og så fryser man!!
Til jul må højeste prioritet på ønskeliste være en våddragt m tisselynlås for damer.. tak
Efter frokosten var det næsten holdt op med at regne og vi flød stille og roligt ned af en smal å, hvor vi indimellem mødte nogle andre i kano. Solen begyndt også så småt at komme frem, og vi begyndt at svede i vores tøj. Så meget at Benny ville have sin jakke af. Det var meget interessant, at se ham forsøge at trække jakken over hovedet uden af falde i vandet. Desværre opgav han, og jeg måtte holde fat i hans kajak, mens han fik jakken af. Jeg havde da lige håbet på en god gang vandgang og et godt grin.
Resten af vej hen til bilerne gik stille og roligt. Vi fandt bilerne og trailerne, som vi om morgenen havde kørt derud. Skide smart tænkt
Hjemme på pladsen var der tid til at bade i den forbistret Slåen sø, som alle talte så meget om, før aftensmaden. De fleste tog med gennem skoven, smed alle kludene og kastede sig ud i søen… nogle fik endda vasket hår. Det var dejligt forfriskende og jeg tror godt, at man kunne drikke vandet, hvis man ville?! Det skulle jo være rent!
Den aften skulle vi vente længe på vores aftensmad, som var dejlige store bøffer m salat og brød, fordi grillmesterne havde problemer med kullene. Heldigvis fik vi lækre hjemmelavet forårsruller – og vin/øl/snaps m.m til at dulme sulten.
Bagefter var jeg så træt og mæt, at jeg ikke kunne have desserten, som ellers var forskellige tærter med flødeskum.. mums mums
Dagen efter skulle vi lige en tur på Himmelbjerget. Det var en lille tur på 3 – 4 km. Det gik hurtigt, og vi var også rimelig hurtig til at komme op på bjerget. Nok fordi vi skulle have is.
På vej hjem trak skyerne sig sammen, men vi nåede at komme hjem til pladsen, fik pakket sammen, og sååååååå…mens vi sad over frokosten brød det løs med regn, regn og mere regn. Hvor var vi dog heldige den dag.
Alt i alt en hyggelig begynder tur for mig med flere traditioner jeg skulle lærer. Jeg tror næsten jeg har lært dem alle nu. Frisk luft, lange roture, godt selskab, rigeligt med god mad, meget kage, morgen- og aftenbadning, og så en lille én indimellem.
Linda
- Detaljer
- Kaj Hansen

Turleder Erik B og Bent, Lene, Kaj, Erik R, Vagn, Preben, Begitte og undertegnet.
Tirsdag havde jeg bestemt mig for at tage med på onsdags turen….. men det var ikke uden en klump i maven over om jeg nu kunne følge med eller om jeg ville ryge i vandet, da jeg jo havde hørt meget om hvor seje og hurtige de var, de der onsdagsroer..!!
Meget af min onsdag gik med at håbe på, at turen blev aflyst pga dårligt vejr eller om jeg mon ikke var blevet lidt syg, så jeg havde en undskyldning til at melde afbud. Det skete desværre ikke, så kl 17.15 satte jeg med tungt hjerte kurs mod klubben i Odense.
Vel ankommet blev der uddelt håndtryk og knus hele vejen rundt for sådant gør man her i klubben. Og som nyankommet medlem er det både hyggeligt og fint at blive modtaget og mødt på den måde. Super dejligt, og lidt af min nervøsitet lagde sig.
Inden vi kørte fra klubben var der lidt forvirring omkring hvor vi egentligt skulle hen. Først hed det sig at turen skulle gå til Varbjeg Havn v Båring Vig, men pga badeforbud m.m. blev turen omlagt til Enebærodden.
Ude på Enebærodden blev kajakkerne lagt i vandkanten og der blev skiftet tøj… nu blev jeg altså en anelse nervøs igen, og jeg var temmelig forsigtig med at sætte mig kajakken, så jeg i alt fald ikke allerede der ville falde i vandet ;)
Det lykkes, og pludselig var vi afsted ..ude over vandet i solskin. Vi var en lille gruppe på 9 mennesker der var lå spredt rundt omkring, og tempoet var stille og roligt. Der var tid til snak og hygge.. og jeg kunne sagtens følge med.
Kursen var sat til Enebær Odden fyr, og turen derud var meget afvekslende både med naturen og vejret. Langs Odden var der sol, blæst og lidt regn, men da vi kom i læ af skoven lagde vandet og blæsten sig, så det blev helt lunt og stille.
Ude ved fyret fik vi øl, vand, pandekager, kiks.. ..og der var skam også sunde ting, som blommer ;). Her oplevede jeg, at man her i klubben gerne deler sine medbragte kiks m.m. med hinanden. Mens vi sad og hygge med hinanden fandt jeg ud af at Begitte var ”ædru” den dag, og at Lene havde meget plads i ørene/hovedet til fluer
Pludselig kom et meget stor containerskib snigende rundt om pynten, og vi var et par stykker der liiige gik ned for at se om kajakkerne mon nu ville blive liggende i efterdønningerne fra skibet. Ingen af kajakkerne drev til havs, vi fik hævet mødet og satte i vandet igen.
Tak til Erik for at lære mig, at det var en god ting ikke at sætte sig i kajakken med finne ind mod strandkanten, da jeg med min vægt vil trykke finnen ned i sandet, og derved kan små sten m.m. være med til at finne sætter sig fast. Og her med er tippet så givet videre til andre nyankommet kajakroer
Turen tilbage gik i et behageligt rask tempo, og denne gang var gruppen tæt samlet. Nogle gange så tæt at vi ramte hinandens kajakker. Vinden havde lagt sig, vandet bevægede sig i nogle lange dovne dønninger, solen var på vej ned, og der blev set søpindsvin aka delfin aka marsvin. Rigtig Morten Kockagtigt det hele…
Inden kursen blev sat mod Odense skulle der lige laves lidt rul, og der skulle lige bades lidt. Også en tradition… altså i alt fald det med at bade :)
I klubben afsluttede vi med en skøn blanding af brød, kaffe, the, snaps, hjemmedyrket agurker og æbler.
Alt i alt en oplevelsesrig tur hvor jeg lærte meget, og jeg er helt klar på flere onsdagsturer .
Linda





























































































