Tur ledere. Mai- Britt og Erik R.

Øvrige Benny. Bent. Lene G. J. Line. Per. Ruben og Søren

Aftenen bød på den smukkeste velkomst, da vi satte kajakkerne i vandet ved Klintebjerg. En nysgerrig sæl kiggede op og hilste os velkommen, og da vi roede over mod Vigelsø, blev vi mødt af et helt hav af svaner – omkring 100 i alt – som elegant gled forbi.

Vi holdt os til højre for sejlrenden, hvor vandet var lavt, og ledte efter et godt sted at holde pause. Første forsøg måtte dog opgives, da bunden var så plumret, at vi hurtigt besluttede at ro videre. Midt i udfordringerne viste Mai-Britts kajak sig at have sin helt egen mening – den sejlede rundt, som havde den fået en tår for meget. Forklaringen fandt vi hurtigt: hun havde mistet sit skæg i pludderet!

Efter en kort pause blev der sendt en ekspedition tilbage. Med systematisk søgen lykkedes det Ruben at fiske skægget op igen – et bevis på at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

På hjemturen stod Bennys opfindsomhed i centrum, da han gjorde sit bedste for at sikre Mai-Britts stabilitet. Et reb og en vandflaske slæbende bag kajakken viste sig at være en overraskende effektiv løsning. Imens sakkede turlederne og bagror Søren lidt bagud, men Bent førte sikkert resten af flokken tilbage til Klintebjerg.

Da solen gik ned, tændte Erik lys på vesten, og vi roede det sidste stykke ind i aftenskumringen. En tur fuld af smil, små historier og dejligt samvær – endnu en skøn aften på vandet.

//Mai-Britt 

Turleder: Benny

Øvrige deltagere: Bent, Christian, Claus, Freja, John Weiss, Kaj, Laila, Lene G.J., Peter, Sjak, Tonni.

Den sidste onsdag i august bød vejret ind til en dejlig sensommeraften med lidt vind og ca. 23 grader.

Vi kørte til leddet ved Enebærodde. Straks omklædning og kajakkerne blev båret til vandet. Claus blev udnævnt til forroer. Vi var hurtigt i kajakkerne, da vandet var helt fladt og vi lå og ventede pænt på afgangssignalet. Kaj bøvlede åbenbart med at få skørtet på kajakken (klubkajak). Hans egen kajak var uden skæg efter sidste onsdags bølgetur og til reparation. 

Vi roede udad mod fyret, og efter 4 km gik vi på land og holdt pause i sandet. 

Undervejs så vi var mange aktive på landsiden blandt andet løbere, fiskere og mountainbikere. Vi andre nød det smukke landskab fra søsiden. På vej tilbage fik vi sågar set en sæl, en spættet gråsæl ifølge John. Den kunne genkendes på hovedets facon. Der var også lidt drilleleg med at puffe til andres kajakker.

Den smukke solnedgang var en fryd for øjet.

Tilbage ved leddet var vi fire der sluttede af med en forfriskende dukkert imens kajakkerne blev pakket. Myggene var ikke helt gået til ro.

I klubben sluttede vi med kaffe/the og hygge.

Tak for en dejlig aften.

/Lene.