Onsdag d. 19-7 Bøgebjerg

Turleder. Sjak
Øvrige. Peter, Anders, Bent, Kaj, Benny, Anne-Sofie og Maria

Efter en grå dag mødtes vi ved klubben og læssede 8 kajakker på traileren. Anne Sofie konkluderede, at vi to sikrede hinanden mod at være ene kvinder på en "herreaften". Det første sted Sjak og Thomas havde snakket om var der indkørsel forbudt, så kursen blev sat mod slæbestedet ved Bøgebjerg strand. Thomas nåede først frem og ringede lidt utålmodig, men snart var vi samlet. Vejret var nu ikke så gråt længere og i løbet af aftenen blev det smukkere og smukkere. Vi satte kajakkerne i vandet og satte kursen "mod bagbord" - der var lidt bølger at lege med - og snakken gik godt. Kysterne stod grønne og flotte og vi så enkelte andre friluftsnydere. Da aldersspændet i gruppen var på hele 47 år mellem den ældste og yngste deltager kom snakken til at berøre emnet alder et par gange i løbet aftenen, men der blev også snakket litteratur (der er vidst en vis forkærlighed for historiske romaner) og TV programmet "Søren Vesters Have", som fik varme anbefalinger. Turlederen blev med egne ord "kuppet", så vi og vendte og gik i land. Her var pause i strandkanten med flotte "Strand-mandstro" (som i Politikens store naturbog omtales med ordet "imponerende") og en fin, gul blomst jeg ikke tog billeder af - så i må leve med spændingen, det kan have været enten en "Vår-brandbæger" eller en "Ager-svinemælk" (som ifølge Naturbogen er henholdvis "meget almindelig" og "almindelig).
Tilbage i kajakkerne fik vi vinden i ryggen og snakken gik lystigt - så lystigt at jeg var den eneste, der fik lov til at se det marsvin, som svømmede tæt på Bents kajak og det dykkede fint ned og blev nede. Det var nu hurtigt glemt, for indsejlingen blev under en dobbelt regnbue, der strakte sig fra slæbestedet til den anden side af Romsø, vandet lagde sig fint og flat og vi sluttede med en lille "fotosession".
VH Maria

Onsdag d. 14-6 Flyvesandet

Turleder. Thomas

Øvrige . Benny. Bent. Dorthe. Hong. Inge. Kaj. Kenneth. Lene G J, Lone og Maria

En meget demokratisk turleder lod det være op til de fremmødte at bestemme, hvor vi skulle sejle denne aften.

Valget faldt på Flyvesandet og her var vandet og vejret fantastisk. Det blev til ialt 12 km denne skønne aften.

Især efter pausen og vejen tilbage i solnedgang var fortryllende.

Faktisk er der kun en’ ting at sige, nemlig at det er magisk at sejle lige imod solen.

Jeg faldt over nedenstående, som jeg har skrevet lidt om:

Kajak ved kajak sejler vi stik mod vest.

Moder sol er ved at gå til ro i havets skød.

Hun har strålet hele dagen over vejrgudernes gode vilje.

Med palet og pensel blander hun alverdens røde og lilla nuancer ud over himlens bue.

Og som punktum på værket sættes silhuet af vildgæs i formation

Facinerende drikker vi begærligt indtrykket af denne ubeskrivelige farve symfoni.

Sluttelig, omfavnende, kærlighedsgivende, står vi som støtte i denne rødlilla kugles centrum,

Mens solen langsom synker i havets dyb.

Inge