- Detaljer
- Kaj Hansen

Turleder Erik B og Bent, Lene, Kaj, Erik R, Vagn, Preben, Begitte og undertegnet.
Tirsdag havde jeg bestemt mig for at tage med på onsdags turen….. men det var ikke uden en klump i maven over om jeg nu kunne følge med eller om jeg ville ryge i vandet, da jeg jo havde hørt meget om hvor seje og hurtige de var, de der onsdagsroer..!!
Meget af min onsdag gik med at håbe på, at turen blev aflyst pga dårligt vejr eller om jeg mon ikke var blevet lidt syg, så jeg havde en undskyldning til at melde afbud. Det skete desværre ikke, så kl 17.15 satte jeg med tungt hjerte kurs mod klubben i Odense.
Vel ankommet blev der uddelt håndtryk og knus hele vejen rundt for sådant gør man her i klubben. Og som nyankommet medlem er det både hyggeligt og fint at blive modtaget og mødt på den måde. Super dejligt, og lidt af min nervøsitet lagde sig.
Inden vi kørte fra klubben var der lidt forvirring omkring hvor vi egentligt skulle hen. Først hed det sig at turen skulle gå til Varbjeg Havn v Båring Vig, men pga badeforbud m.m. blev turen omlagt til Enebærodden.
Ude på Enebærodden blev kajakkerne lagt i vandkanten og der blev skiftet tøj… nu blev jeg altså en anelse nervøs igen, og jeg var temmelig forsigtig med at sætte mig kajakken, så jeg i alt fald ikke allerede der ville falde i vandet ;)
Det lykkes, og pludselig var vi afsted ..ude over vandet i solskin. Vi var en lille gruppe på 9 mennesker der var lå spredt rundt omkring, og tempoet var stille og roligt. Der var tid til snak og hygge.. og jeg kunne sagtens følge med.
Kursen var sat til Enebær Odden fyr, og turen derud var meget afvekslende både med naturen og vejret. Langs Odden var der sol, blæst og lidt regn, men da vi kom i læ af skoven lagde vandet og blæsten sig, så det blev helt lunt og stille.
Ude ved fyret fik vi øl, vand, pandekager, kiks.. ..og der var skam også sunde ting, som blommer ;). Her oplevede jeg, at man her i klubben gerne deler sine medbragte kiks m.m. med hinanden. Mens vi sad og hygge med hinanden fandt jeg ud af at Begitte var ”ædru” den dag, og at Lene havde meget plads i ørene/hovedet til fluer
Pludselig kom et meget stor containerskib snigende rundt om pynten, og vi var et par stykker der liiige gik ned for at se om kajakkerne mon nu ville blive liggende i efterdønningerne fra skibet. Ingen af kajakkerne drev til havs, vi fik hævet mødet og satte i vandet igen.
Tak til Erik for at lære mig, at det var en god ting ikke at sætte sig i kajakken med finne ind mod strandkanten, da jeg med min vægt vil trykke finnen ned i sandet, og derved kan små sten m.m. være med til at finne sætter sig fast. Og her med er tippet så givet videre til andre nyankommet kajakroer
Turen tilbage gik i et behageligt rask tempo, og denne gang var gruppen tæt samlet. Nogle gange så tæt at vi ramte hinandens kajakker. Vinden havde lagt sig, vandet bevægede sig i nogle lange dovne dønninger, solen var på vej ned, og der blev set søpindsvin aka delfin aka marsvin. Rigtig Morten Kockagtigt det hele…
Inden kursen blev sat mod Odense skulle der lige laves lidt rul, og der skulle lige bades lidt. Også en tradition… altså i alt fald det med at bade :)
I klubben afsluttede vi med en skøn blanding af brød, kaffe, the, snaps, hjemmedyrket agurker og æbler.
Alt i alt en oplevelsesrig tur hvor jeg lærte meget, og jeg er helt klar på flere onsdagsturer .
Linda
- Detaljer
- Kaj Hansen

Turleder. Bent øvrige deltagere. Tonni. Finn. Benny. Mogens. Eva Anette. Lars og Kaj
Tirsdag d. 9-7
Vi mødtes ved klubhuset kl. 7.30 for at få pakket. Eva Anette kom og måtte melde afbud, fordi hun havde fået et maveonde og måtte til lægen. Vi nåede Nykøbing mors kl. 11.
Efter at have fået vores madpakker og kajakkerne i vandet roede vi til Ejerslev havn om eftermiddagen. Det var et dejligt sted, hvor solen skinnede og med meget flotte omgivelser Om aftenen fik vi spaghetti og kødsovs.
Bagefter var vi nede ved havnen og spise is, hvorefter vi gik en tur i lagunen, der var en gammel molergrav.
17km.
Onsdag d. 10
Eva Anette var blevet frigivet af lægen og kom op til og ved ni tiden, dejligt at se hende
Vi vågnede op til solskin, grød og Bannard brød og roede ud i stille vejr og så på de flotte skrænter Men da vi rundede pynten kom vi ud i modvind og store bølger. For at spare 12 km i hårdt vejr bar vi kajakkerne over en tange, vi tog et kryds på fire km. derefter op langs kysten på Thy siden mod Thisted.
Tre km. før fandt vi en shelter plads og det var stadig sol og blæst
Om aftenen fik vi mørbradgryde og hyggede os med fælles sang, pagaj gymnastik og Rise rom omkring bålet
18 km.
Torsdag d. 11-7
Så var det helt overskyet og stadig med masser af vind imod os. Vi kom forbi Thisted inden vi krydsede over til Mors igen.Ved broen over Vildsund gik vi i land og på et cafeteria, hvor vi fik kaffe og kage, derefter roede vi et par kilometer, hvor der var en stor flok sæler på stranden, de hoppede i vandet da vi kom, men skulle selvfølgelig lige op og se på os
Det regnede meget i løbet af dagen, så vi glædede os meget til at komme op til en shelter, men da vi kom til kirken ved Tabringen var der allerede kommet to kajakroere, men de var meget flinke at snakke med og to af os fik lov at overnatte i shelteren, medens vi andre slog vores telte op ad kirkemuren i regnvejr.
Vi fik and på dåse til aftensmad
25 km.
Fredag d. 12-7
Første dag i stille vejr, men stadig med regnbyger, nu er alt vores tøj sjask vådt. Vi roede over til Dover Odde, hvor vi spiste frokost. Lars og jeg var oppe i siloen, der er 42 m. høj. Bagefter så vi på vikinge skibe
Vi ville ro inden om Agerø, men det kunne vi ikke uden at måtte bære over dæmningen.
Endelig kom vi til Tissinghuse, hvor der var en shelter toilet, varmt brusebad og en dejlig pavillon at sidde i lave mad og hygge os. Vi blev også tilbudt tørretumbler, men den var der overgang i, så Tonni fik stød. Om aftenen gik vi tur langs genskabt sø
25 km.
Lørdag d. 13-7
Det var en råkold morgen, hvor alt var vådt. Vi stod tidligt op, men kom allivel ikke afsted før kl. 9.30.
Det blæste og vi havde modvind ud af bugten de første fire km, men derefter fik vi vinden i ryggen og de gik stærkt derudaf ca. 13 km. ned til Sillerslev havn / Sønderby , hvor vi spiste frokost og Lars forlod os, han skulle tidligt hjem.
Derefter havde vi 17 km. tilbage to hurtige tissepauser og en stræk ben pause. I alt tog turen nøjagtig tre timer og vi kom i land kl. fire, godt brugte.
Vi blev enige om at spise i Herning på hjemvejen og fandt steak hause med god mad
Vi var hjemme efter en dejlig tur med gode venner.
30Km.
I alt 115 km.
Kaj





























































































