I 2 biler kørte vi til Måle, hvor min kajak åbenbart var utålmodig efter at komme på vandet efter den
lange vinterpause, så den strøg simpelthen til havs helt alene. Det var dog ikke det helt store problem at fange den igen, da der var en smule pålandsvind.
Turen over til øen forløb stille og roligt. Vandet var ikke lige som et stuegulv, det var bare lige, så vi kunne fornemme lidt liv i kajakkerne - - så bliver det ikke meget bedre.
Vi valgte at ro nord om øen, så vi gik i land ved fyrtårnet. Straks vi kom i land, så vi en havørn, som fløj fra øen og ud over havet.
Vi fandt små drammer, brød og alt det andet, der hører med til formiddagskaffen på en mandagstur,
MEN da vi pakkede ud oppe ved fyret, fandt Bent ud af, at han havde glemt sin kaffe. Nå, det var ikke det store problem, for vi andre havde kaffe nok med. Det havde da været værre, hvis han havde glemt sin øl.
 Efter kaffen var der rygepause. Det er ikke som i gamle dage, men jeg havde lakridspiber med til alle.
Efter kaffen var det tid til en ekspedition rundt på øen. Vi så selvfølgelig en del dådyr, som ikke var særligt sky.
 Vegetationen pÃ¥ øen bestÃ¥r primært af meget høje, ranke bøgetræer, og en del af dem
var væltet under stormvejr, så rodkagen på størrelse med et dansegulv stod lodret med kampesten mellem rødderne. Der er en del vådområder inde midt på øen, så vi et par gange måtte bruge væltede træer som bro for at komme videre. Vi var et par stykker, der holdt kameraerne klar for at få et dramatisk foto til turberetningen, men alle kom tørskoet over hver gang.
Da vi kom tilbage fra ekspeditionen, roede vi et lille stykke på øens sydside, hvor vi havde nogen ret rodede bølger direkte ind på bagbords side. Herefter bar vi kajakkerne over revet og roede ind i bugten på vestsiden for at holde frokost. Her så vi igen en havørn, som sad majestætisk i et træ. Da den lettede, kunne vi se på den hvide hale, at det var en fuldt udfarvet voksen fugl.
Da vi havde spist vore madpakker og nydt en dram, som Jørgen havde brygget på sine juletræer, bestemte turlederen, at det var tid til at pakke sammen og vende forstavnen mod Måle.
Vi havde lidt skrå medvind hjemad, så vi holdt et godt tempo.
Da vi havde læsset kajakkerne på traileren, var Kaj, Tonni og jeg selv ude at få en frisk dukkert og få skyllet den sure neoprenlugt af. Hele vejen hjem kunne vi lugte de andres våddragter, men vi sagde ikke noget, for vi er jo tolerante folk.
Jeg ville egentlig gerne skrive, hvor lang turen var, men jeg er ikke god til at betjene min telefon, når den er i et vandtæt etui, så jeg kom til at stoppe den, da vi gik i land ved fyret. Den første etape var 6,24 km. Tonni talte noget om, at den samlede tur var omkring 14 km.

• 
• 
• 
• 
• 
• 
•