OI000983 600 x 401

Mandagstur 2021-07-19
Skårupøre - Lundeborg.
Bent var turleder, og der var sørget for solskin, ikke meget vind, ingen høje bølger.
Deltagere: Dorthe, Yvonne, Hong, Christian, Henrik, Kaj, Mogens,
Tonni, Vagn og undertegnede.

Vi satte i ved Skårupøre Strand.
Efter 4 km nød vi kaffepausen og Bents medbragte wienerbrød, og med ekstra sukker i blodet gik det nordpå mod pynten Elseshoved. På vejen så vi herregården Tiselholt, som er opført af C.F.Tietgen i 1876 til svigerfamilien, - han var gift med datteren Laura, og han skulle vist vise sig.
Der var meget badeliv deropad langs kysten: Campingpladser og ferietid, Sandbund og solskin.
Da vi fik målet i sigte sang Mogens de første linier af Lundeborgvisen. Det blev desværre ikke til mere, så her er 1.vers til os alle sammen til en anden god gang:
Er du trist og har du sorg i sinde,
så ta' med mig ned til Lundeborg,
for det er det bedste sted på jorden.
Her jeg tror, at verdens ende går.
Her er skov og strand, her er havn og vand.
Her er fiskerpige, her er fiskermand.
Er du trist og har du sorg i sinde,
så ta' med mig ned til Lundeborg.

I Lundeborg var ca halvdelen af sjakket til "Sol over Lundeborg", og den stegte sildefilet med rødløg og æggeblomme så virkelig ud til at være lækker mad. Men vi overlevede også på madpakkeholdet.
Efter en tur rundt på havnen, var der afgang. Der var jo ingen steder på havnen, som indbød til en morfar. Det måtte udsættes til næste stop efter 6,5 km på vandet hjemad.
Det var flot vand at sejle på. Vinden havde ikke rigtig fat i vandet, så vi sejlede for det meste i solglitrende krusninger på overfladen. Men der var lidt dønninger. Vandet var lunt, og solen bagte. Inde over Langeland var smukke hvide skyer. Det var blevet lavvande, og vi så mange flotte sølvmåger stå på toppen af en sten.
Nogle var "ude at lege" - bl.a. lavede Hong og Kaj bytte-kajak-øvelser og anden kajaktræning.
Alle var i vandet, da vi havde båret kajakkerne op.Turen blev på 21 km.
De fleste har en rokadance på 5 m (ca en kajaklængde) pr. dobbel tag med pagajen. Prøv selv og vurder, hvor langt der er mellem starten af 2 højre tag.
Så med 20 dobbelttag er man kommet 100 m frem. - 21 km svarer derfor til firetusindetohundrede dobbelttag. Sådan cirka. Så det er da i orden at være lidt træt i skuldrene en mandag aften.
Mads

 

 

 

Seneste ture 2021

Torsdag d. 29-7 ÅenTorsdag d. 29-7 Åen

  Turledere: Henrik og Sjak
Deltagere: Casper, Charlotte, Henrik, Hong, Ken, Lene, Mai, Mike,  [ ... ]

Flere artikler

Ture 2020

Onsdag d. 30-12 VigelsøOnsdag d. 30-12 Vigelsø

Turleder: Sjak
Øvrige deltagere: Mogens. Tonni. Van. Hong. Peter. Bjarne og kaj
Årets sidste kajak [ ... ]

Flere artikler

Om klubben

Odense Havkajak Klub

Odense Havkajakklub er en lille kajakklub, hvor omdrejningspunktet er havkajakken og den grønlandske kajaktradition. Fra april til september er der en ugentligt rotur (onsdag aften), derudover [ ... ]

Nyt fra bestyrelsen

Kommende aktiviteter

Seneste artikler

Torsdag d. 29-7 Åen
Torsdag d. 29-7 Åen

  Turledere: Henrik og Sjak
Deltagere: Casper, Charlotte, Henrik, Hong, Ken, Lene, Mai, Mike, Peter, Rhina, Sjak & Van.
Turen: I a [ ... ]

Mandag d. 26-7 Korshavn
Mandag d. 26-7 Korshavn

Deltagere: Kaj, Vagn, Henrik, Anne Sofie, Sjak, Mogens, Kaj, Tonni og turleder Bent. Dagen havde to højdepunkter, frokosten på Korshavn [ ... ]

Torsdag d. 22-7 Romsø
Torsdag d. 22-7 Romsø


Vejret var dejligt og vinden var stille, så der blev snakket om Romsø. Alle synes det var en dejlig ide, selv om det faktisk var 3. gang f [ ... ]

Onsdag d. 28-7 Kerteminde N.
Onsdag d. 28-7 Kerteminde N.

Turleder. Sjak
Øvrige: Hong og Kaj.
En sommerdag i juli og der mødte kun tre op, Sjak foreslog Kerteminde N. og ind i havnen for at prøve [ ... ]